Hjemsøger - Kyouga

Omgivelser: Ingen
Sted: Maison de fous
Vejr: Øsregner
Tid: Kl 18

Angelie gik langs de hvide vægge, som efterhånden var groet til af mug og andre former for svamp, efter galeanstalten havde stået uden rengøring i flere år. Hun nød at være lige på dette sted, fordi man altid kunne få fred for andre. Om nogle få timer ville hun også blive gennemsigtig, og hun vil kunne starte sin første hjemsøgen, efter hun var blevet spøgelse.
"Gad vide hvordan det er" mumlede hun lavt for sig selv, inden hun blidt lod en hånd løbe igennem det rødbrune hår, hvorefter et suk fulgte.
Den lyseblå kjole, som Angelie var iført, faktisk den selv samme som hun døde i, havde stadig blodutrædninger de steder, hvor hun var blevet skudt en aften i teatret. Enhver som så hende, ville i hvert fald tænke sig om to gange, inden de ville begynde at snakke til hende, eller bare være i nærheden af hende.

Kyouga gik lidt rundt, lidt uvidende om hvor han var, men alt i alt var han ligeglad. Hans sult var blevet stille, selv om regnen piskede ned over ham ; frøs han ikke. Han dampede næsten i den kolde luft, han nynnede svagt og kort men betragtede så let den friske duft. selv om hans evner nu var ild så nød han når regnen piskede om hovedt på ham. han lavede en kort flamme med sin finger og smilede kækt, han lod den flyde ud i regnen og så undersøgende rundt.

Angelie sukkede let, mens hun nærmede sig den store dobbeltdør, som førte ud til udendørsområderne. Forsigtigt åbnede hun den ene af dem, og spejdede let ud i regnen. Hun elskede regn, fordi den var fredsyldt og umulig at stoppe. Med et enkelt skridt, trådte hun udenfor, og lukkede øjnene, mens hun lod vandet gøre hende våd fra top til tå.
Et dybt og højt suk gav genlyd, da det kom over Angelie læber, hvorefter hun lukkede øjnene, spredte armene ud til hver sin side, og begyndte at snurre rundt.

Kyouga opfangede en lyd af en åbende dør, han spidsede ørene og ser efter lyden, han så lidt efter en bygning. en nyskerighed skreg inden i ham og han smilede skævt, smilet gled hurtigt væk igen da han opfangede den fugtige og klamme lugt. han rynkede let brynene og begyndte og går undersøgende rundt om bygningen med langsomme skridt. hver detalje skulle med. han mærkede let tøjet klistre til sin krop

Angelie stoppede brat sin snurren, da en lyd brød igennem regnen. Det var som om nogen var på vej over mod hende. Hendes blik hvilede mod hjørnet af bygningen, hvor lyden kom fra, inden en svag snerren gled igennem hendes hals.
Hvem mon der var så modig, at komme ind på en sindsygeanstalt`? Forsigtigt tog Angelie det første skridt hen mod hjørnet, og derefter fire til, så hun kun var tre meter fra det.
"Hvem der?" spurgte hun roligt, selvom hendes stemme afslørede hende. Stemmen dirrede let af nervøsitet, og anspændelse over at hendes tankegang var blevet delt, så en anden også havde valgt at komme på besøg.

Kyouga gik videre igennem regnen med rolige skridt som gav små sjaske lyde fra sig. Han fornemmede noget komme imod ham, men lod sig bestemt ikk påvirke af det. Han løftede det ene øjnbryn med en spørgende mine da en dirrene stemme brød regnens trommen. Han fnøs grinende og drejer om hjørnet på bygningen og så køligt på pigen. Et lettere kækt smil forplantede sig på hans læber og bredte sig. Han betragtede vedkommende en anelse før han begyndte og tale "Godaften.."sagde han. Helt simpelt. Hans stemme er selvsikker og varm. Modsat til hvad han har gjort med andre han mødte, forsøgte han ikk og læse deres følelser eller tanker. Han var som altid ikk klar over hvor han var, eller hvorfor han var hvor han nu end var henne, han var ny på kanterne og måtte jo undersøge hvor han var. Ellers ville man aldrig finde ud af noget-vel?. Kyouga knibede let øjnene sammen da små regndråber gled fra en lok hår og ned imod hans øje, han svirpede det roligt væk med en finger.

