Hvad sker der lige? - Zane

Han rejste sig op og lagde hænderne på hendes skuldre.
"SOm sagt ved jeg endnu ikke hvad du bliver... men dit andet spørgsmål kan jeg sagtens svare på." sagde han og så hende i øjnene.
"Det skal være dig fordi hun har dræbt dig. Du ønsker at hævne dig, og hævntørst kan blive en kilde til stor magt." sagde han.

Angelie skælvede svagt da han lagde hænderne på hendes skuldre. Hvorfor skulle folk også røre ved hende. Hun brød sig virkelig ikke om dem, men hun fandt sig dog i det.
"Aha" mumlede hun langsomt, mens hun gengældte hans blik, for at høre. Lytte, som en anden hund. "Hvem siger jeg ønsker hævn?" Angelie havde ikke nævnt det på noget tidspunkt, selvom han havde ret. Hun ønskede brændende at hævne sig på Faith.
Inden han nåede at svare nikkede hun let. "Okay.. jeg vil gerne"

Han slap hende og smilede.
"Glimrende.. men forbered dig på at træningen bliver hård. Hvis du skal klare Faith, så skal du være stærk." sagde han.
Han vendte sig om, og gik hen mod gaden igen.
"Kontakt mig på Abbadon når du ved hvad du selv vil være." sagde han mens han gik.

Angelie fnøs let. Som om.. Træning ville aldrig kunne blive for hårdt.
Hun bemærkede at han begyndte at gå. "Hey" ubrød hun højt, og løb hastigt efter ham, inden hun stillede sig foran ham, og blokerede vejen.
"Jeg aner for det første ikke hvad fanden Abbadon er" sagde hun så hurtigt, inden hun skulede let. Han kunne altså godt give hende visse oplysninger, når hun sådan havde sagt ja til hans tilbud. "Og hvad jeg bliver er ligemeget.. Det der giver mig størst chance for at dræbe Faith er hvad jeg forlanger at blive"

"Abbadon er min fæstning. Den står midt i byen... og jeg tror du vil passe godt som en elver... så kan du også ligne dig selv i stedet for at få en anden krop." sagde han.
Hans plan var lykkedes... måske ville det her vise sig at være et godt træk. Denne smukke, unge pige var lige hvad han manglede.

Hun prøvede at huske om hun nogensinde havde passeret den dersens fæstning som Zane snakkede om, men hun kunne i hvert fald ikke huske det hvis hun havde. "Jeg aner stadig ikke hvad eller hvor det er" mumlede hun så, inden hun for første gang smilede let, siden han var kommet. Hendes hævn var tæt på. Så tæt at Angelie rent faktisk kunne smage den.
Igen nikkede hun lidt. "Jeg har virkelig ikke lyst til at miste min krop.. Den har været nyttig"

Han lo.
"Det ville også være en skam når den er så flot." sagde han.
"I så fald vil du blive en Elver. Ikke Sortelver.. bare almindelig elver."
Han følte sig helt opstemt nu.
De nærmede sig Abbadon, som tårnede sig op foran dem som en sort mastodont.

Hun nikkede ivrigt. "Det ville det nemlig" svarede hun enigt, mens hun trak let på skuldrene over hans andet svar. "Jaja.. Det er trods alt dig der bestemmer, og mig der er ligeglad, bare jeg får min hævn". Mere havde hun ikke at sige til den ting.
Hun hævede blikket mens de gik, og så nu det sorte fort.. Eller fæstningen som hævede sig op over de andre huse midt i byen. Angelie kunne ikke lade være med at fløjte lettere imponeret ved synet.

Han lo.
"Imponerende, ike sandt?" sagde han. Den massive port åbnede, og han gik ind i forhallen.
"Du kan bo her indtil jeg har fundet de ting jeg skal bruge..." sagde han.
"Der er værelser ovenpå. Egentlig ment for tjenestefolkene og vagterne, men du tager bare et." sagde han med et smil.

Angelie nikkede forsigtigt, mens hun gik lige i hælene på Zane, og lod blikket opfange alt der var værd at se på. For hendes vedkommende det hele. Hun havde aldrig set noget større end en etværelses lejlighed, som lå i en skummel gyde.
"Ligemeget hvilket værelse?" spurgte hun så, og sendte trappen et let udfordrende blik, for at beregne hvor hurtigt hun ville kunne bestige den.

Han nikkede.
"Ja. Lige meget hvilket værelse... men mit er det store for enden, og med mindre du vil dele seng med mig, så må du finde et andet." sagde han og lo.
Så gik han videre.

Angelie rynkede let på næsen over hans joke, mens hun overvejede hvor langt hun kunne trække den ud, uden at han ville hidse sig op eller sådan noget.
"Jeg kunne jo også bare smide dig ud af sengen og stjæle den" svarede hun med en let drillende tone, inden hun vendte blikket mod ham, for at opfange hans reaktion.

Han blev ikke vred. Faktisk så smilede han bare.
"Jeg kan godt lide folk som er kvikke til at svare..." sagde han og gik ind i den store tronsal.
Han fortsatte op mod tronen.
Tronsalen var ret mørk, og fuld af massive, mørke stensøjler hvorfra der hang lilla bannere med sorte drager på. Et langt, rødt tæppe gik igennem salen, hele vejen op til den smukt udskårede trætrone.

