i skoven//ÅBNET EMNE//

Zane sad på en gren i træet overfor det som Ailince sad i. Han betragtede koldt den lille forsamling og fnøs.
*Sikke en intelligent samtale...* tænkte han og himlede med øjnene.
"Ailince.. fik du styr på kampsporten som jeg bad dig om?" spurgte han koldt.

hun kiggede på kvinden"hvem kommer?"spurgte hun, hun kiggede på Zal igen"Ahngel sont mon seul ami que j'ai"sagde hun til ham, hun kiggede på kvinden igen og gik hen til ham, hun kiggede op på vampyren"hvorfor ligger du der oppe kom dg ned til os andre og snakke"sagde hun, hun kiggede på Mikala

//oversat: Ahngel er min eneste ven jeg har//

Ailince sukkede og hoppede ned, hun langede elegant på jorden og så mod Zal , hun svarede med rent og flot fransk, trydeligt at hører det var hendes modermål "Vous devez faire attention à ce que vous dites, il faut plus de mal que de croire Ahngel", hun så mod mikala "Sorry Mikala , men ja" sagde hun og vendte blikkede mod Zane , hun nikkede "er beder til det" svarede hun roligt

//vil i havde det oversæt , jamen okay :Du skal passe på hvad du siger, der skal mere til at skade Ahngel end i tror//

Mikala rejste sig op hun kendet den stemmen eller rette de 2 stemmen den ene var Ailince og den ander var Zane " hvad så Ai " sagde mikala til hende hun så i mod et per træ og i det smamen komme 3 mænd frem mikala skreg og løb hun villebare væk det var hendes 2 fætter og hendes morfar hun kunne ikke døje dem men de satte alle 3 i løb efter hende og fik fat i hende 2 søde Lille naive mikala tror du at du kunne slippe fra mig igen så tog du fejl " sagde morfaren

Han kiggede efter de tre som havde fanget Mikala og fnøs.
"Dumme lille sæk... hun kommer altid galt af sted." mumlede han ligegyldigt.
Han havde tydeligvis ikke tænkt sig at hjælpe hende.
"Hey tøs! Hvis ikke du bliver stærkere snart, så slår jeg dig ihjel!" sagde han højt til Mikala.

hun så på de tre der var kommet og havde fat i Mikala"Drop son écume et je le pense"sagde hun til dem, hun gik hen til dem, trykkede den ene fætter et mega ømtsted og hun fik ham til at slippe, hun sparkede ham væk, hun kunne jo som sagt mestere alt kampsort, hun gik hen mor den anden fætter


//oversat: slip hende udskud og jeg mener det//

Zal kiggede rundt på forsamlingen.
"Jamen hovsa da da... Sikke en spændende flok..." sagde han med et suk.
"Jeg tror det er på tide at jeg... Daffer..." Sagde han med et grin. "Hils Ahngel når i ser ham... Han er en yderst spændende opgave, det var en ære at møde dem alle og især dem hvem jeg gætter på er den store mægtige Zane" Zal kiggede op på Zane og lavede et lille buk.
"Men vær bevist om... Der er kommet nogle nye til byen... Folk som er ligeglad med... Terre og dens ledere... Men hvis vigtigste opgave er at... Rense ud.." Han vente sig rundt men stoppede så. "Oh ja... mit Navn er Zal... jeg er søn er Saladin... Hvis i kender jeres historie... Ved i hvem jeg er... Eller hvem min far var" Zal begyndte at gå mens han langsomt blev til en ulv og satte i løb.

" hold din mund Zane " sagde mikala vredt hendes morfar tog fat i hendes krave " du skal tale pænt til vores fyste mikala for ellers " sagde ham " rend og hop Morfar du bestemme ikke længen over mig og komme heller ikke til det og nej jeg vil ikke jeg er træt af ham og dig slip mig så " sagde Mikala Tai slog hende i ryggen med en knytnæve

Ailince så mod mikala og sukkede "Mikala bliv stærkere , kan ikke altid beskyttede dig" svarede Ailince og så mod Zane "Og slet ikke Zane" hun så mod Zal og smilede nygerrige "Spændende, komme lige om lidt Zane" sagde hun og begyndte at løb, hun var vildt hurtigt og stoppede op foran Zal som var i sin ulveform, de stød samme, så hun faldt bagover med den sort ulv på sig "du var hurtigere end jeg regnede med" sagde hun og så mod himlen , hun lå på jorden og så derefter på Zal

Han kastede et dovent blik på Zal.
"Zal, søn af Saladin... jeg vil ikke huske dig." sagde han hånligt og så ned på den festlige slåskamp.
*Hvorfor tror folk altid at de er åh så stærke...* tænkte han og sukkede.
Han huskede tydeligt Kalona, som han havde slået halvt ihjel, selvom dødsenglen var ret god.

hun sparkede Tai hårdt væk"jeg sagde slip hende fatter i ikke fransk eller hvad?"sagde hun"hvis ikke så det her måske in alcuni udkud di vampiri e di altre"sagde hun bagefter, hun slog Mikalas morfars hånd væk, hun tog hurtigt Mikala med op i et træ, hun kiggede på hende"er du okay?"spurgte hun


//oversat: i er nogle udkud af vampyre og andet (denne gang er det Italiensk)//

Zal væltede over pigen der pludselig dukkede op foran hende og rullede rundt men landte med et elegant stød mod græsset, han havde lyn hurtigt skiftet til normal form og smilte kækt og bukkede "Hvordan kan jeg hjælpe dem Frøkken?" sagde han med en blanding af en arabisk og fransk tone. Zal børstede lidt støv af sit tøj og så på pigen.
"Er de okay frøkken? De ved en gammel ulv ser jo ikke så godt og jeg havde ikke rigtig færden af dem" sagde han drillende.