Angelie stoppede op lige før hjørnet, og fornemmede at den anden person var på vej, lige omkring det. Hun havde ikke taget fejl. Få minutter senere trådte en skikkelse forbi hjrønet, og sendte hende et køligt blik. Nu hvor hun kunne se hvem der havde været udover hende, forsvandt nervøsiteten.. Han var jo kun en vampyr.
"Godaften" svarede hun ligeså roligt tilbage, og lod langsomt armene glide over kors, mens hun betragtede ham, altimens faldt hendes hoved en anelse på skrå, som hun stod der. Han blik var mærkeligt.. Som om det tryllebandt hendes eget blik til hans. Undrende kneb hun øjnene en anelse sammen, og efter nogle forsøg fik hun langt om længe løsrevet det. *Visse folk har de mærkeligste evner* tænkte hun langsomt, og sørgede omhyggeligt for at kigge i alle andre retninger end hans øjne.
Hun nærstuderede vampyren, og lod et elevatorblik glide ned over ham. Han så ud til at være på hendes egen alder, men den slags bedragede altid i Di Morga. De fleste væsner var ofte langt ældre end hvad det så ud til.

Kyouga holdte sit smil og bøjede i et par sekunder hovedt bagover for at nyde regnen. Han løftede hovedt tilbage og lavede et knæk i nakken, idet han trådte et næsten ubetydeligt lille skridt tættere på hende. Han kunne mærke hendes blik være plantet på ham i noget tid inden det igen blev løsrevet, han lagde selv hovedt lidt på skrå og åbnede øjnene helt igen. "Kan du så fortælle mig.."han holdte en lille pause inden hans lettere hæse stemme igen var igen "Hvor jeg befinder mig?" Han højre øjnbryn løftede sig glidende op i panden imens han talte. Det med at holde pauser i sin tale var begyndt og blive en vane for ham, og han vidste det godt-Men gad ikk gøre noget ved det. Han gengældte hendes 'elevator'blik og indåndede hendes duft, efterfulgt af at hans ene mundvige trak længere og længere op i et halvskævt men smørret smil. Kyouga lagde godt mærke til at hun forsøgte og vige hendes blik fra hans eget, han fnøs lettere triumferende og lod hænderne glide ned i lommerne.

//Forresten sorry hvis jeg tiltider laver små fejl med nutid og datid :b jeg skriver ret hurtigt så lægger ikk rigtig mærke til det ^-^

Hun bemærkede med lethed hans blik, som gled over hende, imens han talte, og langsomt, men stadig forsigtigt lod Angelie læberne glide fra hinanden, for at gøre klar til at tale. Hun nægtede at rykke sig, da han tog et skridt frem imod hende. Hendes stolthed sørgede for at ingen ville kunne få hende til at flytte sig under pres, hvilket nogle gange virkede som en dum idé, men hun befandt sig stadig på jorden, så mon ikke det nok skulle gå.
"Ja det kan jeg" svarede hun kort, og trak let på skuldrene, mens hun mærkede hvordan regnen blev ved med at plaske hende tøj til, så det blev helt klæbrigt og klistrede til kroppen. Heldigt at hun ikke havde tendens til at blive syg, hvilket jo så heller ikke kunne lade sig gøre for hende. "Du er i den østlige del af Di Morga.. Dette er Maison de Fous.. Den gamle galeanstalt" svarede hun køligt, uden at vise nogen form for talelyst. Igennem sin tid havde hun opnået et indre raseri til alle, som gik under racen vampyrer, eftersom hun ikke havde haft en eneste god oplevelse med slagsen. "Hvad gør du her?" spurgte hun lidt efter, og lod nu sit blik møde hans igen, efter hun havde hørt hans triumferende fnys. Han skulle ikke tro, at han havde fået skovlen under hende..

