Tja, hvorfor og hvordan??

Tid ~ Over midnat
Vejr ~ Stjerneklart, nymåne
Sted ~ Inde i gyderne x3
Omgiveler ~ Foruroligene tomt og stille Oo'
___

Raiya nynnede muntert trods hende meget uhelige stilling. Hun gik inde i Allées gyder, et af de dummeste steder at være. Og ikke mindst for en engel, med det lækreste blod i Di Morga. Men hun sang alligevel. Noget som ville få alle menneskers hår til at rejse sig i nakken. En sang med alle gudinernes guddommelige stemmer. Hun var trods alt skabt af guderne... Tja, de havde brugt hendes menneskekrop som skabelon, men altså whatever??

Faith kom flyvende over øst byen og sukkede lidt inden hun trak vingerne ind og landede på et af de mange tage. Hun kiggede lidt rundt og band hendes hår op i en knugede som sad ret stram så der ikke var noget hår som irriteret hendes ansigt. Hun var klædt i sort fra top til tå da hun havde haft lyst til at prøve at gå rundt i gyderne og se om der var nogen der gad at slås, faktisk var hun i et meget stort humør til at tæske nogen, bare få lov til at kunne afreagere, men hvis hun ikke fandt nogen her, ville hun nok tage op på skolen eller noget, der var sikkert nogen som hun kunne slå lidt på eller nogen der gad at slås. Hun travlede langsomt ned af en af de mange brandtrapper som der var. Efter noget tid var hun nede i gyderne og kiggede rundt da hun rynkede brynene, hun kunne fornemme en anden engel, men hvor!? Hun kunne ikke helt finde ud af hvor den kom fra og valgte derfor at gå langsomt hen af gyden uden helt at tænke over det

// Uha, selveste Faith ^^ Sådan et smuuukt navn x3

Reiya vaklede hurtigt i hendes dans, da hun med det samme opfangede vibrationer fra en anden engel, en som ikke havde været der før. Hun viste ikke rigtigt om hun havde lyst til at løbe ind i nogle, som udemærket kunne tæske hende.. Hun stod stille på de kolde, klamme sten og lyttede. Hun kunne høre nogle ganske svage klank-lyde. Noget som nogle på brændtrapperne? Lige meget hvad det var, så var det ved at finde hende, og hun viste ikke hvad hun skulle gøre. Hun var bare stivnet midt i gyden, og viste ikke hvad hun skulle gøre af sig selv.

//haha xD jaaa selveste Faith er på banene 8D og mange tak x3

Faith vente sig rundt og kiggede efter Englen, hvis der var en engel til stede havde hun allerede besluttede sig ville hun da ikke indlede til kamp, det var nu mere hvis det havde været en vampyr eller dæmon, eller måske et helt almindelig muskel menneske, eller hvad man nu skulle kalde det. Hun sukkede lidt og knækkede lidt med nakken, det kunne godt være at hun var en engel og ikke burde have sådanne tanke gange, men hun kunne faktisk ikke være mere ligeglad, hun havde forlængst stoppet med at høre det job som der nu var givet til en engel, der var jo alligevel ikke nogen som der spurgte efter hjælp hos englene mere. Hun trak vejret dybt ned i lungerne og kiggede rundt inden hun begyndte at gå.

Reiya lukkede øjnene og pustede luften ud imellem sine tænder, hvorefter hun flettede fingrende og strakte sine arme. Det sagde svagt knæk, men alligevel ikke noget særligt. Hun rodede op i sit hår, og smilede selvsikkert. Det var en engel. Englen ville ikke gøre hende noget, det var hun næsten 100% sikker på. Hvorfor skulle hun også gøre det, hvad skulle hendes grund dog være?! Hun trådte sig selv over tæerene af nervøsitet, og drejde sig så mod lyden.

Hendes skikkelse var mørt og omridset sort, hun manglede bare de røde øjne, hun smilede lumskt og lukkede øjnene, da hun åbnede dem igen var hendes øjne helt glødende rød. Hun kiggede rundt og fik så øje på englen, hun gik kunne ikke lade vær med at have lyst til at give den anden engel et lille chok, så hun lukkede sine øjne igen og mærkede det velkendte sus i maven. Derved teleporterede hun sig lige bage pigen og sagde med en meget klingende stemme "Du skal passe på med hvor du går min pige" det var tydelig at hun ikke havde været engel i særlig lang tid, men det gjorde hende nu ikke noget, hun hadet bare i det hele taget alle engle af en eller anden grund. Når hun prøvede at forklare det, forstod hun det ikke engang selv, men what the hell, nogen gange så gjorde man bare ting som man ikke engang selv ville kunne forklare.

Reiya gispede højt, og vendte sig lynhurtigt om. Hendes dybe gylden-brune øjne var spærret op på et maximum, og hun bed sig hårdt i læben for ikke at skrige. Hun fnes hysterisk da hun så at .... Hun bed sig endnu hårdere i læben. Hun havde da ellers været sikker på at det var en engel! Men det lignede en vampyr... Øjnene var slet ikke til at tage fejl af. Men hun ville slappe af. Adam havde jo ikke lige angrebet hende med det samme... Hun smilede skævt, og prøvede at slappe lidt af. "He.. hej??"

Hun grinede lidt og rystede på hoved og trådte væk fra hende og lukkede øjnene og kiggede på hende med de klareste grønne øjne "Undskyld.. jeg kunne ikke lade vær" fnes hun og trak lidt på skuldrene, det havde været lige den reaktion som hun havde håbet på. Ja okay det havde ikke været særlig sødt gjort, men hun var jo også noget for sig selv, og meget indelukket og underlig når det kom til stykket, eller sådan havde de mange børn i hendes skole kaldt hende, men det havde været lidt mere, tja ondere ord de havde brugt. Hun fugtede sine læber og nikkede lidt "Ey" sagde hun så og kiggede rundt i gyderne, hun kunne ikke rigtig fornemme nogen andre end hende, hvilket skuffede hende lidt, men ja, man kunne jo ikke altid få det man ville have.

Reiya skar ansigt, og pegede på hende med en finger som dirrede lidt. "Tja, det var lidt sjovt. Men det ville have været mere sjovt, hvis det var gået ud over en anden." Hun skar ansigt, og rakte sin hånd hen mod hende. Den dirrede også stadig lidt af chokket, men hun kunne klare det. Det havde bare have været for uhyggeligt ^^ "Jeg er... tja, forholdsvis ny engel. Mit navn er Reiya." Hun lagde hovedet på skrå, og betragtede hende. Hun smilede let. Hendes navn var hun stolt af.

"Nok mere for mig end for dig" grinede hun og smilede skævt mens hun rettede lidt på hendes hår og kiggede rundt "Faith.. Faith Jável.." sagde hun som hendes præsenstation men tog dog ikke hånde lige med det samme, det med at dele hånd og kram, var ikke just hende, men for ikke at virke uhøflig tog hun dog hånden og gav den et lille klem inden hun slap den igen "Ja det kunne jeg mærke at du var, så er der os gamle engle der har lidt mere erfaring på bage" smålo hun lidt og smilede sit bedste smil, som bare var et lille skrå smil som faktisk ikke rigtig viste nogen form for venlig følelse, men sådan var hun jo. Kold, uhyggelig og mange undgik hende ret så meget, men hun trak bare på skuldrene af det og var for det meste ligeglad.