Den mørke skov

inuyasha så på hende. han sukkede og slappede af.

"Af god grund." sagde Ahngel og nikkede endnu engang til Inuyasha med et lettere dystert blik inden han lænte sig op ad træet ved hans ryg. "Jeg ville heller ikke stole på mig, hvis jeg var ham." sagde han ovarraskende let, som om det nærmest ikke betød noget for ham.. Nærmest.. Han lagde kort sine ankler over kors og kiggede på drengen igen. "Så De er Inukas bror, hr....?"

Inuka så op på Ahngel med et hovede på skå "så det vil du ikke, tjaa, måske er det dumt at være afslappet, men som du har sagt, bider du mig ikke" hun var pænt navie og det vidste hun godt, men så vil hun ikke være Inuka vis hun ikke var, hun så stadig lige mod Ahngel

//sorry, nettet forsvandt og så skulle jeg til familie hygge //

ja jeg er inukas bror. mit navn er Inuyasha" sagd ehan

Inuka så på sin bror*er han stadig vagtsom* tænkt hun og så igen op på Ahngel "hmm" sagde hun , hun køret en fod over jorden med en let bevægelse, Hun udstålede som altid uskyldighed og venlighed, men det kunne næsten ikke ses da hendes bror beskyttet hende og Inuka bliv vagtsom igen

inuyasha så på inuka. og så så på drengen. "hvad pokker vil en vampyr, nær et demon pige, du får ikke inukas blod. selvom inuka er halv menneske og halv demon" sagd ehan. "jeg ville ikke være den eneste der ville være vagtsom, for ingen og jeg mener ingen skal nogensinde skade inuka, for det tillader jeg virkelig ikke, og du vil ikke have lyst til at se mig mega rassende, det kan jeg sige dig. jeg vil gøre alt for at beskytte min søster" sagde inuyasha

Det gav et chok igennem Inuka krop da han sagde ingen skal skade inuka , de ord gentog sig mange gang i hendes hovede og os orden vil gør alt , hun var i stort chok, hun vidste godt hendes bror vil beskyttet hende men ligefrem gør alt, hun så mod sin bror og havde langsomt åbnede armene og lagde dem om sin bror og der efter lukke dem om ham "Ni-san tak" sagde hun med hovedet mod hans ryg, hun var så glad for ham og ønskede ikke at være en burdet for sin bror, men endt hun altid med "skal nok være mere vagtsom for nu af"

inuyasha så på hende. han smilede. "bare vær mere forsigtig og vælg dine venner med omhug2 sagd ehan. han rystede på hoved lidt. *vi burde alle passe mere på* tænkte han. han så rundt, da han syntes han hørte noget. men hvad det var kunne han ikke høre, han blev mere vagtsom og så rundt. han håbede ikke at det var den slags, som nød at dræbe demoner

Inuka holdet stadig rundt om sin bror med hænderne flettet samme, hun havde sit hovedet mod hans ryg "Skal jeg nok, men han er ikke min ven, vi har bare mødt hinanden et eller to gange" sagde hun og vidste ikke hvorfor hun sagde det , nok for at berolige hendes bror, hun kiggede op undersøgende på sin bror "Ni-san noget galt" spurgte hun og så underende på ham, han virkede urolige

jeg kan fornemme noget, ved ikke om det er præster eller demoner eller hvad det er" sagd ehan. han kløede sig bag øret. han så på hende, og forsøgte på at virke mere rolig. han ville ikke vise at han var bange, han ville virke lige så stærk som deres far havde været, sidst de så ham. han lyttede nøje efter, men nu kunne han intet høre, der var godt stille

Inuka lyttet og sagde "stille for en storm, typiske" hun kiggede op på sin bror og hun virkede helt rolige, i sådan nogle ting var hun beder til en han var , han begrymte sig meget hvor mere hun var rolige og tog ting som de kom, hun kiggede på nogle træer og sukkede "Ni-san, fald til ro" hun sagde det os i hans hovede og det gør hans krop bliv rolige selvom ham han nok ikke var, hun havde brugt sin kæfter på sin bror, hun vil ikke ha hvem det nu end var så hendes bror på den måde, og hun vidste godt hendes bror heller ikke ønske at se på den måde

han sukkede. "tak Inuka" sagd ehan. *det ville have været pinligt hvis andre så mig urolig* tænkte han. inuyasha så på inuka, han lyttede for at være på den sikre side. intet eller ingen skulle angribe dem, og især ikke inuka. inuyasha var meget på vagt nu, men rolig. han så rundt, og smilede lettet, da der ikke var nogen nær dem. han smilede og rystede sig. så hans hale pjuskede

