Den hårde vind i Nain des //Lucifer//

Sted: Udenfor Di Morga :: Nain des - Bjergkæde
Tid: 18:00
Dato: 06-09-2010
Vejr: Hård og voldsom vind, dog ikke overdrevet. Skydækket himmel, dog skinner solen tiltider igennem.
Omgivelser: Ikke det helt store, de fleste dyr er i skjul

Den hårde blæst, ruskede hårdt i træerne, buskende, og tja.. Alt hvad den nu kunne få fat i. Det var somom at vinden var levende, hvilket den jo nok ikke var. Eller var den? Det kunne man jo aldrig vide. Calixte var dog ikke helt glad for denne hårde vind. den legede så voldsomt i bladende, at det næsten gjorde hel ondt på Calixte. Og dog var hun ude i vinden, iført sin kjole med forskellige, grønne,sorte,brune,orange og lyse nuancer(billedet). Hendes kjole blev blæst imod hendes krop, pga. vinden, og hendes hår stod næsten som blide flammer, bag hende. Hun sad i en lille fordybning, i bjergkæden. Håbede at denne vilde blæst snart ville stilne af, så man kunne forsætte sin fredlige tur i skoven. Selv om hun nu havde været her i et stykke tid, havde hun ikke set meget af Di morga, eller for den sags skyld, hvad der var uden for Di morga's grænse. Han havde bøjet sine ben, hvilede sin ene albue imod knæet, og den den andens arms, håndled hvilede på det andet knæ. Hun holdte sit hovde oppe med hånden, og ventede tålmodigt på at hun kunne komme videre.

Lucifer kom rolig går mellem nogen træeren, han havde enlig ikke regn med af være her lige i dag, han var ud af fly da det begynde af blæst kraftig, så han var lande og begynde af går, bare ikke rigtig hvor her da han ikke plejer af være her ud på deres kenter, nu havde han går rundt her op i bjerge en lang tid synes han selv, men han kun ikke rigtig kom videre for det holder op med af blæst, eller hvis han fandet en som kun hjælp ham ned fra bjerger eller bare fortale ham hvordan han kommer ned her fra, vinde lege let med hans halv lang hår som er sort og rødt, hans tøj rør sig ikke rigtig på ham som det var male på ham, man det var det nu ikke.

Calixte sukkede tungt over vinden og lukkede blidt øjnene i. roligt begyndte hun at nynne en smuk melodi, et roligt tempo, lettere munter. Hvis det ikke havde været for den hårde blæst, ville Calixte kunne føle et væsen hvis det bare var inden for en rækkevide af 80 meter. Men ikke denne gang. Hun ville mene at hun var alene, og åbnede roligt øjnene. Da hendes øjne var åbnet, gled hendes blik rundt og betragtede træerne der svejde i vinden. Selv de store og tykke træer, svejede en anelse. Men heldigvis, regnede det ikke.. Men det var måske for hurtigt sagt. For lige da Calixte tænkte den ellers opmuntrende tanke, begyndte det at støvregne. Et lille fnys lød fra hende "Perfect" Sukkede hun og rejste sig op.

han gik rolig videre og kiggede kort rundt men så ikke andet ind træeren, det var sgu ikke noget spænde her op medmind men synes om natur men det gjort han nu ikke her, han mærke ikke efter andre puls ellers vil han vide af han var tæt på en anden lige nu men det giver han nu ikke hele tid, han gik rolig videre på en måde i sig ejer verden, nok til af han ikke når af stopper op ind han gik ind i en anden og skubbe hende om kulde, han stopper op og kiggede kort rundt ind han kiggede ned, "det må du undskylde" sagde han go smiler svagt og rakt hånd ned til hende for af hjælp hende op af stå.

Calixte så lidt imod himlen, men lukkede så øjnene og nussede sit ansigt lidt med sine hænder. Hun nynnede stadig, mens hun forsøgte at fjerne de dårlige tanker. Selv om det var lidt svært, eftersom hun var så bekymret for naturen og de små dyr. Men hun var en positiv person, og gjorde det så meget hun alligevel kunne. Hun stod lidt i sin egen syngende verden, og blev væltet omkuld med et lille overrasket gisp. Hun landte med hoften imod jorden, men overkroppen løftet ved hjælp af sine arme. Han sukkede lidt og så op. Hendes nynne var brat stoppet og hun ømmede sin hofte lidt, som var landet mod den hårde sten. Hun smilede lidt "Det er okey" Svarede hun. Eftersom hun havde en stor smerteterskel, så det ikke ud til at det gjorde ondt på hende, selv om det gjorde. Hun lage blidt sin hånd i hans, og hev sig op. Hun vejede ikke særlig meget, så det var nemt nok at komme op. Hun holdte stadig lidt i hans hånd, og klemte den blidt "Men ehm..." Hendes stemme var varm, blid, moderagtig og kunne få enhver til at føle sig velkommen "Mit navn er Calixte" Et blidt smil var på hendes fyldige, bløde læber. Hun trak roligt sin hånd til sig og børstede skidt af sin kjole, og rettede lidt på bæltet hun havde rundt om livet, hvori der hang en lille pose.

han nikke bare til det hun sagde som tegn på af han havde hørt hende, han smiler svagt igen og venter til hun tog sin hånd til sig, "mit navn er Lucifer" sagde han og kiggede kort på hende, han havde ikke selv slå sig ved af går ind i hende, men der skulle også en dele til før han slå sig, "du sikke på af du er okay" spurget han for af være sikke på af hun var det, kiggede kort op da det begynde af støvregn, så kun det næste heller ikke bliv bedre, "hvad laver en kvinde som de her op i bjerger" spurget han efter noget tid.

