Psychosis //Privat - Ai , Barishan//

Sted: La plage
Tid: Midnat
Omgivelser: Ikke nogen.
Vejr: fuldmåne
Dato: 7/7


Sandet der før havde været opvarmet af sommersolens hede havde igen taget en kølig tone i takt med at den gyldne farve var erstattet til noget snehvidt i skæret for den blege måne. Sommer sne. Hvid sand der foldede sig om tøj.. om hår og om hud. En følelse af at stranden indfangede en på denne måde.. denne indtagende måde og derefter med udsigten over det uendelige månebeskindede lyse hav.. Selv i nattetimerne havde det forandret sig til en let lysblå. Ikke meget men endnu ikke noget dystert.
De røde rovdyrsøjne lå meget fast på en enkelt genspejling af stranden længere nede som bøjede sig og synet at række ud efter horisonten.. Små bylys og lyden fra biler og mennesker. Ahngel kunne ligeså høre dem tale, skrige og råbe i den støjende by. Han mærkede byens uorden og rystelserne i jorden fra dem.. Meget små.. mindre end sandkornene der løb igennem hans hvide fingre, som var det selve hans hvide hud der lod sig smuldre til små marmorkorn som efter for lang tid havde ladet sig brække af en stædig plante? Hans lange ben hvilede i sandet imens han støttede armene imod sandet ved sin bagside for at holde sig oppe. De ellers så ofte dyriske røde øjne var lukkede.. omkransede det hvide hud som var det blot en lås ind til det psykotiske. Noget der aflukkede hans hoved fra den virkelige verden..
Vinden gav et kort slag i hans hår og lod ham igen åbne øjnene. Kraven fra den lange frakke lod sig kort bevæge sig ind og over hans mund så han i et øjeblik så udtryksløs ud.. blod øjne der stirrede fra en beklædt mandsperson af bevægeligt marmor.. Noget var i vente.. Tænderne imod hans tunge lod sig stille forlænge i takt med tandkødet der lod sig skubbe tilbage en smule.. smagen af blod i hans egen mund var ikke noget. Ikke nok.

Ai havde nu vænnet sig til ikke at sove om natten men om dagen... det sker jo når man er oppe sammen med sine venner der er vampyrer... Ai gik med små skridt i sin hvide natkjole ned mod Stranden hun næsten lige havde hørt om... nu ville hun se den... se hvor smuk den kunne være og specielt om natten... man kunne se gennem hendes tynde natkjole der mere lignede en normal hvis kjole... den gik ned til hendes knæ og havde tynde stropper.
Inden under havde Ai taget badetøj på hivs nu hun fik lyst til at bade...
Ai trådte ind på stranden og kiggede rundt, indtil videre kunne hun faktisk ingen se så hun tænkte det ville være okay at bade lidt
Ai tog sin natkjole af og lagde den i sandet... en smuk halv lys krop kunne nu ses og hendes lange rødbrune der skiftede farve lidt af til dækkede lidt for hendes ansigt pga vinden...
Ai gik ned til vandet og så på det, mærkede det, mærkede at det faktisk var lidt koldt men fint nok.. hun stod med fødderne i vandkanten

Barishan kom gående en tur han holdt sig i nærheden af Ai for at passe på hende. Våge over hende. Han vidste det var farligt for en ung menneske pige at gå ude alene om natten. Barishan fik øje på Ahngel og stod og observerede ham. Hans sværd Zalzura gav tegn på at manden længere fremme var en Vampyr. Barishan prøvede ikke at blive set og brugte hans vind evner til at vende hans fært væk fra Ahngel. Han ville først se hvad denne person som Ai var på vej hen imod var for en Vampyr. Han vidste hun kunne være i fare.

Ahngel lod sig åbentbart ikke forstyrre på det ydre. Hans øjne var igen lukkede tæt endnu engang idet han lyttede. Pulsslag og hjertebanken kunne høres i omegnen.. tæt på ham. En suft han før havde kendt og afprøvet. En hvis nytilkommer kalder Ai og derefter noget der ikke rigtigt var til at knække..
Endelig vendte han blikket imod hende.. Lod sine øjne dvæle derved i en tid. Te sig på den måde i hans nærhed var nærmest alt for fristende selv for ham.. menneskeblod var noget han nød og drak i større flæng end aspara og engleblod.. der var noget andet over menneskenes gener og årer. Noget der gav en hvis form for liv i sig og ville i få sekunder selv udgive denne følelse af liv.. et hjerte med mere end blot tyve sekunder imellem hvert slg.. det lød dog som meget i Ahngels ører.. det lød nærmest som ødelæggelse af kroppen.

