Bookworm, åben

Nær midnat, biblioteket, sommer blid nat i 2019.

Mia betragtede sig selv som den altid søgende vampyr, hun søgte altid i viden, da viden på sin vis var en form for magt. Selvom hun ikke tilhørte et bestemt hus i klan Tremere, havde hun den samme indforståede viden, hun kendte mange hemmeligheder og dertil mange ting om blod.
Mia havde truffet en beslutning om at læse den nat, hun stod midt i det store for lokale ind til biblioteket, hvor mange hemmeligheder kunne findes. Bøger havde altid tiltrukket hende, lige fra menneskelivet og ind i evigheden som hun nu kendte den. Hun sendte den ældre bibliotekar et smil, da hun gik ind af dørende til lokalet med de mange bøger, selvom klokken var tæt på midnat, var der altid adgang til de søgende af viden.
Mia kunne have søgt mange ting, men den nat var særlige bøger som den lille rødhårede vampyr søgte, hun havde længe haft en lyst til finde ud af om der var andre bøger omkring de andre blodsuger som der levede i Di Morga, mest for at have en så opdateret viden som mulig. Naturligvis havde mennesker ingen sanse for hvordan at vampyrer var i virkeligheden, det som de lærte var det som alle vampyrer ønskede at det skulle vide og ikke den sandhed som vampyrer selv kendte til.
Mia havde naturligvis set alle de film der var med vampyrer, de var alle tom morskab. Ren fiktion, ved siden af den mystik som der var ved mange af de blodsuger som hun havde mødt igennem tiden. Mia betragtede de mange bøger som hun gik forbi, ingen af dem var hvad hun søgte i øjeblikket. Hun skulle helst have bøger der var udvidede, eftersom at hun hurtigt læste alle bøger igennem når hun gemte sig væk fra dagen og solen.

Dagen var ikke så lang på arbejdet og det var egentlig meget heldigt, for efter en hel nat uden søvn var det ikke ligefrem fordi at han havde lyst til at være på arbejdet hele dagen. Han havde næsten høfligt sagt farvel til sine kollegaer og var nu på vej hjem. Han gik forbi biblioteket, da en duft ramte hans næse. De ellers så grønne øjne skiftede en smule farve og blev en smule mere røde, men ellers var der stadig intet anderledes og spore hos ham. Han drejede ind på biblotektet og lod de grønne øjne spejde rundt.

Ikke langt fra ham sad en rødhåret pige, hun så ikke gammel ud, men han vidste at netop i denne by kunne skinnet bedrage helt vildt og med den duft hun slæbte rundt på, var han ikke et sekund i tvivl om hvad han stod overfor. Han trådte hen imod hende og fjernede ikke det målrette blik fra hende. Han vidste endnu ikke lige hvordan han ville håndtere hende, men så længe hun ikke gik ham på nerverne, så ville der ikke ske noget slemt. Han stoppede op foran hende og lod blikket kort glide ned over hende .

"jeg troede din slags var hjemme i deres kister på denne tid af døgnet?"


Han havde lyst til at knurre af hende, men holdte sin lettere irriterende væremåde for sig selv. Han var normalt ikke god til andre mennesker overhovedet, men når det så kom til blodsugerne, så var det lige før at det var endnu værre. Han havde før slået dem ihjel og med det temperament han bar rundt på .. måtte han kontrollere sig selv lidt.

Mia havde sat sig lidt væk fra de andre døgn fluer som der var på biblioteket, selvom hun havde slukket sin trøst for længe siden var hun aldrig helt vild med være for tæt på andre mennesker.
Hun var kommet et par sider ind i sine bøger da hun hørte trin som kom imod hendes, eller måske skulle personen bare forbi. Først lod hun sit blik blive på siden som hun var på, så blev hun afbrudt af en stemme som talte til hende eller retter til hendes race. Mia lukkede sin bog i, før at hun så op på manden. Han var da en ret ung en, og hans lugt. Mia rynkede på den lille næse, ”Kister er åbenlys fiktion,” sagde hun som en slags service information. Sandheden behøvede han jo ikke at kende til, der var skam vampyrer som sov i kister men det var mere fordi de elskede den fiktion som Hollywood havde lavet om vampyrer.
Mia var ikke blev generet af hans tone, men hun hørte godt at han ikke var glad for hendes ”slags”. ”Hvad er du ude efter vovse?” sagde hun i en lidt tome tone, hun var bare ude efter at drille ham lidt, en kamp med varulve var ikke lige frem det som hun ønskede. Hun havde set varulve rive andre vampyrer fra hinanden før, det var ikke et kønt syn at opleve.
”Hvis du leder efter en kamp, er du kommet til den forkerte person” sagde hun, Mia havde de bedre med at lade andre være i fred, eller venner frem for flere fjender, selvom hun tvivlere på at hun ville kunne snakke sig fra en varulve.

Noget over hende gjorde ham en lille smule interesseret, hun virkede faktisk som en af de lidt ældre vampyrer og så alligevel ikke. Deres to racer havde altid udkæmpet hinanden og han var ikke meget for blot at flå en blodsuger fra hinanden fordi han kunne.. eller nogengange havde han da gjort det. Men som oftest skulle der meget til at han tyede til drab, han kunne godt finde på at drille og lege lidt med dem. Hendes service information var alligevel en smule grinagtig.

