Solens sidste stråler (cash)

S: legepladsen
O: Ingen
T: 22.09
V: Varmt og solen skinner
D: Fredag aften

Jeanna sad på en gynge på legepladsen, hun så stille rundt, der var ikke nogen, hun sukkede let og skyggede for solen med sin hånd for at sikre sig at der ikke var nogen. Hun smilte svagt og begyndte at nynne, hun nød solens sidste stråler, og betragtede den blå himmel som var rød der hvor solen gik ned, det var utroligt smukt. Hun begyndte at gynge blidt frem og tilbage og nynnede videre, hun nød at mærke vinden mod sine bare ben. Hun havde sorte shorts på og en sort t-shirt, med pink skrift på. "I'm in love, its a beautiful day, I'm in love its a beautiful way, i don't care what the weather man say, its a beautiful day" nynnede hun lidt lallet

Hadefuld dag, skinnene dag, sol, og varme alt hvad en vampyr kunne fordrage, alt hvad Cash hadede. Han mumlede irriteret da han var på vej indunder en hæk i sin katte skikkelse, for ikke at vække den store opmærksomhed hos folk, han var sort og elegant. Måske var denne skikkelses form kun blevet anvendt fordi piger i alderen af 18 år, begyndte at glo og lægge an på ham som om han var det bedste trofæ for dem nogensinde. Han havde i grunden aldrig forstået hvorfor de mente han var så ih og åh så smuk i deres øjne, det var han jo sådan set kun fordi han var et rovdyr, lokke mad for unge damer og mænd som ikke kunne styre sig, og til sidst ville han forvandles til deres værste mareridt fordi de ikke havde passet godt nok på deres kære liv, og bare ment at alting var som på den lyserøde sky, hvor prinsen kom og hentede dem på den hvide enhjørning, bard!, tænkte den lille spinkle skikkelse nede på jorden under den pjuskede stikkende hæk med grønne blade som skærmede for solen, den kiggede frem med nogle helt brune øjne ja næsten sorte, noget man ikke ville se hos en vær kat, faktisk var det sjældent man så sådan noget, han satte sig ned på bagdelen og kløede sig kort hen over øret inden han skuttede sig ud i det åbne solskinnende areal af legepladsen som viste det store overblik over de mange legesager som var plantet rundt omkring. Han gabte et kort lille gab imens kroppen blev strukket frem for sig, så de skarpe kløer kom til syne, han kunne nu godt bruge en mus lige nu, eller en fisk for den sags skyld, måske en fugl? Han kiggede længels fuldt op på himlen og tog en dyb indånding inden det sorte hoved blev rystet og kroppen atter luntede videre i den friskeaften brise, hvor varmen slog hårdt ned mod folk, og solen var så nådesløs som aldrig nogensinde før. Han kryb indunder det lille legehus, hvor skyggen lurede for solens jagende stråler, og de store øjne kiggede rundt med energiske træk og hørerne der opsugede alle former for lydbølger der vibererede i luften.

Jeanna nynnede videre, hun lagde ikke helt mærke til katten, og gyngede bare videre, hendes blik gled blidt rundt og hendes blik blev fanget af den sorte kat, hun lagde hovedet let på skrå "Det var da underligt" mumlede hun tænkende og stoppede langsomt med at gynge, hun betragtede let katten der var under legehuset, hun kunne ikke lade vær med at grine lidt, da det så komisk ud at den havde sat sig under legehuset, hun vidste ikke helt om hun skulle gå hen til den og prøve at lokke den ud, men hun havde aldrig set den før, og det undrede hende lidt, da hun tit kom hen til legepladsen men aldrig havde set den kat. Hun bed sig let i læben og rejste sig, hun gik langsomt og stille hen mod legehuset for ikke at skræmme katten væk, hun satte sig på knæ foran legehuset, "Mis mis" sagde hun med en lidt barnlig stemme, hun betragtede den stille imens

