Another day in danger og peace??(Barishan=privat)

Tid :: 19:21

Omgivelser :: Ingen at se eller høre, kun de fordampende regn dråber af varmens hede.. og jorden der stille sjasker under fødderne

sted :: Skovens hemmelig kilder og området inde dybt inde i skoven.

Vejr :: solen er halvt på himlen og skyerne er ved at forsvinde, den blå himmel er fremme og strålerne er lettere afdæmpet men varmen er 26,gr og damper alle dråberne væk langtsomt.

Tøjet(Som avata uden blodet)

kajika gik med lette små skridt mens det lange smukke platin blonde(hvidt) hår og rødmede let i det hun berørte sine læber nærmest kærtegnende og slikkede sig let over, overlæben mens den jordbær smukke røde tunge spillede let inde i munden mod fortænderne, og hun grinte let i tankerne om hvilken dejlig dag det var blevet ud af alt den regn der før havde været.. Skovens blade dryppede let mod den halv våde muldjord der blidt var blød og lettere smattet, mens hun spejdede rundt i skoven for at være sikker på at der ingen var, og som hun havde forventede kunne hendes baby blå dådyr øjne ikke få øje på nogen i det hendes smukke smalle finger blidt strøg det lange hår ud af hestehalen så det faldt let ned af ryggen og berørte hendes hofter så langt var det, selv om det var blødt som silke, og hendes læber fyldige og smuk lysserøde som når der var solnedgang, selv om klokken var 19,21 og solen var lettere halvt højt på himlen var der dog ikke kommet de smukke pinke skyer i nu.. Hun gik stille længere ind i skoven i det hun fandt mellem grene og træer væk fra stien, det hemmelig smukke vandfald med klart smukt vand og en lille grotte der var 5 meter lang inde bagved det brusende vandfald der fik vandets overflade til at bølge ind mod det smukke strand sand der var midt i skoven??, dog var skoven os magisk.

Barishan kom gående en tur i skoven da han pludselig fik øjne på Kajika, han stod med hænderne i lommen på hans beige jakke. Han stod lidt og holdt øje før han langsomt begyndte at gå over mod Kajika* det er godt nok mange år siden jeg har set sådan en, dog er der ofte vampyrer der viser sådan en charme, men man lever jo kun en gang* da Barishan nåede frem smilede han og bukkede svagt’’ Hej frøken, er man ude og gå en tur her i den gode natur helt alene?’’

kajika vendte sig elegant om i det hun opdagede ham og så på ham med de funklende blå øjne der lignede krystaller i sig selv og den gyldenbrune guld agtig hud var glinsende som var hun blevet dyppede i vand, man kunne se fra dråberne af bladende der stille faldt ned på hendes bare arme hvordan de skindte af sig selv i det hun elegant nejede og sagde"jamen goddag og ja? det er jeg, og må jeg spørge???... hvem den galante herre er jeg snakker med??" hun grinte sødt i det hun rakte hånden mod ham og man kunne se de skindende smukke glas agtig negle der blidt havde sin egen glans som det bølgende hår der flagrede langsomt som et sjal på hendes ryg.... Hun smilede over de rosa lyse læber og bed sig let i underlæben da han ikke så det, det var blot en vane men han så dog os godt ud, og det var fint vis han var betaget fordi kajika var den første til at blive splejset mellem de smukkeste væsner i verden, En engel og en Aspara.. hun rødmede let og holdte det søde uskyldig smil på læberne

Barishan blinkede et par gange* hun er godt nok noget for sig selv. Nej tag dig sammen, du er ikke noget dyr* Barishan rystede let på hovedet og smilede galant’’ Jeg er Sir Balian Iben Fahalan også kalder Barishan’’. Barishan tog hendes hånd blidt og kyssede den let. Så kiggede han ind i hendes øjne, hans crystal blå øjne viste stor selvbeherskelse og venlighed.’’ Det er mig en stor ære at møde dem frøken. Det er ikke tit jeg møder andre natur elskere’’. På trods af hans kampklare tøj, sværdet på hans ryg og de små blodpletter rundt omkring på hans tøj udviste han stor elegance og fine manere og hans stemme var lys og fin nærmest som en nobel.