Ai grinte sødt for sig selv da vandet kildede under hendes fødder "hihi..." hun gik langsomt længere ud i vandet og kunne mærke kulden komme om sin krop.. inderst inde nød hun det selvom hendes krop ikke brød sig om det.. ligesom hun nød at røre en vampyr, mærke hvor kolde de var
Ai hoppede hovedspring ud nu og svømmede lidt... Da hun kom op igen klistrede hendes hår sig ind til huden "mmh...det er så dejligt" Hun lod sig flyde i vandet nu

Barishan satte sig ned for at holde sig i skjul. Han kiggede kun lige så kan kunne se Ahngel. Han vidste ikke hvad denne Vampyrs mål var og om han var sulten. Han vidste bare at hvis Vampyren angreb Ai ville han blande sig og forsvare hende med hele sit væsen. Han ville ikke stoppe før han havde vundet eller fået hende væk. Barishan kunne mærke hans plus stige. Hans had og kamplyst voksede og gav ham flere kræfter. Han kunne mærke blodet flyde hurtigere i hans krop som han gjorde sig klar til at angribe som en løve det venter på sit bytte-

Stilheden var intakt og Ahngel tillod sig selv endnu blot at se på den svømmende lille aspara. Han havde ikke tænkt sig at melde sig på banen og blive våd i forsøget eller lignende.. desuden.. så havde han måske noget helt andet i tankerne lige nu. Et makabert smil lod sig stille bredes idet han knejsede nakken. Der kom et knæk derfra og han lod ryggen bøje ligeså, som var hans knogler blot lavet af et bøjeligt materiale. Hans hår lod sig langsomt bevæge sig bagud i takt med det og lade hans ansigt komme til syne igen. Fuldkommen. Han så bagud.. verdenen stod på hovedet i den korte tid imens hans øjne søgede hen over sin baggrund.. Der var noget andet til stede her.. det var ikke svært at gennemskue..

Ai skyndte sig op af vandet igen for ikke at fryse alt for meget.. hun satte sig stille ned ca 2 meter fra vandkanten "mmh det var dejligt" hun kiggede rundt og fik øje på en person lidt længere henne... Ai rødmede meget og tog hurtigt sin natkjole på i mens hun sad nede i sandet.
Hun viste endnu ikke at personen længere henne var ahngel og hun viste heller ikke at Bari havde fulgt efter hende

Barishan forholdt sig i ro og ventede på der ville ske noget. Han holdt sig vågen og klar. Han brugte vinden til at høre hvad de ville snakke om. han vidste ikke rigtigt om Vampyren var farlig eller ej. Han måtte bare vente og se. Han ville nemlig ikke blande sig hvis de var venner og bare skulle snakke eller sådan noget. Ai havde jo fortalt Barishan at hun havde en Vampyr ven. Så han fandt det klogest bare at sidde og vente på der skete noget mellem de to andre.

Ahngel opgav sin fysiske søgen efter det tredje individ.. Der skulle mere til for at trække ham ud af sine kroge huh? Et let lallende dog ondskabsfuldt smil bredte sig over hans læber idet han elegant støttede armen imod sandets fundament og rejste sig op. Der gik et kort øjeblik før alt sandet, nærmest automatisk forsvandt fra ham.. dryssede i endnu mindre korn fra ham og lagde sig tilbage i sandet. Han så hen imod Ai.. det burde ikke være en stor udfordring at få denne beskytter du af hulen.
Han vendte sig imod hende og begyndte at gå derover.. elegant og med en rank tone, men alligevel på sin måde ekstrem hurtig. Et kort øjeblik virkede det som om han forsvandt i den ringe luft.
Hans hånd lagde roligt ovenpå hendes hoved idet han dukkede op bag hende og lænte sig frem så han hoved kort ville hvile på hendes skuldre.. Han lagde den anden hånd om skulderen på hende. "Bonjour Mademoiselle Ai.." hvislede han så.

