Fredelig aften?

Vinden strøg sig langsomt hen over bladende på træerne, der langsomt begyndte at risle, som var det en slange der var gemt i buskende, klar til at gå på angreb. Men ingen slanger var at finde her. En pige, på de 1.76 centimeter gik langsomt ind igennem parkens indgang, det måtte en gang havde været en stor og flot udsmyttet indgang, men nu var det som om alt var gået hen i forfaldelse. Havde denne hersker, denne Malakel Lemoris, ingen respekt for naturen? Selv hun, som vampyr kunne se at dette var helt galt, at der var behov for noget respekt, for menneskerne der boede på stedet, og det havde denne mand tydeligvis ikke. Havde han selv troet, at han kunne gå igennem landet, ved at se ned på alle og en hver, og kun tænke på at renovere sit eget lille private pæle. Hun så ikke meningen i det, men der var jo så meget som hun ikke kunne forstå andre gjorde, så ukloge som de var. Et dybt suk gled igennem de blege rosen røde læber, mens at hun bevægede sig ind i tågen, der langsomt opsluttede det meste af hendes underkrop. Det var en dejlig følelse, at gå her inde, og trods at der var andre til stede, var hun alene, helt alene i sin egen verden. Det sorte hår, bølgede svagt i den vind der var til stede, og kærtegnede blidt det ung pige ansigt som hun besad, den lille næse, de let runde kinder, de fyldige læber. Ja, trods hendes lange levetid, var hun kun seksten, og ikke særlig udviklet når det kom til selve kroppen. Det var nu noget der gik hende på, men efterhånden som hun tænkte over det, jo mindre ragede det hende egentlig hvordan hun så ud, så længe hun fik den blod hun havde brug for, gik det jo nok. Den slanke hånd, lagde sig langsomt på den ru bark, på et af de mange træer der var placeret rundt i parken, faktisk var den jo relativ stor, aldrig havde hun set så stor en park før, hvis man så bort fra slottest have, men det var jo en have og ikke en park, så man kunne vel i grunden ikke rigtig sammenligne det. Hun rystede langsomt på hoved, og smilede skævt af sig selv, alle de tanker som der dog nogen gange bare gled igennem hoved, som havde hun ingen kontrol over det, når det kom til stykket. Nå ja, videre i livet.

Tågen lag sig næsten helt omkring en høj skikkelse da den trådte ind i parken fra modsatte indgang den indgang der var mest ødelagt dog generede det ikke skikkelsen spor da denne skikkelse enligt var ret ligeglad med alt måske fordi denne skikkelses liv var noget lort og enligt ikke var vær at leve? det var vel lidt af sandheden, skikkelsen tilhørte en høj ung mand, hans hud var, letter bleg og hans øjne næsten smaragdgrønne så de næsten skinnede dog var det på grund af det røde hår som tydeligt fremhevede det grønne, hans hår var skrigene rødt samt kort dog letter uglet som om det ikke havde set en kam i flere dage, hans ansigt havde feminine træk så som en ret fin næse og smalle læber og e helt ren hud, han lignede en på 19 men var dog 20. Han var iført et par sorte jeans som sad lidt stramt samt at der var huller i dem, udover det bar han en mørkegrå hættetrøje samt to nitte bælter som holdt bukserne oppe, udover hættetrøjen bar han et par røde slidte all stars og på hans ryg hang en sort guitar der fortalte t an var til musik, dog ikke den stille men den rocket, i hans mundvig sad en tændt smøg som han tit tog en sug af og lod røgen sive ud. denne mand var ikke blot et menneske men en luft dæmon dog så ha ikke så glad ud som andre luft dæmoner, men hvorfor være glad? når livet bare var noget lort? Raze Flamel var hans navn men hvad sku det bruges til? han havde alligevel ingen venner eller familie, han sukke svagt imens han vandre videre ind i parken, han anede ikke hvad han lavede her men nu var han her blot.

De kattegrønne øjne, som hun var så heldig at eje, blev langsomt løftet og kiggede som små sprækker ind i tågen, da hun lagde mærke til en ny vibration, som ikke kom fra et menneske, men et magisk væsen. Hun havde altid været god til at skille disse to væsner fra hinanden, men at finde ud af hvad præcis de var, det kunne hun ikke finde ud af, bare sådan lige. Det var noget andet, hvis en vampyr var til stede. Men dette var da tydeligvis ingen vampyr, men hvad var det så? Af sin nysgerrighed, begyndte hun langsomt at gå imod denne aroma som personen udskillede, som sagt noget hun aldrig havde været vidne til før nu.
Der fik hun øje på denne skabning, dette væsen som havde fanget hendes opmærksomhed, den røde hårfarve var ikke til at tage fejl af, det måtte være personen. Jo tættere hun kom på, jo mere kunne hun se hvem det var. Og det måtte jo vise sig, at dette var af et hankøns væsen, men hvad så nu? Skulle hun gå hen til dette væsen, og snakke med ham? Eller bare lade ham være? Hendes hoved blev langsomt lagt på skrå, mens at tænderne satte sig i underlæben, og vidste den ene skarpe hugtand, som altid ville være der, i forhold til almindelige vampyrer var hun selv en fuldblods. Og derfor kunne hun ikke trække hugtænderne tilbage, men ikke rigtig fordi at det gjorde hende så meget. Hun sukkede stille, og kiggede rundt omkring, mens at tågen langsomt sluttede sig omkring hende, og gemte næsten hele hendes krop, man skulle i hvert fald kigge godt efter, før at man lagde mærke til hende. Mens hun tænkte over, hvad hun i grunden skulle gøre ved denne sag, skulle hun snakke med dette væsen, måske smage det.. man skulle vel forsøge sig frem.

