Help me! Please // Barishan- privat//

Solen var efterhånden ved at gå ned bag horrisonten og de fleste væsner var i deres huse, undtagen 1, en ung dame ved navn Ivy, hun løb inde i skoven, flygtede hun? eller var hun bare ude og få motion? Niget var efter hende, men hvad det var kunne hun ikke se, det var et væsen med lang sort frakke og et våben, det var sikkert. Ivy faldt over en træstub og nåede ikke at komme op inden væsnet stod og pejede pistolen lige i synet af hende. Hun rystede af skræk, hvorfor skete der ikke noget? var det fordi denne person var imun for hendes angreb en ting var sikkert hvis der ikke var nogle der redede hende nu ville hun helt sikkert dø.

Ivy lod et skrig brede sig ud i skoven og håbede på der var nogle der kom og hjalp hende.

Barishan kom gående i skoven som han ofte gjorde, med hænderne i sine lommer da han hørte skriget. Han løb hen for at se hvad der skete. Han så personen med pistolen. Han brugte sine vind evner til at skabe et stærkt vind stød der blæste pistolen ud af hånden på personen. Så fløj han hen og sparkede personen i maven. Personen faldt på knæ og hostede. Barishan trak Zalzura og kiggede ned mod manden. Manden så op på ham og rystede på hovedet og sagte. '' jamen, jamen hun, skån mig ''. Barishan kiggede alvorligt på ham og sagde. '' du ville ikke skåne hende ''. Barishan svang Zalzura og huggede hovedet af manden. Barishan vendte sig om til Ivy og smilede. '' er du okay frøken? ''.

Ivy lukkede øjnene for ikke at se mere og regnede egentlig med hun blev skudt men så følte hun et vindstød og åbnede derfor hendes øjne igen. Hvad var det? en anden person, på denne tid, umuligt! Hun kiggede på dette væsen og fandt hurtigt ud af han var aspara, hvilket gjorde Ivy glad, hun havde aldrig set en aspara i levende live før! på grund af hendes far som syntes de er sjove legetøj.

" jeg er okay" sagde hun og kiggede roligt op på ham, hun var stadig lidt bange og rystede let, egentlig ville hun ikke havde været i skoven hvis det ikke var for den psycopat der var efter hende

Barishan satte sig på hug foran Ivy og klappede hende på skulderen. '' bare rolig de er i sikkerhed nu frøken. Intet ondt vil ske dem fra nu af ''. Barishan smilede varmt og trygt. Han havde en afslappet aura omkring sig og hans smil viste at han var en venlig person. Han kiggede på hende med sine krystal blå øjne og måne lyset ramte hans hud perfekt. Han var en meget smuk Aspara. Dog havde han tøj på som en kriger. Det virkede til han var klar til kamp, det var underligt hvorfor han virkede klar til kamp. Han kunne jo ikke vide Ivy var der ude. Men fakta var at Barishan altid gik rundt med sin taske og sit sværd. Ligemeget hvor han gik hen, det var regel nummer et for ham. '' kom med mig, jeg bor i en hytte ikke langt herfra. Der kan de få et varmt måltid og varme ''. Barishan rakte en hånd ned til Ivy.

Ivy rødmede let og tog imod Barishan's hånd " Ta.. Tak" sagde hun stille og kiggede på ham med et blidt smil, hun var pinlig berørt over hun ikke kan klare sig selv, når hun havde pinsel som en af hendes kræfter, men det var kun hvis hendes fars personlighed slog ind, ellers kunne hun kun manipulere med skygger og tiltrække mænd af egen fri vilje, og nu havde hun faktisk løst til at tiltrække denne unge mand der lige havde redet Ivy's liv.

Barishan puttede hænderne i sine lommer og gik mod sin hytte. '' de bør passe på i skoven frøken. Jeg er skovens beskytter men jeg kan kun beskytte en lille del af gangen. Det er en meget stor skov ''. Barishan stemme var blidt og ren, næsten som engle sang. Han gik med rolige skridt og havde en beroligende aura omkring sig. Efter en lille gåtur nåede de hytten. Det var en meget stor hytte med plads til mange mennesker. Barishan kiggede tilbage på Ivy og smilede. '' hele under etagen burde være fri. Dog skal vi være stille hvis nogle af mine elever ligger og sover oven på ''.

Ivy rødmede let og fuldte efter ham over til en hytte, det var en af de flottere hun havde set længe, der var nemlig mange andre hytter, men de var så faldefærdige.

