halvmånens stråler [privat ... Ma

O: mig? Skoven du ved træer buske osv.
T: kl 00:00
V: varmt dog regner det ???
S: bøhhh brug dine øjneeee skoven xP


Lg gik roligt igennem skoven med et koldt smil på sine læber. Hun så rat så skummel ud da det eneste man kunne se fra hendes ansigt var de glødende røde øjne og hvis man kiggede godt efter hendes hvide skarpe hjørnetand. Dette skyldes at hun havde en kjole på med hette??? (kan ses på hendes fil nederst xD?). Hun så ikke just monter ud men hvad kunne man forvendte af hende?
Hun var næsten lydløs som hun kom gående igennem skoven, næsten for man kunne høre en svag vemodig dog trist nynnen fra hende ,hvis man lyttede godt efter altså. En lang sølvhalskæde gav svagt genlys i de få månestråler der kom fra halvmånen som en gang imellem havde hæld til at lyse igennem skyerne.

Manda gik med hænderne i sine lommer. Han havde få kæder på sine bukser og gik rundt. Han havde noget på sin ryg, en kasse. Der var formet som en violin? Han havde lige købt den i dag, han vidste ikk hvorfor han havde købt den. Men det var som om det at en violin tiltrukkede ham. Men han kunne ikk huske hvorfor. Han kiggede rundt, "Det ser ikk ud til at der er nogen..." smilede han og tog den af ryggen. Han lagde den lidt på jorden og sad og stemmede den lidt. Han havde på kort tid stemmet den og kiggede på den. En hvid violin... Håndlavet. Han kiggede på den og smilede let. "Jeg tror ikk en gang jeg kan spille på den..." sagde han roligt og smilede opgivende. Han rejste sig og kiggede igen rundt, inden han lukkede øjnene og begyndte at spille. Underligt og overraskende nok. Lød det bedre end han regnede med, det var næsten som om han havde været proffessionel. Han spillede videre og flød med melodien.

Lg vendte hurtigt hovedet over mod stemmen … hun begyndte at gå derover af og snart kom en dejlig melodi. Hun snuste en enkelt gang og et af de glade smil der sjældent kom, blev fremmanet på hendes læber, det forsvandt dog igen da hun var næsten helt henne ved ham og kunne se ham … det er lidt tid siden sidst* tænkte hun… *pokkers igen … så vidt jeg husker læser han mine tanker* tænkte hun og gik igennem busken så hun stod lige bag ved ham. *siden hvornår spiller Ma violin?* tænkte hun men begyndte blot og nynne med på den i stedet for at spørge-

han grinede lidt over at kunne høre Ligers tanker. Han stoppede da den var slut og vendte sig om, "Hvad nu?" spurgte han roligt og lagde sin violin væk. Han fik kassen bag ryggen og sukkede let. "DU skulle ikk have hørt det, så bare lad det ligge..." sagde han surt og kiggede ned. Han begyndte at gå lidt, "andre varulve vil gøre grin med mig hvis de fandt ud af det..." mumlede han let. "Især fordi jeg ikk kender nogle udover mig selv der spiller violin..." han gik og kiggede tilbage på hende. Han regnede ikk med at hun gik med, og var ogs lidt ligeglad med det. Han havde sine tanker andre steder for tiden.

"du plejer ikke at spille" sagde hun roligt. "og hvorfor må jeg ikke høre det? det lød jo godt" sagde hun lettere koldt. "siden hvornår tager du dig af hvad andre tænker om dig? hr lalleglad?" hun smilede kort dog var det et trist smil. *Endelig finder man ham og så vil han ikke snakke ... men hvem vil egentligt snakke med mig?* hun sukkede og trods hun ikke havde meget løst til det gik hun efter ha, det var ikke rigtigt hende at følge efter nogle. "hvor skal du hen Ma?" spurgte hun koldt dog en smugle trist. Det var ikke meningen hun ville være kold over for ham, det var bare noget hun havde i stemmen eftersom hun var kold over nor næsten alle... faktisk var der kun få der havde set hende glad.

"Nemlig, jeg plejer ikk at spille." sagde han roligt. "Og derfor vil jeg ikk have at nogle høre det. Det regner man ikk med fra mig..." mumlede han let og stopped eop han kiggede undrende på hende. "Endelig? Hvad mener du med endelig?" spurgte han. "Du har vel ikk ledt eter mig?" spurgte han igen og stod foran hende. Han aede hendes kinder blidt og smilede en smule. "Jeg er ikk lallegald, men hvad ville du helst være? En som mig, altid glad og positiv eller en som dig, kold og trist at snakke med..." mumlede han let. "DU lyder altid så kold når du snakker med en..." sagde han opgivende. "Og hvor jeg skal hen er min egen sag, jeg har det hårdt for tiden ok?"

