Stille her...

S: Di Morga-Bibliotèque.
T: Kl. 22:45.
O: Kun mig og bøger.
V: Udenfor regner det, og tordner lidt.
D: En dejligt efterårs vejr D. 5/10.

Ting chan var udenfor Bibliotèque, med sin sorte le. Hver gang hun svajede med leen, tordnede det og lynede. Hun gik hen til vinduet og knibsede med fingeren. En potteplante som var i nærheden af vinduet voksede og dens slange blade var formet sig til en hånd. Den voksede sig hen til håndtaget af vinduet og åbnede det. Ting chan kravlede ind og betragte rummet. Masser af bøger, self. Hun klappede planten, og den krympede sig, entil den blev til en normal potteplante. Hun lukkede vinduet til og så på sit våde tøj. Hun lukkede øjnene og en varm brise ramte hende, hun blev hurtigt tørt. Hun så udefor og nyd det.. Torden vejr var hendes ynglings vejr...

Haze stod foran en gammel reol der indeholdte gamle fortegnelser over slagmarker. Han tog en stor og sort bog frem og bladrede lidt i den inden han kastede den langt væk. Han tog flere og flere bøger og blev mere og mere desperat. "Hvorfor.. har de ikke.. Dammit!" sagde han da han kastede den sidste bog væk. Han trak sig over til en stol og satte sig ned, han sukkede opgivende og lagde sin hånd på bordet. Med sine fingrenegle begyndte han at rive små fuger i bordet.

Ting chan satte sig på gulvet imens hun havde leen i hånden og mumlede noget. Hendes røde hår rejste sig op, og der kom en lilla cirkel omkring hende. Lynet og torden slog ned højre end nogen sinde. Hun lukkede øjnene, leen vik den lilla farve. Pludselig stoppede regnen, men torden braget og lyn ned slag blev stadig ved.

Han trak sit ærme op og kiggede på hagekorset over pulsåren. "Jeg skammer mig over dig far.. men alligevel vil jeg vide hvor du døde.." sagde han til sig selv og gik hen til den næste hylde uden nogen tanke om at ryde op overhovedet. Han tændte en lampe ved det næste bord og satte sig ned et øjeblik mens han overvejede hvilken bog han skulle starte med.

Hun sukkede, og torden braget blev ved, ik så vild som før. Den lilla cirkel forsvandt på gulvet, og leens aura var væk igen. Hun så op på loftet *Far... Her tænker jeg på dig.. Tænker du på mig..* tænkte hun og lukkede øjnene. Hun rejste sig op og gik, her var jo nogen før hende... Hun gik ind af en gang og kom til et sted hvor bøgerne lå oppe på reolerne. Hun gik hen til den nærmeste reol og trak en lilla bog ud. På forsiden stod der "Døden" Hun lagde bogen ind igen og prøvede at finde ud af hvem der kastede med bøgerne.

Han flåede bog efter bog ud af hylden indtil et punkt hvor han råbte "Warum zum Teufel in die Hölle, ich weiß es nicht die Wahrheit!?". Han sukkede og skubbede reolen om kuld inden han igen satte sig ned. Han lagde sin hånd på dette bord og lavede endnu et par fuger inden han tog noget frem fra sin lomme, en gammel pistol. "Jeg vil vide det.. jeg må vide sandheden.." sukkede han og lagde pistolen til sit hovede.

Hun hørtede den væltede reol og trådte frem mod den modsatte side. Hun holde en fast greb om sin le, måske en fjende... Man kunne jo aldrig vide. Hun sukkede og gik to skridt og så på den væltede reol.. Ting chan vidste ikke hvad hun skulle sige. Det var dog en værre en som væltede den reol, hendes blik hvilede på drengen.

"Giv mig svar far!" sagde han og kiggede mod gulvet. Han rettede pistolen mod en skygge og skød. Haze blinkede da en pigestemme kom ud af hans mund og sagde "Haze.. stop nu.. tving mig ikke til at tage over.. se hvor meget du har ødelagt.." hvorefter Haze svarede med sin egen stemme "Undskyld min skat.. Undskyld.. jeg ved det godt.. Kan du nogensinde tilgive mig?". Pigestemmen kom igen "Ja, selvfølgelig.."

Hun var tavs, den dreng var ikke en almindelig dreng.. Gad vide hvorfor han fik en pige stemme. Hun sukkede lidt og gik bag om en reol og at lytte, hun kan være lydløs, hvem var den dreng. Hun havde leen i en stramt greb. Måske er han en farlig en, hun vidste ikke hvad hun skulle gøre. Hun vil helst ikke føre ham til døden.

"Siden min død.. har alt været så underligt.. og så mødte jeg dig.." sagde han med sin drenge stemme. Han forvandlede sig til hvid røg og derefter til en pige skikkelse. Pigestemmen var nu hans rigtige stemme. "Såså min søde skat.. vi klare det sammen" sagde hun og smilede venligt inden hun rejste sig langsomt.

Nu blev alt mærkeligt.... *er han en pige* tæntke hun og trådte frem og havde sin le parat til at angribe pigen. Hun gik et skridt og stoppede *Hmm eller, skal jeg være den flinke.* tænkte hun smøret og sagde højt "Nihao" imens leen forsvandt. Hendes rødehår svajede lidt. Hvis det var en farlig væsent, kunne hun godt nå at gå til angreb.

"Hej, du må undskylde rodet, min kæreste var her lige.. og han gik vidst lidt amok, han er dog væk nu" sagde hun og smilede venligt til pigen. Hun rystede hovedet lidt så det hvide hår fløj hende om ørene. "Mit navn er Aya, men folk kalder mig Ay. Hvem er du?" spurgte hun mens det blide, kære smil stadig sad frosset fast på hendes ansigt.

//Svare bagefter.skal spise

Hun tænkte sig om *Løgner, hader når andre lyver* tænkte hun og pustede lidt og smilede "Mit navn er Ting chan. Pigen med... med smilet" hun fnisede ved det sidste *Være et meneske, hvis hun står her og lyver om ham som lige har væltede den reol, må jeg da også lyve* tænkte hun kvit til sig selv og smilede til pigen, og bukkede "Hyggeligt at møde dig, men midt om natten..? hvad laver du her" spurgte hun nusgerrig.

"Min kæreste ledte efter bøger, men han bliver altid så ophidset, så jeg tog med for at køle ham ned" sagde hun og rejste sig op. "Jeg må nok hellere ryde op efter ham.." sagde hun og forvandlede sig til røg. Røgen fløj i alle mulige forskællige retninger og begyndte at stille alle bøger, hylder, lamper og hvad der ellers var blevet smadret, på plads. Hun blev sig selv igen og gik tilbage til stolen som hun satte sig i med et suk. "Han har meget nemmere ved den slags end jeg.." sagde hun og smilede venligt til pigen foran hende.

Hun nikkede og smilede et uskyldigt smil *Hmm det er altså ikke så svært at lade som om man er et meneske* tænkte hun og prøvede at se overrasket ud da pigen blev til røg, men hun havde lidt svært ved det, for sådan noget hokus pokus noget var hun jo vant til "Woow, du du du du er ikke et meneske, hvad hvad er du...?" stammede hun og prøvede at havde et skræmt blik, men det mislykkes. Hun vendte sig om, med ryggen til pigen og rystede, for det skulle se ud som om hun var skide bange *hmm slet ikke dårligt* smilede hun.