Mikala var noget så vred men hende morfar hade en metode til at holde hende i ro han tog en fløjte frem og puste i den mikala faldt smamen med hænderen for øren " stop den lyd stop den nu jeg kan ikke klar den mere "sagde mikala hun fik sig rejst men i stædet for at skyde efter sine morfar skød hun efter Zane

"okay heller ikke Italiensk"sagde hun og sukkede lidt



//jeg har det lidt som om jeg slet ikke er til stede for når jeg gør noget, er der ingen andre der ser det//

Ailince sætte sig op og så mod Zal og rystede på hovedet "tro min hjerne sidder løs" sagde hun i sjov og så mod ham , hendes røde øjne sad på ham "Hm , jeg er bare nygerrige omkring dig" sagde hun og smilede kort venligt, hendes spidse tænder bliv lidt synlige og hun slap smilede så hun så rolige ud igen "Hm jeg okay og dem, Nej det var min skyld , jeg hoppede indenfor an " sagde hun og rejste sig op , hun børstende sin kort nederdel, hendes kridhvid ben var ikke beskidte , hun så ned mod ham og rakte ham hånden

I det øjeblik Mikala trykkede på aftrækkeren, forsvandt Zane i den blå luft. Han dukkede op nede på jorden igen nærmest på samme tid.
Med hadefulde, kolde øjne så han på Mikala.
*Det var dumt...* tænkte han vredt.
Så rakte han hånden ud mod hende og mumlede: "Hellfire..."
Lilla flammer dannedes overalt på Mikalas spinkle krop, og hun begyndte at brænde.
"Du vover at skyde efter mig..." hvislede han koldt.

det gjore ikke ondt på hende da hendes hud var vandt til ild hun nikke men den lyd fløjten lavet gjore Mikala total tosset hun forsøget at holde den ud men kunne snaet ikke klar mere nu hun skød efter Zane igen for vis hun kunne ramme ham ville morfaren stoppe den voldesome lyd en lyd som kun Mikala kunne høre

Tog hendes hånd og kyssede overfladen i et buk.
Han rejste sig op igen "Og hvad er det ved mig som interessere dem? Og tro mig, jeg har det glimrende" I en hurtig bevægelse tog Zal sin pakke med cigaretter op og tændte en op, derefter kiggede han tilbage på hende. Han tog sin jakke af og stod nu i en blod rød skjorte og sort vest, hans bukser var normale sorte Jakkesæts bukser, men skjorten sad ikke mere ned i dem. Når man kiggede på ham blev hans persiske træk mere tydelige.

//hvad sagde jeg//

"Så er det NOK!!" hvæsede han og undveg med nød og næppe skuddet.
Han sprang over til Mikala, greb fat i hende og med en rasende ed, kylede han hende ind i et træ.
"Nu vil jeg vise dig hvad der sker med folk der går mig imod..." hvislede han og gik over mod hende.
Et af hans sværd dukkede op i hans ene hånd i et hvidt lysglimt.

hun så på ham da han kyssede hendes hånden "Høfligt, ser man ikke tit mere" sagde hun kort og nikkede forstående, "Det var godt , de må undskyld jeg stoppede dem på deres vej" hun havde en høfligt tone og så mod Zane og mikala , hun sukkede dybt "Flot, nu igen" sagde hun og kiggede nu mod pigen som stod selv, hun slikkede sig kort om munden , som om hun var sulten , men var hun ikke , hun så derefter på Zal "Tja" sagde hun mens hun tænkt sig om "Du anderledes nok dine gener ser du" sagde hun smilede , hun var selv en bladning af vampyr og dæmon

Mikala ømme sig en smule hun kom svaget på bene igen hun så sværet hun viste at det var slut nu hendes morfar og 2 fætter stod og så på Mikala viste vis morfaren puste i den fløjte ville hun ikke nå at se Zane´s svæde ind det var forsent

//out jeg gider ikke skrive med jer mere!//

Han kiggede på "De har helt ret, jeg er anderledes... Jeg er Prins er persien, men efter mit kongeriges og min fars fald har jeg levet på hævn og blod tørst... Ligesom dem... Jeg vælger bare ikke at drikke det... Jeg skiller mig af med det" en tung skygge opslugte ham og han forsvandt og dukkede op bag hende.
"Hvis de spørger mig hvad jeg laver og hvem jeg jager kan jeg med det samme sige at det er min og mine brødres sag" hviskede han i øret på hende.
Zal forsvandt igen og sad nu op i et træ og tændte en smøg.
"Jeg er en glemt person... Men stadig husket... For mine gerninger så om sige.."
Zal blev sidende der og så drillende på hende. "Nu håber jeg selvfølgelig ikke de eller den gode hr. Zane føler sig truet"

Zane ragte hånden ud mod den irriterende morfar med fløjten. En lille, sort kugle omspændt af noget der lignede små lyn dannedes i hans hånd, og han skød den afsted med utrolig fart mod fløjtespilleren.
Den ramte ham, og eksploderede med en så ufatteligt stor kraft at nogle af de træer der var i nærheden, blev revet op og væltede.
"Stille, gamle fjols." sagde han.