Ai så ham komme nærmere og genkendte ham så... men pludselig forsvandt han for hendes øjne ... *hvor blev ha...* noget hun at tænke da han så stod bag hende... Ai rødmede meget og fik et smil på læben "godaften Ahngel" Hendes hjerte hamrede lidt hurtigere end normalt...
Hvad var det for en følelse i hendes krop der langsomt bredte sig

Barishan lå og overhørte deres samtale ved stille og roligt føre lyden gennem vinden over til ham så han kunne høre det. * så det er hendes ven. Hun har fortalt hun lader ham drikke fra hende. Men hvis det begynder at se farligt ud træder jeg ind og blander mig *. Zalzura gav lyd fra sig bag ved ham. Sværdet var opsat på kamp det ville flænse i Vampyrer. Det havde jo også en evne der kun virkede imod Vampyrer. Barishan følte hvordan kulden ramete ham da Vampyren forsvandt og stod over bagved Ai. * han er stærk og hurtig. Det betyder han sikkert ved jeg er her. Men måden han gør ting på beviser oevrfor mig at han vil lokke mig frem. Hvilket indikere at han ved jeg er her men ikke hvor jeg er. Godt at vide *.

Ahngel mærkede en essens af dyb gennemgang. Noget tænkende.. dette individ der kiggede på dem havde noget for og det lød som noget af morskab for Ahngel. Lige noget han kunne bruge sådan set..
Han kiggede igen på Ai med et tænkende blik. "Nå.. Er De stadig lige tilbøåjelig til at lde mig drikke af Dem eller er de kommet på bedre tanker siden da?" sagde han så og lod kort sine fingerspidser stryge hen over hendes hals i en elegant, dog truende på sin egen måde, bevægelse.. Hans kolde ånde ville lade det løbe frysende ned ad ryggen, men på en eller anden måde ikke som noget bundnegativt overhovedet.

Ai's kinder blev helt røde, det virkede som hendes blod var sprunget inde under hendes hud og bare langsomt farvede det rødt, Hun nød det lidt den måde han kørte sine finger på sin hals, men samtidig gøs det i hele hendes krop..
"jeg vil stadig lade dig drikke af mig... men stadig kun lidt af gangen" sagde hun stille *heh...men et kys ville være en god betaling....* Hun smilte venligt og vendte sig om så hun så ham i øjnene... Ai var utrolig lav i forhold til ham... måske 30 cm lavere mere eller mindre... Ai's øjne smilte næsten mere end hendes mund lige nu

Braishan missede med øjnene. * så han bruger tiltræknings evner eller domination. Klassisk træk for de stærkere Vampyrer der ikke gider jage deres bytte i kat og mus mere. Meget anstændigt og normalt er det de evner en adel Vampyrer bruger. Det er over hundrede år siden jeg sidste kæmpede mod sådan en. Det var en hård kamp. Det her tegner ikke godt *. Barishan satte sin hånd på Zalzura og gjorde klar på at Vampyren lave sit move. Han var klar på det værste. Han vidste ikke helt om han skulle træde ind nu eller vente og se hvor meget han drak. * max 2 sekunder får den Vampyr lov at dræne fra hende. Hvis han drikker mere end det træder jeg ind og stopper ham *.

Et stille smil kom frem ind over Ahngels læber igen. "Det glæder mig, mademoiselle Ai.." sagde han og lod armene lægge sig om hendes torso. Den ene hånd rundt og endte om hendes liv hvor den anden endte ved hendes kraveben, som ville han holde hde fast, selvom han ikke regnede med meget modstand fra hende overhovedet. Han lagde sine læber imod hendes hals og kort sin tunge strejfe over den inden han åbnede munden helt og lukkede kæberne om hendes hals.. Tæt på kæben af hende, så han ikke behøvede at bukke sig yderligere for at bide hende.. Måske et mere imtimt sted end kravebenet, men Ahngel var ligeglad.

Da Barishan havde set Vampyrer bide Ai ventede han i hvad han selv syntes var to sekunder selv om det nok mere bare var et sekund. Han trak Zalzura og fløj over ind Ahngel i en utrolig hastighed. Han havde en aura af vind omkrig sig til at skubbe Ahngel væk hvis han skulle lide under nogle fysiske angreb imod ham. Barishan sigtede efter halsen på Ahngel men var dog klar til at fjerne det hvis Ahngel ville sætte hende ind foran. Barishan tænkte på hvor meget han havde lyst til at hugge hovedet af denne usle Vampyr og hvordan han ville nyde at se Vampyren blive til aske foran hans fødder. Lysten til at dræbe strålede næsten ud af hans øjne.