Den lille skikkelse lå forsat mod den kolde jord der var under det lille legehus, Cash, som så var katten idnen i fandt det helt igennem betryggende at være væk fra solens stråler, han lukkede langsomt de mørke øjne, og slappede helt af, men hørte så en lyd, og ørerne vendte sig straks mod lyden og i det den var kommet var dets øjne åbnet som om den var blevet forskrækket over et eller andet, eller helt igennem fornærmet, men han var rolig, forholdte sig kølig nede på jorden uden at rører sig ud af flækken, han lagde hovedet lidt længere ned mod jorden og kiggede hen mod en lille skygge som langsomt blev større og større, og lyden blev langsomt højere og højere, han undrede sig lidt og kiggede lidt rundt med det silke bløde hoved og de store øjne, han lignede mest af alt en killing, en 432 årig vampyr i en katte killings skikkelse, god kombination kunne man vel sige? Han tittede lidt længere frem mod udgangen af sit lille dække for solen, og fik øje på en pige som sad lige foran ham, hvem var hun? Hvorfor ville hun nu snakke med ham? Han anede intet, men spørgsmålene drog stadig rundt i hans hoved som om han havde glemt at hans sande jeg sad i en kats krop. Han lod stille sin snude titte frem fra mørket og snussede lidt til lugten, bare for at sikre sig om hvad han havde med at gøre. Engel, sagde stemmen i hans baghoved, hmm det kunne vel ikke skade? Han havde jo ikke ligefrem den store grådighed hvad angik engle blod, han fortrak jo Elverblod, han fandt det mere friskt, men hvad pokker, hvad gjorde forskellen? Nogen kunne lide det ene og andre det andet, så hvorfor i grunden tænke over det, han tittede langsomt ud fra sit skjul og strytede op i favnen på hende i skjul for solen, selvom han ikke ligefrem var i farer i sin katte skikkelse men han ville bare ikke dase i solen som andre katte, han hadede jo sol så at sige, lige så stille dukkede den lille kælende katte personlighed frem i ham, da han begyndte at knubbe sig op af hendes tøj og lod kløerne glide ned igennem hendes tøj så der kom nogle små gnitre lyde kunne man vel sige, og den lille kat begyndte skam os så småt at spinde. I lang tid lukkede den sine øjne, og satte sig så ned på pigens skød og slikkede sin pote inden den kiggede rundt og lod de intellegente øjne kigge rundt og betragte alverdens ting som bevægede sig, men kiggede atter op på pigen med de store øjne, som om den ikke vidste hvor den skulle gøre af sig selv, et lille nys kom så fra den, et til, og så det tredje, det var hvad man fik ud af at gemme sig under et legehus tænke, Cash stille for sig selv, og kiggede nu ned på sine potter som han stille slikkede igen, også sin bryst kasse, men trak tungen til sig igen og sætte sig ordenligt tilrette.

Jeanna fik et lille chok, hun betragtede katten og fniste fjantet "nuuuurh" sagde hun og betragtede den sidde og slikke sig selv, hun kunne ikke lade vær med at smile "Hvor er du sød!" sagde hun og nussede den blidt bag øret. Den var så dejlig blød og, utroligt nuttet, hun fniste fjantet og prikkede lidt til den for at drille den lidt "Og så blød" fnes hun og nussede den igen bag øret, den var så sød, hun havde bare lyst til at sidde med den hele dagen. Hun kunne ikke lade vær og kyssede den blidt på hovedet, den var bare så blød og dejlig at hun ikke kunne lade vær, hun kyssede den igen på hovedet, og fniste fjollet, hun elskede virkelig katte

