Den mørke skov

//OOG: Nu må i lige stramme jer an med kreativiteten ellers bliver dette emne låst, og jeg kan se det har holdt ved med at skrive en linje i noget stykke tid på nogen af de andre sider, jeg roser dog dem som har forsøgt at skrive mere end hvad plejer, men vil i være rare lige at komme med nogle dejlige lange indlæg eller op omkring de tre-fire linjer, hvis det kan være en hjælp så prøv at brug Word, hvor i skriver derinde med en skriftstørrelse på ti og så kom med så mange tillægsord som muligt :}

Inuka lagde hovedet på skrå "OKaay" sagde hun og sukkede "vil bare vide det" sagde hun og smilede til ham "men det okay" hun virkede så blid og venlige, hun så mod himlen "har savnet dig meget far" sagde hun og så mod ham med et blidt smil , men hendes uskyldig strålede stadig igennem hendes øjne , hun virkede meget som sin mor

//skal vi nok :D ///

"Savnet en far der ikke har været der for jer længe?" han så over mod inuyasha.
Så så han på inuka igen og satte sig ved siden af hende.
"Du minder meget om...om Izayoi..." sagde han så, stille og så op mod himlen.
"Men det er ikke dårligt...Det er rart" han smilte lidt

"far jeg er os mere menneske en Dæmon" sagde hun som en vidne kan skulle ha på et tidspunkt "mig og ni-san er modsætninger, som du og mor var" hun smilede blidt "Kan godt være du ikke har været der meget, men når jeg huske dig husker jeg dig som min stor helt , den far som altid beskyttet mig selv mod min bror" sagde hun og grinede , hendes grin var sødt og uskyldigt, hun kiggede på himlen igen og så mod sin far

inuyasha så på dem. han tænkte på deres mor. han savnede hende meget, han var jo blevet så overbeskyttende, fordi han ikke ville miste inuka, som han havde mistet mor. han så på dem. det var jo rigtigt nok. ham og inuka var modsat af hinanden, ligesom deres far og mor. inuyasha så på inuka, men så ned. inuka mindede ham for meget om deres mor. han så på himlen, og huskede på den sang de hørte da de var små, han smilede lidt over den, men smilede forsvandt, da han huskede at det var deres mor der havde sunget den sidst for dem

Han så lidt frem for sig mens han tænkte.
"Tak" sagde han så og så lidt på hende for så også at se op i himlen.
Tænk vis Izayoi ikke var død, hvordan ville det så se ud nu? Hvordan ville det hele have været? Og hvad med ham selv, ville han være sammen med dem eller lade dem til sig selv?
Gid hun kunne komme tilbage.

inuyasha så på et træ, og fjernede nogle buske. han smilede. da han så to navne krasset ind i træet. "hey far.. skar du nogensinde dig og mors navn ind i et træ!" sagd ehan. han fjernede busken, selvom han stødte på et stinkdyr. han sprang tilbage for ikke at blive ramt af dets stank. han satte sig oppe i et træ. og så rundt. han tænkte på om man kunne genoplive mennesker

Han så lidt på sin søn, så rejste han sig og gik hen til træet.
Han lod fingrene løbe over ridserne i træet.
Han var ligeglad med stinkdyret og det var ligeglad med ham.
*Støder hele tiden på minder...* tænkte han, mens han mindes dengang sammen med Izayoi

inuyasha så op i træet og så noget der lignede et sjal. han tog det ned og faldt ned, da han havde snust til det. han sad som stivnet. han rystede og gøs. en tåre gled ned af hans kind. han rystede voldsomt på hoved, for at komme til sig selv, og for at samle sine tanker. men det var svært, meget svært

Inuka så på sin far os så sin bror *hm , smerter* tænket hun og så mod sin bror og smilede kærlig "Ni-san os min helt" sagde hun barnligt , hun tænket sig ikke om, men nyd at de begge var her , hun så mod himlen og begyndte at nynnede , hendes stemmende var meget smuk og varmt

Han så hurtigt hen hvor inuyasha var faldet ned.
Han så sjalet og han så at inuyasha var ked af noget, men han gik ikke over for at se eller spørge.
Han stod med en hånd på træet og lyttede til inukas nynnen