"og hva så hvis man ikke forventer det af dig???... hvis du kan li det hvorfor så ikke gøre det?" hun sukkede da hans spørgsmål kom "jeg har ikke ... sådan da" mumlede hun.
"du er rimelig lalleglad" sagde hun roligt dog koldt. "hvem bestemmer om mav vil være posetiv eller ikke? ... for den sags skyld hvem bestemmer hvem der skal være glad?" et kort lettere glad smil kom frem på hendes læber da han aede hendes kind som han så mange gange før havde gjort. havde hun savner det?... "jeg lyder ikke kold... jeg er vist kold" sagde hun og hendes smil forsvandt atter. "du har ikke lært det endnu... hvis du siger jeg ikke skal blande mig gør jeg det" sagde hun roligt og koldt. "hvorfor må jeg ikke vide det?"

Han kiggede opgivende på hende, "Hvem bestemmer det? Det er da et dumt spørgsmål, du bestemmer om du skal være positiv eller ej..." sukkede han opgivende og aede hendes hoved lidt. Han kiggede lidt overrasket på hende, han krammede hende blidt til sig og aede hendes hoved. "Du lyder og er kold." sagde han roligt. "Men du trænger til at ændre din facade Lg..." sagde han roligt og kiggede på hende. "Og jeg sagde ikk du ikk måtte blande dig, jeg siger bare at det er min egen sag." sagde han bare.

"hmmm er du sikker på det ... det er ikke verdens letteste ting at være positiv i min situation" hendes stemme lød som sædvanlig kold. Hun så lettere overrasket ud da han pludselig krammede hende, det var hun tydeligvis ikke van til længere. "du har vist rat ... igen... men jeg føles ikke kold...faktisk kan jeg bedst li når det er varmt" mumlede hun. "Ma... jeg skal fortælle dig en lille hemmelighed" sagde hun trist ... og viskede i hans øre "det er ikke en facade... sådan er jeg også inden i" hun sukkede og tog et skridt tilbage. "det er det samme som at sige jeg ikke skal blande mig ... "

Han kiggede på hende da hun gik væk fra ham, han sukkede og rystede på hoevdet. "nej Lg, du er ikk kold indeni." smilede han let. "DU smiler selv nogle gange, savner ting." sagde han roligt og aede hendes kinder blidt. "Du har bare været kold så længe at det føles som om du ikk er andet mere." sagde han roligt og smielde glad til hende. "Og nej der er en vis forskel" sagde han roligt og nikkede bestemt. "De lyder jo ikk ens og man siger det ene er pænere end det andet!" smilede han glad og kiggede på hende. Han kyssed ehendes pande og krammede hende ind til sig igen. "Så hold op med at spille kold, ellers krammer jeg dig til eviiiiiiig tid!" grinede han drillende.

"hva hvis jeg savner ting det gør ingen forskel, hva hvis jeg smiler ... det er en lille åndssvag ting der ikke betyder noget." hun sukkede "ja jeg har været kold længe og bliver ved med at være det... for der er ingenting i denne her forpulede verden eller den næste det kan gøre mig rigtig glad" hendes stemme var blandet med en masse følelser mest vrede og had dog også tristhed og savn ???... "se der har vi ham igen hr lalleglad ..." sagde hun roligt og koldt. "ja der er forskel på hvordan du siger det men ikke på betydningen"

Han kiggede på hende og sukkede let, "Hold op med at være negativ..." sagde han roligt og smilede opgivende. "Jeg er lalleglad, fordi jeg tænker at det måske kunne prøve og smitte af på dig." sagde han roligt og kiggede på hende. "Og jo der er en forskel på den betydning, den ene betyder jeg ikk vil have du skal tænke på mig og den anden er hvis jeg overhovedet ikk vil have du blander dig..." sagde han roligt og kiggede på hende. Det gav et sæt i hans krop og han faldte på knæ. Han tog en hånd til hjertet og rystede en smule. Han knyttede hånden hårdt.

"jeg er født negativ hvad vil du ha jeg skal gøre ved det?... vendt dumt spørgsmål" sagde hun og sukkede opgivende. "det smitter ikke på nogle måde heldigvis" sagde hun og himlede med øjende. "fint men jeg blander mig alligevel" sagde hun roligt og koldt. Hun fik sat sig næsten lige så hurtigt på knæ som han havde gjort og lagde en hånd på hans skulder. "Ma hvad er der galt?" spurgte hun og lagde hovedet på skrå, hun lød en smugle bekymret men det var svært at høre for den kolde klang i hendes stemme -.-' (du slipper ikke af med den xD)

Han rystede en smule og krøllede sig hårdt sammen. Han faldte ned at ligge og havde lukket øjnene hårdt i. Han fik sin frie hånd til at gå i hans lomme og han fik sine piller frem. Han fik dden bånet og slugt en. Men der gik noget tid før han faldte til ro igen. Han lå stillle på jorden og rystede.