//Det er bare helt iorden..xD Den slags sker jo..xD//

kyouga kunne med lethed mærke at hun ikk var den mest snaksaglige...ihvertfald ikk over for ham, Lidt for at drille,lidt for at afprøve trådte han tættere på hende. Han var nu 1 meter fra hende, han lod kort blikket måle afstanden imellem dem. "Tak for hjælpen miss....?" Han lagde en spørgende mine i 'miss...' Han kendte jo trods alt ikke hendes navn, hvilket jo ikk var besynderligt eftersom de lige havde hilst på hinaden. Den anden sætning røg ind af det ene øre og ud af det andet, men han hørte det godt....det var med vilje han ignoerede det. Han var rolig og vidste ikk en eneste form for underlegenhed, godt nok var han ikk en kontrol-freak. Men folk skulle vide at han ikk gav op så let, når det kom til stykket. Han vendte hovedt en anelse væk fra henden men holdte sit kølige blik på hende, han løftede hagen en smule for se en anelse mere ædel ud. han lad sit blik betragte hendes hals og brummede svagt. han sænkede hovedt tilbage på plads og betragtede nøje hendes ansigtsudtryk for at læse det.

Angelie bemærkede hurtigt at han undgik hendes eget spørgsmål. Hvad var det med mænd og besvare spørgsmål? Hun syntes altid at skulle tvinge svarene ud af dem efterhånden. Lettere opgivende himlede hun med øjnene, da han trådte et skridt tættere på. Igen veg hun ikke fra sin remæssige plads, men hun ønskede at han skulle bevæge sig væk fra hende. Hun var langt fra i humør til julelege på denne tid. Det var aften, og hun havde ønsket at nyde sine sidste timer i den faste form alene, men nej.. Sådan skulle det åbenbart ikke være.
"Det var så lidt" svarede hun uden at nævne sit eget navn. I hendes hoved var det uhøfligt at spørge efter en andens navn, uden at man i det mindste havde nævnt sit eget først. Det gjorde det dog heller ikke bedre, at han ikke ønskede at svare hende.
Hendes blik var som frosset fast til hans, og hun bemærkede at han flyttede det ned mod hendes hals *Du skal bare lige prøve på det* tænkte hun bidsk, og lod sin ene skulder falde ind mod stenvæggen, så hun stod lænet op af den. Det var gået hurtigt, og hans blik var tilbage ved hendes igen, men hun havde skam set bevægelsen. Hvis han havde tænkt sig at bide ud efter hendes hals, ville der vente to ubehagelige overraskelser til ham. Den ene kunne hun ikke stille noget op med, men den anden kunne hun med lethed styre, og hun ville ikke have problemer med at sende sin vrede mod denne vampyr.

WTF oo?! Jeg har svaret på det >_< Jeg skrev men den har åbenbart ikk taget svaret til sig.. Når men så svare jeg lige igen <___< ))

Kyouga var rolig under hver bevægelse hun lavede. Han løftede det ene øjnbryn da hun ikk sagde sit navn. han flettede sine fingre ind i hinanden og strak dem lidt imod hende så hver finger udstøder en lille knæk lyd. Han betragtede endnu en gang. De rødbrune halvbølgede hår som hang frit og indrammede hendes kønne ansig, de halv store store øjne, var ikk noget som indfaldt kyouga som grimt...Nej, tværtimod hun var en ganske smuk pige. Men han lod det ikk komme frem i hans blik, Han gemte det...Langt langt inde. Hendes tanke kom som et lyn imod Kyouga og han gav endnu et fnys fra sig "Bare rolig, jeg bider ikk" sagde han med en lettere hæs stemme og smilede overlegent. han hævede hovedt en anelse. Nej. Kyouga talte sandt, han ville ikk bide hende, ihvertfald ikk medmindre han var nød til det. "Kyouga" præstenterede han så lidt efter, hvis han sagde sit navn ville hun vel også. Det var ihvertfald hvad Kyouga mente.

