Den hårde træning - Frit for alle

Sted: Dybt inde i skoven

Tid: Middagstid

Vejr: Solskin med få skyer, dog overskygget af træernes blade.

Omgivelser: Folk der træner, fugle der synger, en masse råben og folk der slås imod hinanden som træning.

Cricker stod og knocentrede sig grundigt, han skulle ramme rigtigt, et fejlskud kunne være forskellen på liv eller død. Han lukkede øjnene. Han kunne høre folk rundt om sig, det var som om det hele gik i slow motion, han kunne høre sit hjerte hamre, han fokuserede mere og mere, der gik ild i hans hænder. Hans vinger foldede sig ud. Pludselig blev der skudt nogle skiver op i luften, der var 3 styks. Cricker åbnede øjnene og skød 2 ildkugler afsted, 1 fra hver hånd, hvorefter han hurtigt lavede en mindre ildkugle og skød efter den sidste.
"Pletskud, men jeg bliver nødt til at være hurtigere."
Han besluttede sig for at prøve igen.

Kalona fløj forbi og opdagede i tide en mindre eksplosion ved siden af ham, og kiggede kort ned på personen der skød ''Hallo! pas lige lidt på med hvor du skyder! du ramte mig næsten..'' råbte han ned til personen, og lagde an til landing ved siden af Cricker.
''hva' træner i til her...?'' spurgte han nysgerrigt, og kiggede på Cricker.

Cricker lo lidt.
"undskyld, jeg regnede ikke med at der fløj nogen deroppe. Men vi træner til at være klar til at indtage Zanes fæstning, selvom det måske er en selvmords mission"
Han kiggede på den fremmede der var landet ved siden af ham, han kiggede på hans vinger og derefter over på personen der havde skudt skiverne afsted, han lavede en bevægelse med hovedet der betød han bare kunne tage en pause.
"Hvem er du i det hele taget min ven?"

en ildkugle kom bage fra og ramte en målskive lige plet så den splinter i flere stykke det var Mikalas værk hun hade øvet sig i flere dage på at fine puste sin ildkugler og sine ildlyn hun så på ham og skød bare for sjov efter ham

Julians hvide hale var hæjt løftet i nysgerrighed, imens han betragtede ilden i drengens hænder. Hans store ører var lagt tilbage som tegn på hans vagtsomhed og han bjæfede lavmældt da skiverne blev ramt af ildkuglerne. *Hvad er jeg dog støt på?* Tænkte han imens hans ulve instinkter gjorde ham opmærksom på en anden tilstedeværelse bag trækronerne. Ganske rigtig, en råben hørtes kort efter derfra og han gik ud fra at en af ildkuglerne må have kommet for tæt på.

Kalona kiggede på Cricker, og lod sine vinger trække sig ind i hans ryg igen ''Jeg er Kalona, hjemløs af profession, og dødsengel.. og du er..?'' han kastede et kort blik på ildkuglen der fløj forbi og sukkede ''er alle skydegale her? det var da utroligt at man ikk' kan ha sig en tur rundt..'' han kiggede igen på Cricker og sagde ''indtage Zane's fort..? hvorfor?''

Mikala lod er ildlyn slå med bage Cricker

Cricker så også ildkuglen og rystede smilende på hovedet.
"Tjaeh sådan er det nogen gange"
Sagde han med et smil.
"Mit navn er Cricker Angelblood, jeg er en ild dæmon, dog af den gode slags. Vi vil indtage fortet fordi at vi har fået nok af Zane, han skal ikke tro han skal bestemme det hele."
Da ildlynet slog ned, fløj Cricker et stykke op i luften.
"Hvis du prøver en gang til bliver det værst for dig selv."

Kalona kiggede rundt på folkene der trænede, og så tilbage på Cricker ''javel ja, han er måske en idiot..?'' han smilede og kiggede endnu en gang rundt, bed mærke i alle specielle folk omkring ham ''En ild demon siger du..? interessant... det ku være man sku slutte sig til i lidt tid'' han smilte og bukkede for folk omkring dem.

Cricker landede igen
"Hmm, jo flere jo bedre siger man jo, og vi har brug for alle de krigere vi kan få. Jeg er ikke den der arrangerede alt det her, det er der faktisk ikke nogen der ved hvem der gjorde, så folk kommer og går som de har lyst til"
Han nikkede smilende til Kalona.