Kajika kunne ikke lade vær med at rødme let over de markerede lettere kongeligt udtrykte kinder og det meget strukturerede katte ligende ansigt der blot gav hende mere ynde og elegance til ansigt samt skønhed og stor guddommelig efterlignelse, mens hun betragtede hans øjne og sagde"Wauw dine øjne Sir Balian Iben Fahalan eller Barishan de er virkelig smukke, er du født med de øjne??? af natur eller er de blevet sådan længere henne af og..." hun duftede let i det hun tog sig blidt for munden eller rettere læberne og lod blidt sine smalle smukke finger let berør dem og sagde"Barishan ? er du .... en Aspara" kajika havde været opringelig original race Aspara, til en lettere kongelig arvede slægt der havde for flere år siden flyttede til japan efter som de ikke var efter kommer til denne krone, og der brød oprør blandt tropper i landet og soldater slagtede hinanden.. hendes øjne funklede let i det hun betragtede ham med de store smukke runde dådyr øjne og de hvide tænder som perler der havde sin glans over sig os... hun lod blidt fingerne kærtegne den blide kind af hendes i det hun sagde"mit navn er Kajika Dé volkan mig en ære at møde dem Barishan og det er heller ikke tit jeg ser nogen så langt inde i skoven og slet ingen så flot og galant som dig sir" hun grinte sødt med fingerne blidt over læberne for at dæmpe det meste af grinet og så rundt mens hun tog sin hånd langsomt til sig og så, så mod ham igen og satte blidt den ene hånd på hoften og skød hoften ud til siden hvor hun holdte hånden. Hendes krop var perfekt som var hun skabt til at forfør og bringe mænd i fare blot ved at forhekse dem med hendes skønhed og vis hendes smukke vinger kom frem blev hun overdådig smuk så underskøn som en gudinde så hun ud så, men hun havde ej sine vinger fremme nu"Så hvad laver man egenlig her? barishan" hun kiggede på ham lettere studerende med blikket for at se ham lidt an. ikke på nogen ond måde men han var den første Aspara hun havde mødt i mandelig udgave???

Barishan fjernede sit gule hår fra sit ansigt og kiggede hende stadigvæk direkte ind i øjnene ’’ Ja jeg er en Aspara. Hvad jeg laver her, jeg laver det jeg har lavet i mange år efter hånden, jeg jager Dæmoner’’ *hun er ikke til at modstå, jeg må bare slå koldt vand i blodet, smukke kvinder er ofte ude efter noget. Rolig nu Barishan bare vær rolig og fattet* Barishan tog et dybt åndedrag og blev ved med at kigge Kajika dybt i øjnene’’ men de virker som om de har været her i skoven noget tid, de kender deres vej rundt frøken Kajika, måske kender du en jeg leder efter. Hans navn er Zane?’’ Barishan ansigt så ud til at stramme lidt da han sagde navnet Zane. Men hans øjne viste stadig venlighed of dybde, der var en lugt af frisk dug omkring ham og en ring på hans finger der for kendere viste at han engang var korsridder. Barishan fine og elegante ansigtstræk komplementerede hans måde at agere og tale på i sådan et aspekt at det næsten virkede for godt til at være sandt.

kajika rødmede mere da hn holdt blikket mod hendes øjne han holdt dette dybe bånd mellem dem som ville han aldrig give slip og lade hende blot få sekunder kigge væk i alt sin forlegenhed, hun fandt dog en smutvej og kiggede op mod de frodige grønne trækroner i det hun smilede kært og kastede det lange smukke platin blonde hår bagud med håndryggen i det hun grinte let og så mod ham igen med lukkede øjne og dette fortryllende smil over læberne som om hun kunne fjerne alt ondt i verden og nikkede let til hans spørgsmål"ja det har jeg, jeg plejer at tag løbeture her igennem eller sådan set bare du ved, kigge mig lidt omkring og virkelig, wauw jeg har os været hel aspara en gang men så skete der et uheld og nu jeg os engel.... og hmm???" hun bed sig let i underlæben i det hun tænkte om hun skulle sige hun kendte Zane og nikkede anerkende"Ja jeg kender Zane han er faktisk, en temmelig nær ven og utrolig sød når man lære ham at kende eller os er han bare mod mig? men ja jeg kender ham det må jeg ærligt indrømme" kajika løg aldrig og vis hun skulle lyve så var det yderst! sjældent der fik en lille løgn til at slippe mellem de kysse klare læber.. Hun lod blidt fingerne stryge hen over hofte benet i det, det var elegant tydeligt,(Altså det ser ikke anoraksi tyndt ud) hendes hud var utrolig stram og den så virkelig blød og glinsende ud, med de smukke våde vanddråber på sig og kørende ned af maven fordi nogen dråber fandt vej til skuldrene af hende fra bladene og gik stille ned af ryggen eller mellem hendes bryst og ned ved maven, kajika fjernede sig lidt væk fra de våde grene og kørte hånden langsomt kærtegnene over maven og sagde"årh trælse dråber hva??" hun lod et grin slippe fra struben og så mod sin mave og tænkte*hvor er han dog egenlig nuttede hih at se på??*

