Alene igen?? //Nao Oyami - Privat//

Night holdte Nao ind til sig da han holdte ham ind til sig og smilte. "sorry" sagde han stille og fik nu øje på perlerne. Han gav stille slip og rakte hånden over til dem "se" sagde han og smitle "jeg fandt dem dernede, de lå lige ved siden af hinanden" han kiggede på Nao og smitle. Stille rakte han hånden med den blå og sorte perle over til ham og smilte "denne er til dig" Han smilte og kyssede ham på kinden. "plus jeg hørte, hvad du sagde tidligere" han kiggede på Nao og grinte drillende selom han ikke havde så meget energi.

///det ok skal ogås selv//

Nao virkede lidt ligeglad med perlerne, da han stadig var virkelig bange for at miste Night. Nao følte noget, som han aldrig havde gjort før... ikke engang da han var i live som menneske. Nao havde altid været en kold og følelsesforladt dreng, som ALTID rendte rundt alene, bare for at undgå alle. Nu havde han mødt Night og vidste slet ikke noget mere... og følelser kogte op inde i ham. Nao tog perlen og holdt den i hånden. "Tak, men jeg vil bare gerne have du har det godt... ok?" sagde han med et seriøst blik og så ham direkte ind i øjnene.

Night smilte glad da han tog perlen og nikkede "ja... skal nok lade ver med at gøre det igen" Night kiggede på ham og smilte sødt til ham. "men..." Night stoppede og kiggede vækj "nah lige meget" sagde han og kiggede stille op på Nao igen. "vil... vil du med mig hjem?" spurgte han og smilte "jeg har massere af plads" sagde han og kiggede sødt op på ham. Nao var så sød og det var rart at han bekymrede sig for ham, men følte han noget for ham eller, hvad? Night kigged epå den perle han havde tilbage og smilte. DEn var virkelig pæn, men Nao's var pænere end hans og derfor skulle han havde den.

Nao Lagde perlen ned i lommen "Tak for den... og ja jeg vil gerne med dig hjem...har alligevel intet sted at bo" sagde han stille og rejste sig op... han løftede Night op og holdte ham ind til sig. "hvilken vej til dit hjem?" Spurgte han med et smil

Night smilte sødt til ham "du må da gerne bo hos mig" sagde han sp "jeg har massere af værelser" Night kiggede på ham og smilte.
"den vej" sagde night og pegede til den anden side af søen, hvorefter de skulle til venstre. "du skal bare gå efter et meget rigt kvater. Det der ligger oppe på en høj skrant og ude ved havet" sagde han og vidtse ikke om han kendte det eller ej.

Nao så på ham "Hvor?" sagde han så efter en kort pause og lignede et spørgsmålstegn. Nao begyndte dog at gå i den retning han sagde, mens han tænkte over om han skulle overveje at bo der eller ej. Han kunne jo lide Night, og på den måde ville han kunne være sammen med ham det meste af tiden. Efter lidt tid med den tanke, kom han til at tænke på hvad Night sagde før "Night.... hvad mente du med... men før?"

Han kiggede op på Nao og kunne se at han ikke vidste, hvor det var "vi skal over på den anden side også til venste" sagde han fort. Derfra var det meget nemt at finde ud af vejen for Night. "hvilket?" spurgte han stille da de havde talt om så meget. Man kunne jo hurtigt misforstå det når han bare sagde 'før' før kunne var for 5 sek siden det ville være den almindelige betegnelse, men det kunen måske også være da de mødtes... ingen andre end den der spurgte, som i dette tilfelde var Nao kunne vide det.

Nao så på ham "heh...ligemeget" han fik et smilende grin "haha misforstod det" Satte Night ned "så må vi jo hellere svømme igen" Nao tog far om perlen for at være sikker på den ikke forsvandt. Derefter hoppede han hovedspring ud i søen, og svømmede mod den anden side hvori han ventede på ham derovre.

Night kiggede på ham og rystede på hovedet "nej sig det.. please" Nigth ville ikke have at Nao holdte nogle hemmeligheder for ham. Han kiggede på ham med et bedende blik.
Lidt efter da han havde hoppet i hoppede Night i eller han gik og holdte godt fast om perlen så den ikke faldt. Han svømmede stille over til ham og hopped eop af breden.

