Solens sidste stråler

S: Legepladsen
V: Varmt
T: 22.01
O: Ingen, de fleste er taget hjem
D: Fredag


Jeanna sad på en gynge på legepladsen, en fredag aften, hvilket hun gjorde tit da hun synes det var utroligt hyggeligt.. Hun skulle nok havde været hjemme ved Chris nu, da hun ikke så godt kunne lide skyggerne der kom om natten, men hun ville ikke forlade legepladsen, da der bare var så hyggeligt, solen skinnede sine sidste stråler og sandet på legepladsen var dejlig varmt, hun havde taget sine sko af og kørte dem rundt i sandet, imens hun gyngede lidt frem og tilbage.. Hun tænkte på hvor Chris mon var, men gad egentlig ikke til at prøve og finde ham.. Hun kunne vel bare overnatte på legepladsen, eller så måtte Chris vel bare komme og hente hende.. Hun så på sin ring hun havde fået af Chris og smilte blidt, hun begyndte så at gynge højt og grinte da det kildede lidt i maven, hun fniste svagt. Himlen var helt lyseblå og solen var helt rød, det var utroligt dejligt vejr og hun nød det utroligt meget

luciel sad i et træ på legepladsen. hun havde siddet i et stykke tid og iagttaget englen, og hørte hende grine med et svagt løftet øjenbryn.
kniven i hendes smidige fingre var lille, men uhyggeligt skarp, og luciel så beundrene på den , mens den fangede nogle af solens sidste stråler. dog var hun meget omhyggelig hed at de ikke ramte hende.. hun hadede sollys! det havde også noget at gøre med hvor følsom hun var over for solens lys.
hun sad afslappet op at træets stamme, og hendes hvide øjne var halvt lukkede med englens latter i ørerne.

Jeanna havde ikke set pigen, og begyndte svagt at nynne, hun var i godt humør, det skulle ingen ødelægge for hende lige nu, hun gyngede smidigt frem og tilbage imens hun fortsatte med at nynne, hun grinte blidt og nød solens varme stråler, og den varme luft.. Hun elskede vel bare varmen.. Men faktisk kunne hun også godt lide støv regn.. Hun så stille rundt og smilte bare, hun lod sig glide af gyngen og lagde sig i det dejlig varme sand

luciel satte kniven tilbage i den skulte skede på hendes lår, og svingede hovedet og overkroppen ned fra grenen hun sad på, så kun hendes ben holdt hende oppe.
hun snusede efter..
jo den var god nok.. det var en engel..
- godaften engel..
hun smilede et ulvesmil, og så ud til at være meget focuseret på jenna. alligevel var hun meget forsigtig med ikke at komme for tæt på solens stråler. de gjorde hende dårlig.. hun brød sig ikke om dem..

Jeanna fik et lille chok, hun havde fornæmmet at der var nogen omkring hende, hun så på pigen, og bed sig kort i læben "Hej" sagde hun blot og vendte kort hovedet væk fra pigen, hun tænkte lidt og blev så hurtigt enig med sig selv om at det måtte være en vampyr. Hun kiggede på vampyren "Hvorfor kommer du ikke her hen?" sagde hun snedigt, da solen jo skinnede der hvor jeanna sad

- gerne..
der var noget iskoldt i vampyrens øjne, da hun gav slip med benene og vendte sig rundt i luften. hun landede smidigt på jorden, men bevægede sig hurtigt ind i træets skygge.. det blik hun sendte englen viste at hun havde været opmærksom på solen, og hvad englen ville have han havde gjordt..
- men jeg går ikke ud i solen til dig.. der hører jeg ikke til længere..
et glimt af savn, for over hendes ansigt, men det var hurtigt væk.. hendes ishvide øjne så koldt på hende og det korte hår stod vildt om hendes hovede.

Jeanna så bare stille på hende "Men så kan du jo ikke komme herhen" sagde hun blot og smilte selvsikkert, hun så stille rundt på legepladsen, og så, så på pigen igen "Hvad hedder du?" spurgte hun med en lidt ligegyldig stemme, hun smilte falsk til pigen og så, så væk igen... Hun kunne egentlig ikke lide fremmede vampyre da hun jo var en engel..

- jeg er luciel.. du ved hvad jeg er.. kan jeg se på dig.. og hvem er så du? og jeg kan godt komme hen til dig.. hvis jeg vil.. og ikke har noget imod at få det dårligt..
hun smilede ikke tilbage.. hverken falsk eller ægte. hun havde ikke noget at smile over. hendes øjne var kolde og neutrale og der viste sig ingen følelser i hendes ansigt, hverken negative der kunne vise at hun var sulten, eller posetive, der kunne vise at hun ikke ville gøre englen noget.

Jeanna så koldt på hende "Jeanna" svarede hun blot og så væk, hun kunne ikke holde sit falske smil længere, en kold følelse skyllede over hende, hun satte sig op og så på vampyren igen.. Hun bed sig hårdt i læben for at holde sit falske smil, men hendes øjne var kolde, hvilket var underligt da hun normalt altid havde varme brune smukke øjne som skinnede af glæde.. Der var bare noget ved pigen, som jeanna ikke brød sig om.. Nok at hun var en vampyr, men Jeanna kendte andre der var vampyre.. De var vel bare mere venlige tænkte hun og sukkede let

et koldt smil spillede om luciels læber da hun hørte hvad jenna tænkte.
- beklager at jeg er som jeg er.. jeanna.. det er bare sjældent venlighed har virket for mig..
hun trak på skuldrene, da hun ved hjælp af en af sine evner lod sin stemme lyde i englens hovede. hendes sorte tøj, sad tæt om hende og afslørede hendes slanke ungpigekrop, og det var tydeligt hvor ung hun var da hun blev forvandlet.