" Hele under etagen?" sagde Ivy overrasket * hvor mange etager er der?* tænkte hun for sig selv og smilte blidt, " sikke en smuk hytte du har" sagde hun og kiggede på ham og prøvede at søge øjenkontakt med ham

Barishan smilede varmt og fik øjenkontakt med Ivy. Han havde dybe smukke krystal blå øjne det var lette at forsvinde i. Barishan smilede. '' stue etagen har , stue, køkken, badeværelse, pejserum og træningsrum. Første etage har en masse soveværelser og loftet bruger vi til at gemme alle de ting vi ikke har plads til andre steder. Så eftersom alle nok har lagt sig til at sove så har vi hele stue etagen for os selv. Så kan du få lidt mad og varme og vente på der bliver lyst. Så følger jeg dig til udkanten af skoven og så burde du være i sikkerhed ''. Barishan smilede venlidt og åbnede døren til hytten og gik ind.

Ivy nikkede og smilte blidt til ham, hun var som forsvundet i hans øjne, hun syntes de var smukere end alt andet hun havde set, hendes grå øjne var som en lille piges en juleaften, fyldt af små julelys. Ivy fuldte med ham indenfor og kiggede sig rundt, hun gik rundt for at undersøge hele under etagen og så noget meget specielt i pejserummet, det var et billede hvor det lignede hendes far, Cervantes de Leon

Barishan gik ud i køkkenet imens Ivy kiggede sig omkring. Han varmede noget grønsags suppe og hældte det i en skål. Da det var klar gik han ind til Ivy og gav hende skålen og sagde. '' her er lidt af min grønsags suppe. Alle råvarerne er friske og fra denne skov. Jeg håber de nyder den frøken ''. Barishan havde en kofte der hang på væggen. Det var en korsridder kofte fra middelalderen. Det var let at se den passede til hans former. Over pejsen hang der et maleri hvor Barishan og en anden Aspara der lignede ham meget stod sammen med en lille hær af riddere. På den anden side var en meget større hær. Dog så det ud til at Ridderne holdt stand. Barishan kiggede Ivy ind i øjnene igen. '' de siger bare til hvis de mangler noget frøken ''.

Ivy nærstuderede billedet " Umuligt!" sagde hun stille og hørte Barishan komme ind i rummet, hun drejede let hovedet og så han havde en skål med " det dufter godt" og tog imod skålen med suppen. Hun kiggede igen på billedet " Ved du hvem den mand er?" spurgte hun og kiggede på Barishan og fik øjenkontakt, Ivy rødmede let, hun var ikke vandt til at se folk i øjnene på den måde som de 2 gjorde

Barishan satte hovedet på skrå og kiggede på Ivy. '' hvilken mand? ''. Barishan kiggede da han ikke var sikker på om hun mente billedet der lignede hendes var eller maleriet over pejsen. Barishan satte skålen på bordet og gik over for at kigge nærmere på det billede hun snakkede om. Han havde hængt sit sværd på en knage i køkkenet og havde det ikke længere på ryggen.

" Ham her" sagde Ivy og pejede på et billede der stod i en fin ramme på pejsen, hun kiggede på Barishan og bed sig let i underlæben * hvad nu hvis det er min far? Cervantes de Leon* tænkte hun og kiggede på ham, hun var egentlig lidt nærvøs over det var ham, tænk hvis han havde været træner her? det ville være det rene helvede i den tid han havde været her

Barishan grinede lidt. '' det var en elver jeg kæmpede side om side med for mange år siden. Det var i middelalderen. Vi var dybt i undertal, vi var omkring halvtreds mod to hundrede Dæmoner. Vi skulle beskytte en diplomat der skulle fra england til frankrig. Sortelverne havde sendt en tyve mænd til at hjælpe os. Ham der var den sortelver der ledte dem. Vi kæmpede side om side. Da kampen var færdig stod jeg om to af mine riddere og ham og en af hans sortelvere. Sammen fik vi bragt diplomaten i sikkerhed. Vi brugte vores aftener på vejen om at snakke om andre slag vi havde været i og holdninger om livet. Altså mig og ham elveren. Vi sendte breve til hinanden om kamp taktik og teknikker. Men det er også ved at være mange år siden jeg sidst fik et brev.. flere hundrede år siden.

