Hvad sker der lige? - Zane

Angelie hævede let det ene øjenbryn da han kaldte hende villig. "Det skal du ikke regne med.. Men holde ord, det gør jeg ligemeget hvad" svarede hun roligt tilbage. Men hun var ikke rolig, nok nærmere fornærmet.. Han kunne ligeså godt have kaldt hende billig, eller luder.
"Sjovt.. Ja.. For du havde ikke regnet med det"
Hun smilede ligeså koldt tilbage, som det han sendte hende, mens hun undlod at kommentere hans sidste sætning.

Han nikkede, mens han fortsat så på hende.
"Nej, jeg havde ikke regnet med det. Men tag du bare tøjet på igen..." sagde han og kiggede dovent væk.
*Sike en speciel personlighed... jeg kan lide det.* tænkte han og smilede.

Hun nikkede let, inden hun trak tøjet på igen, uden at føle skam eller noget som helst andet end triumf. "Jaja.. Men lad nu være med at føle dig for sikker" svarede hun så, imens hun lukkede den sidste knap i sin skjorte, og vendte blikket mod ham igen.
"Løber du om hjørner med mig kan det godt ende galt.. Jeg finder mig skam ikke i hvad som helst"

Han sendte hende et koldt smil.
"Tro mig... jeg kan sagtens skade dig. Tru mig ikke, Skarptunge." sagde han og så hende i øjnene.
Han rystede på hovedet g lo.
"Du må finde dig et værelse, Angelie..." sagde han.

Hun fnøs let. "Ja som om.. Og hvad kunne du få ud af at skade mig.. Der må jo være en grund til at du skal bruge hjælp ikke" svarede hun lettere køligt tilbage inden hun vendte rundt på hælen, for at når hen til trappen.
For foden af den stoppede hun op, og tændte sit stopur på en knap, hvorefter hun satte så hurtigt op af trappen, som det var muligt for hendes ben.
For enden, trykkede hun igen på knappen, inden hun kiggede på tallet. "14 sekunder" mumlede hun tilfreds, hvilket var rigtig godt klaret for en trappe af den størrelse.
Hun gik hen til en tilfældig dør, inden hun åbnede den, og tog et kig ind i rummet.

Han lagde mærke til at hun startede sit stopur.
*En død sportstøs... sjovt.* tænkte han og lo.

Inde i værelset sad der en vagt i en stol. Han sov.
Vagten var stor, og han var klædt i helt sort tøj med en broderet, lilla drage på den ene skulder. Han havde en kniv ved siden.

Angelie vendte blikket mod den sovende vagt. "Sikke et godt personale du holder dig" råbte hun ned af trappen, og var sikker på at Zane ville kunne høre det. "Jeg ville kunne rippe stedet på ingen tid med den dovenhed". Den sidste sætning var dog mest henvendt til hende selv, mens Angelie ufortrødent gik ind i værelset, med retning mod sengen.
Tilfreds kastede hun sig ned på ryggen i den, og mærkede den bløde madras mod huden. "Ikke dårligt" Vagten vågnede med et sæt, og vendte forvirret blikket mod Angelie, inden han, ildrød i hovedet kom på benene, og gik over mod hende.

Zane lo bare ad hendes ord. Hun var stødt ind i vagtmesteren... pyt. Han skulle alligevel snart... erstattes. Dette kunne godt gå hen og blive interessant!
Han lyttede nysgerrigt efter, og hans følsomme ører opfangede lyden af at hun smed sig i vagtmesterens seng.
"Uha.. hvordan mon du vil klare den, lille Angelie?" mumlede han for sig selv. Han havde dog ikke den ringeste tvivl om at hun kunne besejre den dovne vagtmester...

Angelie hævede let det ene øjenbryn, da det dovne brød af en vagt nærmede sig, med kniven i hånden. Et lettere muntert smil gled over hendes læber, da han så ud til at ville kæmpe imod hende.
Nogle få brummende ord nåede hendes øre, men hun tog ikke notits af det. Zane havde sagt ethvert værelse, og det var det her værelse hun ville have.
Hun rejste sig let op fra sengen, mens hun lod vagten komme helt tæt på. "Jaja.. Brum du bare" svarede hun drillende, og øjnede chancen for at have det lidt sjovt.
Uden problemer snurrede Angelie rundt på hælen, og satte en spark lige midt i brystkassen på manden, som vaklede let under stødet.
"Synd for dig" smilede hun drillende, da han havde ganvundet balancen, og bavægede kniven i en halvcirkel mod hendes strube.
Angelie rykkede sig bare en centimeter, greb fat om mandens arm, og tvang kniven ud af hans hånd. "Håb på det bedste". Med det ord, lavede Angelie den samme bevægelse, som vagten havde lavet, hvorefter hans hals, blev skåret igennem, og blodet begyndte at flyde ud.