Katten i hendes arme kiggede let rundt og forstod nu heller ikke hvorfor hun begyndte kysse ham men sagde intet til det, og lod sig bare blive forkælet hvor tit skete sådan noget lige? Okay, ret tit for hans vedkommende når man jo tænkte på at han jo var i en katteskikkelse, og alle de der små børn syntes at det var så hygsomt at skulle rører ved ham selvom han ikke fattede hvorfor han var sådan en nusser lille skabning. Han spindte videre i hendes arme og mærkede nu de mange kys han også fik og satte sine potter mod hendes brystkasse og skubbede sig lidt væk i håb om at hun ville lade være med at kysse ham, da han ikke var den helt stroe fan af kys på sig og hvad vidste han, aening var fint nok men kys blev lidt for meget efter hans vedkommende af en eller anden grund, han kunne ikke helt forklarer det, selvom nogen gange var det vel fint nok, men andre gange gad man bare ikke. Lige som når andre ville noget, men man gad ikke selv, og det måtte man vel leve med kunne man vel sige. Han gav et lille miauv fra sig for at undertrykke at han ikke lige gad at, blive kysset og hvad vidste han, i en kort stund forholdte hans sine poter på hendes bryst kasse endnu, men fjernede dem så og lgade dem ned mod hendes skød og kiggede op på hende med en legende hale der vippede lidt fra den ene side til den anden, imens øjnene var rolige og afslappede og den lette tunge luft blev trukket ned i lungerne så der kom nogle små stød fra dens vejrtrækniong så den pumpede sig stor og så lille igen. Han slikkede sig kort rundt om munden og kiggede så lidt på hendes hår som han langsomt begyndte at daske til med sin pote og havde et legesygt glimt i øjet nu, og begyndte at bide og hive i det lige så stille med sine fine klatte poter, og holdte så op i det han rystede lidt på hovedet han kiggede lidt rundt og lagde mærke til at legepladsens skygger begyndte at blive lange og gjorde det så muligt for ham at kunne vandre rundt uden at være særligt bekymret af solens stråler, han hoppede ned fra hendes skød af med en legende hale da viftede fra den ene side til den anden sådan som han bare stod og kiggede rundt inden han begyndet at lunte rundt i skyggerne med halen helt lige indtil spidsen af den langsomt viftede sådan som de lydløse spor blev sat i krusset, der var blandet med sandet fra sandkassen.

Jeanna fik et lille chok da katten satte sin potter på hendes brystkasse, og da den miauv'ede. hun gav blidt slip på den og så den så gå sin vej, hun lagde hovedet let på skrå "Hmpf" mumlede hun lidt fornærmet og rejste sig så, hun fulgte let katten med øjnene, imens hun langsomt gik hen mod gyngerne igen, hun sukkede opgivende og satte sig på gyngen. Det var jo bare en kat, tænkte hun og begyndte blidt at svinge frem og tilbage, imens hun betragtede katten lidt. Hun opgav tilsidst og kiggede bare ligefrem, imens hun gyngede, hun elskede at mærke vinden i sit hår, og den følelse af at gynge frem og tilbage, og være oppe i luften.. Hun følte sig vel fri?. Hun svingede sig lidt for højt op og faldte forover "Wraaah!" skreg hun næsten da hun ramte det hårde sand, "Av" mumlede hun og lå på maven, "Hvorfor sker det altid for mig" mumlede hun surmulende

Han sprang op i træ og miavede let over at være fri, og klatrede ud på en grin som hang et stykke ovenover gyngen og kiggede ned på pigen som gyngede han vidste ikke helt om han skulle gøre sig i en synlig skikkelse, i sin ‘menneske’ skikkelse kunne man kalde den, men hvorfor kalde den menneske skikkelse, når han jo lignede et menneske, men inden i var han udstyret til ting som man ikke ville kunne tro sine egne ører på. Han slikkede sig kort rundt om snuden, og lod blikket glide rundt i de mange omgivelser men hans opmærksomhed blev hurtigt vendt mod Jeanna som gyngede og nu faldt af med et hyl. Han lagde hovedet på skrå og hoppede ned på gyngens træstaiv, og kiggede studrende ned på hende, imens hovedet vendte sig i forskellige retninger og vidste ikke helt om han skulle hoppe ned til hende eller hvad hun havde planer om? Han slikkede sig kort på snuden, og rejste sig atter op og gik med lethed hen over træstaven og hen til stedet hvor gyngestativets to bjælker som holdte selve gyngestativet oppe, han løb hurtigt ned af det gamle træ og kom roligt hen til hende med et undrende blik og tænkte lidt over hvad han skulle gøre? Han var jo forpokker en kat… et kort lille suk og nogle betragtende øjne kiggede på hende inden den hoppede op på hendes mave og satte sig godt tilrette og kiggede på hende med de store sorte øjne. Som man ikke helt kunne tyde hvad sagde, han vidste ikke helt hvad han selv tænkte, der var jo så mange tanker, og noget gange var det altså ikke lige til at vide hvad det var man tænkte fordi der bare røg en masse ord igennem ens hoved uden at skabe nogen form for mening men sådan var det jo nu og da, om man ville det eller ej, verden var ikke altid lige med en så hvad pokker, han rystede lidt på hovedet over tankerne, og lukkede øjnene halvt i det han begyndte at spinde igen.