You control your own life (Kajika, Kalona)

tid :: 20:34

Vejr :: Mørkt, og men forholdsvist lunt.

Omgivelser :: Skovens kro, spisende folk og hyggelig snak.

Udseende :: I et klassisk engelsk jakkesæt og håret sat tilbage så godt som muligt
(http://wengyuen.files.wordpress.com/2009/12/sherlock_holmes_downey_jr_poster.jpg)

Dato :: 20 Juni

Zal sad over i hjørnet med ret ryg og ventede.
Han så sig omkring på de spisende mennesker, alle hjerne vasket til at tro at livet var fuld af glade dage.
Hvis bare de vidste. Han havde ikke rigtigt noget at skifte tøj siden natten før, så hans blodige tøj lå nede i en taske, og nu sad han og nød et glad rødvin.
*Kom nu for pokker da... Og hvem har han dog taget med?*
Han lænte sig lidt tilbage og sorterede de forskellige lyde i kroen og prøvede at holde styr på sine tanker.
*Nu må vi se hvor desperat han er...*

Kalona trådte ind på Kroen, og kiggede sig omkring, imens han ventede på at Kajika trådte ind af døren, hvor efter han ville følge hende over til Zal, hvor de skulle snakke om det lille erinde at vælte Zane... ''Er du sikker på at du er med på den her..?'' spurgte han Kajika.
Han spottede hurtigt Zal, og blev overrasket over det pæne tøj, og gik der over imod sammen med Kajika.

Kjolen http://1.bp.blogspot.com/_HWU3wX2cDLQ/SKFraNJhzSI/AAAAAAAACz8/NQYI9FUDiJc/s400/sexy_anime_girl_at_bedtime.jpg

Stiletter(Sorte)
(Håret som Profil billedet i midten på underskriften)


Kajika gik sammen med Kalona og betragtede ham blidt emd de dådyr agtig baby blå øjne i det de kom ind på de kro agtig spise sted og så alle de folk der var eller fulde folk og tog sig let for næsen og sagde"årh Kalona hvorfor skulle jeg os med" hendes lange smukke! platin blonde(helt hvid) hår hang langt og smukt ned til hendes hofter. i mens hendes hvide kjole gik i spænd med det hvide hår og man kunne se hvor smuk det pjuskede pande hår var sat og hvordan de lange smukke finger blidt lod sig køre hen på hofterne og hun stod der med hænderne placeret fast på sine hofter og kiggede lidt rundt i det hun sukkede let. den hvide kjole fin hendes øjne til at lyse helt op og hendes hud var næsten guld agtig dog smuk gyldenbrun, mens hun slikkede sig let om læberne blot for at fugte dem med den jordbær røde tunge, og lod blidt øjnene lukke i, i få sekunder og åbnede dem så, som vis det var i en film og man kunne se de smukke lange sorte øjenvipper åbne for smukke glinsende øjne og hendes gennemsigtig glas kontrast negle skinede blidt.... mens hun smilede over de fyldige, silkebløde læber"Nej jeg ikke sikker Kalona...." hun sukkede let men holdte dog det smukke smil fremme og gik elegant med hofte sving hen til fyren og så rigtig elegant katte agtig smidig og kongelig ud, men uden at virke snobbet

Zal kiggede op og så Kalona i døren og rejste sig pænt og elegant op og gjorde tegn til dem begge om at komme hen til bordet, derefter trak han stolene ud som de skulle sidde på og bukkede pænt for for Kalona "Velkommen min Ven, kom og ta plads, og jeg ser de har taget en yndig ung dame med, Mig en ære... Mit navn er Prins Al-Malik al-Nasir Zalsah-Ha-ro Abu al-Muzaffer Yusuf ibn Ayyub ibn Shadi af Persien, eller kortere sagt, Zalzaro Yusuf Ibn Ayyub, men de kan kalde mig Zal" Sagde han venligt og tog hendes hånd i hans og bukkede mens han blidt kyssede den på overfladen. "Jeg har set frem til dette, jeg har meget at forklare, men vi har også meget at tale om" sagde han mens han holdte Kajikas stol ud så hun kunne sætte sig.¨
Zal så hen på Kalona "Ja jeg regner med at de ikke behøver hjælp" jokede han venligt.

Kalona gik over og satte sig ned, og tænkte *Prins?! og så opfører han sig sådan på et diskotek?!* han kunne ikke rigtigt begribe det ''god aften Prins Zal..'' han kiggede over på Kajika, ''Jeg betaler maden i aften Kajika, du bestiller bare hvad du har lyst til'' sagde han med et smil på læberne ''Det er ved at være en tid siden Zal'' sagde han og kiggede på Zal med et venligt smil, men vagtsomme øjne.