//O__o Det oplever jeg også nogle gange -.-//

Angelie lod let tungespidsen glide ud igennem sine læber, hvor den fugtede både hendes overlæbe og underlæbe. Imens så hun hvordan hans fingre nærmede sig, og den genkendelige lys af knæk nåede hendes øre. Hun havde aldrig forstået ideen i at folk skulle gå og knække deres knogler konstant. Hvad skulle det dog gavne? Hun rystede kort på hovedet, for at flytte fokus tilbage på denne.. dreng, ville hun faktisk kalde ham.
Hans stemme gav genlyd i hendes hoved, da han snakkede om at bide. Undrende hævede hun det ene øjenbryn i vejret. Sjovt han nævner det lige efter hun havde tænkt på det. Havde hun at gøre med endnu en tankelæser her? eller var det bare sådan en typisk vampyrjoke?
En svag dirren af hendes næse afslørede hendes irritation over ikke at kende svaret, men hun valgte dog at holde det inden i sig, dog uden at tænke på det, bare for at være sikker. Istedet sørgede hun omhyggeligt for at hendes tanker var fokuseret på smagen af forskellige former for mad.
Igen hørte hun hans stemme, men denne gang var det et navn. Højst sandsynligt hans navn. Skulle hun så fortælle sit eget? Af ren høflighed valgte hun dog at gøre det. "Angelie" svarede hun halvt hviskende, inden hun kort nikkede for at hilse på ham, eftersom hun aldrig gav hånd med fremmede.

Kyouga smilede bredt, men hans øjne var lumske, mens han aflæste hendes ansigt. Hun undrede sig, det var tydeligt, meget enda ^^. Hendes reaktion var typisk... Hun gjorde som mange andre, at afvige sine tanker til noget andet...noget mere normalt og, upersonligt. og mad var en typisk ting at tænke på. "Kan du godt lide mad?" svarede han så lidt efter, med en drillende tone. Han gentog hendes navn i hovedt et par gange for at være sikker på at kunne huske det. 'Angelie' han havde efterhånden en del pigenavne at holde styr på, men han var en god husker - bortsat fra da han blev bidt- og huskede altid et ansigt og det tilhørene navn. En af kyougas vaner var at knække forskellige dele af hans krop, ligesom han havde gjort med sine fingre. Han var godt klar over at han engang ville få slidgigt, og det måtte han så leve med resten af sit liv - hvis man kunne kalde det, det- Men han gjorde det alligevel.

//^^

Hans lumske blik var rettet mod hende, og hun kneb langsomt øjnene en anelse sammen, mens hun sendte sit eget mistænksomme blik tilbage mod ham. Hun var i tvivl, men det havde åbenbart også kunnet ses i hendes ansigt. Hans næste spørgsmål ramte hende som en forhammer. Hun var ikke længere i tvivl, men helt sikker i sin sag nu. "Du er tankelæser" bemærkede hun og hævede let det ene øjenbryn. Hun hadede når andre kunne rende rundt i hendes hoved, for at opsnuse ting, der absolut ikke vedkom dem. Efterhånden var der beggyndt at rende for mange tankelæsere rundt for hendes vedkommende.. Før i tiden havde hun troet det var en sjælden gave, men nu havde hun mødt hele tre med evnen, og de havde alle været vampyrer. Hun besvarede ikke hans spørgsmål om mad, da han nok allerede vidste at hun ikke behøvede at spise for at overleve. Han havde vel allerede fundet den lille detalje med at hun var et spøgelse i hendes hoved. Gad vide hvor meget han allerede vidste nu?

