Be silent, be still

Tid: Midt om natten, ved to tiden
Sted: På hotellets tag
Vejr: Skyer kommer og går, det er mørkt, vinden er svag
Omgivelser: Tomt


Det var sent, folket var gået i seng, i hvert fald de fleste af dem, andre, unge for eksempel, var i byen, på diskoteker, natklub, bar, ude og knalde måske. Rovdyrene var også ude, farlige væsener som vampyrer og dæmoner, væsener af mørket, ude for at nyde natten, eller måske finde sig en bid at spise?
Oppe på hotellets tag stod endnu et af disse mørke væsener, en fremmed i byen, en ung kvinde, hvis lange, glatte sorte hår blev trukket let i af vinden. Hun var iført en mørklilla kjole med sorte detaljer, sorte net strømpebukser med flere store forrevne huller i, samt et par store sorte, høje støvler. Hun stod lænet ud over tagets kant, med hænderne på gelænderet der var sat op, så gæsterne ikke skulle falde ned, når de var oppe og se på stjernerne. Stedet var beregnet til at blive brugt, da to stjernekiggerter stod i den anden ende af taget. Det var dog ikke grunden til, at denne kvinde, Douleur, var kommet derop, au contraire, hun var kommet for at kigge ned, ikke op. Hun orkede ikke at gå en tur hele vejen rundt i byen, og havde fundet dette som det højeste sted i lang omkreds, et godt sted at få et overblik over byen.
Douleur kiggede ned på de andre mange bygninger, de små lys fra vinduerne. Hun kiggede med et lille grin på en høj bygning lidt væk, på et vindue deri. Et rødt lys skinnede, og silhuetterne af to personer der havde sex kunne ses. Det var da en god udsigt, måtte hun sige, bortset fra at den mindede hende om, at det efterhånden var flere år siden, hun selv havde været i seng med nogen. Det tog hun dog ikke så tungt, hun kunne vel altid finde et eller andet menneske, hun kunne forføre, eller voldtage hvis det kom så vidt.
Skyerne gled stille forbi på himlen, afslørede den store, næsten fulde måne, hvis svage skær lyste ned på hele byen, fik Douleur's ansigt til nærmest at lyse op, så blegt som det i forvejen var, ikke specielt hjulpet på vej af den sorte makeup, der blot fik hendes hud til at virke lysere end ellers. Hendes ansigt gled lidt på skrå, hendes blik hævedes og endte på månen. Månen, den eneste lysende ting hun brød sig om, udover flammer, men de var så klare, så... Lyse. Hun var mere til mørket, ligesom de fleste andre dødsengle vel var. Hendes blik gled igen ned over byen, hun betragtede den del igen, før hun rettede sig op fra gelænderet og gik hen til den næste side af taget, så hun kunne se på en anden del af byen, denne med et mere underklasse udseende over sig. Hun kunne se et sted nede på jorden, ikke så langt derfra, hvor en lille gruppe folk stod udenfor, tydeligvis fulde. Det var sikkert en klub, tidspilde, mente hun..