Han hørte kampen og kunne levende forestille sig hvad der var sket. Så hørte han den dejlige lyd af metal, der skærer igennem hud, og derefter lyden af blod der sprøjtede.
Han smilede redt og ondt.
"Det var da en fantastisk ond pige..." mumlede han frydefuldt.
"Det værelse tilhører nu dig, Angelie! Jeg får nogle tjenere til at fjerne affaldet!" råbte han så hun kunne høre det.
Med affald, mente han selvfølgelig vagtmesteren.

Angelie himlede let med øjnene, ved lyden af den tunge krop, som faldt mod jorden. Hvad havde manden dog regnet med? Han burde have lært, at man ikke skulle lægge sig ud med piger, og slet ikke en pige som hende.
"Jaja.. Mit værelse" svarede hun bare, inden hun kastede kniven fra sig, så den lavede cirkelbevægelser, og endte med at ramme en billede, af en nøgen kvinde, som vagten garanteret havde hængt op. Knivspidsen placerede sig lige mellem øjnene på billedet, hvorefter Angelie trådte ud af værelset.
"Jeg vil helst ikke sove derinde, før der er ryddet op.. Affald stinker, og jeg kan godt lide når der dufter sødt, uden at møddingen kan ses"
Angelie trådte igen ned af den lange trappe, og ind i tronsalen. "Hvorfor har du dog også dovne vagter.. De kan ikke bruges til andet end sjov" Hun stoppede op i døren, og lænede sig mod karmen, mens hun kiggede på ham, med armene lagt over kors.

Han rejste sig op og lo højt.
"Jamen selvfølgelig! Tjener!" sagde han, og en mand i et sort jakkesæt dukkede op. Han løb hurtigt op ad trappen.
Zane smilede til Angelie.
"Han skulle alligevel slås ihjel... han var uduelig. Men det var da fint at du havde det sjovt med ham. Haha!" sagde han.

Angelie lod sig ikke bemærke af tjeneren, som nærmest kom susende forbi hende, for at rydde op efter hendes rod. Istedet stirrede hun fortsat på Zane, som tydeligt så ud til at more sig.
"Så er det jo godt jeg kan rydde op i dine tjenere" mumlede hun let, og skød kort underlæben frem.
"Er der flere jeg skal tage, nu hvor jeg er igang med at udføre det forspildte arbejde". Den sætning blev sagt med en ironi, der fyldte hele rummet, hvorefter Angelie bukkede så dybt, som det var muligt, med strakte ben, og panden næsten helt nede ved gulvet. Hun var en del smidig, efter hendes liv som animagus.

Han begyndte så småt at overveje om han havde haft helt utrolig meget held da han fandt hende på legepladsen.
"Du er sandelig et fund Angelie... dig kan jeg lide." sagde han og lo.
Han smilede koldt til hende.
*Ond, smuk og så har hun humor...* tænkte han.

Angelie rettede sig op igen, inden hun kiggede på hende. "Det betragter jeg som et nej" svarede hun istedet, inden hun begyndte at gå frem imod ham, med blikket rettet ufravendt mod hans øjne.
"Ja.. Man kan vel godt kalde mig et fund.. Tænk på hvem du ellers kunne være stødt ind i" svarede hun istedet, og smilede lidt, inden hun begyndte at gå rundt omkring ham. Jo hendes død havde gjort hende skuffet, vred og irriteret på alle andre, der bare irriterede hende en smule.
Hun nåede anden runde, inden hun løftede en hånd, og lod hendes negle glide ned langs hans ryg, hvorefter der kom nogle dybe røde streger, dog uden at de blødte. "Det kunne jo have været en lille og uskyldig pige, som aldrig havde set så meget som et slag"

Han lagde sin hånd på hendes side og så hende ondt i øjnene. Han nød hendes negle mod hans ryg, og kælede derfor lidt for hendes side.
"Ja.. jeg er nu ret så godt tilfreds med dig, din lille sadistiske djævel." sagde han med et omdt smil.
"En uskyldig lille pige ville jeg nok bare have sprættet op." sagde han så og smilede endnu ondere.