Lg så på ham med et undrende blik ... *piller?* tænkte hun. Hun lagde hånden på hans skulder og tog den smerte der nu måtte være tilbage efter han havde slugt pillerne. "hvad er der galt og hvorfor tager du piller?" spurgte hun ... piller var nok en af de ting hun sidst ønskede at skulle ta hvis hun selv skulle vælge. Hun fik hans hovede lagt i sit skød og aede hans hår mens hun atter begyndte at nynne

Han rystede let og lå stille. han var lidt vågen, men havde brug for et lille hvil. "Hjerte sygdom..." mumlede han stille og krøllede sig sammen igne. Han nussede hovedet til ehndes skød og smilede en smule over at hun aede ham. Det beroligede ham meget og han holdte op med at ryste kort efter. Han lå mere afslappet og smilede glad. Han vågnede efter en time ca og kiggede på hende, "Øhm..." han satte sig op og mærkede ved sit hjerte. Han knyttede hånden lidt og kiggede på hende. "undskyld, var vist til besvær et øjeblik.." han kløede sig bag hovedet.

"sikker på at det ikke bare er Nii-chan der driller? " spurgte hun hvorpå han faldte i søvn.
Da han vågnede igen sad hum med tomme øjne og vuggede let frem og tilbage, hun nynnede fortsat og hørte ham slet ikke. det var underligt som om hun sad i en form for trance eller noget.
De røde øjne som ellers lyste var tågede og lyste ikke mere,hvis man var normal ville man nu nok blive en smugle bange.

Han kiggede bekymret på hende og aede hendes kind blidt. "Lg?" han satte hovedet på skrå. Han satte sig lidt og krammede hende ind til sig. Han aede hendes hoved blidt og vuggede hende en smule. "Hvad er der galt Lg?" Han kiggede på hende og kyssede hendes pande blidt.

"ironisk ikke?... jeg har ’frelst’ en fra et galehus som ikke hørte til det … men jeg tror jeg høre til der?” sagde hun uden følelse. Hun fortsatte med at nynne og faktisk så lignede hun en der hørte til i et galehus. Hendes øjne begyndte langsomt at blive røde igen og lyste mere og mere jo længere tid der gik, dog var de ikke kun kolde denne gang var de også meget triste. Da sangen eller melodien var slut rystede hun kort på hovedet og trak sig lidt væk fra Ma. ”undskyld” sagde hun koldt og lagde hovedet let på skrå.

Han kiggede på hende og aede hende stadig, "Rolig Lg..." han vuggede hende blidt og nynnede en rolig melodi. "DU skal hvile dig nu..." sagde han og fik hende til at lukke øjnene. Han aede hendes hoved blidt og vuggede hende fra side til side i et blidt tempo. Han kyssede hendes pande igen, "Bare hvil dig lidt." Han kiggede på hende da hun fjernede sig lidt fra ham. "Hva er der galt Lg?" han satte hovedet på skrå og strakte armen og aede hendes kind igen.

Hun så lidt undrende på Ma da han fik lagt hende ned og vuggede hende. *hvorfor tager han sig af mig?* tænkte hun og lænte hovedet let på skrå. Hun lagde sig ned igen der hvor Ma før havde lagt hende og så med svagt glødende øjne på ham… det var som om hun ikke havde registret hans spørgsmål… ikke før nu… ”det ved jeg ikke” sagde hun tomt og lukkede sine øjne

Han aede hends kind blidt og smilede let, "bare hvil dig..." sagde han roligt og smilede. Han lagde sig lidt ved siden af med en albue i jorden. Så han var lidt højere end hende. Han aede hendes kind fortsat, "Sig til hvis jeg skal hjælpe med noget..." smilede han roligt og kiggede på hende.

Hun nikkede bare og faldt underligt nok hurtigt i søvn… hun følte sig for en gangs skyld tryk. En svag brummen kunne høres fra hende da han spurgte om han kunne hjælpe… hvilket nok bare betød at hun ville sove. Hun vågnede ca. en halv time senere og satte sig brat op. Hun lænte hovedet let på skrå og så lidt på ham ”undskyld besværet” sagde hun kort. ”og jeg er ked af at jeg forvirrer dig sådan bare glem det igen” denne gang var hendes stemme atter kold dog ikke så kold som den plejede.

Han lå bare og aede hende. Han havde ikk smuttet et eneste øjeblik fordi han gerne ville gøre hun var tryg selvom hun kun sov. Han smilede da hun satte sig op, "Du var skam ikk til besvær, du lignede virkelig en der trængte til et hvil." smilede han og satte sig ogs op. Han aede hendes hoved og nussede hende lidt. Han smilede glad, 2Var det ikk ogs bedre med en lur?"

”hmmm typisk… man føler sig altid til besvær når nogle skal gøre noget for en” sagde hun og tænkte kort over hvad hun havde sagt *med mindre det er ens slaver der skal gøre noget* tænkte hun og så kort på ham… ”havde jeg poser under øjende eller hva?” sagde hun roligt og med et lille smil på læben.
”jo det var sikkert en god ide med et hvil”