Ivy bed sig i underlæben " kender du hans navn?" hun var blevet mere nysgerrig og ville gerne vide om det nu var hendes far, eller om det ikke var. Hun kiggede på den skål hun havde stillet på pejsen og tog en lille skefuld " Mhm det smager godt" sagde hun og smilte blidt til Barishan og kyssede let hans kind som tak for at invitere hende indenfor

Barishan satte sig i sofaen og tænkte lidt.. '' Ca, Ce. Noget i den stil. Det er flere hundrede år siden, at huske navnene på alle dem jeg har mødt er lidt svært. Jeg er glad for de kan lide min madlavning frøken. Jeg har rejst mange steder og lært opskriften af en munk fra Tibet. Men jeg skal nok lade være med at kede dem med mine historier frøken ''. Barishan grinede lidt og satte armene over kors. Han sad lidt og kiggede på maleriet af Ridderne. Det så ud til han tænkte tilbage på den dag hvor det skete. Barishan grinede lidt og kiggede på Ivy igen. '' jeg håber ikke det gør noget jeg ikke kan huske det ''.

" Cervantes de Leon? " sagde Ivy spørgende og smilte let idet hun igen tog en skefuld suppe. Hun vidste ikke hvad hun skulle sige, hun var sådan set lidt skræmt over det var hendes far der var med Barishan den gang for flere 100 år siden. Ivy faldt til jordet med et bumb, hun vidste ikke hvad der skete, var det fordi hun snakkede om sin far?

Barishan sagde. '' ja jeg tror ''. Da han så Ivy faldt mod jorden skyndte han sig at løfte hende op og ligge hende på sofaen. Han gik ud i køkkenet og hentede en klud. Han gjorde den våd og gik ind og lagde den på panden af Ivy. Han ruskede let i hende og sagde. '' er de okay frøken ? ''. Barishan så på hende med et bekymret blik. Han havde stadigvæk en rolig aura om sig. Bag ham kunne der høres buldren fra pejsels ild og det svage lys det gav ramte ham bagfra og en gulden glød så ud til at være omkring ham. Barishan smilede og ventede på hun vågnede.

Ivy bed sig let i underlæben idet hun igen vågnede og kiggede på Barishan " hvad skete der?" spurgte hun stille, hun var totalt rundt på gulvet og vidste ikke hvad der var sket lige i pt. Ivy gned sine øjne og kiggede sig omkring

Barishan smilede. '' det ser ud til du besvimede. Er du sikker på han ikke fik skadet dig eller noget. Nå men hvis du vil have mere mad, se tv eller låne et bad så siger du bare til. Jeg regner med at gå ud og vaske op, hvis du mangler eller har nogle spørgsmål så skal du bare spørge ''. Barishan gik ud i køkkenet og begyndte at tage opvasken. Han stod og nynnende en stille melodi.

" han fik mig ikke" sagde Ivy og rejste sig op og fuldte efter ham ud i køkkenet " Må jeg tage et bad?" spurgte hun stille og rødmede let, hun havde ikke noget i tankerne og dog, hun skulle have blive myrdet af den person, hun havde virkelig fortjent det denne gang det var helt sikkert.

Barishan grinede og nikkede. '' ja du må godt tage et bad. Håndklæderne ligger der ude. Jeg har ikke noget tøj du kan låne, min kone er ved at få flyttet sine ting her ind og min søster Dream er en del mindre en dig så jeg tror ikke du kan passe hendes tøj ''. Barishan havde budt hende indenfor i sit hus som gæst og han virkede åben og ikke som den person der havde dræbt manden udenfor. Han der dræbte manden havde næsten en dyrisk aura og hans øjne hungrede efter blod. Den person der stod overfor hende nu havde en varm aura og smilede venligt. Hans øjne udstrålede nu varme og glæde.

" det er okay" sagde Ivy og gik over efter et håndklæde og gik ind på badeværelset. Ivy lukkede døren og låste den. Hun tog stille sit tøj af og lagde det pænt på det bord der ude, tændte for vandet og gik under det. Ivy tænkte på om hun ikke bare skulle tage sine ting og gå, men hun syntes det ville virke uhøfligt

Barishan satte sig ind i stuen og fandt et skrin frem. Der i var alle de breve ham og elveren havde sendt. Barishan tænkte at eftersom Ivy var så interesseret i dem kunne hun lige så godt få dem. Barishan sad og smilede og ventede på at Ivy kom ud igen. Han syntes nu hun var flink nok og venner kunne man aldrig få nok af. Barishan grinede let for sig selv da han læste nogle af brevede der handlede om kamp taktik.

Ivy blev færdig og tog sit tøj på igen og gik så ind til Barishan og kiggede på ham " hvad er det?" spurgte hun da hun så han sad med en masse breve og et skrin. Hun var næsten sikker på det var de breve han havde snakket om tidligere, men var ikke sikker, så hun gik over og satte sig ved siden af ham