Angelie smilede skævt, og mere overbevisende, da der ikke kom nogen negativ reaktion. "Jamen så kommer du jo til at elske mig" svarede hun muntert, inden hun let slog ud med armene, mens hun bare fulgte efter, som en lille hund, der gik i hælene på sin ejer.
Igen lod hun blikket glide rundt, og opdagede dragerne, som hang ned langs væggen. Hendes første idé var at det måtte være en form for våbenmærke eller sådan noget.
Istedet lod hun blikket glide over mod den trone, som de havde retning mod, inden hun langsomt sænkede farten.
Da de var omkring en meter fra den, stoppede Angelie brat op, inden hun tilfreds satte sig til rette på gulvet, midt på det røde tæppe.

Zane trådte op på den lille stenforhøjning som tronen sad på. Så vendte han sig elegant om og satte sig i tronen.
Han så på Angelie.
"Elske er måske så meget sagt... jeg har elsket før, og det gjorde mig svag. Men.. jeg må komplimentere din skønhed." sagde han med et koldt smil.

Angelie himlede let med øjnene, over hans bemærkning omkring at elske.
"Well.. Jeg kender ikke til det, så lad være med at spørge mig om sådan noget" svarede hun bidsk tilbage inden hun trak let på skuldrene. "Jeg har aldrig elsket nogen, og kommer nok heller ikke til det".
En let hovedrysten understregede hendes svar, inden Angelie igen vendte blikket mod ham. "Jaja.. Bare komplimenter den.. Hvis du mener det"

Han lo lidt.
"Jeg mener det skam... du er en pæn pige." sagde han med et sadistisk smil.
"Og jeg spurgte dig ikke til råds om at elske.. jeg fortalte dig blot om min egen erfaring." sagde han.
HAn rystede let på hovedet, og så sig dovent omkring i salen.
Han kedede sig lidt.

"Det ved jeg da godt" svarede hun drillende tilbage, inden hun bemærkede det sadistiske smil. Langsomt begyndte hun at kravle hen til ham, så det endte med hun sad for hans fødder på knæ og kiggede op på ham.
"Jeg snakkede ikke om råd, men om mine erfaringer" svarede hun bidsk tilbage, da det ikke skulle være opfattet på den måde.
Hun hævede let det ene bryn i vejret, og sendte ham et let spørgende blik.

Han så på hende.
"Hvad er der? Du ser ud som om der er noget du gerne vil vide... spørg løs, min engel." sagde han.
*Sjovt at hun allerede tilsyneladende stoler på mig... Men det er jo kun godt.* tænkte han.
Han betragtede pigen.

Engel.. Ordet lød alt for sødt i hendes øre, og fremkaldte igen den rynken på næsen, som viste at hun ikke brød sig om visse ting.
Istedet vippede hun lidt med hovedet.. Fra den ene side, til den anden, inden hun med et suk, lod det dunke imod hans knæ.
"Jeg keder miiig.. Hvad kan man lave af sjove ting i sådan et hus her?" spurgte hun hurtigt, inden hun sukkede igen, og lukkede øjnene. "Er der ikke nogen man kan hjemsøge, skræmme.. Bare.. noget"

Han lo.
"Så det var bare det? Jamen du har frit slav. Gør hvad end der passer dig. Hvis du mangler noget, så sig endelig til, og jeg vil skaffe det." sagde han.
*Hvor er jeg dog bare alt for venlig... men jeg må vinde hendes fulde tillid!* tænkte han med et smil.

"At gøre hvad der passer mig er det jeg altid bruger tiden på" mumlede hun, inden Angelie rejste sig fra jorden, mens hun let lod et halvt opgivende, og halvt skuffet blik hvile på Zane i nogle få sekunder.
"Det er ikke sjovt.. Det er sjovere når man bliver tvunget til ting man ikke vil, men man gøre det alligevel". Angelie smilede let ved tanken, inden hun begyndte at gå væk fra ham, for at finde noget at give sig til.

En tanke slog ned i ham, og han smilede.
"Det er i orden..." sagde han for at stoppe hende.
Hvis hun ville have ham til at få hende til at gøre noget hun ikke ville, så skulle han såmen nok gøre det.
"Vend dig om og tag tøjet af." sagde han, mest for at teste om hun talte sandt.

Angelie stoppede op ved lyden af hans okay, inden hun lyttede opmærksomt. Lidt efter kom hans krav, hvilket ikke kom særlig meget bag på hende, selvom hun dog ikke havde lyst til det af fri vilje.
Hun trak let på skuldrene, mens hun begyndte at knappe skjorten op, smed den fra sig på gulvet, hvorefter hun elegant trak ud af sine bukser, som hun kastede i samme retning.
Hun trak langsomt og dybt vejret, i en rolig bevægelse inden hun vendte sig om imod ham.

Han havde kun halvt forventet at hun ville gøre det, så han hævede et øjenbryn da hun faktisk gjorde det.
"Du er en meget villig pige hva? Eller også synes du det er sjovt..." sagde han og betragtede hendes krop.
"Jeg havde ret... du er meget smuk." sagde han med et koldt smil.