Helt fredelig.. (Sandlio)

TidPunkt!: 21.12
Område!: La Marécage - Søen
Omgivelser!: En sø, nogle træer
VejretUdsigten!: NyMåne, let vind og lunt

Den nye månens blege lys var stærkt denne nat. Den oplyste området om søen i et hyggelig og behageligt lys men det var stadig mørkt alligevel. En svag plasken som når en person trak sine bare fødder gennem vandet i vandkanten kunne høres og afslørrede et væsen. De korte eller måske mere halvlange mørkebrune krøller falgrede en smule i den lette vind og fulgte sin ejer. En pige som disse smukke lokker tilhørte var også den person der nu gik roligt og afslappet gennem det kølige vand. Hun var kun iført en hvid sommerkjole der gik hende til over knæerne der ligeså flagrede efter hende som en lyst følgessvend. Hendes smukke dybe ig klare havblå øjne var rettet mod himlen hvor at de milioner af stjerne der nu var på det enorme sorte lærred blinkede ned til hende. Hun lignede så mange andre piger ud over at denne pige havde et par små dunede og snehvide engleengler på ryggen..som af og til blafrede for at vise de var ægte.

en ung mod kom stille gående ud fra skoven og hen mod søen og lagde sig så i græsset og lukkede stille øjnene. Men da han hørte vandplaskenførvandlede han sig straks til varulv og løb ud til kanten for at se hvem der var ankommet til søen. "Hallo"sagde han på dyresprog og kiggede rundt.

Lyden stoppede med det samme med et sidste skridt. Thea, som vat navnet på denne unge engel, vendte sig halv om mod denne så kaldte varulv og spærrede sine øjne lidt op. Et par klodsede skridt bag ud og derefter et højt plask fra da hun væltede på røven ned i det stadig lave vand. Hun så en smule forskrækket og overrasket ud men også lidt skræmt. Hun ahvde godt nok aldrig set en varulv før men alligevel kunne man vel godt være bange for disse fremmede væsener. Hun forstod ikk hvad han sagde. Da hun jo ikk forstod dyre sprog. Hun sank lidt men den stire klump der havde valgt at sætte sig fast i hendes hals forsvandt ikk sådan særlig meget.