Hvorfor? -Manda

S: Søen
O: Skoven og søen
V: Hmm.. Okay
T: aften, solnedgang

Amy kom gårende fra skoevn, hun var på vej ned mod søen. Hendes vinger lod ned af hendes krop, som de formede sig efter. Hendes sort hår hvad sad op i en høj hestehale. Vinden tog blidt fat i hendes kjole. (billede.) Hun lagde hovedet let på skrå. Hun kiggede tilbage over skulderen, med et kært blik. Hun rystede kort på hovedet, før hun kiggede ud over vandet. ”Så smukt,” hviskede hun stille for sig selv. Hun lagde armene omkrig sit mave. Næsten alt mindede hende om hendes mor eller hendes fortid. ”Jeg skal snart komme videre med mit videre,” hviskede hun stille. Hun løftede øjebrynet. ”Ja,” svarede hun til noget. Hun sukkede stille, det lignede jo at hun snakke med sig selv. En ulv kom trippede mod hende. Det var ikke over stor med hellere ikke lille. Hun smilte og rystede lid på hovedet.

P: Se billede

Manda sad ved søen, han hang lidt med hovedet. Men det var ikk fordi han var trist eller noget. Han sad bare i sine tanker. Han kiggede på sin hånd og sukkede let. Han lagde sig ned, han havde det ikk den mindste smule for varmt i sit kluns. Han kiggede på himlen og fløjtede en smule. Han lukkede øjnene og drejede sig, så han lå på sin højre side. Hans venstre øje som var gult gav et skær fra sig og hans sorte havde næsten intet lys.

Amy nikkede til en tanke fra ulven, Kiba. Hun kiggede på Kiba. "Nej, det tror jeg ikke.. Jeg klare mig, roligt nu ikke?" Sagde hun stille og bukkede sig ned. Hun klappede ham på maven. Kiba flyttede ørene frem mod Manda. Han knurrede stille og bukkede sig lidt ned. "Shh!" Mumlede hun stille. Hun kiggede over mod ham med et lille smil

Han fik ulve ører og hale, hans hale logrede lidt. Han lagde sig på maven og kiggede hen på dem. Han knurrede ogs lidt af ulven og havde skarpe tænder. Han satte sig op og satte hovedet på skrå da han kiggede på pigen. Hans hale logrede en smule og hans ører havde front imod dem.

Kiba bukkede sig mere ned og blottede tænder. Amy sukkede opgivende, det var næsten for bare gøre det. Kiba slog lidt med halen, og logrede med den. Han knurrede lidt højere. "Shhhh..." hviskede hun stille til Kiba. "Pas nu på," mumlede hun stille, Hun vinkede lidt med hånd. Kiba gik nolge skridt me ham

Han knurrede mere og viste tænder til Kiba, hans nelge blev skarpe. Han bukkede hovedet ned og stod på angrebs stilling. Eller i hvertfald som en ulv ville gøre. Han knurrede mere og hans gule øje gav et kold skær fra sig. Han slikkede sig halvt om munden.

Hun sukkede stille og kiggede lidt på Kiba. *Stop så, ikke? Du skal ikke lege nu,* tænkte hun til Kiba. Kiba kiggede op på hende med et suk. Han kastede sig til siden og lå på jorden. Han logrede med halen. Amy kiggede på Kiba, også Manda. Hun blikkede kort til ham, før hun kiggede ud over vandet, hen til solen.

Han stoppede op og sad igen. Han satte hovedet på skrå og rystede på hovedet. Han tog en hånd til hovedet "hvad skete der...?" han kiggede rundt og så en pige. Han smilede til hende og vinkede lidt. "heij!" smilede han barnligt og hans hale logrede. Han kiggede på dem, "jeg er Manda...!" grinede han lidt og kløede sig bag hovedet.

