Skovens stilhed ~Manda-Privat~

T: 16:46
S: Skoven
V: Overskyet, men enkelte solstråler kæmper sig gennem de tætte trækroner
O: En masse træer, dog er der et der er større end de andre

Naina kom gående inde mellem træernes mørkebrune stammer. Hun så op i trækronerne som svajede fra side til side i den smule vind der nu var. Ikke det store, men det var da til at se. Solen skinnede få steder igennem de store kroner. Hun trådte svævende på det lysegrønne græs idet en kanin kom løbende forbi hende. Hun kunne ikke lade være med at komme med et lille fnis idet hun gik videre da kaninen var forsvundet lige så hurtigt igen som den var dukket op. Skoven rummede en masse forskellige dyr, men der hvor hun nu havde set mest dyreliv var ved et træ der så ud til at være noget større end alle de andre. Det Så meget ud til at være en gammel eg. Dog vidste hun ikke lige hvor gammel den var præcis. Sådan noget havde hun ingen intentioner om. Hun satte sig ned på en af egens brede rødder og så sig omkring i den fredfylde skov.
Imens hun så sig rundt svævede et blad ned i skødet på hende. Hun smilede blidt idet hun samlede det op og betragtede det. Det så virkelig flot ud. Man kunne tydeligt se stregerne der gik igennem det når man holdte den op mod en af de få solstråler der nu var. Og dog. Når man alligevel så det så tæt på i forhold til de andre virkede det bare mere specielt. Hun vidste ikke hvorfor, men det måtte være den virkning træerne havde i skoven.