ARG MORS SJAL!" skreg han og faldt bag over. han rystede, og var lig blev i ansigtet. "mors...mors....sja..sjal...." stammede han. han tog det mellem tænderne og ville flå i det. han bandt den ene ende om et træ, og rev så i sjalet med sine tænder, for at flænse det

Det gav et chok i Iunka og hun stoppede med at nynnede, hun så med stor øjene på sin bror
"rolig ni-san" sagde hun mens hun træk vejret hurtigt og prøvede at komme over hendes chok, alt om hendes mor, gør at Inuka hjerte slog hurtigt og dette kom pluslig så hun havde svært ved at få vejret , hun trækt vejrt dybt "Hvad der med den" sagde hun uforstående.

Han skyndte sig hen til inuyasha, greb fat i hans arme og holdt dem fast på ryggen med den ene hånd og holdt rundt om ham med den anden, på den måde havde han sværere ved at flænse og hvad han ellers gjorde.
"ROlig inuyasha" sagde han roligt

VIL FLÆNSE MORS SJAL... VIL FLÆNSE..VIL FLÆNSE!" skreg han. han havde stadig sjalet i munden og rev med sit hoved. da han ikke kunne bruge sine negle. sjalet var ved at flække, via så meget som inuyasha hev så meget i det. inuyasha håbede bare at inutaisho ikke opdagede at det var izayois sjal

Han kunne ikke rigtig forstå hvorfor sjalet ophidsede inuyasha sådan.
Han hev inuyasha væk, så sjalet blev flænset midt over.
en blød vind fik sjalet på træet til at bølge let, det var flot selv om det var flænset, den måde det hang der.

inuyasha spyttede sjal spumpen i hoved på inutaisho,. og hoppede op i træet. *kom nu far snus til det,.. det er mors* tænkte han og fjernede snore fra sine tænder. han lå sig på en gren og ventede på hvordan far ville regere når han fandt ud af at det var izayois sjal inuyasha havde flænset

Inuka så oversket på sin bror *er det ikke , mors* tænket hun og så på dem begge som kæmpede, hun vil ikke blande sig så hun sad der , da hun ikke vil komme i vejen og vil ikke bruge sin kæfter på sin bror

Han greb sjal stumpen inden den nåede jorden og så på det.
Hvorfor havde inuyasha reageret sådan? Han snuste lidt til det....Et eller andet inde i ham sagde klik og han begyndte, ligeosm inuyasha havde gjort, at flænse den sjal stump han stod med i stykker, dog ikke med samme vildskab.

se selv far kan ikke klare at lugte mors sjal" sagd einuyasha. *troede ikke far ville flænse, som jeg gjorde* tænkte han og kløede sig bag det ene øre. han sprang ned og kom til at lande på inuka

Han gik hen og tog det sjal der sad på træet af, men nu flænsede han det ikke, han stod med i hånden og snuste til det.
Han satte sig ned og lænede sig op af træet, lod hoved læne sig op af træet og lukkede øjnene, mens han holdt om sjalet.

inuka tror du.. han tænker på mor?" sagd einuyasha. han så på inutaisho, og kom endnu mere til at savne izayoi. "jeg vil gøre alt for at bringe hende tilbage til livet" mumlede han og knyttede næven. en tåre kom, han fjernede den hurtigt. han ville ikke græde igen, det var pinligt at græde

Han tænkte som altid på hende.
Lige siden hendes død havde han ikke kunnet glemme hende, heller ikke før selvfølgelig, men det forfulgte ham.
Vis han endelig ville glemme hende, altså ikke glemme hende, men tænke på noget andet, var der altid noget der mindede ham om hende.
Han slap aldrig...Aldrig fra at føle den samme smerte igen og igen.Altid.

inuyasha hørte sang og så rundt. *far må ikke lytte, det lyder som mor* tænkte han. han så rundt og troede han var skør, da han ikke kunne se nogen. *bare far ikke lytter, det fil pine ham mere, hvis han høre mors sang...* tænkte han

Hvordan kunne han undgå at høre det?
Men han bevægede sig ikke, sad helt stille og lyttede.
Han troede det var hans hjerne det spillede ham et puds, men lige meget hvad måtte det ikke forsvinde.
Det beroligede ham.