En dejlige træning i skoven....

//skal logge, men sees i morgen, svare i morgen.sees ^^//

//bye//

Hun gik hen til søen helt ud til kantent og prøvede at finde ham
"Ranma san... Er du der..?" spurgte hun og satte sig på hug.
Der skete vel ikke noget, gjorede der det. Hun prøvede at se efter katten, ok nu kunne det være nok.
Hun sprang ud til vandet og svømmede hen til ham og trak ham op til overfladen med ham
"Ranma er du ok...? Heeeey" hun så på hans hår, det var rødt ikke sort mere.
*Hvad..... i alt verden* tænkte hun mistænkelig

//Hahaha, ja det er den rigtige Ranma ^^ som jeg kender fra bøgerne//

Ranma vred sig fra hende da de endelig var kommet op til overfladen. "Geh! Lad være!" Hans stemme var blevet en del lysere end før og sandt nok var hans hårfarve skiftet. Nej.. ikke han.. hun. Ranma rejste sig op ikke langt fra hende med et panisk udtryk i ansigtet. Hvor der før havde været en maskuløs ung mand, stod der nu en lidt lavere pige. Ikke bare en pige, men gennemført en lille skønhed. Barmfager og med et ansigt der ville kunne smelte hjerter, hvis det ikke var for det pinagtige udtryk. "Gaaah! Kig ikke på mig!" halvskreg hun og hoppede ned i vandet, så kun hovedet stikkede halvt op fra overfladen. En kraftig rødmen bredte sig over det kønne lille ansigt idet hun panisk prøvede at dække den veludviklede krop med plask i vandet.
Det røde hår var samtidig blevet et par centimeter længere og flød nu rundt i overfladen igennem den tætte hårpisk. "Arg! Det er så typisk! Møgkat..."

Hun så på Ranma, eller Ranma... Hun forstod det ikke. Det det var som om Ranma var krympet eller sådan noget. Hun prøvede at huske hvad hun så. Ikke en drenge form, nej, lidt ligesom hendes form. Hun rystede lidt på hoved "Er du Ranma.... Uhm, hvad skette der Ranma.... Eller er du Ranma san...?!" spurgte hun lidt forvirret, og det røde hår.. Hun vidste slet ikke hvad hun skulle sige... Men et smil bredte sig "Så er det derfor jeg ikke kunne finde ud af dig.. Du har jo en anden jeg. Tror jeg" mumlede hun og så ned, hun ville ikke spille klog nu, men hun troede måske på det. Men det var derfor hun ikke kunne finde ud af hvad Ranma var. Var han en hermofrudit.... (tror det er stavet sådan)

"Hehehe... Ranma.. Hvem er ranma?" prøvede hun og rejste sig op og viftede med hænderne med det mest spillende lillepige udtryk. "Jeg kender ikke nogen ranma." sagde hun så og drejede af for at begyndte at gå op på breden igen og liste væk. Godt nok havde hun det samme tøj på, som hendes mandlige halvdel havde haft på, men..
Mere kunne man ikke nå at observere inden katten igen stak hovedet ud fra busken og hvæsede af hende.
"IIIIH! Skrid kat!" skreg hun og løb ud i vandet igen og rakte gradsbørstigt tunge af det lille dyr på den mest drengede måde man kunne forestille sig.

Hun smilede "Du er Ranma, tehe" sagde hun og fnisede lidt. Hun svømmede lidt hen til hvor hun kunne bunde og gik hen til Ranma "Ok, må jeg gerne få en forklaring tak, siden du er bliver til en kvinde" grinede hun og så på sit våde tøj *Pokkers, og hvad med fiskene* tæntke hun og håbede ikke på at katten havde spist den. HUn smilede til Ranma og gik op til breden og så på katten og tog den i sit favn "Du har hvis lavet lidt ballade nu, lille misser" grinede hun. Men noget ondt var i hendes tone. Pludselig fløj katte op på et træ, helt ud på den anden side af søen "Og blev der" sagde hun kært og så til Ranma. Hun tænkte sig om, hvor i asien kunne man blive forvandliet til en pige.. Hun kendte alt til asien, det var jo ehndes hjemsted. Hun gik hen til breden og rakte en hånd frem "Her Ran.. Det er dit navn, hvis du ikke er Ranma..." sadge hun *Det er Ranma, men gad vide hvordan ha jeg mente hun reagere* tænkte hun