Kyouga holdte sit lumske blik da hendes mistænksomme mine ramte ham. Da ordene kom ud af hendes mund lyste han op i et lettere triumferende smil. "Det undre mig dog at du overhovedt tænker på mad.."Sagde han med en stemme der var mest ment til ham selv, men mest for at drillle hende en smule. Ja-selfølgelig havde han godt lagt mærke til at hun var...død. han lagde en tommelfinger på den ene side af sin hage og en krummet pegefinger på den anden mens han svagt gnubbede hagen, med en tænkende mine. Da han ingen tog hånden ned og hans blik,smil.. hele hans mine blev lusket igen var han ude af hends tanker. så kun hendes løse tanker vil blive læst. uden han vidste af det trådte han et skridt tættere på hende, Det så vel nok enelig underligt ud at han tog et skridt for hver gang, men lod sig ikk påvirke af det. Han stod nu; et lille simpelt skridt fra hende. Tæt, men han lod sig ikke stoppe af det. Han var stadig uvidende om hvad han enelig ville gøre med hende, og om han overhovedt ville gøre noget. han tog en hånd bag ryggen og dannede en lille flamme over sin finger og svingede lidt rundt med de inden han bøjede fingern ind imod håndfladen og slukkede ilden.

Forsigtigt bed Angelie sig i underlæben, mens han talte til hende. Han havde åbenbart ikke fundet det nødvendigt at bekræfte hendes sætning om at han læste tanker, hvilket hun valgte at opfatte som en bekræftelse. "Jeg måtte jo være sikker" svarede hun, mens hun havde sine tanker under kontrol, så ingen af dem ville blive tænkt inde i hendes hoved, og derfor ville han heller ikke kunne opfatte dem. Det var dog et hårdt arbejde for hende, og da han trådte endnu et skridt frem, så der kun var et enkelt skridt imellem dem, slap en enkelt tanke ud af hendes greb, og den hvirvlede omkring i hendes tanker, og forlangte at blive husket.
Tanken omhandlede hendes møde med en anden tankelæsende vampyr, hvor hun havde opsøgt ham i hans hus. Hun huskede hvordan raseriet havde overtaget hende, da det var gået op for Angelie, at denne vampyr ikke havde været ude efter hende, men hendes herre, Zane.
Tanken blev igen tvunget tilbage under kontrol, da Angelie igen havde grebet omkring den, hvorefter hun lod en af sine egne hænder glide om mod ryggen, og ned mod nederdelens kant, hvor kasteknive sad spændt fast omkring hendes lår, men stadig ude af syne. Han skulle ikke prøve på noget, og Angelie nægtede at lade ham overraske hende med et angreb.

Kyouga så kort på hendes læbe der lige så blidt blev bidt i af hendes perfekte hvide tænder. Han lukkede kort øjnene i og sukkede en gang, en anelse tungt. "Selfølgelig" bekræftede han med en drillende tone. Han lod derefter blikket lægger sig på en tot af hendes hår. Hår havde han altid haft et eller andet med, somom... Det kunne fortælle noget om personen-eller ikke kun noget, men en del. Som med de fleste havde han lyst til og lukke hånden om håret og studere det nøje, lugt,lyd,følelsen ,længden alt hvad der nu end kunne studeres ved det. Han vidste at de fleste fandt det yderst mærkeligt, men han var yderst ligeglad. Han slog blikket væk fra hende, mere imod venstre mens han betragtede hendes 'historie'. Da hun igen fik kontrol over det løftede han det ene øjnbryn med en tænkende brummen "Zane...?" gentog han med en spørgende mine. Kyouga håbede at hun var klar over, at nu ville hun blive spurgt ud. Samtidig fandt kyouga hurtigt ud af at hun ikk var helt ubevæbnet. han trådte et halvt skridt tilbage "Jeg gør dig altså ik noget?" tilføjede han fnysende og strammede læberne til en smal streg

Angelie tog sig ikke specielt meget af at han flyttede blikket fra hende, og mod hendes hår. Hun vidste bedre end nogen anden, at hår tit og ofte afslørede ens personlighed, og det gav hende også tiden til at nærstudere ham noget mere, uden at hans fængende blik ville være der til at fastholde hendes.
Hun nåede dog ikke at betragte ham alt for meget, før hans igen talte. Navnet gav genlyd i hendes øre, og hun bendede lydløst over sig selv. Hvordan kunne hun dog lade sådan en oplysning slippe ud? Hun nægtede at besvare hans spørgsmål. Han burde vide hvem det var, selvom han tydeligvis ikke havde været i byen i alt for lang tid. Hun kunne dog godt give en oplysning fra sig, og hendes hoved gled en anelse på skrå. "Di Morgas hersker" svarede hun kortfattet, i et toneleje der fortalte at hun ikke ønskede at uddybe hendes tanke, eller hendes svar.
Da han trådte et halvt skridt væk, krusede et lettere triumferende smil over hendes læber. Så han havde regnet ud, at hun ikke var en pige man bare legede med, som det passede ham. "Det ved jeg" svarede hun langsomt, og trak let på skuldrene, inden hun lod hånden finde om foran hende igen, så han kunne se begge hendes hænder.