Jeanna hvæsede svagt da vampyren havde læst hendes tanker.. Jeanna kunne også læse tanker, men hun respekterede idetmindste folk så meget at hun ikke læste deres tanker uden de ville havde det, hun trak sig lidt væk da hun havde hvæset, hun sukkede og så ned, hun vidste ikke hvad hun skulle gøre, men det vidste hun næsten aldrig, hun ville egentlig ønske at Chris kom, men han var der aldrig når hun havde brug for ham

- bare drop den hvæsen!
en begyndende irritation viste sig i luciels øjne, og hun trådte tættere på englen. ikke ud af solen, men dog tættere på.
hun smilede, koldt og blegt, ligesom hendes øjne. jeanna ville kunne mærke kulden fra hende, ikke kun psygisk kulde.. også fysisk, og iskrystaller satte sig i hendes rød-sorte hår.

Jeanna kravlede lidt væk fra Vampyren, hun hvæssede igen "Hold dig væk!" sagde hun vredt og lod så ild strømme ud fra sin hånd og holdte det i hånden så det varmede hende, hun hadet kulde, hun mærkede kulden indeni sig, men begyndte at tænke glade tanker så kulden forsvandt

- hm... den ild, den minder mig om noget jeg har set før... kender du en der hedder velarian?
hun løftede spørgende et øjenbryn og skulede derefter til ilden, hun hadede ild! specielt efter den anden englel der åbenbart lige syntes han skulle se hvor meget ild en vampyr kunne overleve.
ubevidst førte hun en hånd ned på sin mave, hvir arret fra kampen sad.

Jeanna så på vampyren, hun smilte lidt da hun ikke så ud til at kunne lide ild, hun lod en ild stråle skyde mod vampyren, men ikke så den ramte hende, den varmede bare op omkring hende, hun smilte lidt, men slukkede så ilden "Nej.. Jeg kender ikke nogen der hedder det" sagde hun blot og så væk

en dyp knurren rejste sig fra hendes strube, og hun gik hurtigt væk.. hun ville så langt væk fra ilden som muligt.
hendes øjne var vrede, og der var en tydelig advarsel at spore i hendes øjne.
hun rakte hånden ud, og et krystalklart spyd af is samlede sig i hendes hånd.
- tro mig.. du ønsker ikke at slås med mig.
hun så på englen, med de helt hvide øjne. det eneste der ikke var hvidt i hendes øjne var pupillen, og der var vrede at spore i dem.
med et iskoldt pust forsvandt spyddet og iskrystallerne lagde sig fint på hendes hud og i hendes hår, og smeltede ikke, for det var langt tid siden der havde væren nogen varme i hendes krop.

Jeanna smilte koldt "Hvem siger at jeg har tænkt mig at slåse med dig" sagde hun blot og smilte falsk, hun kunne slet ikke klare vampyrens nærvær, det var som om at kulden borede sig ind i Jeanna når hun var tæt på, hun lavede igen ild i sin hånd og sendte kort en ild flamme mod vampyren for at få hende til at holde sig længere væk, hun varmede sig ved ilden og holdte øje med vampyren

hun rykkede længere tilbage, og krummede sig sammen i angrebs stilling.
- hold..op..med at sende flammer mod mig!
hun så rigtigt sur ud nu, og bed tænderne hårdt sammen, for ikke at overfalde englen. hun kunne godt selv mærke kulden omkring hende, men nød den i fulde drag..
alligevel, som en lille gestus til englen, løsnede hun lidt op i kuldens greb og lod tempraturen stige lidt.

Jeanna mærkede at der blev lidt varmere, hun smilte og lod kort ilden snitte vampyren inden at hun slukkede den, hun smilte lidt koldt til hende og satte sig så op på gyngen igen og begyndte at gynge som om intet var sket, hun smilte glad og begyndte at nynne

med en hvæsen forsvandt vampyren, så flammen ikke ramte hende. og graderne raslede ned igen. kulden var mest intens omkring luciels lille, slanke krop, og hun stod ikke ret langt fra jeanna.
- og hvad laver du her, engel?
der var kulde, og hån i hendes stemme da hun vrængede det sidste.

Jeanna lod flammer strømme ud af sine hænder og temperaturen steg, omkring hende, hun så kort på Vampyren "Venter" sagde hun blot, det var egentlig sandt, hun ventede på Chris skulle dukke op så hun kunne komme hjem, men han vidste vel ikke noget om det, hun nynnede videre og lod bare ild strømme ud omkring hende, så der var dejlig varmt

- på hvem? eller hvad?
hun så nysgerrigt på englen, og ignorerede ilden hun fremmanede. hun holdt sig fra at læse pigens tanker igen, da hun tit var meget sårbar når hun prøvede at læse folks tanker. hun var stadig meget dårlig tilat læse tanker og havde ingen grundt til at øve sig mere ligenu.

Jeanna så koldt på Vampyren "kan du ikke være ligeglad!" sagde hun
koldt og lod mere ild strømme ud af hendes hænder og det kom tættere på
vampyren, hun smilte falsk og lukkede øjnene, hun knugede ringen hun
havde fået af Chris i sin hånd og sukkede svagt

hun trak sig længre tilbage, men besluttede sig for ikke at vige, og gik lidt frem igen. frosten i hendes hår var ikke længe om at smelte og vand dryppede fra det korte vilde hår.
hun vtod sammenbidt og så på enlen, fast besluttet på ikke at vige længere tilbage.

Jeanna hvæsede svagt og næsten lydløst og rettede sin ild mod vampyren, og ilden var meget tæt på hende nu, hun hev svagt efter vejret da det tog en del af hendes kræfter at lave en så stærk ild, hun var vred, uden nogen rigtig grund, men hun var ligeglad og sendte mere ild mod vampyren