kajika så på ham da han sagde hans lange navn og sagde"Wauw det ... det virkelig langt og er du .... prins??" hun betragtede ham mere indgående nu og lettere facinerede i det hun aldrig havde mødt en prins selv om hendes slægt og hende selv stammede fra kongelig gener så havde hun aldrig mødt en ægte prins og det behagede hende meget!... hun grinte sødt og med blide toner i det hun rødmede over de markerede kindben der fik hendes ansigts træk til at se lettere katte agtig ud men dog med et strejf af royalitet over sig, mens hun blidt betragtede ham med sine glinsende blanke blå dådyr øjne der nærmest havde lys i sig selv og som om de havde fanget månes blå skind i dem, mens hun nejede elegant til ham og sagde"mit navn er Kajika Dé Volkan, jeg stammer faktisk fra en kongelig slægt men dog er jeg langt bagud i række følgen til at være tron arving" hun gik hen til sin stol og drejede sig elegant i det håret svang med hende og satte sig let ved at rette på kjolen så lårene let kunne ses da hun satte sig men det var jo os mening??. Hun mærkede stolen og smilede kært til Zal og så mod Kalona med et let smil, og nikkede angående det med maden og bestilte blot lidt at drikke, dog ikke med meget alkohold... og betragtede fyrene og lyttede i stilhed

Zal skubbede stolen ind for Kajika og smilte tilbage, derefter satte han sig elegant ned på sin stol. Han lagde godt nok mærke til hendes lår men han var opdraget godt af sine tjenere og far og ignorerede det. Han kiggede på dem begge to med sine brune øjne, hans øjne viste livs energi og et tegn på lyst, men også sorg. "Det er da alt for galt, jeg betaler selvfølgelig det hele da det er mig der har inviteret derfor er det også meget der betaler" sagde han og så på dem begge. Selvom han havde fint jakkesæt på og havde sat sit hår tilbage, var tattoovenrigerne som gik fra hans nakke og hen mod begge hans ører og ned gennem hans hals tydelige.
Zal tog handskerne af og hans to tattooveringer på begge hans håndled med ordene Jus Primae Noctis på hans ene hånd og på den anden to indskrifter den ene oven den anden. med الحب والأسرة for oven og Diligo quod Prosapia neden under blev også tydelige.
"Oh min slægt og konge dømme faldt for mange år siden" Sagde han høftligt og bestilte sig en salat med kylling og husets dyreste vin.

Kalona kiggede på Zal ''Okay, du får lov til at betale'' sagde han med et smil og bestilte en salat med skinke strimler, og hvidløg, og ventede på sin mad ''Zal.. hvor gammel er du egentligt..? og var du med til Korstogene...?'' spurgte han ud af det blå, imens han kiggede på Zal ''hvis man må spørge selvfølgelig.''

kajika så på dem begge og fulgte med i deres samtaler og sad stille og drak lidt hun bestillede den bedste bøf de havde der og så noget salat ved siden af. Hun ville dog ikke kun leve af salat og så var hun jo også med perfekte former der dog ikke lige ville forsvinde
Hun tog blidt noget af drikke igen fra ´glasset og kærtegnede det nærmest lignede det med læberne der blidt gik i mod det og tog en tår mens de smukke blå øjne spejdede rundt i rummet mens hun var lutter øre for hvad de andre snakkede om og nikkede til Zal og sagde"hmm der kan man se... en skam hva??" hun betragtede Kalona lidt med et smil over læberne og var glad for han var her

Zal kiggede en smule fornærmet mod Kajika på hendes kommentar "Ja... En skam... Når en hel familie og kongerige bliver udslettet på grund af kristnes grådighed... Når vadikanet får Engle, dødsengle, dæmoner og aspara til at hjælpe... Det er i sandhed... En skam... Men skam bliver gjort op med hævn... og hævn med død og blod..." Zal smilte høftligt til hende for ikke at virke uforskammet, og begyndte at spise da han fik sin salat.
"Min korrekte alder er 817 år... Og ja jeg var med i korstogene... Men på den anden side.. Jeg kæmpede imod... I har sikkert hørt om min far.. Saladin... Kejser og sultan under korstogene... Jeg er den sidste tilbage i min familie, som blev udslettet af mennesker og disse.. Væsner... Dette har skabt en blod fejde som jeg har ført med nogle venner i mange år hundrede... At udrydde disse... Væsner... Jeg syntes vi skal ligge kortene direkte på bordene og derefter ha en hyggelig middag hvor vi snakker om vores... Lille sag... I har sikkert hørt om drabet på en studerende igår på uni.. Hun var dæmon, og derved en del af denne krig, Som i sikkert har gættet stod jeg alene bag denne likvidering... Også selvom hun var en nydelig flink pige så giver det her sikkert jer et perspektiv af hvor langt en mand vil gå for hævn... Denne mand er så desperat at han har slået sine børn, og sin forlovet ihjel... Han har slagtet sig igennem gaderne i desperation, og er endt med et sammenbrud på 86 år... Denne mand sidder foran jer to idag.. Som en del af en kæde... En krig.. Som han ikke vil tabe.. Ikke igen.. Nu kender i til mig... Hvad er jeres grund til blod tørst?... For af alle levende væsner mener jeg at jeg i det mindste har en grun til had.."