//Argh kan ikke følge med(!), hopper ud igen ><'//

// Jeg venter på at du kan skrive :) //

Selene kom gående inde i skyggerne og fik øje på denne hvide ulv der stod og kiggede på noget, men hvad vidste hun ikke. Hun gik over til dette væsen " hmm Det mmå være her" sagde hun stille for sig selv og kig stille ud af de mørke skygger, hun var ikke vandt til dette sollys der ramte hendes blege hud, det var som om det skindede igen i solen. Hun gik over mod dem " Er det her man skulle melde sig til, hvis man ville hvælpe med at bryde ind i Zane's fæstning?" spurgte hun stille og kiggede på Cricker med et blidt smil på sine let røde læber,

Cricker kiggede på pigen der stod ved dem.
"Ja det er her, men folk kommer og går som de vil, så du behøves ikke at melde dig til nogen steder."
Han kiggede lidt på hende, det gik hurtigt op for ham at hun muligvis var vampyr.
"Hvad hedder du?"

//Hopper ind igen xD//

Julian var nu godt træt af bare sidde og glo og gjorde derfor sin tilsstedeværelse kendt ved at træde ind i lysningen. Julians form var en stor hvid ulv - alfa i sin sidste flok - hans hale stolt løftet som tegn på at han ikke frygtede sine omgivelser. Han nærmede sig langsomt den lille forsamling og bjæfede et "Hej". "[i]Jeg keder mig, i ser ud til at lave noget: Kan jeg hjælpe?" han lod sit ravgule blik feje hen over de trænende.

Kalona kiggede først på kvinden, og derefter på Ulven, og smilede ''jeg ville tro der er plads til en.. pote? mere hvis du er villig til at hjælpe, jeg er selv lige kommet.. så jeg ska' ikk ku sige det på andres vejne'' sagde han til Ulven, og kiggede igen hurtigt rundt omkring.

Julian nikkede med sit store hoved. Ulvens ansigt fortrak sig i koncentration om en tanke der var fløjet igennem hovedet på ham for et stykke tid siden, men som hans instinkter syntes var for overflødige til at huske. "...Har i noget tøj jeg kan låne?" spurgte den store ulv endelig da erindringen sprang frem i hovedet på ham igen. "Eller er det her fint?" han lod sit blik falde mod sine brede poter.

//Kommer lige i tanke om: Kan Julian kommunikere i sin ulveform? O.o//

Kalona lukkede øjnene i lidt tid, og kiggede så på ulven ''måske, jeg ved det ikk' men.. du ku snuse lidt rundt og kigge.. jeg tror gerne folk vil dele her'' han smilte igen, og kiggede op i lidt tid hvorefter han kastede et blik mod skoven, han var meget på vagt lige nu.



//Det ved jeg ikk, kan han? xD//

Cricker kiggede på de to og derefter over på en trænings dukke, han overvejede lidt om ikke han skulle gå over og øve sig lidt mere i at bruge sit sværd.
"Hmm, jo der må ligge noget tøj her i nærheden et eller andet sted, bare gå lidt rundt og kig"
Cricker smilede til ulven og kiggede derefter på Kalona.

" hvad med mig" spurgte Selene stille og så på Cricker og skubbede drillende til ham

Han kiggede på hende og smilede
"Ja du kan jo stille dig lige derovre, så kan vi øve os i spydkastning"
Han sagde det med en meget drilsk stemme så man ikke kunne tage fejl.

Den hvide ulv bøjede hovedet i et nik og slentrede ind imellem de trænende, på jagt efter noget at tage på. Nogle få krigere vendte hovedet for at se efter ham men tog sig ellers ikke af det store dyr, hvilket Julian var meget glad for. Så vidt han kunne se var han den eneste animagus til stede og han ville ikke vække uro ibland krigerne. Som hans form - ulven - var Julian stolt og rolig, men hvis han blev tirret - en ærefrygtig fjende. Han lokaliserede hurtigt nogle klæder og bar dem i kæberne tilbage til den lille gruppe han havde mødt. Han kunne stadig ikke bestemme sig for hvilken form han ville antage. "Fundet." sagde han kort med et forsigtigt ulvesmil.

Selene kiggede på Cricker med et drillende smil " tsk tsk " sagde hun og grinte " mig spydkast?!" Selene kiggede på ham med et løftet øjenbryn og smilte let imens

Han kiggede på Selene og trak på skuldrene med et smil
"Hey, man ved jo aldrig, jeg ved jo ikke hvad du er god til"
Han smilede til hende.
"Nå men nu vil jeg over og øve mig lidt med mit sværd"
Han gik hen til en trænings dukke og trak sit samurai sværd med imponerende fart, han stilte sig i en position så han var klar til at angribe.

Julian fulgte Ild dæmonen med sine ravgyldne øjne og måtte erkende at han var imponeret.
Hans stilling var stærk og fast og hans blik målrettet - definitivt en god sværdfægter.
Klingen han bar lignede et japansk sværd - Katana hvis han huskede navnet rigtigt.
Julian gik et par skridt nærmere for bedre at kunne se Crickers bevægelser.