Inuka gik hans hale i hovedet og flyttet nogle skridt tilbage, hun kløede sin næse og nyst tre gang , hun rystede på hovedet og hun tog sin hale i sine hænder, Inuka kiggede blidt på sin bror "du velkomme" sagde hun og kiggede mod en buks *er der nogle derinden* tænket hun da hendes øjene synes de havde se den bevægede sig, hun lagde hovedet på skå "et dyr "sagde hun og så undersøgnende

han så på hende. "måske2 sagd ehan. han hev hende hen til et træ, han gabte. men så stadig rundt. han ville beskytte hende til en hver pris, ligesom deres far havde beskyttet dem. han så mod himlen og tænkte på deres forældre. han sukkede meget, for det pinte ham især at tænke på deres mor. han rystede på hoved, og så så mod en gren

Inuka stod med ryggen mod stamme og så mod sin brors ryg *Tak ni-san , altid så beskyttende* tænket hun og så mod hans øre, hun rørt ved den blidt da de bevægede sig voldsom fra side til side, hun smilede blidt "tænk ikke trist tænker om den med gode , det hjælper" sage hun meget blidt til sin bror, hun stod der og smilede, mens hendes uskyldig stålede ud af hende

skal jeg huske" sagd ehan. men stivnede. han snuste ind. han kunne lugte en velkendt lugt. "jeg må da lugte forkert, det kan da ikke være ham2 mumlede han og rystede på hoved. *det kan ikke være far jeg kan lugte.. eller kan det* tænkte han og hoppede op i træet for bedre at kunne se. han så rundt og lyttede. han ville altid kunne genkende deres fars vejrtrækning

Inuka stod nu ubeskyttet på jorden , med blikket op mod sin bror "Ah" sagde hun uforståligt og lukkede øjene for bedre kunne høre *ingen lyd, nej hvad var det. nu der helt stille* tænket hun og lagde en hånd på sit hovede og aede sin halene , "mærkeligt " sagde hun og udstålede stadig uskyldighed , hun åbnede øjne

inuyasha hoppede hurtigt ned. han stod nu foran inuka. han så rundt, han var klar til at angribe hvad end der kom nær dem. han lyttede. "Inuka husker du fars lugt?" sagd ehan. han så på hende. han snuste igen. han kunne ikke forstå at han kunne lugte deres far. hans hale pjuskede op, og det skete når han var meget beskyttende

Inuka så hendes bror foran sig, det gav et lille chok i hende men faldt til ro hurtigt, hun rystede på hovedet "alt hans blod udover mig , har ødelægget hans duft, kan huske hans blodsduft" sagde hun og så spørgende på sin bror *det har han spurgte før ik* tænket hun og så mod busken igen *det lyd som et kort hjerteslag, men nu er det væk* hun sukkede lidt opgivende "Tjaa" sagde hun og så hendes bror hale , hendes blik var uskyldigt

jeg syntes jeg kunne lugte far" sagd ehan. han sænkede ørene og halen lidt. han kløede sig i håret og så på hende. han huskede meget tydligt deres far, også før de blev angrebet da de var små. han snuste igen, men denne gang kunne han ikke lugte noget. "sært" mumlede han. han slappede mere af, da der ikke var fare på færde. han så rundt og så så på hende. han smilede nu

Inuka så på sin bror "Mærkeligt, for lidt sine høret jeg et kort hjerteslag derover" hun pegnede mod en busk som Inuka havde kiggede på den sidste lang tid "Men hvorfor skulle far være her enligt" sagde hun og sukkede og aede sin hale blidt, hun var forvirret *deres far kunne ikke være her, eller kunne han* hun gys kort ved tanken, det forstå hun heller ikke , hun kunne ikke rigtigt huske noget mere

det kan jo være at far overlevede dengang" sagde han. *dum tanke* tænkte han og rystede på hoved. han så mod træernes top. han tænkte på da deres mor fortalte dem om deres far

Inutaisho havde holdt øje med dem i lidt tid.
Han stod noget fra dem, gemt mellem nogle buske samt mørket.
Han havde fundet dem.
Måske det snart var på tide at træde frem?

inuyasha snuste igen. han fik færden af ham. "inuka, jeg kan lugte ham, jeg er sikker denne gang" sagd einuyasha. han så rundt. *jeg må være tossed, far kan da ikke have overlevet den kamp med de præster* tænkte han. han fik inukas hale i hoved og hev hende i halen, fordi det irreterede ham

"Behandl din søster ordentligt" brummede han, ikke særlig højt, men højt nok til de kunne høre det.
Dog trådte han ikke frem inu.