Kyouga følte sig en anelse dum af at han ikk vidste at denne 'Zane' var hersker, men han lod sig -som så mange andre ting- ikke påvirke af det. Kyouga havde for et godt stykke tid siden fundet ud af at hun ik var den slags pige hvor ordene bare røg ud af munden på hende. Hvilket førte til at han ikk gad spørgere mere ind... ikke om dette ihvertfald. Han rynkede panden en smule. Pis altså. Han havde sendt et forkert signal da han tråde tilbage, han fandt hurtigt ud af hvad han nu skulle gøre og trådte tæt på hende igen. Kyouga så lidt ned på hende da hans læber igen begyndte og skyde ord ud "Men det er ikk ens betydende med at jeg er bange for dig¤ halvhviskede han i det han trak sit hovde imod hendes øre. Han var klar til lynhurtigt og trække sit hovde tilbage hvis hun ville gøre noget, eftersom han ville træne sine reflekser, skabte han ikke kontakt til hendes tanker.


//Sorry det blev kort --"

Angelie forventede halvt at han ville komme med en eller anden form for afsløring, over hvordan han havde det med den nyfundne oplysning. Men der kom intet. Han havde åbenbart mere styr på sine reaktioner, end hun havde regnet med i første omgang. Men han kendte i det mindste ikke til hendes svagheder endnu, for ellers ville han begynde at spille på dem. Det gjorde de allesammen før eller senere.. Spillede på hendes humørsvingninger og raserianfald.
Hun opdagede at han igen tog et hurtigt skridt frem, så han faktisk kom endnu tættere på end før, eftersom skridtet var noget længere, end det han havde afveget med. Automatisk fløj hendes hånd igen om på ryggen, hvor hun blidt greb om fæstet på en af hendes knive, mens hendes øjne hvilede på ham.
"Hvem har sagt du burde være bange for mig" halvt hviskede hun tilbage, og hævede let det ene øjenbryn. Han var ikke så lidt modig, at stikke hovedet så tæt på hendes, men hun kunne se på hans holdning, at han også var klar til at flytte det. Som om han forventede at hun ville slå ud efter ham, men hun havde andre planer.
Han regnede åbenbart med at hun gik efter hans hoved, så istedet lod hun sig lynhurtigt glide på hug, hvorefter hun knyttede den anden hånd, og slog den mod hans store lårmuskel. Slaget ville ramme perfekt, hvis han ikke nåede at flytte benet, men hans fremadstående holdning, ville gøre det svært, eftersom hun slog mod det lår, som ikke havde vægten hvilende på sig.

Kyouga kendte sig selv som en der altid prøvede grænser af, levede livet farligt når man tænkte over hvor mange forskellige væsener der levede her omkring. Og dog... Han elskede virkelig når der kom spænding ind, i hans hverdag. Han trak langsomt sit hovde lidt tilbage da hun svarede, for at læse hendes ansigt. Men han nåede det ikke helt før Angelie bukkede sig ned og slog imod hans ben. Der satte hans lynhurtige reflekser ind. Han mærkede et slag imod benet og slog det i et splitsekund væk, Han mærkede ikk det store slag på hans hårde ben. Han bøjede sig ned og lagde hårdt armen om hendes hals og hev hende op imod sig. Hans greb var ikke så stramt at det ville kunne kvæle, men holde fast. lagde en hånd imod hendes ryg og søgte efter om hun havde flere våben på sig. han satte sit hovde imod hendes øre igen ¤Hvor vover du..¤hviskede han med en mystisk stemme og lod sin ene hjørnetand strejfe siden af hendes øre. Kyouga regnede bestemt ikk med at hun kendte det punkt der svækkede ham i kamp... Nemlig kravebenet.