"Han er bare lidt lagesyg," sagde hun roligt og satte sig på hug. Hun aede Kiba stille på maven. "Hej," sagde hun venlig og kiggede på ham. Hun lagde hovedet let på skrå og kiggede på ham. "Jeg er Amy," sagde hun blidt. Kiba logrede lidt med halen. Hun sukkede stille

Han tog en hånd til hovedet, "Jeg... Jeg tror min søster hed det eller noge..." mumlede han og lukkede øjnene hårdt i. Han knyttede hænderne lidt og bed sig i læben. Han kravlede hen til hende og kiggede på Kiba. Han sagde intet, hans hale lå ned på jorden.

Hun kiggede på ham. "Jamen? Mig?" Hun kiggede på Kiba, han rullede om på siden og helt stille med ørene ned. Hun kiggede små undrende på Manda. Hun ville ikke kunne huske noget, for hun kunne ikkehuske fra hendes menneske liv mere, uden over Kiba

Han rystede på hovedet, "Nej du er ikk nødvendigvis min søster... Jeg siger bare at navnet er bekendt for mig..." han aede hendes kind og smiled. Han lagde hovedet i hendes skød.

Hun sukkede lettere ud. Hun stoppede med at tænke på det med et smil. Hun aede Kiba, hun kiggede ned på Manda, med et undrende blik. Hun sukkede stille og kiggede ud over vandet md et smil

Han nussede hovedet ind til hende og lukkede øjnene. Hans hale logrede en smule og han åndede tungt. Han sov dog ikk han lå bare. Han lignede en hvalp og krøllede sig lidt sammen. Han smilede barnligt og hans ører havde front mod hende, for at høre hende.

Hun kiggede undrende på ham. Hun blikkede lidt og kiggede mod Kiba. Kiba klukkede stille af hende. Hun kiggede ondt tilbage på ham. Hun mumlede nogte ud af sine sammebidet tænder, man kunne hører nogle af: "Onde, hader, dumme,"

Han åbnede det ene øje og kiggede på hende, "Jeg kan altså godt flytte mig, i stedet for at du skal sidde dér og blive sur..." sukkede han og satte sig op. Han kravlede lidt tilbage og lagde ryggen til med et suk. Han havde armene en smule over kors.

"Nej nej, jeg har det fint.. Jeg er bare ikke vane til sådan noget," mumlede hun og kiggede ned. HUn rødmede med det sammen. "Jeg er ikke rigtig vane til andet selvskab mere," mumlede hun stille. Hunrystede langsomt på hovedet.

Han smilede til hende, "SMilee!" sagde han barnligt og nussede hendes kind. "Jeg er dit selskab fra nu af! Samn med..." han kiggede på ulven. "Øhm..." han satte hovedet på skrå. Han nussede ham blidt på maven og kiggede på ham. "øhm..."

Hun nikkede stille. "Men jeg skal vist vane mig til det? Jeg har det lidt underlig ved det," sagde hun flovt. Hun rødmede mere. "Kiba! Han heder Kiba, den lille møg," mumlede hun stille. Hun rystede på hovedet

Han grinede lidt og kiggede på hende, "Jeg kan godt lade være hvis du ikk kan li det? Altså sådan er det jo nogle gange... Ikk alle kan li jeg er kæleglad..." sagde han opgivende. Han bed sig i læben. Han kiggede på kiba, "Han er nu ellers nuttet!" smilede han barnligt og nussede Kiba mere.

Hun smilte flovet, hun kiggede på ham. "Nej nej, det er vel noget jeg skal vane mig til på alle måde," mumlede hun smilte og flovt. "Ja, det er han.. Men pas på.. Han siger fra med det samme, når det er andre," sagde hun iog kiggede kært på Kiba

Han nikkede til hende og smilede stadig. Han nussede videre på Kiba, "Det må han vel ogs, jeg har min mening og nusser ham!" grinede han lidt. Han nussede Kiba på maven og smilede barnligt. Han stoppede og kravlede hen til Amy, han nussede sig til hende.

//logger, ses!^^' Skriver en anden gang! ;D

//Okay, ses

//Videre?^^'