Fly little Angel FLY!! (Zero Privat)

T: Irl
S: Skoven
V: det er lunt og der er kun en lille blid vind samt lidt sol.
O: træerne.. skoven.. ingen mennesker
Å: Irl

Angeliq stod på toppen af et træ med spidsen af sine fødder. Et normalt menneske ville sandsynligvis ikke kunne stå der som en let fugl. Og det var sikkert det der afslørede at hun ikke var menneske. Helt i hvert fald. Hendes ubestemmeligt farvede øjne gled beundrene henover træernes kroner. Ja. Hendes øjne havde ikke én bestemt farve med flere forskellige nuancer som om de ikke helt vidste hvilken farve de ville være. Angel var også iført et par blå jeans der sad tæt og alligevel var de løse nok til at hun kunne bevæge sig uden de helt store problemer. Hun havde valgt at tage en hvid tanktop på med en masse sorte snoende mønstre på som sad tæt til hendes krop og fremhævede hendes former. Som hun stod der mindede hun mere end noget andet om den engel hun var. Vinden havde valgt at lege blidt med hendes krøllede brune hår så det bevægede sig let. Det var i sandhed en fredfuld dag idag.

Zero havde trukket sine sorte vinger frem og var fløjet en tur han kom hen over skoven mens han smilede frækt han skød en enkel ildkugle ned den var lige ved at ramme en pige som stod på spidsen af et træ det var ikke hans mening at han skulle ramme hende han havde faktisk ikke set hende kuglen fløj ned på jorden og satte ild til græsset samtidig med han fløj videre

Hun spærrede øjnene op da ildkuglen susede tæt forbi hende. Et skrig - eller nærmere et hvin - gled hen over hendes læber. Eftersom overraskelsen havde overtaget hende, fik hun ikke holdt balancen på træet og faldt ned på en tyk gren lige under hende. *Hvad var det?* hendes forvirrelse blev hurtigt overvundet af undren da der´pludselig gik ild til græsset under hende. Hvad var der sket? hvorfor brændte skoven? Angeliqs engelagtige ansigt var fortrukket i usikkerhed. Der var ikke nogen efter hende vel? Det kunne der da ikke være..

Zero fløj hurtigt ned mod jorden og landede roligt på jorden mens han så rundt ingen stadig godt hans vinger fløj ind i hans ryg med et smerteskrig fra Zero han rettede sig op og kiggede roligt rundt mens han tænkte lidt han satte sig ned så lidt mere rundt før han lagde sig og kiggede på stjernerne

"Hvem er du?!" Angeliqs englebløde stemme sang ud gennem luften som var den fyldt med tusinde smukke instrumenters spillen. Dog var usikkerheden malet på hendes ansigt som en maske hun ikke kunne vaske af. Han havde vinger. Var han mon også en engel? En dødsengel måske? En der kunne bruge ildens element? En lille gysen gik gennem hende ved synet af ham. En smule klodset sprang hun ned på jorden og tog sig selv om albuerne som om hun ubevidst forsøgte at holde ham på afstand. Denne holdning fremhævede kun hendes usikkerhed. Hun var køn. På en anderledes måde end mange andre.

Zero så forskrækket på hende han skyndte sig at løbe afsted væk fra hende mens han var i fart spredte han sine vinger ud igen og lettede fra jorden op i luften hvor han stoppede og kiggede efter om hun mon var fuldt efter ham mens han fandt en pistol frem og sigtede rundt efter hende "hvad helvede hende havde jeg ikke opdaget hvad sker der for mig for tiden" sagde han hårdt

Blinkede forvirret da han fløj væk. Ubevidst trådte hun et klodset skridt bagud. Angeliq var ikke typen der kastede sig ud i alt. Hun var ikke den selvsikre type. Langt fra. Derfor kom det som et chok for hende da han fandt en pistol frem. Hun turde ikke sige mere.. Først havde han skudt en eller anden ild-dims efter hende og nu sigtede han med en pistol? Hvad fuck havde hun nu gjordt? Ja hun bandede altså ikke normalt men lige i dette øjeblik blev hun ret ligeglad med hvad hun tænkte. Usikkerheden overtog hendes smukke stemme da hun atter talte. "hva-hvad laver du? je-jeg har intet gjordt!" og dog. En snert af trodsighed fandt vej i hendes stemme i disse ord.

Zero sigtede stadig lidt før han gemte pistolen væk og fløj ned og landede foran hende "det må du undskylde" sagde han og smilede "det var ikke meningen at gøre dig bange jeg blev bare forskrækket" han så rundt mens han opsugede ilden fra græsset

Angeliq spærrede øjnene op og tumlede klodset nogle få skridt bagud mens hun holdt sig om sine albuer. Stadig med den ubevidste hentydning til at holde ham på afstand. Forskrækket? han var blevet FORSKRÆKKET!! Hun havde lyst til at le en hysterisk latter. Dette var dog ikke fordi hun fandt det morsomt. Slet ikke. Usikkerheden stod stadig malet henover hendes lille kønne ansigt. Det var tydeligt at se hun stadig ikke var helt tryk ved ham lige efter at han havde sigtet på hende med en pistol.