Barishan bed sig i underlæben og kiggede på Kajika* det her er min chance, hun kender Zane, så kan hun få mig hen til ham, så kan jeg slutte alt det her og tage hjem, men jeg ved ikke hvad det er men jeg har svært ved at modstå hende her, jeg må bare holde hove.. gud hvor er hun smuk* Barishan rystede let på hovedet og prøvede at fange Kajikas blik. Han gik langsomt hen mod hende og sagde med et blid stemme’’ tror du der er en mulighed for at jeg kan snakke med Zane? Og må jeg tilføje at jeg beundre deres skønhed, dog vil jeg ikke overskride grænsen dog vil jeg gøre det alligevel og sige at deres skønhed er noget jeg aldrig har set før’’. Barishan hang sin jakke på en gren, hans overkrop var veltrænet dog ikke så meget som den kunne være, bandager med blod på var bundet over hele hans overkrop og en sølv amulet hang og svang frem og tilbage.

Kajika betragtede ham i det han rystede på hovedet og gik få skridt mod ham i det hun sagde rodende i håret"er du okay??? Barishan" hun gik mod ham med lettere usikkerhed i bene men ville dog ikke være bange, men hun kunne se lidt størknede blod her og der og hun forvang hendes ansigt lidt i en forskrækkelse da han tog sin jakke af og hang den i det hun sagde"ja du kan godt... god møde Zane vis du lader mig, ordne de sår du gemmer bagved disse bandager der slet ikker er bundet ovenlig om dig de stopper delvis blodet men det dog ikke en god ting over brystet" hun gik hen til ham med blide skridt og tog blidt fat i bandagen i det hun holdte blikket mod hans og så ham dybt i øjnene mens hendes hår flagrede smukt bagved hende og hendes mund var halvt åbent samt hendes øjne der glimtede i strålerne fra solen, mens hun kørte hænderne lettere elegant over hans bandage og tog det af med lethed og hviskede blidt i hans øre da hun nærmede ham lettere overbøjet mod ham så hendes bag strittede og sagde med yndige liflige toner der var blide og venlige"bare rolig jeg er sygeplejerske, så jeg skal nok sørger for du bliver lappet og tjekker for hvad der kan være sket Barishan" hun sagde hans navn langsomt og lidenskabeligt med små smut over tungen og lod blikket falde ned mod bandagerne der nu var væk og så på hans brystkasse, mens duften af hende som shampoo der var en vidunderlig perfumerede duft fra hende der hang nærmest om hende og fyldte vær en med lidenskab og forførelse. Grene knirkede let da den dejlige lune sommer vind pustede liv i dem, og deres hår flagrede smukt og langsomt som bølger fra et stillehav.

Barishan kiggede på hende mens hun fjernede bandagerne. Han havde fire lange sår over brystkassen. Det var klart at se det var fra sværd sårende var kommet, dog var de ikke dybe nok til at volde ham meget fysisk skade. Barishan rømmede og sagde sagte ’’ Ja, jeg har det skam helt fint nu, Frøken Kajika’’ * enten er hende her helt uskyldig og så kan jeg ikke bruge hende til at komme tæt på Zane. Eller så er hun meget klogere en man først skulle tro. Jeg kan ikke tillade mig selv at falde for hende her. Jeg har en mission at klare. Jeg har bare aldrig set nogen som hende her før. Måske kan missionen vente et par hundrede år* Barishan smilede og kiggede rundt omkring mens han nød brisen.