Nao så på ham... "nej for ejg har selv glemt det nu" han kiggede på sine boxer shorts "håber du har nogle jeg må låne når vi kommer hjem" sagde han så. Nao prøvede at hentyde til at han gerne ville på hos Night, for ja det var jo ham han kunne lide, selvom han ikke helt var klar over det endnu.

Night kigged epå ham og smilte "bare rolig har en masse" sagde han og grinte sødt til ham. Han tog stille sit tøj på sig ogventede på Nao havde sit på. Det føltes ulækkert, men det var ligemeget. Da han havde fået tøj på smilte ham og tog Nao i hånden og begyndte at gå.

Nao havde noget at få sit tøj på, da han Pludselig følte Nights hånd i sin. Det gjorde at han rødmede meget, men han virkede lidt ligeglad med det nu. Han fulgte stille efter Night, dog gik han samtidig og tænkte på hvad han skulle sige... eller rettere på hvordan han skulle få det sagt

Stille gik Night bare videre og var glad for at Nao var ved ham. Han kunne ikke forstå den føelse han havde inden i sig når Nao var sammen med ham og ville han nogle sinde det? Eller ville han aldrig fostå det?
Han elskede at have Nao så tæt på sig. Det føltes rart. Han gik stille videre igennem skoven med Nao bag sig og kigged ekun fremad. Han havde fået røde kinder af at tage Nao i hånden og var nu blevet genert-


///nu er jeg mindre end dig- XD///

Nao stoppede op, meget pludselig, så det virkede som om noget var helt forkert. Han slap Nights hånd og kigggede på ham. Han havde et seriøst blik i ansigtet, dog kunne man sagtens tolke det som et vredt ansigt. Nao så ned i hjernen i nogle få sekunder for så at kigge op igen.

Night fik et chok da Nao stoippede og vente sig om. Hans kinder havde en pink farve "hvad er der galt?" spurgte han stille og kiggede på ham, med et spærgende blik.
Night vidste ikke, hvad der skete lige nu, men fand sikker t ud af der.

Nao kiggede lidt væk og hviskede først så ingen kunne hører det slet ikke night "Elsker du mig?" Men han vidste godt man ikke kunne hører det... og følte sig lige pludseligt ret dum..
På meget få sekunder fik Nao gået hen til night, Taget fat om ham, mens han holdte ham tæt ind til sig og kyssede ham på munden. Nao havde lukkede øjne.

Night kiggede stile på Nao og kunne se at han mund bevægede sig, men det eneste han opfattede var 'mig' ellers kunen han ikke forstå noget da han talte for alvt til selv at hans vampyr øre kunne høre det-
Night kiggede stille op på ham da han gik over imod ham og holdte om ham. Et overraksende blik kom frem på Night ansigt, men samtidigft var det et meget glad ansigt. Night kiggede lidt på Nao inden han selv lukkede øjnene og tog armene om ham og kyssede med ham.

Nao stod der og kyssede night i ca 10 sekunder, men det føltes som længere tid... og den varme der gik i gennem hans krop var dejlig. Da Nao stoppede kysset så han seriøst i hans øjne og tog så en dyb indånding "Jeg..... Elsker.. dig" Det var svært for Nao at sige det, så han stammede ret meget,

Night åbnede stille øjnene da deres læber skildtes fra hinanden og derefter stod Night bare og kiggede På Nao med et smil på sine store bløde læber.
Han blev igen overrasket da de ord kom ud af Nao's mund. Et stort sus af glæde gik igennem hans krop og før han tænkte på, havd han skulel sige havde ahn allerede sagt det "i lige måde" Night krammede sig tæt ind til Nao og kyssed eham på munden længere end de 10 sekunder han kyssede ham... cirka 11 sekunder XP
Da efter de sekundter begyndte han at rødme mere,

Nao stod lidt stille, han følte sin krop var låst sammen, med kæmpestore lænker. Han vidste ikk hvad han nu skulle sige, eller gøre for den sags skyld. Nao tog en dyb indånding for at slappe af i et stykke tid. Efter kort tid tog han sig sammen til at snakke igen.. Men først der kom rødmen igen. "Såeh.... skal vi gå....hjemad?" stammede han

Night kiggede på ham og nikkede. Han kunne tydeligt høre at Nao var genert og nervøs og det var han også selv. Night klarede det bare med at smile og være glad.
Han tog stille fat i Nao's hånd og begyndte at gå videre. Det varede ikke længe for de var ude af den store skov. "nu skal vi bare finde vandet" sagde han og gik abre lige ud da vandet ikke var så langt væk, men alligevel når man gik føltes det langt.
De kom til vandet lidtefter og så drejede Night til højre. Nu skulle de op af en stor bakke/kløft ting. "Jeg bor der oppe. Det er et rigmands kvater" sagde han stille og lød ikke helt vild glad., Der var fint nok alle var søde, men han syndes det hus hans forældre havde bygget til ham var alt for stort til en mand da der var en masse værelser.
Night havde ikke engang været i dem alle da selv han farrede vildt nogle gange.
Han smilte og begyndte at gå op af bakken/kløften.

