Turning up the volume

Tid: Aften
Sted: Karaokebaren
Vejr: Det regner tungt udenfor
Omgivelser: Der er ikke så mange, og dem der er sidder bare og snakker og drikker lidt


Karaokebaren var ikke så fuld den aften, men de få der var der, syntes at hygge sig alligevel. En mand var på scenen. Han sang en langsom sang, fulgte teksten på skærmen i loftet. Han havde vist lidt svært ved at holde tonerne, men folkene på baren havde intet imod det. Meningen med stedet var jo ikke, at man skulle synge perfekt, bare at man skulle hygge sig!
Conteaiz åbnede døren og trådte indenfor. Hun rystede sit hår og vinkede op til bartenderen, som hun var blevet ret gode venner med, eftersom hun nærmest kom her oftere, end hun kom på sit arbejde. Hun hilste også på et par af de andre stamkunder, som sad ved nogle borde. "Nå Con, hvad har du så planer for i aften?" spurgte en fyr muntert imens han løftede en hånd som hilsen. "Noget helt andet end jeg har gjort før" svarede hun med et grin, før hun forsvandt om i et baglokale. Hun kendte ejeren af stedet, og fik derfor nogle gange lov til at gå udover deres liste over sange, man kunne vælge mellem.
Hun kom ud igen, og da manden var færdig, fik hun lov til at gå op på scenen. "I må undskylde mit sangvalg i aften, men jeg har fået den helt på hjernen!" sagde hun med et undskyldende grin ind i mikrofonen. Snart begyndte en melodi med godt gang i at spille, og efter en intro, begyndte Conteaiz at synge på japansk. Hun elskede at synge på sproget, selvom hun ikke forstod, hvad det betød. Hun kunne stadig godt finde ud af at følge japanske tekster!


(Sangen: https://www.youtube.com/watch?v=RCAm7XaG47w&playnext_from=TL&videos=13yDSJExcRE - starter først omkring 15 sekunder xD)

//Skal spise.//


Stephanie kom ind af døren med driv våd hår og tøj. Hun havde i dag sat sit hår op meget pænt men taget det ud da det var beværeligt. Så hendes lå klistret til hendes kinder og skuldre. Hun pustede kraftigt som om hun havde løbet for livet. Hun gik med lidt hatigte skridt over til det nærmeste vindu og svingede lidt voldsomt med hovde så hendes blonde hår flagrede til siderne.
Hunb så ud af vinduet og der gik de to drenge der var efter hende. Hun fjernede sig, bekrymret for sig selv, fra vinduet og tog stadige meget hurtige vejrtrækninger.
Stephanie havde dækket sine spidse øre med håret så hun lignede et helt normalt menneske. Hun lukkede øjnene og tog en stor dyb indånding og faldt på gulvet. Kun et lille bumb kom fra hende, men ikke nok til at blive hørt fra musiken fra sangen.


//Håber det er kreativt nok :D//

Conteaiz sluttede sangen af, og folkene derinde klappede af hende. De havde siddet og vippet lidt i deres sæder imens. Conteaiz gik ned fra scenen, og så kunne mikrofonen få en lille pause, for der var ingen andre, der skulle til lige foreløbigt. Hun gik op til baren og fik noget vand, hvorefter hun gik om til et bord ved vinduet. Da hun nåede derhen så hun en pige ligge på gulvet. Hun satte hurtigt sit glas på bordet og satte sig på hug ved siden af pigen. Hun lagde en hånd ved hendes kæbe og rystede hendes ansigt en anelse, for at se, om hun vågnede af det. "Er du okay?" spurgte hun undrende, selvom hun ikke helt vidste, om pigen kunne høre hende.
En anden person havde set Conteaiz knæle ned, og kom også hen. "Hvad er der sket?" spurgte personen, en anden kvinde. "Jeg ved det ikke" svarede Conteaiz. "Hun lå her da jeg kom herhen" sagde hun og lod ansigtet glide på skrå

//Jo det er fint x3 //

Først nogle sekunder efter pigen der var kommet hen til hende havde svaret på spørgsmålet åbnede hun øjnene og blinkede et par gange. Hun kom hurtigt op i gear og satte sig op med en fart. "Hvor er de!" Hviskede hun hurtigt til pigen foran hende. Hun kunne mærke hun selv var våd endnu så det var ikke længe hun havde været i blackout.