Angelie mærkede hans hånd, der berørte hendes side, inden hun bed sig let i underlæben, og lod neglene køre det sidste stykke ned af hans ryg, hvorefter hun trak hånden til sig, så neglene gled henover hans side, og derefter slap grebet.
"Jeg takker for de fine ord" svarede hun så lavmælt, inden hun let hævede det ene øjenbryn, hvorefter en dæmpet latter gav genlyd, da han snakkede om at sprætte søde, og uskyldige piger op.

Han satte en finger på hendes mave, lige under brystet, og kørte den langsomt ned over hendes mave.
"Sådan der." sagde han med fryd i blikket.
Han tænkte på stakkels Lilly, der var hans seneste offer, og smilede ved tanken om hvad han havde gjort ved hende.

Angelie mærkede den finger, som kørte nedover hendes mave, som når en kniv blev ført igennem, for at slagte et andet menneske, langsomt og smertefuldt. Hun smilede koldt ved tanken, inden hun nikkede enigt.
Der var jo mange måder at torturere væsner og mennesker på. Angelie satte igen sin pegefinger, på toppen af hans højre bryst, hvorefter hun kørte den diagonalt nedover hans brystkasse, og derefter siden af hans mave, så man undgik de værste organer. "Sådan der" gentog hun hviskende, mens hun betragtede den nye, røde streg, som hun havde skabt.

Han nikkede. "Det er også et godt sted.." sagde han så.
Han så hende ondt i øjnene, og han kunne lide det han så i hende: Ondskab, sadisme, skønhed... som den smukke, men giftige blomst, Natskygge.
"Du er bestemt noget for dig selv" hviskede han forførende.

Hun nikkede enigt, inden hun blinkede let med det ene øje, hvorefter hun lod blikket glide op mod hans øjne igen. Der hvilede en vis aura over ham, som gjorde ham langt mere tiltrækkende, end hvad hun havde været udsat for før.
Det måtte være hans måde at slå ihjel. Tørsten efter andres blod, der gjorde det.
Hun hørte hans ord, og smilede let, inden hun rettede sig op, så hendes læber var lige ud for hans øre. "Jeg er ikke den eneste" hviskede hun ligeså forførende tilbage, inden hun bed ham langsomt i øreflippen, så en enkelt dråbe blod kom frem, og landede på hendes underlæbe.

Han mærkede biddet, og smilede koldt.
Så kørte han en hånd op ad hendes side.
Han bøjede hovedet lidt og lagde læberne mod hendes blottede hals.
Så bed han hende, men ikke alt for hårdt.. bare lige nok til at han kunne smage hendes blod.

Hun sukkede let, inden hun lod sin tungespids glide henover sine læber, for at fjerne blodet, som var landet på dem.
Hun mærkede hans fast greb om hendes nakke, og hans læber mod hendes hals. Et lavmælt støn af begejstring kunne høres, da han bed hende, hvorefter et triumferende og køligt smil kom på hendes læber, og hun lagde hovedet til siden, så han bedre kunne komme til.
Imens lod hun begge sine hænder glide fra hans skuldre, og hele vejen ned til buksekanten, mens den kradsende lyd fulgte hendes bevægelse, og fortalte at hun trykkede lidt til.

Han nød den milde smerte, og bed lidt hårdere.
Han smagte det metalliske, søde blod og frydede sig.
Sikke et held at han var gået en tur og dermed var støt ind i denne pige.
Den fornemmelse han havde haft om hende havde bestemt været begrundet... hun var faktisk meget som han selv.

Angelie smilede frydefuldt, da hun mærkede at han bed en anelse hårdere end før.
Forsigtig fjernede hun sig ansigt væk fra hans, så hun kunne betragte ham. "Hvad ville du gøre, hvis jeg sagde at jeg ikke havde lyst til mere?" spurgte hun halvt hviskende, inden hun let lagde hovedet på skrå, mens hun smilede lettere sarkastisk.
Angelie var begyndt på en mindre leg inden i hendes eget hoved, og han skulle være en del af den.