Den lille Kanin :* (Roar)(Privat)

Den modsatte vej kom en meget feminim dreng løbene.
Hans nøddebrune hår gik til skuldrene og hans store brune øjne var rettet mod jorden, da et af hans størrebånd var gået op, men han orkede ikke at stoppe op og binde det!
Han havde en løs, sort T-shirt på, der gik ned over hans lårkorte shorts og tillod sig at vise noget af hans skulder.
Han havde en meget lyserød skuldertaske svunget over skulderen mens han løb.

Roar udstødte et lavt "Ufh" da der var en der stødte ind i ham og han faldt selv bagover.
"Auw..." Mumlede han lavt og tog sig til hovedet, han kunne mærke tårene der samlede sig i hans øjenkrog da det faktisk gjorde ret ondt, og en tåre faldt ned og ramte den ikke-eksisterende æblekage der lå i hans hånd (T-T).
"J-ja, jeg er okay..." Mumlede han og så på drengen han var stødt ind i... på hans alder?
Han lagde hovedet lidt på skrå mens han betragtede drengens hår der næsten havde samme farve som hans taske!
"Er du okay?" Spurgte han selv og smilte lidt.

Shu smilte lettet da drengen var okay. "Ja jeg har det også fint." smilede han. Han lagde nu først mærke til drengens påklædning. En sort t-shirt, og lårkorteshorts, og en taske, der havde samme farve som hans hår. Det grinte han af. "Det er ikke alle der har lårkorteshorts, og en lyserød taske, på" grinte han. Han hjalp drengen op at sidde, og smilte glad. "Jeg hedder Shuichi, men kald mig Shu" smilte han. "Jeg er ny her, og lige startet ovre på High school di morga" smilte han!

//skal logge men vi kan jo skrive vider en anden gang :D//

"Det er heller ikke alle der er som mig." Grinte han og fik sat sig op ved hjælp af Shu.
"Jeg hedder Roar, men du må godt kalde mig noget andet, hvis du har lyst." Smilte han og trak på skuldrene mens han førte en nøddebrun hårtot om bag sit piercede øre.
Han viftede noget støv væk fra sin sorte T-shirt som faktisk var en han havde lånt!

//Okay, sesser ^^//

Shu kiggede sig lidt omkring. En kanin, lå henne ved et træ."EN KANIN! Er den død?" Spurgte han, sprang op, og løb hend til den lille lyserøde kanin. Den blødte kraftigt fra to huler, i nakken :o "Den bløder!" Råbte Shuichi tilbage til Ro. Hans nye navn. Han kiggede bekymret ned på kaninen, løftede den og tog den med tilbage. "Se selv" sagde han til Ro og pegede på de to huler hvor blodet strømede fra..

"Åh nej..." lød det svagt fra ham, da han så den sårede kanin.
"Tror du at der er en vampyr der har haft fat i den?" Spurgte han stille og så op på Shu. Var den død?
Roar lagde hovedet lidt på skrå mens han så på den med store øjne. Stakkels lille kanin...
Han rejste sig hurtigt op og vendte tænkende blikket mod Shu.
"Vi er nød til at gøre noget..." Sagde han bestemt og slog en knytnæve ned i sin håndflade.

Shu så bange op på Ro. "Der findes da ikke vampyre i skovene, eller di morga. De har været her, men ikke mere" sagde Shu med et klogt udtryk i ansigtet. "Men man kan jo ikke vide". Kaninen rykkede lidt på swig og Shu hvinede febrilsk. "Du må ikke dø Hr.Lille lyserøde kanin" sagde han skingert, og begyndte at græde. *Typisk dig Shu* sagde en stemme i hans hoved. "Tror du den kan tåle agern?" spurgte Shu Roar, og viste ham sin agern lykkeamulet.

"Kaniner spiser da ikke agern..." sagde han tænkende og trak kort på skuldrene.
Roar stod og hoppede lidt hvor han stod, før det blev for meget for ham!
Han tog fat i Shus arm og løb den vej hvor han selv var kommet fra.
"Kom" sagde han og håbede at han holdte godt fast i kaninen så den ikke skulle falde. "Jeg ved hvor vi kan gå hen..." sagde han forpustet og så tilbage på ham med et roligt smil.

Shu vidste ikke hvad han ellers skulle, så han lod bage Roar trække ham med. Den lille kanin hang slasket fra hans arm. "JEG TROR DEN ER VED AT DØ!" Råbte han til Roar. Han begyndte at græde endnu mere, så den lille kanins pels var helt våd. Først var det lydløst gråd, men det begyndte at larme mere og mere..