//*host*jegerherstadig*Host*

//er du? jeg troede du var død:P

"jeg mener det undskyld" han hørte nået han hævede sin pistol drejede rundt og skød den modsatte retning en mand i sort heldragt faldt ud fra en busk *shit* tænkte han han begyndte at løbe han hev hende over skulderen og løb videre "undskyld men jeg er eftersøgt af snigmordere derfor skal jeg være på vagt"

//uhm tjaa.. det er jeg vel også på en måde? xD//

Angeliq så med store øjne på ham da han endnu engang hævede pistolen og skød. Men ikke i retningen af hende. "hvad var.." Mere nåede hun ikke at sige før han greb fat i hende og smed hende over skulderen. Et overrasket udbrød forlod hende. Sandt at sige var Angeliq utrolig let. Det ville næsten være som at løfte et 5 årigt barn op fra jorden. "Hvad foregår der?!" Hun vred sig en smule irriteret, og på sammetid ret så forfjamsket. Hvorfor skete alle disse ting så ligepludseligt?

Zero løb videre lidt før han stoppede i en lysning og satte hende ned han havde stadig sin pistol i hånden "undskyld" hviskede han trist over at blande hende med ind i alt det her han så på hende lidt før han så rundt igen meget meget MEGET agtpågivende

"Det er vel okay.. jeg er sådan set død.. på en måde altså" Angeliq trak på skuldrene og så usikkert op på ham. Hun var ikke en af de super høje stanglækre piger de fleste fyre var vilde med. Hun så ikke engang på sig selv som tiltrækkende eller så meget som i nærheden af ordet køn selvom hun var det. Noget der pissede de fleste af. Selvfølgelig at hun ikke kunne se hvor køn hun egentlig var. Hun stadsede sig ikke ud som de fleste andre. Rent faktisk havde hun slet ikke makeup på men det kunne ikke ses eftersom hendes øjenvipper var så lange og mørke at man skulle tro hun havde mascara på.

Zero så på hende "hold nu op med at bebrejde dig selv" sagde han roligt og smilede "du er meget smuk" sagde han modigt og rejste sig op for at ligge pistolen væk han så lidt rundt før han begyndte at gå den modsatte vej end hvor hun var "det er nok bedst jeg går før jeg gør dig mere usikker" sagde han

Smuk? Hvad talte han om? Angeliq så kort undrende på ham hvorefter hun reagerede på hans næste ord og svarede ham. "De mænd der gør mig ikke spor usikker.. det er mere den fakt at du holder en pistol.." hun lukkede kort øjnene og holdt om sig selv som for at føle sig mere tryg. Gadvide hvorfor snigmorderne var efter ham? Et spørgsmål hun nøje overvejede at stille ham.

"det er osse derfor jeg går" sagde han roligt og gik videre "jeg er eftersøgt fordi jeg selv er snigmorder den bedste i verdenen endda" han vente sig og skød et enkelt skud det fløj afsted og ramte et lille blad på et træ perfekt igennem det lige i midten

Angeliq smuttede efter ham .. "Nope! du kan ikke bare skride efter at have skudt ild efter mig!" hun løb om foran ham og satte sin slanke pegefinger på hans næsetip og mødte hans blik med sine egne forskelligtfarvede øjne. Han skulle i hvert fald ikke gå nu! Niks! 'jeg er ked af at have rodet dig ind i dette' som om det var slemt. Hendes liv som menneske havde været værre.. hun var vokset op på gaden.

han stod helt stille men pludselig gled han til siden på sine føder selvom han ikke bevægede dem han gled forbi hende og videre i høj fart og stoppede først et godt stykke væk fra hende han satte sig ned på jorden med et roligt smil og så på himlen

Angeliq soærrede let øjnene op og så efter ham. Hvordan kunne man være så hurtig? Hun satte i løb hen til ham med en nærmest menneskelig fart. Måske var hun ikke verdens hurtigste på fødderne men til verjs var hun hurtig. Utrolig hurtig endda.. The Princess off the street var hun engang blevet kaldet. selvom hun ikke selv helt vidste hvorfor. Men det var længe siden nu. Det var dengang hun var menneske.

Zero så sig tilbage og så hende komme løbende han trak på skulderen og så mod himlen igen "hvorfor følger du efter mig når jeg kun gør dig utryk på grund af denne her" sagde han og vippede pistolen i sin hånd lidt mens han så på hende igen

Angeliq greb hans pistol med et drilsk smil og pegede med den på ham. "Fordi jeg meget bedre kan lide selv at have en pistol i mine hænder end når andre sigter med den på mig.." Hun mærkede flashbacket fra sin tid som menneske ude i gaderne.. Mange havde søgt hjælp hos hende. Og nogen skulle jo tage sig af forrædderne i gaderne. Nogen der var god til det. Uden at vente på hans næste ord satte hun sig på ham.

han tog fat i pistolen og lod den langsomt glide ned mod jorden mens hun stadig havde fat i den mens han så hende i øjne og bukkede sig mod hende han smilede roligt og kyssede hende på munden mens han langsomt tog pistolen ud af hendes hånd og smed den væk

Hun nåede ikke rigtigt at reagere før hun mærkede hans varme bløde læber mod sine. Et lille gisp slippede hendes mund lige inden han kyssede hende. Hvad havde han gang i? varmen blussede op i hendes kinder da han gjorde det. Det var ikke ligefrem denne reaktion Angeliq havde forventet fra hans side af. Og desuden. Hun vidste ikke engang hvem han VAR!? Hun mærkede ikke at pistolen var forsvundet fra hendes hånd før den allerede lå flere meter fra dem. Hun trak sig væk fra ham med et overrasket, og en smule fortumlet udtryk, og faldt ned på ryggen da hun havde glemt at hun havde siddet på ham.

han holdt hende så hun ikke slog sig hårdt og løftede hende op på hans skød igen med et roligt smil "jeg er farlig Angeliq" sagde han roligt "jeg ved meget om dig allerede og jeg vil ikke sige hvordan" han smilede roligt og agede hende på ryggen mens han smilede