Kajika så på det og tog blidt ham i hånden og sagde" kom med mig" hun tog ham med hen til en lille sø nær dette sted det vandfald hun ville hen til fra starten af og tog hans jakke over sin skulder og sagde"okay læg dig på ryggen" vandet var helt klart og det reneste vand man overhovedet kunne være i eller rør eller drikke fordi det var der elverne tog deres vand fra og det var magisk at det kunne drikkes bades i, dog tog de fra vandfaldet når det skulle drikkes ikke det vand de badet rundt i.. Hun smilede i det hun hang hans jakke over på en gren nær ham og sagde"læg helt stille" hun tog blidt noget vand på de blodige bandager og duppede let hans sår rene i mens hun stille tog hænderne sammen og så, kunne man se de lange smukke! 1 meter lange dugnede helt bløde vinger komme frem på ryggen af hende der stille spredte sig ud til siden i mens hun sad på knæ ved ham og smilede kært til ham og sagde"bare læg stille det kommer ikke til at gøre ondt" hendes hænder lyste og øjnene blev helt klare blå i det, i det hun berørte sårene let og de helede stille sammen man kunne se nyt kød komme og at huden nærmest flettede sig sammen og så blev normal og ikke efterlod sig spor, i mens hendes udseende dog blev mere utroligt at se på fordi vingerne var helt hvide og uskyldige tynde og smukke lange adratte vinger, og hendes hår trålede smukt mens de små sølv fjer forneden skindte i solens stråler gennem kronbladene.. og sagde"Sådan der men det lader til dit riben er trykket så du skal ha bandagerne på i 2 uger lettere stramt men jeg kan vise dig hvordan du gør det" hun smilede kært... og gjorde bandagerne tøre vved at lægge dem over nogen rene grene, mens hun stod med ryggen til Barishan, og strittede let med bagen mens hun stod på tær og lagde bandagen så de fik sollys

Bariskan rejste sig op med et smil mens hun stod med ryggen til Kajika. Han gik tæt hen til hende og hviskede i hendes øre’’ hvordan kan jeg så takke dig for det her frøken Kajika’’ *hvad er der galt med mig, jeg burde tage mig sammen og tænke på min mission. Mon det her er en slags magi. Nej hun er nok bare sød, perfekt.* Barishan kiggede på vandet og opdagede først nu han stod ved et vandfald. ’’Erm ikke så meget vand på de bandager, tak’’

kajika grinte let og sagde"Der er intet du kan gøre for mig og jeg skal nok tag dig med hen til Zane men må jeg spørge i hvilket anlæggende vil du se ham fordi der mange der vil dræbe ham og jeg er hans ven og vil sørger for netop det ikke sker fordi han har faktisk gjordt Terra bedre med sine regler der ikke så mange voldtægter mere men det er nogen billige tøser sikkert ked over men det vel ikke vores problem ikke også" hun grinte sødt og mente ikke det med billig ondt, og betragtede stille Barishan ved at kigge sig over skuldren og sagde"haha bare rolig de tøre på nul koma? 5 bare vent og se om under en halv time er de tøre og rene som ny og meget bedre for dig at ha på og vandet her i disse løb er fuldkomment rent og slet ikke med nogen virus bakterier eller nogen form for beskidt vand i, det er let magisk" hun vendte sig mod ham i det hun havde hængt bandagerne op så de ikke mere var så våde og de tørte videre, i det hun betragtede ham lidt og roede i sit hår og sagde"hmmm.... ?? noget galt Barishan siden du rejst dig så hurtigt op??? og øøøhm står så tæt" hun grinte let og lod blidt fingerne stryge igennem sit hår og så ned med rødmen over kinderne og så op mod ham igen og så helt nuttede og uskyldig ud, hun nærmest lyste op og hendes skønhed og seksualitet var helt uvirkelig! og magisk i det, dog kunne hun intet magi angående tiltrækning eller noget??...*gad vide hvorfor han vil møde Zane og hvorfor han kigger så betaget på mig?*