Han var en fuldblodsvareulv og hele hans familie kom fra en fornem slægt inden for hans race, så han vidste en ting eller to om disse... skabninger. Det ord som forlod hende i en lidt.. provokerende tone, fik et kort og lettere lusket smil på hans læber - hun slog ham ikke som en der var ude på at slås, hvilket hendes efterfølgen ord også bekræftede, men hendes provokerende tone, fik alligevel tændt lidt inden i ham.

"Leder ikke efter en kamp - men nogen skal jo beskytte disse uskyldige mennesker fra rovdyr som dig"

Hans stemme var hæs og skjulte en let knurren, han vidste udemærket at hans race ikke altid var bedre, men de kunne overleve uden hjælp fra mennesker, det kunne hendes art ikke. Derfor nød han at lege lidt med hende.

Mia så på ham med et lidt ulæselig blik, hvis han ikke var her for flå hende fra hinanden kunne han lige så godt bare lad hende være i fred. Men næh, han troede åbenbart at hun var her for spise andre, ”Jeg har allerede fået min morgenmad, lille vovse” sagde hun, som et smil kom en smule frem. Hendes frækhed ville sikkert for hende i problemer, men hun mente intet ondt med hendes ord, det var blot hvad de fleste andre vampyrer sagde til varulve.
Mia rullede en smule med sine øjne derefter, hendes udtryk blev igen neutralt af natur. Biblioteket var ikke sted hvor hun ville søge bytte, for hende var en persons viden meget mere brugbart. ”Hvis jeg havde ledt efter en person at spise, ville jeg ikke gør det her. Jeg sætter prise på personer med informationer som er brugbar,” sagde hun. Et par løse lokker af rødt hår faldt ned over det lille hjerte ansigt, før Mia skubbede håret tilbage med fri hånd.
Faren i hans toneleje kom ikke bag på hende, han havde en god grund til mistro hendes person, men Mia havde måske ikke helt så meget imod varulve. Eller det kom an på situationen og sted, hun var godt bekendt med andre vampyrers syn på varulve. Der var næsten en slags racisme, men Mia havde ikke tid til den slags politik. ”Hvis du har tænkte dig at blive her og holde øje med mig, kommer du nok til kede dig. Jeg har ikke tænkt mig at lave andet end at læse en masse i aften” Mia skulle til finde sin side frem som hun var stoppet ved.

De fleste reagerede anderledes på ham end denne lille blodsuger, normaltvis var de enten utrolig bange for ham eller utrolig tiltrukket af ham, men denne blodsuger var ligefrem provokerende og havde han hafte en sårlig dag, havde hun allerede blødt nu - men for nu morede hun ham faktisk en lille smule. Hun snakkede om at hun havde fået sin morgenmad og det fik ham kort til at himle en smule med øjnene. Han kunne ikke forstå at man kunne lide smagen af menneske. Han ville ikke sige sig selv fri for at have sat tænderne i et enkelt menneske i ny og næ, men det var bestemt ikke for smagens skyld.

Han betragtede kort det røde hår og for en kort periode mindede hun ham om en usikkert skolepige, men det forsvandt dog hurtigt igen. han sparkede stolen ud overfor hende og lod de mørke øjne søge hendes, de fik et lettere gyldent skær, da ulven i ham tog en smule over og en let knurren forlod ham, før hans øjne atter blev normale. Om han havde tænkt sig at holde øjne med hende? neeej det gad han ikke spilde sin tid på, med mindre hun satte tænderne i nogen han holdte af, som lige for tiden var.. ja ingen. Tanken fik ham kort til at trække på smilebåndet før han betragtede hende.

"Når igle.. hvad står læsningen så på i dag?"

Der var nærmest et strejf af interesse at spore i hans stemme, mens de mørke øjne kort betragtede hende. Mange ville nok ikke kunne forstå hvordan de overhovedet kunne føre en samtale de to racer.. men lige her ville en slåskamp nok ikke være det smarteste.

Mia fjernede kort sit blik fra ham, og ud på salen omkring dem. Delvist hørte hun lyde af sider der blev bladret i, men hun hørt også lyden af hjerteslag omkring hende. Da hendes blik kom tilbage på varulven var det mere fordi at larmede med stolen som var ved siden af hendes.
Hun kunne næsten blive irritable over lyden af stolen som blev skubbet hen over stengulvet, mest fordi hendes fine høresans fangede lyden på helt anden overjordisk plan. Mia sagde dog intet om det, hendes udtryk ville nok røbe at hun ikke helt brød som om lyden. Hun så blev ledt tilbage til ulvens blik, og på hans udseende som hun nær studerede i et kort øjeblik. Fysisk var han den ældre af de to, men hun var nok mere voksen end han var, når det kom til den mentale del.
”Hvorfor den store interesse?” sagde hun kort med roligere blik, varulve ville nok ikke for det store ud af høre om blod hemmeligheder som kun hun kendte til, eller som andre vampyrer kendte til. ”Vil du helst høre om kulturel forståelse af malerier fra det syttende århundred, eller blod hemmeligheder som du nok alligevel ikke ville kunne bruge til så meget?” Mia havde bevist ledt efter bøger som holder mere information om hendes egen gave indenfor blod manipulation, og ved siden af var hun blot i gang med lidt læsning til hendes arbejde.
”Eftersom at du så gerne vil kende mere til mig, eller passe på de søde mennesker. Må jeg så ikke viden hvad den kære vovse hedder?” sagde hun, hun ville blive træt af at kalde ham vovse hele natten ud, hvis han besluttede sig for blive så længe.