Raze stoppe let op med et svagt suk imens han langsomt så op mod den tomme himmel*sikke en kedlig nat*tænkte han kort før han rystede på hovedet af sig selv*så tag dig dog sammen* tænkte han surt men sukke dog opgivne, han måtte altså snart få lidt mere selvtillid og måske en kæreste men han var til fyre se det var svære at finde denne rette, dog så han hurtigt rundt idet en lugt havde fanget hans næse fordi vinden havde skubbe den hen til ham*vampyr*tænkte han kort og vidste med det samme at han måtte passe på sig selv nu, han begyndte dog at gå lidt frem igen for at lade som ingenting men han var dog på svagt, han blev dog også nysgerrig for hvordan så denne vampyr ud? Og hvem var den enligt? og havde den set ham? det sidste gjorde han lidt nervøs dog skubbe han det væk, han gik roligt videre og kom nærmer, vampyren måtte han vel snart søde ind i vis han ikke passe på, han kørte let en hånd igennem det røde hår imens han gik videre dog stoppe han så op og så let rundt'hvor er du?*tænkte han let og var nu meget på vagt. For hvem vidste om denne vampyr var sulten og ude på jagt efter mad, måske var han endda blevet byttet dog ville han kæmpe imod.

Hvis hun havde vidst, at han havde omtalt hende som en, den person. Havde han ikke fået lov til at leve særlig lang tid, måske lige længe nok til at se hans strubebånd blive revet ud, og være i hendes blodige næve. Men så kontrolleret var hendes tankelæsning dog ikke, og det var ikke just noget hun havde arbejdet særlig meget med, fordi hun havde aldrig haft brug for det. I hendes familie sagde man for det meste bare det man havde i tankerne, også var det det. Ikke alle havde samme måde at behandle hinanden på, og man kunne i grunden ikke forvente det af folk, alt i alt, så var alle jo forskellige. Men om det var på den gode, eller den dårlige måde. Ja det var jo noget helt andet.
Det var først da tanken: Hvor er du stod tydelig i hans hoved, at et et stille smil gled hen over hendes læber. Han havde end ikke set hende, og var allerede bange for at være i fare for at blive bidt, eller overfaldet. Ikke fordi at hun havde nogen intentioner omkring at gøre sådan noget. Men, at skræmme ham lidt, ville da ikke være helt dumt, bare for at få lidt sjov ud af denne meget kedelige dag.
Langsomt trådte hun helt tilbage i skyggerne, som der lidt efter omsluttede hende, og fik hende lydløst til at dukke op bag dette væsen, hun endnu ikke var sikker på hvem var "Jeg er da lige her.. kan du ikke se mig?" kom der hviskende ind i hans øre, inden at hun trådte hurtigt ind i skyggerne igen, som fik hendes krop til atter at forsvinde, og hun dukkede op ved et af træerne i nærheden. Det var en fantastisk evne, men den var jo kun inde for et lille område hun kunne forsvinde og dukke op igen, ikke at hun kunne gå fra kirkegården hele vejen hen til parken. Men i nærkamp var det et godt trick at bruge, som overraskelses angreb.

Raze så søgende rundt hvorefter han strakte sin hånd lidt frem og det fik tågen til at lette svagt omkring ham dog hjalp det ikke han ku ikke se denne vampyr ikke endnu, han drejede hovedet let idet en stemme hviskede noget ved han øre"kom frem"svarede han letter tørt dog ku han ikke se person men vidste dog nu at dette var en kvinde, det ku høreres på dens stemme, dog blev han let sur da den åbenbart sku drille ham "drop den gemmeleg "sag han tørt imens han drejede rundt og så søgende rundt men der var intet at se, og dog en ide slog ham hvorefter han hurtigt rørte to af strengene på sin guitar så der kom en kort tone, da tonen døde kom en fugl flyene hen over himmel og dykke ned mod ham, denne fugl var ikke en der hørte til i dette land da denne fugl var en latterfugl en art der levede i Australien, fuglen landede på hans skulder og satte sig let til rette dens sorte øjne så let rundt dog kom der ingen lyde fra den, Raze smilede skævt fuglen ku intet gøre men den gjord ham mere tryg måse fordi han havde fulgt efter ham siden han var spæd? hvem vidste den havde knyttet sig til ham og endda forladt dens hjemland bare for at rejse med ham her til dette land. Raze så kort på fuglen hvorefter han nikkede let og den lette fra hans skulder og fløj hen til det nærmeste træ hvor den landede på en gren, han så efter den men rystede dog svagt på hovedet før han igen så rundt efter vampyren som åbenbart havde planer om at han sku ende som mad eller hvad den nu havde tænkt sig.