Barishan smilede og kiggede for første gang væk ’’nej jeg har det helt fint. Jeg er bare ikke så glad for vand. Jeg ønsker bare at slutte mig til ham, som du så flot sagde frøken Kajika, så er han en god leder’’* hun har ret, jeg kan ikke lade mig selv forblinde af hende. Dog har jeg det dårligt over at lyve for en der ikke har været andet en sød overfor mig* Barishan gik lidt rundt som om han var vågnet for en slags drøm dog var der et alvorligt blik i hans øjne. Det var let at se han gik og tænkte over ting. Barishan gik langsomt og hans bevægelser viste at han altid gik og opførte sig som en nobel ridder. Dog viste hans skridt at han var tynget af mange problemer. Hans gule hår bevægede sig sagte når vinden rørte det, hans hud var ren og meget lys brun. Hvis ikke det var for de små ar han havde rundt omkring på hans overkrop ville han næsten have den perfekte krop. Hans sværd hang over hans ryg. Skriften på hans sværd stod på latin og betød. Når de rige starter krig så dør de fattige.

kajika ventede i noget tid i det hun så sværdet og betragtede ham og så gik det op for hende, han ville ikke slå sig til Zane men sikkert dræbe ham, kajika sukkede let i det hun pludselig stod foran ham med spredte vinger og sagde"jeg viser dig ikke Zane fordi jeg kan mærke du ikke taler sandt Barishan vil du dærbe ham fordi så siger jeg det til ham nu og jeg vil ikke lade dig rør en af mine venner det kan jeg ikke desværre" hun så uksyldigt ned i jorden og så op mod ham igen i det hun så død alvorlig ud dog med en smule sexappeal over sig og var klar til kamp inden i, der var noget med ham her og han talte ikke helt sandt, men hun kunne mærke det

Barishan smilede og nikkede ’’ bare rolig frøken Kajika, hvis jeg ville kæmpe havde jeg gjort det da jeg så dig, men de har taget fejl af mig. Jeg ønsker ikke at dræbe Zane. Dog kan jeg ikke sige hvad jeg skal bruge hans hjælp til’’ Barishan kiggede hende dybt in i øjnene for at vise han ikke løj og viste så et venligt smil mens han sagde på en drillende og flirtende måde’’ men hvis du vil have en venlig opvisning af evner mod hinanden så er jeg altid med på en leg’’ Barishan bukkede elegant og kiggede på hendes spejlbillede i vandet * jeg må virkelig få noget nyt tøj til næste gang jeg møder hende her*.

kajika så på ham flovt og sagde"årh!!! undskyld det var min skyld jeg.... undskyld Barishan jeg ville virkellig ikke virke led ser du der bare han er sådan en oprigtig person og der så mange onde personer efter ham og så nogen efter mig fordi jeg altid er nær ham jeg er jo sygeplejerske faktisk hans personlige men det kun i kamp og bare rolig jeg er da os andres men han kan altid få fat på mig vis han er i knibe eller skal ha helet noget, og virkelig undskyld jeg tog gruelig fejl af dig kan.... kan du tilgive mig, jeg vil gør næsten hvad som helst for du tilgiver mig eller ide mindste ikke vil dømme mig forkert nu i det jeg var så beskyttende men det er jeg over for de fleste så bare rolig" hun så flovt ned mod jorden rødmende og som en lille pige og lod fødderne blidt rode lidt jorden og så bare ned af

Barishan smilede og kiggede på Kajika ’’ bare rolig frøken Kajika, med mine sår og mit sværd virker jeg ikke lige som en person man bare stoler på, så alt er tilgivet. Der er dog en ting du kan gøre for mig og det er at vise mig et af dine smil, det er alt jeg ønsker’’. Barishan tog langsomt sin hånd op for at fjerne noget hår fra sit ansigt. ’’ Jeg vil dog sige at jeg normalt ikke er dækket i blod og sår og skammer mig over at du har set mig sådan her’’* hun er virkelig en god person, Måske er Zane heller ikke så slem så. Hvis han forstår hvad jeg vil ham og han er god så vil han sikkert hjælpe mig* Barishan smil blev lidt bredere.

kajika rødmede let i det hun gik hen til ham og strøg blidt sine smukke finger gennem hans hår blidt og hjalp ham med at sætte det til den ene side mens hun smilede dette søde uskyldige smil han så gerne ville se og sagde"sådan der er det bedre ???? sådan som dit hår sidder nu og ja smile det kan jeg vel godt, og jeg skal nok vise dig Zane nu især nu jeg anklagede dig uden nogen grund og det gør intet jeg så vand til at se folk der såret fordi de fleste jeg kender er sådan nogen fighter hvor jeg slet ikke er det..."