//Skal hjem til min mormor.. Men kommer på fra mobilen. Skriver videre der fra.//

Conteaiz kiggede lettere undrende på hende. Hvem var 'de'? "Det kommer an på hvem De er, men der er ikke kommet nogen andre nye ind efter dig" sagde hun med et skævt smil. "Vil du have noget vand?" spurgte hun og nikkede mod sit glas, som stod på bordet foran hende. Den anden kvinde, der var derhenne, så en smule lettet ud over, at pigen var kommet til sig selv igen så hurtigt. Så var der nok ikke sket noget. Kvinden blev alligevel i nærheden, hun satte sig på en stol ikke så langt væk. "Er der sket noget eller?" spurgte Conteaiz undrende og satte sig ned på en stol ved siden af pigen

//I orden x3 //

Hun nikkede til at starte med glaset. "Det er to drenge... De er efter mig!" sagde stephanie og kiggede stadig hurtigt rundt. "De virkede meget underlige" sagde hun tænkende. Hun lod en hurtig betagelse glide nr og fjerne håret fra ansigtet men ikke om bag ørene, det kunne hun nemlig ikke lide at gøre, for hun kunne ikke lide at man kunne se hendes spidse ører.


//Undskyld jeg ikke er så kreativ men det er min morfars fødselsdag. Og jeg er på mobilen.//

Conteaiz trak en gang på skuldrene. "Der er i hvert fald ikke kommet nogen herind, så du er nok i sikkerhed" sagde hun med et skævt smil og betragtede hende i noget tid. Gad vide hvad de drenge ville med hende, men det ragede vel ikke hende. "De har vel ikke haft fat i dig eller noget? Altså, gjort dig noget?" spurgte hun, bare for at høre. Hvis de havde gjort noget ved hende, rørt hende, slået hende, så ville hun i hvert fald vide, at de nok havde noget slemt i tanke, og ikke bare var gået efter hende for noget andet, måske noget helt tilfældigt. Kunne jo også bare være, at de fremmede drenge skulle snakke med hende om noget? men det var vel lidt dumt at tro i den by, hvor næsten halvdelen vel var slemme af sind

Hun nikkede stille og sætte sig nr på en stol ved siden af.
"de har revet i mit tøj..." sagde hun og umh glasset og umh en lille tår før hun sætte det ned på bordet igen.
"De var meget desperate!" sagde hun så og gøs da det var koldt.

Conteaiz lyttede til hende og tænkte så lidt, over præcis hvad vidste hun dog ikke. Tja, nogle fyre var sådan i byen, desværre, man kunne ikke slippe fra den slags. "Måske de ville voldtage dig" sagde hun med et lille træk på skuldrene, så om det var ingenting. Det var det jo sådan set heller ikke, det skete næsten hver dag, og hun var jo sluppet fra dem, så ingen skade sket. "De opgiver nok at lede efter dig efter noget tid, og hvis de kommer herinde, så gør de næppe noget, når her er folk. Og ellers skal jeg nok prøve at beskytte dig" lovede hun og sendte et svagt smil

Fra pigens kloge og beskyttende ord var det lige før hun ville krammer hende.
"mange tak.." nåede hun lige at sige da hun kiggede ud og så en af dem gå ovre på den anden side. Hun fik du chok og umh en hurtig indånding og lagde sig ned på gulvet i en fast. Lige i det hun var kommet ned åbnede døren og en aspara dreng kom ind af døren. Han gik nr mod baren "Har du ret en lang håret blondine" spurgte han og lagde armen hvilende på disken.

Conteaiz kiggede ned på hende, så ud af vinduet, derefter hen på drengen der gik ind, den samme dreng, der var gået udenfor. Hun rejste sig op og gik med rolige skridt op til baren. På vejen gav hun bartenderen et blik, der sagde, at han ikke skulle fortælle drengen noget. Hun nåede selv derop og stillede sig ved drengen. "Hvorfor leder du efter hende?" spurgte hun roligt med en toneløs stemme og så på ham igennem sit pandehår, der dækkede det halve af hendes ansigt, så hendes øjne ikke kunne ses for ham

Han kiggede koldt over på hende. "Jeg spurgte ikke dig!" Sagde han og kiggede så hen på bartenderen.
Drengen skiftede så mening "Mig og min ven frederik skal snakke med hende..." sagde han så med du flirtende blik.