Nao fulgte bare efter, medens han tænkte over det han sagde. Dog ønskede han faktisk at han havde fået sine engle vinger. Det ville have hjulpet meget... Nao holdte Nights hånd stramt, men ikke så det gjorde ondt, mere så han ikke kunne give slip igen. Det ville han ikke, ikke igen. Nao var for første gang i sit liv, glad for at være sammen med en person, også selvom de ikke var sammen-sammen endnu. Nao så på Night bagfra, da han gik lidt bagved ham. Han tænkte lidt over hvordan de havde stået, for lidt tid siden, og indrømmet deres kærlighed til hinanden. Det var en sjov tanke

Night tænkte meget over det der lige var sket. Han havde sagt noget uden at tænke sig om, men det var de ord der var kommet fra hans hjerte så de var jo mere egte end noget andet. Det var en underligt føelse han havde i maven. Det var, som om der var noget der fløj rundt inde i hans mave. Han mærkede stille Nao stamme om hans hånd og gav ham et lille klem så han vidste at Night ikek gav slip på ham. Den anden gang var det jo også Nao der gav slip og ikke ham. DEt var underligt at de begge havde sagt at de elskede hinanden også derefter bare var gået videre... underligt? Det var ikke normalt at man bare gjorde det, men det var heller ikke normalt at stå i en skov. Men det passede dem jo fint de var jo begge ikke helt normale. Night grinte lavt over det han tænkte og smilte så. Da de endelig var oppe af bakken/kløften kiggede Night på Nao og derefter på kvateret "det er mit kvater" sagde han. Alt var rent og der var rigtig rigmans agtigt. Sorte huse, smukke haver, store og små fine dyr o.s.v. Nigth begyndte igen at gå og imens de gik hilste alle på ham og kiggede udnerligt på dem da de holdte i hånd, men Night var ligeglad med det. Han gav ikke slip igen!
Man kunen godt høre at her kendte alle hinanden. De kom ned til enden af den blinde 'vej/gade' Og der sted nok det største hus her. (se på min profil, hvordan tingene ser ud xD der er for mange detajler) Night kiggede på Nao og smilte "det er meget overdrevet det ved jeg, emn mine forældre har bygget det til mgi så.." Night smitle og gik over til en mur på en meter, hver vej og trykkede en kode ind så døren åbnede aotomatisk. Det var noget alle havde her så der ikke var nogle der begik indbrud.
Han smilte stille og gik ind. Da de var inde lukkede den automatisk. Night stoppede så Nao lige kunne se stedet. Det kunen jo være han ombestemte sig, men det håbede Night godt nok ikke at han gjorde. Han ville elske at have Nao her ved sig og det suden ahvde han jo ikke et hjem. Og Night havde for meget hjem så måske kunne han bo her, hvis han ville, men nu ville han lade ham se det an og spørge på et andet tidspunkt når de begge var faldet til ro og havde fået tingene på plads.

Nao stod bare der helt målløs... han havde aldrig set sådan noget i hele sit liv før. Det eneste der fald ham ind var at grine, af en eller anden mærkelig grund. Han stod bare der og var ved at dø af grin, eller det var han jo allerede, altså død. Han slap nights hånd og tog sig om maven da det begyndte at gøre ondt fordi han grinte. "Du mente det faktisk med for mange værelser og alt det der..." Sagde han og så på Night og havde næsten tårer i øjnene af grin

Night kiggede på ham og var glad for at se ham grine. Det var rart at han gjorde det. Night smilte til ham og nikkede "yep" "hvorfro skulle jeg lyve?" spurgte han så og undrede sig lidt over det. Men ligemeget Night trak på skuldrene og koncentrerede sig om Nao og ikke andet. Han begyndte at fnise af at se ham grine så meget. Night gik stille fremad "kom så din grine bidder" sagde han og kiggede smilende på ham. Han gik derefter stille videre imod huset.