Barishan grinede sagte’’ tro mig hvis jeg kunne vælge ville jeg heller ikke være en kriger, men det er nu sådan jeg kan gøre verden til et bedre sted’’ Barishan kiggede på Kajika med et nysgerrigt blik. Det var klart at han havde svært ved at læse hende. Barishan løftede lidt jord op med vinden og lavede det til en rose i luften der sprang ud i alt sin glans.’’ Jeg gætter på du var en vand Aspara siden du er så glad for den her sø?

Kajika så let ned og nikkede flovt i det hun sagde"ja en vand Aspara en af de gode endda nu.... nu kan jeg ved døden nær betvinge ......" hun holdte en pause fordi den evne hun havde var just kun til at dræbe aldrig til noget godt som havde man inde i den mest uskyldige pige skaffet et våben så magt fuldt at det var umuligt for hende ikke at kunne lade vær med at bruge det når døden stod ved hende og åndede hende i nakken og ville tag hende i krop og sjæl..."Jeg kan styre blod nu... jeg kan betvinge det med min telekinese og skilde kroppe fra hinanden og ...." hun stoppede og sagde"og jeg hader den evne" hun sukkede

//evnen kan ses på profilen//

Barishan kiggede hende dygt i øjnene og smilede varmt'' Alle evner kan bruges til det gode også self om man bliver nød til selv at påtage sig noget ondt som at dræbe, jeg ville ikke have noget imod at ofre min egen godhed hvis jeg kunne redde liv ved at gøre det.Hvis man har et godt hjerte så er ens evner også gode'' Barishan klappede hende let på skulderen mans han lod vinden blæse let omkring dem.'' husk altid på det''.

kajika så ham i øjnene med sådan et intenst blik mens hun stille fulgte vær en af hans bevægelser og nikkede anerkende til ham i det hun sagde med en lettere trist mine men dog os med et andet syn på disse helveds kræfter nu"ja det har du vel ret i men de bare så onde syntes jeg og hvorfor skulle jeg ud af alle lige få sådan nogen evner og dine evner er utrolig smukke!! den der blomst du lavede lige før! Wauw!! den var vidunderlig sådan noget kan jeg ikke lave tror jeg ikke" hun sukkede lidt i det hun stille tog om ham og lod hende og hans krop stille være op af hinanden i et blødt kram og sagde uskyldigt og dog sexet"Tak Barishan jeg lover at se på min evne med nye øjne og muligheder"

Barishan virkede overrasket over krammet men krammede tilbage. Han smilede og kiggede mod himlen’’ Jeg vil blive straffet for det onde jeg gør, men jeg gør det så andre kan leve et liv i fred og godhed, så jeg har det ikke så slemt med det’’ Barishan lod en hånd klappe hende blidt på hovedet * det virker ikke til hun nogen til at snakke med sådan noget her om. Men jeg forstår hende nok også bedre end de fleste* Barishan kiggede på Kajika igen og fjernede ilten fra en blomst så den visnede’’ Ikke alle mine kræfter er gode, men jeg prøver at bruge dem i bedste hensigt’’

kajika så på blomsten og sagde"Åååårh!!! Barishan nu dræbte du den lille stakkel slemme slemme dig" hun grinte lidt i det hun betragtede blomsten og for sjov klappede hun ham let på ballen og grinte i det hun hentede bandagerne der var tørre nu og gik hen til ham roligt og som om intet var sket som det lille klap og grinte mens hun sagde"Nååårh barishan vil du sp ha det om dig nu ellerr vil du vente lidt??" hun kiggede undersøgende på ham i det hun grinte lidt i smug