Conteaiz hævede et øjenbryn ved det flirtende blik han sendte hende. Det havde skam ingen effekt på hende sådan noget, hun var meget hårdfør overfor drenge, og hverken normale drenges flirten, eller den fra andre væsener, havde virket på hende før, nok mest fordi hun var stort set ligeglad med drenge og følelser og alt det. Hun havde nærmest ingen hengivne følelser i kroppen. "Om hvad, om man må spørge?" spurgte hun kritisk og lagde nu armene over skrå. Bartenderen holdt øje med hvad der skete. Conteaiz vidste, udfra samtaler med ham, at han ikke bare var et normalt menneske, men faktisk en stærk dæmon. Han, ligesom hende selv, var dog ikke meget for at vise det for andre, så han brugte det kun i nødstilfælde

""Privat" sagde han så og kiggede kort rundt i rummet. Men fik ikke øje på Stephanie. "Hvis du ser en blondine. Altså med blå øjne og sådan på find mig." sagde pæn og hav hende du lille kort i hånden.
"Navnet er Martin" Sagen han og rejste sig og gik hen af mod døren, eller som det kunne ligne hen mod Stephanie.

Conteaiz kiggede en gang efter ham, hævede et øjenbryn, og fulgte så efter. "Lad mig da vise dig ud, så" sagde hun med et kækt smil på læben, tog ham i armen og førte ham med hen til døren, hvor hun så åbnede den og stillede sig lænende op ad dørens side. Nogle folk derinde kiggede efter dem, da det lignede, at der måske var ved at opstå problemer. "Jeg skal nok lade være at ringe" sagde hun drillende og kiggede bare ventende på ham, ventede på, at han gik, så hun kunne smække døren efter ham. Hvis han besluttede sig at vende om, skulle hun nok tage fat i ham, for hun troede måske han havde opdaget pigen

Han vendte sig om lidt forvirret og fornærmet. "Hvad fanden blider du dig ind?" sagde han og havde nu skiftede helt humør.
Stephanie kiggede en lille smugle ud af der hvor de sad og så at der sikkert snart blev slås kamp og vis Frederik fandt ud af det, vidste hun ikke om hun skulle komme ud og hjælpe eller om hun skulle beskytte sig selv og blive inde.

"Jeg bilder mig det ind, at jeg er så flink at vise dig ud. Skulle du da ikke gå? Og hvis det er 'private' ting du skal diskutere med hende, så vil jeg gætte på, at det er noget slemt, og du får ikke lov til at gøre noget ved nogen som helst, så længe du er herinde" svarede hun fast, med en noget hård stemme, strakte armen og pegede med en strakt finger ud ad døren. "Hvis hun ikke vil snakke med dig, så vil hun ikke det, og så skal du bare gå din vej" sagde hun, uden at hæve stemmen eller noget, men den havde stadig en bidsk undertone i sig, som kunne virke til, at hun ikke var glad for ham, lidt på den der 'jeg slår dig om lidt'-måde

han spærrede øjnene lidt op, "Okay hvor er tøsen!" sagde han og skubbede hende væk og gik med hastige skridt rundt. Han kiggede hen mod det bord ved suden af. Man nåede så lige at se Stephanie og efter kort tid var hun bag gardinet. "Hvor!!" sagde han hidsigt og væltede stolen. Stephanie kunne ikke lide nogen af de lyde der kom side han kom ind. Hun holdte sig for ørerne. Det mindede lidt om hendes far og mor. Hun begyndte at få tårer i øjnene, og lod en trille ned af hendes kind.

Conteaiz kom hurtigt efter ham. Hun tog fat i hans krave og trak ham i en hård bevægelse bagud og væltede ham ned på gulvet. Hun var nok stærkere end de fleste menneskepiger, men havde også trænet meget i flere år, hvilket også godt svagt kunne ses på hendes krop. I et hurtigt spring var hun henne ved ham, og hun satte hårdt sin fod ned på hans strube. "Du går.. Nu" sagde hun lavt, højt nok til at han kunne høre det, og med en tone der lød som om, at hun var klar til at myrde ham, hvis det kom så langt. Da hun kiggede ned, gled hendes pandehår væk fra ansigtet, så hendes krystalblå øjne kom til syne, brændende bittert mens de var vendt imod ham. Hun regnede ikke med, at hun skulle sige det flere gange, ellers var der i hvert fald flere derinde, der nok skulle hjælpe med at smide ham ud, hvis han havde skjulte evner

Ført var der frygt i hans øjne. "LAD MIG KOMME UD HERFRA!" råbte han anstrengt. kort efter kom Frederik ind. Det var så vampyren. Han havde øjne der skimtede af mordlyst. Han åbnede stille munden så man kunne se han var en vampyr. Han var meget hurtigere og stærkere end Martin. "Kan du ikke klare hende?" sagde han så roligt. Han var altid stille og rolig. Men bare ikke npr han så Elvere.
Stephanie kunne høre det var frederik og var næsten lige ved at springe ud på ham, han skulle ikke gøre hende noget fortræd!



