i skoven//ÅBNET EMNE//

Ailince så roligt ud i luften da han hviskede i hendes øre, hun ventede ikke ansigt overrasket eller noget som helst , hun havde vendt det langsomt efter noget tid "De er forudsigelig " sagde hun bare kort og så nu mod ham med rolige øjne "Som om dit privat liv kommer mig ved og omvendt, det er deres sag og ikke min" sagde hun og så mod ham oppe i træet selv inden han var der oppe, hun smilede tilfreds og kom til at smilede igen , hun lavede en lille grine lyd "Nej føler mig ikke truet overhovedet, skulle jeg da det, er følesløs på frygt området, frygter ikke, kender den ikke , mærker den ikke" sagde hun og smilede skævt til ham

Mikala så en smule lette ud men hun måtte være på vagt vis hun ikke holdet øjen med Zane ville han får ramt på hende hun flytte sig da hendes morfar og 2 fætter bliv blæst i mod hende hun undgik den med det smamen hun så en smule bange ud

Zal grinte højt og lukkede øjnene mens han sad i træet og røg.
"De spurgte... Jeg gav dem et svar de kunne lege med" sagde han grinene.
"I mine brødres tilstedeværelse... Ved ingen om de er truet eller ej... Det er kunsten ved at kæmpe 800 år sammen, men det er nu en anden historie"
Zal pustede ud og så helt afslappet ud, og en smule doven.

Zane så Mikala i øjnene og smilede ondskabsfuldt.
"Det er nok med dine ynkelige forsøg på at dræbe mig, din idiotiske lille lort..." sagde han med en stemme der røbede en ondskab så dyb som helvede selv.
"Dø så.. en smertefuld død!" hvislede han og svang lynhurtigt sværdet mod hende.
Hvis det ramte, ville det skære hende op tværs over maven.

Mikala kaste sig ned i tide hun så endnu mere bange ud nu hun rejste sig op hun var en smule vred mig endnu mere bange end vred hun sukke det var hendes egen skyld det her vis hun døde ville hun gense hendes forælder men ville midste sig egen familie hun ville ikke give op endnu

Zal forsvandt i skyggen på et split sekund og dukkede op foran Mikala, mens han bremsede Zane's sværd med sit eget. "Så er det nok... Det er en lille pige..." sagde han koldt.
"Og nej dette er ikke et oprør, dette er et tegn på at slev du kan blive i rettesat, jeg håber de forstår dette My lord.." Zal forsvandt i samme sekund, og sad nu op i træet igen, han smøg havde han smidt op i luften, og han greb den inden den ramte jorden og sad nu med den igen.
Dog havde han en smule sved på panden over slaget.

Ailince så mod Zal "høfligheden er da på det rigtigt sted" sagde hun og gik tilbage mod dem og så mod mikala "Jeg er skuffet over dig mikala" hun lyd som er stor søster sukkede dybt "Du ved Zane er min mester og så angreb du ham , skam dig" sagde hun og så mod Zane "Sorry Sir, skal nok lære hende høflighedens gave" hun smilede undskyldende over han var blevet så sur over en , hun så mod mikala og sukkede, hendes øjen var urolige kort , men smukke

Han fnøs. Sværdet forsvandt i et lysglimt.
"Nuvel... jeg skåner hende denne ene gang. Men skulle hun finde på at gøre noget som helst igen, så slår jeg hende ihjel, og så skal i ikke blande jer, for hvis i gør..." sagde han koldt og så på dem en efter en.

Mikala faldt bange ned på maven hun hade får er chok igen lød den fløjte men ingen kunne se hvor det koom fra Mikala holdt sig for øren hun ville ikke give efter vis hun gjore ville Zane bare dræbe hende hun lod sin angred rame hende selv

Zal kiggede på forsamlingen og gik derned.
Han gik over til et træ og lænte sig op ad det, og brugte sine dyriske egenskaber på at observere en vær bevægelse der blev lavet *Dette er ved at blive interresant* tænkte han mens han så på dem alle. Han forholdte sig rolig og tændte en ny smøg.

Mikalas stærkest angreb skød hun ind i sit egen bryst så hun ville midste alle sine kræfter i nogen tid men Mikala hade glemt at den også kunne slog hende helt ud og sende hende til tælling

Ailince så ned mod mikala med øjne som var opgivende "Typiske" sagde hun bare og fik et tæppe frem som hun lagde over mikala , hun så mod Zane "Sorry sir , skal nok lære hende høflighed " Ailince så mod Zal og sukkede "Du skal vide jeg kan høre tanker ", hun så derefter ned på mikala opgivende "ved ikke hvad jeg skal gøre af dig mere, du skal lærer at forstå at folk er stærkere end dig", hun sagde os tingene i mikala hovede

Mikala sagde ikke noget hun holdt sig kun lige ved bevisthed så at hun kunne se dem ind til nu så midste hun bevistheden

*En uskyldig lille tanke har aldrig skadet, og da du kan hører tanker er det her også din store svaghed da tanker kan være kaotiske, korrupteret og direkte ødelæggende, interessant evne, en skam den ikke bliver nødig mod mig* Tænkte han med et smile på læberne og røg videre.

Der kom et lille små grin for Ailince over det han sagde til hende i sine tanker, hun vendte sig derefter mod ham, man kunne se hvor perfekt hun var så smuk , hendes sort hår bevægede sig til vinden "Hmm, ser det ikke som en svaghed, det er meget interesseende at vide folk indre tanker, følelser og lyster, kan selv mærke om det tænker sandheden eller ej, meget effektiv" hun smilede roligt til ham og lagde hovedet på skrå "Har ikke rigtigt nogle svagheder, en måske , men alle har nogle et eller andet sted "

Mikalas tanke var sløgeret så ingen kunne læse dem eller ville kunne manipuler med dem en gang var hun bliv vreden til vanvid ved det

" Oh tro mig pigebarn alle har svagheder, andre er bare bedre til at skjule dem end andre... 817 år har lært mig meget... Især at der er ingen der er perfekte... Alle kan blive slagtet som et Svin... Hvis viljen er der... Og hvis der er en ting jeg har så er det Vilje.."
Zal smilede venligt til hende og begyndte langsomt at blive opslugt af skyggerne.
"Adieu Pigebarn, må din hunt... Bringe dig glæde... Vi ses nok en anden gang" Zal forsvandt nu helt i skyggerne.

"Yaya" sagde hun kort og små grinede "Kan godt være han er høflig men han har en stor munden" sagde hun og små grinede "selvfølgelig har alle svagheder og selvfølgelig er ingen perfekt, men han skal passe lidt på hvad han siger" sagde hun til sig selv, hun sætte sig på huk foran mikala og smilede "Han ved ingenting og skal ikke udtale sig , andet vis han er sikker på det" sagde hun og vidste han havde ment hende og hendes udseende