Hjemsøger - Kyouga

Kyouga så på hende med et hårdt blik og sammenrynket pande. Det gjorde ganske nok ondt på ham, og han smågispede lavt af smerten. Men alligevel rettede han sig op og lad et modbydeligt lusket smil bredre sig på sine læber. Han fejede sit tøj af for skridt med et overlegent signal. da han så langsomt rettede sig op havde han samme smil som før, men hans blik var hårdt. næsten glødende sorte, var hans øjne. han skar tænder for at gemme smerten lidt væk og rømmede sig en gang. Han lavede et knæk i nakken og trådte et skridt tættere på hende. Han forsøgte og skabe øjnkontakt. og da det endeligt skete var hans reflekser hurtigt på banen og forsøgte at fange hendes fuldstændigt i sine øjne imens han forsøgte og lamme hende. Han holdte igen hånden imod det hul der var dannet, igennem hans tøj. Hvis det ikk havde været for at han var vampyr havde det flødet ud med blod. Men han var vampyr...

Angelie sukkede lydløst, imens hendes blik var rettet mod hver enkelt bevægelse. Hun havde allerede besluttet sig for, at hun ikke brød sig om denne vampyr, efter hans nærgående bevægelser. Hun rystede let på hovedet, for at advare om at han ikke skulle nærme sig, men hendes blik blev låst fast til hans øjne *Shit!* Tænkte hun og kæmpede hårdt for at komme fri at det, inden han ville kunne tage kontrollen over hende, men blikket rykkede sig ikke en milimeter.
Hun havde dog stadig kontrollen over sine tanker, og Angelie tog en dyb indånding, inden hun påkaldte magien fra sit indre, og samlede den i struben, for lydbåndet sad. Over hendes læber flød et gennemtrængende skrig, der ville kunne få glas til at springe uden problemer. Vampyren ville ikke kunne modstå smerten, medmindre han ejede et mentalt skjold, eftersom skriget faktisk ikke kunne høres, men føles i ens bevidsthed.

Kyouga nærmede sig Angelie mere og mere mens hans blik borrede sig længere og længere ind. Han var godt klar over hvad han gjorde og i baghovedt lå den tanke at han, ved et uheld kunne skade hende pskyisk, meget slemt enda. Faktisk kunne det ske for en hver han brugte sin evne på. men det var en af de ting han aldrig tænkte særlig meget over, tværimod. Eftersom han bevægede sig nærmere blev hans smil større. men han stoppede brat da et skingert skrig nærmest brændte i hans øre, han tog sig til ørene i et lamt forsøg på at lukke lyden ude men i stedet gav han et smertefuldt støn fra sig og bakkede lidt væk fra hende. *SHIT!* Tænkte han og skar tænderne sammen, ret voldsomt enda. han bøjede lidt forover og hans ansigstudtryk trak sig sammen i smerte. Nok den mest voldsomme lyd han noglesinde havde hørt. Han forsøgte og samle sig sammen i håb om at han kunne få styr på nogle muskler og lamme hende en xD. Tilsidst fik han kræfter nok til at åbne øjnene og danne en ildkulge i sin hånd og sende den afsted imod hende i et hårdt sving.

Angelie bemærkede hvordan han desperat prøvede at lukke af for hendes skrig, det var bare en skam at det ikke ville virke. Hun stoppede det dog, da han begyndte at råbe op. Hvorfor var det egentlig at de stod og sloges? Hun havde allerede glemt grunden til det, og en lav knurren af irritation dannede sig i hendes hals.
Hendes blik lyste af vrede over ham, og hun opdagede hvordan en ildkugle langsomt blev dannet i hans hænder. *Fuck* Tanken ramte hende som et slag, eftersom hun ikke selv havde fået bearbejdet sine evner så meget, at hun ville kunne suge ilten væk fra hans hænder, så ildkuglen ikke ville kunne blive dannet. Det eneste hun vidste var faktisk at hun arbejdede med luftmagi, og når hendes temperament vandt over hendes sind, var hun i stand til at gøre det umulige. Sidst det var sket havde hun ligget i sengen flere dage efter, totalt afkræftet og hun havde set forfærdelig ud.
Hendes tanker slog fra, idet kuglen fløj afsted, og Angelies reflekser kom frem. Hun var dog ikke helt så hurtig som hun havde håbet på, da hun kastede sig mod jorden, for at undgå kuglen. Den snittede hendes højre overarm, og efterlod et svidende brændsår.
*For helvede* tænkte hun surt, efter hun betragtede hullet, som var kommet i hendes top, lige der hvor ildkuglen havde ramt. Den top havde kostet hende for meget, til at hun kunne lade ham brænde hul i den. Vreden buldrede inden i hende som et vandfald, der aldrig ville stoppe. Den voksede og voksede, mens Angelie desperat prøvede at holde den tilbage. Hun skulle ikke nyde noget af, at hendes evner løb af med hende igen, og derfor angreb hun ikke vampyren endnu engang.

Kyouga lukkede øjnene i det han sendte kulgen afsted. Luft, Luft! hun havde kræfter i luft. En svag kriblen spredte sig i hans mave ,men han vidste ikk hvorfor. Da den brændende kugle fløj igennem luften, rettede hans sig helt op. Lettet over at skriget var stoppet, og en dunkende hovdepine lagde sit i hans hovde. Han håbede inderligt på at kuglen ville ramme hende, han gik dog ikke efter hun skulle dø, for hvad skulle hun gøre godt for? Hun havde ikk noget blod han kunne mætte sig med alligevel, og så skulle hendes ådsel bare lægger der og rådne op? Nej- død var ikke hvad Kyouga gik efter. Da Angelie smed sig imod jorden og det kuglen remte hendse arm smilede han en anelse triumferende. Efter kuglen havde ramt hende fløj den en meter inden den, som på kommando, opløst sig med et røgfyldt puf. somom den blev suget ind i et alt for lille hul. Kyouga stod bare der og så på hende, meget grublende over at hun ikk angreb igen. Men han løb ikk som mange nok ville gøre, nej. Han skulle absolut fyrre en smart kommentar af; "Nårh? er kitty skadet?" hans stemme var skadefro og hånende. Han var klar til at hun skulle angribe igen, alle hans musker var på spring og hans knyttede begge hænder en anelse.