//Det er noget med at når vampyre viser deres tænder er de liderligt.//

//Sejt, han vil have Steph xD //


Conteaiz kiggede op på fyren, da han kom ind, stadig med foden på den første fyrs strube. Hun smilede svagt og trådte væk fra ham, så han kunne komme op. "Havde man brug for opbakning?" sagde hun med et drillende grin til ham den første, Martin, der vist ikke havde været så sej, som han havde spillet på. Hun lagde armene over kors og kiggede på den anden. "Hvad vil du nu her? I er ikke velkomne, hvis i er ude på noget, hvilket ham der vist her" sagde hun roligt, selv med en ligeså rolig holdning som ham selv, og nikkede mod ham Martin. Hun var svær at gøre bange, meget endda, og hendes fokus fejlede næsten aldrig. Selv under en kamp kunne hun forhold sig ligeså roligt som hvis hun bare stod og havde en samtale med en person. At han var vampyr sagde hende ikke meget. Han var da en trussel, og nok stærkere end hende, men for en gangs skyld, holdt hun sig ikke udenfor balladen, når det gjaldt at beskytte en anden, selvom det var en fremmed

//Jaer! XD//

Martin løb han til Frederik så snart han kunne. "Hun er syg siger jeg dig!" sagde Martin, men Frederik afbrød. "Nej.. Du er bare svag!" sagde han og kiggede roligt rundt i rummet. Der var ikke så mange, Han kiggede lige en ekstra gang og så heller ingen Jounalister, godt... Han kiggede hen på hende igen.
"Så Stephanie er her inde?" sagde han med et lidt skummelt smil. "Step! Jeg ved du er her.. Bare kom frem tøs." sagde han. Stephanie tænkte nu hurtigt og tænkte sig frem til at hvis pigen ikke kunne klare hende ville de alligevel finde hende så desperat som Frederik var. Stephanie rejste sig bag gardinet og fjernede det så. "Er du så tilfreds?" spurgte hun tøvende og gik hen mod pigen.

"Faktisk så kender jeg ingen Stephanie" sagde hun sandfærdigt og trak på skuldrene. Hun havde jo ikke fået pigens navn at vide, så hun løj ikke for ham. Hun vendte ansigtet, da hun hørte pigens stemme, og hun betragtede hende da hun kom hen til hende. Hun havde ikke tænkt sig at lade dem gøre hende noget, og det havde flere andre derinde heller ikke, specielt bartenderen, som også fungerede som en slags dørmand, hvis noget skulle ske, hvilket der sjældent gjorde derinde. "Hvad vil I hende så?" spurgte hun med et hævet øjenbryn og betragtede vampyren med et strengt blik, som stadigt var skjult bag håret

"Vi vil da bare more os lidt med hende. Katten efter musen" sagde han med et drilsk grin. Et lille vind pust kom og han stod bag Stephanie stadig med åben mund. Han havde sine kolde hænder på hendes skuldre.
Stephanie stivnede et kort øjeblik da hun mærkede han slikkede hendes kind.

Conteaiz tog hurtigt fat i Stephanie og trak hende til sig, væk fra vampyren. "Du kan lige vove på at røre hende" sagde hun bistert og stirrede ondskabsfuldt på ham. Hendes pandehår var gledet lidt til side, så hendes øjne faktisk kunne ses nu. Bartenderen gjorde klar til at blande sig, hvis det blev nødvendigt, kunne hun se derfra, men hun gav ham et lille blik, der sagde, at han skulle vente, at det ikke var nødvendigt for ham at gøre noget endnu. "Igen, jeg vil gerne bede dig om at gå" sagde hun roligt og pegede ud af døren. "Og det gælder også dig" sagde hun og sendte Martin'fyren et ondt, drabeligt blik