Ai's rødmen han ved da han sådan slikke hendes hals. "mmh..." hendes hjerte hamrede nu hurtigt i hendes bryst... hvad var den følelser *Hvad er det du gør ved mit hjerte hver gang*
Ai bed sig lidt i læben...dette sted gjorde 10 gange mere ondt end det andet *av...* tænkte hun stille og holdte smerterne inde... Ai prøvede at få øjenkontakt med ham i mens han bed hende... hun tænkte på første gang han bed hende, på at han holdte hende på samme måde...
Ai's rødmen forsvandt langsom i takt med at han drak hendes blod

//Bari du svarede for hurtigt xD, men lad os sige min besked alligevel kom først//

// ups sorry blev helt konfus over alle de emner jeg skriver lige nu. sorry^^//

Ganske rigtigt. Ahngels øjne blev direkte rettet imod Asparaen da den endelig lod sig komme frem. Han trak tænderne ud og mindst ligeså hurtigt fik han sig revet væk og ude af Barishans rækkevide.. Indtil videre..
"Nå.." mumlede han koldt og tørrede blodet af sin mundvige idet han lod de røde øjne hvile på Asparaen.. "En mandlig aspara.. der kan man se.. Jeg havde håbet en lidt mere formel velkomst, men det ser ikke ud til at det at holde på formerne er det du helst ynder?" sagde han så og lagde hovedet på skrå med en legende form for falsk uskyldighed over sig. han skævede kort til sværdet asparaen havde i beholdning. Vampyrvåben huh?

Ai faldt ned på knæ i et chok, hun havde jo ikke regnet med at hendes far sådan ville angribe ahngel "Fa..." fik hun sagt men det gjorde for ond ved hendes hals til at hun kunne sige mere... Hun holdt sin hånd mod bidemærket hvor der stadig løb noget blod ud...
ai kiggede lidt trist ned *I må ikke slås* tænkte hun stille

Barishan stoppede foran Ai så Ahngel ikke så ment kunne komme forbi ham og hen til Ai. Han holdt Zalzura i begge hænder og pegede det over imod Ahngel. Barishan kiggede på ham med sine krystal blå øjne og prøvede af fange hans blik. Barishan stod i sin beigefarvede jakke der blafrede i vinden han havde omkring sig han langsomt lod forsvinde. Barishan sagde stille og roligt som om han overhovedet ikke var sur eller ophidset. ’’ Dens navn er Zalzura. Den er dødbringende overfor Vampyrer ’’. Zalzura hvinede og hvæssede af Ahngel og vind fløj svagt omkring det. ’’ det virker ikke til de helt ved hvornår de skal stoppe med at drikke før det skader mennesket ’’. Barishan bukkede let hovedet i en høfligt nik mod Ahngel. Manere havde han dog stadigvæk på trods af hans uforskammede møde at komme frem på.

Ahngel lod stille et nik rettes imod Barishan derefter, da han nu selv havde bukket. Han betragtede stille dette sværd med navnet der allerede var smuttet igen. Dødbringende huh? Blev det sagt for at skræmme ham eller noget i den dur. Han lagde hovedet på skrå inden han kort lod sit blik glide hen over Ai. "Hendes blod er værd at gemme.." sagde han så med et køligt udtryk inden han igen lod sine røve øjne lægges på asparaen.. Det virkede også fristende at sætte tænderne i dennes hals, men han lod tanken passere.. Han kom med et kart let sarkatisk smil uden at det blev for truende.
"Men med så mange andre mennesker.. tja.." sagde han og trak på skuldrene. Meget rigtigt havde han en del blod på hænderne.. "Vampyrer skal også leve du ved."

Ai rejste sig stille op da hun ikke rigtig kunne snakke lige nu... Ai kiggede på dem *Hvorfor har jeg det sådan her lige nu* Ai gik uden om sin far og hen foran Ahngel , hun stod nu med ryggen til ahngel "far.....ikk" var de ord hun fik frem lige nu...
hun tog sig lidt til halsen igen og tænkte *det gør vildt ondt*