Calixte så på ham igen, og fandt hurtigt ud af, at denne 'lucifer' ihvertfald havde en del af ham, der var vampyr. Straks kneb hun øjnene lidt sammen, og var parat tilat undvige hver eneste angreb, der evt. skulle komme fra ham. Hun var et lyst væsen, hvor han var et mørkt et af chancen. Hun åbnede munden for at sige 'jeg går nu', Men han virkede så venlig, og omsorgsfuld, at hun ombestemte sig og lukkede munden igen. Nikkede svagt ved hans spørgsmål, om hun var sikker på at hun var okey, og hviskede svagt ¤Ja. ja jeg er sikker¤ Han tog en hånd om sin hestehale, lagde den på skuldern og holdte den fast. "Tjoe min herre, jeg skulle herop for at holde øje med en flok bjergløver, kom den rigtige vej. Men så begyndte vinden" Hun lod en hånd vise lidt rundt om hende, før hun forsatte; "og de gik i skjul" Da hun fik afsluttet sin sætning, bakkede hun et skridt, men det lignte at det var et uheld. "Hvad laver en.." Hun holdte en meget lille pause, så hun kunne finde ud af hvad hun skulle sige "Dødsengel heroppe i bjergene?" Sagde hun og lagde det smukke hovde, lidt på skrå.

han smiler svagt og kiggede kort på hende og gik over til et træ og læner sig op af det, han kun mærke og ser på hende af hun ikke rigtig synes om hans tilstod være, man det er hendes problem og ikke hans, han nikke baret il det hun sagde og kiggede kort rundt, "ud af flyve mig en tur indtil det blæst gab jeg ikke mere selvom jeg godt kun" sagde han og kiggede kort på hende, "undskylde af jeg spørge men hvad har du mod mig sige du er spænde i krop som du var i kamp eller skulle til af kæmp" spurget han og kiggede på hende og hold blikke på hende, hvis hun lyve vil hendes puls afslør det for ham og hvis hun vil prøve noget andet måtte hun det.

Eftersom Calixte var en venlig og velopdragen person, svarede hun på hans lille forklaring om hvad han lavede herude i bjergkæden; "lad os håbe at vinden snart stilner af" Sagde hun med et lille halvfalsk smilt. men det var ikke til at se, at det var et falskt smil. Længe havde Calixte levet med, at til tider skulle spille skuespil. Hun åbnede øjnene helt og holdte hendes blik på hans ansigt. Eller det lignede det ihvertfald. Selv om Calixte sagtens kunne lyve, og det sikkert var bedst i denne anledning, gjorde hun det ikke; "De er et mørkt væsen.."Hun rettede ryggen rank "Jeg er et lyst væsen... Vi burde ikke være i nærheden af hinanden" Sagde hun helt roligt, med en blid undertone.

//Krea svigt z.z//

han smiler svagt af det hun sige, og kun regn ud af hun godt vil af med ham, han var vandt til af ser på falsk smiler eller andre ting ud militær som han har arbejde i i rigtig mange år som general så han kender alt til det, "ja det ved jeg godt af jeg er, og det vidste jeg også godt af du er, men det betyder ikke af vi kan snakke som to normal menneske som ikke kender til det stor verden ud nogen magiske væsen" sagde han og kiggede kort på hende, han regn ikke med det vil hjælp på det men kun altid prøve på det.

//hele iorden//

Calixte fnøs lidt, men ikke noget vildt hårdt. Hun lagde sin hånd på sin skulder, og tog blikket væk fra ham, og rundt om dem. Regnen der sivede ned, vinden der ruskede hårdt i de ellers stillestående træer, legede også blidt med Calixte's kjole, og natulig røde hår. "Men vi er ikke to almindelige mennesker" Sagde hun hurtigt og vendte siden til ham, skævede skiftevis til jorden, og imod ham. "Og vi kender jo alt til de andre væsner... Så der bliver nok lidt svært.. Syns du ikke Hr.?" Hendes stemme var stadig i den samme varme tone, som den havde været fra starten. Hun så lidt rundt på nogle blade der var faldet til jorden, som blev snurret rundt i ring, af vinden, fulgte dem med blikket, men vendte sig så imod Lucifer, lagde armene over kors og hev blikket hen til ham.

"nej det ved jeg godt af vi ikke er" sagde han kort og kiggede kort på hnede, "jeg gør mig jeg ved ikke om du gør og det kan det bliv hvis en af os mod sige sig det, som du gør på en måde" sagde han og kiggede rolig på hende, han kiggede rundt og kun ser af det begynde af regn rigtig, godt af han stå under et træ så han ikke bliver våd, han bliv står og kiggede kort på hende for af ser om hvad hun laver eller vil gør, hvorfor skulle det også bliv dårlig vejr da han endelig skulle ud af fly en tur nu hvor han ikke rigtig har haft tid til det, "det kan godt være af jeg er et mørke væsen men det behøver ikke af betyder af jeg er ond af den grunde, giver mig en chaneres og bedom mig så efter det" sagde han rolig og smiler svagt.