Angelie bed sig hårdt i underlæben, da hun mærkede et pres, som blev lagt mod hendes hals. Hun havde dog ikke brug for luften, eftersom hun allerede var død, men fornemmelsen af at blive kvalt irriterede hende, og føltes en anelse ubehagelig. Hun blev hevet i vejret, og sendte ham et blik, som slog gnister i de krystalblå øjne. Hendes veg ikke fra hans på noget tidspunkt, før han flyttede det mod hende øre.
Ordene sendte en svag risling ned igennem hendes ryg. Denne stemme virkede så anderledes i forhold til den, som han havde talt med lige før. Men da hans hænder begyndte at undersøge hende for våben trak hun grænsen. Han skulle ikke røre hende.. Hun hadede når folk rørte hende uden at hun selv havde lyst til det. "Slip!" hvislede hun advarende, og tog sig ikke af hjørnetanden, som strejfede hendes øre. Hun havde intet blod i sig, så han ville ikke blive tilfredstillet ved at drikke af hende.
Hun gjorde det eneste mulige, for at slippe ud af hans greb. Fra et bånd på hendes venstre arm, trak hun en anden lille kniv, som ikke kunne slå ihjel, men give skader. Hele hendes vægt han nu i det greb, som han havde lagt om hendes hals, mens hun tog kniven i højre hånd, og stak den ned i hulrummet mellem halsen og kravebenet, i håb om at det ville få ham til at slippe.

Kyouga vidste er hun snart ville trække grænsen, både efter de signaler hun udsendte og hendes tanker. Og ganske rigtigt. Der blev den sat, Hendes stemme gav Kyouga en følelse af triumf, Næsten tilfredsstillende. Han var ikk koldblodig, men han sagde da heller ikk nej til en lille kamp. Næppe om den møgtøs skulle lægge ham ned, Det var for meget! simpelhent! Han var helt stiv i kroppen, ikke nogen rysten eller andre usikre træk. Han lagde ik nogen smertefuld mine i det slag han fik i benet lige før, men han kunne sagtens mærke det. Han gav et smertefuldt støn fra sig da kniven ramte ham. Han lukkede øjnene og hvæsede voldsomt. Han strammede armen hårdt inden han smed hende imod jorden og tog sig der hvor kniven var blevet plantet. Smerten flød rundt om hullet og han åbnede øjnene igen og så på hende med næsten glødende øjne. Hans øjne var helt sorte nu. han blottede hjørnetænderne og hvæsede igen, men ikk den samme hvæsen som før, den var mere brølende i det nu. Han gik ikk hen til hende eller noget. Man må jo trods alt ikk sparke til en der lægger ned ^^

Denne gang var det Angelies tur til at smile i triumf, da hun hørte hans smertensstøn. Hun var dog ikke helt tilfreds med at armen mod hendes hals blev strammet, eftersom det igen blokerede hendes luftveje fuldstændig. Hun nåede dog ikke at tænke meget over det, før hun blev kastet ned i jorden med al hendes egen vægt, og den han smed hende med.
Et svagt gisp gled over hendes læber, da hun ramte den, og Angelie havde taget stødet med armene, hvilket gjorde dem en anelse ømme. Hvislende kom hun langsomt op på benene, mens hun vendte blikket mod vampyren, der stod og.. hvæste af hende, som var han en kat. Hun hævede let det ene øjenbryn, og rettede sig helt op, inden hun langsomt børstede støvet af sit tøj, for at trække tiden ud. Hun gemte smerterne væk, og holdte ansigtet neutralt, selvom hver enkelt bevægelse gjorde ondt på hende.
Endnu et smil gled over hendes læber. Måske han kunne læse tanker, men hun kunne med lethed knække hans sind med sine evner, hvis ikke det var fordi hun helst undgik at bruge dem. Endnu et angreb fra hans side, og hun ville udnytte dem.