Roar så kort tilbage på Shu og kaninen før han vendte blikket framad og drejede skarpt i et hjørne.
"Vi er der snart!" Sagde han og hoppede over en mellemstor sten der lå midt på vejen.
Han bed sig tænkende i læben mens han så rundt.
Det burdte da være her et sted....der! Et lille smil viste sig på hans læber idet de løb ud af skoven og et hus kom til syne.
Et gammelt et der nok ikke kunne bruges til så meget!
"Kom!" Sagde han og hoppede op på verandaen hvor han fandt en nøgle frem der lå under måtten, som lå foran huset.
Han låste hurtigt op hvorefter han løb ind.

Shu så sig omkring. Der var ret hyggeligt :i.. "Bor du her?" spurgte han Roar. Han var så facineret, af det pragtfulde hus at han helt glemte kaninen.

"Ja..." smilte han og trak ham med ind i det der så ud til at være en blanding af stue og køkken.
"Jeg tror at jeg har noget første-hjælps halløj et eller andet sted..." Mumlede han og trak en stol fra køkkenbordet hen under et skab.
Han stillede sig ovenpå stolen og åbnede skabet.
Selvom der stod et par flyttekasser rundt omkring var de fleste ting da sat på plads!
"Her!" Sagde han glad og trak en lille æske ud af skabet. "Ved du hvordan man gør?" Spurgte han og rakte Shu æsken mens han hoppede ned fra stolen.

Shu så forviret, på det han havde fået i hånden. "Øhh.. Nej har aldrig haft brug for førstehjælps udstyr.. Japan er ret sikkert i forhold til her" smilte han, og satte kaninen på et køkkenbord. Den sitrede, og så ud til at være død. "Kan du ikke gøre det?" Spurgte han Roar, med en bønfaldene stemme

"Jeg kan ikke!" Skrålede han og så ud som om han skulle til at gå i panik!
"Jeg kan ikke finde ud af det!" Han viftede med hænderne foran sit ansigt mens han trippede nervøst.
Tænk nu hvis kaninen døde fordi de begge to var så hamrende dumme!

Shu tænkte sig om.. "Jeg har set lidt på fjernsynet. Det var nået med, rens såret, og put bandage på." Imens han fortalte hvad han havde set rensede han såret, og lagde noget bandage rundt om dens hals, og omme på nakken. Ikke for stramt. "Så!" SMilte han, og kaninen trak vejret igen. Ordentlig :o

//Tal for dig selv :P//

"Lever den?" Spurgte han og holdte forventningsfuldt hænderne op foran munden.
Han så ned på kaninen og derefter op på Shu med et spørgende blik.

//Mehehe ¦3//

Shu så glad på Roar. "Den trækker vejret så det går jeg da ud fra." Han havde en underlig fornemmelse. Så pludselig, kastede han sig i armene på Roar, og hulkede. "Stakkels lille kanin. Det må gøre forfærdeligt ondt, at blive bidt af et eller andet." Hulkede han.

Roar lagde armene om Shu idet han sprang på ham.
"Jah..." Sukkede han trist og lukkede øjnene. Nu han tænkte over det var der faktisk ingen der havde været i hans "skur" før.
Han bed sig tænkende i læben mens han igen åbnede de nddebrune øjne.

Shu græd stadig, men da han var færdig, trak han sig lidt forlegent væk. "Undskyld" Sagde han, og rødmede let. "Jeg manglede bare lige en at græde hos" sagde han, og smilte let

"Det er okay" smilte han og satte hovedet lidt på skrå mens han betragtede ham.
Roar vippede lidt frem og tilbage hvor han stod og så ud til at tænke lidt over hvad han skulle sige.
"Såå...kaninen?" Han pegede over på kaninen der havde lagt sig til at sove på køkkenbordet. "Hvad med den?" Spurgte han og kløede sig kort på kinden.

Shu kiggede over på den. "Altså, jeg bor ingen steder, så jeg kan ikke beholde den. Du skulle måske passe den, og så sætte den fri når den er klar." Sagde han. "Og jeg kunne komme og besøge den!" Sagde han håbefuldt.

"Bor du ikke noglen steder?" Spurgte han overrasket og måbede kort.
Det var da noget nyt!
"Men hvad så når du skal sove og spise og sådan noget...hvor går du så hen?" Spurgte han med halvåben mund.
Roar førte kort en af de nøddebrune hårtotter om bag sit piercede øre.

Shu så lidt rundt. "Altså.. Jeg havde det dårligt i japan." han holdt en kort pause. "Jeg var på vej hjem fra en koncert, alene. Jeg skulle tisse, og stoppede op ved en busk. Og pludselig kom der en mand ud fra busken, og du kan måske gætte dig til resten" sagde han stilfærdigt. Han havde fået tåre i øjnene. "Nå men, der blev så kedeligt i japan, at jeg brugte alle mine penge på en fly tur til.. Her" smilte han. "Men da jeg kom blev min kuffert stjålet, og jeg havde ingenting tilbage. Jo min tegneblok og nogle blyanter. Men jeg blev.. Nødt til at.. Stjæle for at få mad, og tøj osv" Han hviskede det sidste, og sank en klump der var i halsen. "Og det er så historien"