Skoleafslutning //Amelia//

Dato: Det er idag, der er afslutning på skolen.
Sted: Inde i storcenteret foran biografen de har.
Tid: Om eftermiddagen, en time før filmen starter.
Omgivelser: Shoppende mennesker, tralve mennesker, folk der arbejder.
Vejr: Det regner udenfor, men ikke inde i centeret.
Påklædning: Mørkeblå jeans, sorte sine sko, hvid skjorte, sort slips, sort jakkesæts jakke, briller, en rød rose i brystlommen. Han har stadig gips på højre arm.

Stéph stod foran biografen og trippede let, han var nervøs. Han kiggede lidt for tit på uret, han kunne ikke helt klare ventetiden. Han rettede på sit slips, han var ikke vand til at have det på. Det var med vilje, at han havde valgt dette outfit i dag, det var jo lidt en speciel dag. Der var afslutningbal på skolen, men Stéph skulle ikke med. Og det skulle Amelia heller ikke, selvom hun havde ment det for sjov, så skulle de i biografen sammen i stedet for. Han havde valgt dette tidspunkt, så de bagefter kunne gå ud og spise. Og Stéphs far troede, at Stéph var til afslutning, så der var ingen problemer. Så nu stod Stéph og kiggede efter Amelia, som snart skulle ankomme.

Stéph fik øje på det brune hår, der flagrede i mængden af mennesker. Endelig dukkede hun op. Han ville have stormet mod hende, men han blev stående og ventede på hende, han ville jo ikke virke overdrivende eller for utålmodig. Han havde jo hele aften, som han kunne tilbringe i byen. Alle andre var jo på de forskellige skoler, så de ville ikke kunne forstyre dem. De ville hvertfald stille mange underlige spørgsmål, hvis de opdagede dem.
Selvom Amelia ikke have gjort særlig meget ud af sig selv, så syntes han stadigvæk, at hun var smuk. Han kunne se fordringerne, fordi han jo så hende temmelig tit.
Stéph smilte skævt og vinkede til Amelia, da hun kom nærmere. Den nervøsitet, som havde ramt ham før, var nu som blæst væk igen. Forklaringen kunne han ikke finde. "Hej." hilste han. Han opdagede, at der var en del folk, som kiggede og nogen hviskede. Han rullede med øjne.

Stéph blev lidt overrasket over hendes latter, den kom lidt bag på ham. Nu overraskede hun ham igen, hvilket han kom til at smile over. Han forstod ikke helt, hvordan det var muligt, nu burde han næsten have vænnet sig til hende, men åbenbart ikke. Det var da godt, at ingen af dem var kendte, fordi så var der sikkert en masse journalister (kan ikke lige finde ud af at stave til det).
"Nej, ikke rigtigt, en små 5 min." svarede Stéph på hendes spørgsmål. Selvom han var taget tidligt afsted i dag, men han havde haft nogle få ting, som han skulle ordne. Det tog så alligevel ikke så lang tid igen. "Men hvilket film synes du, vi skal se?" spurgte Stéph, mens han trak hende mod biografen, så de kunne se, hvilke film de viste. Der var lidt af hvert. Helt fra romantik til drab og ødelæggelser.

Stéph så lidt på Amelia og overvejede hendes svar. Det svar havde overrasket ham lidt, han havde ellers håbet, at hun vidste hvilket film, hun helst ville se, men det gjorde hun forbløffende nok ikke. Han så igen på filmplakaterne, lige pludselig begyndte han at smile. Han gav slip på hende, mens han fortsat smilte. "Så må du vælge, hvor vi skal spise bagefter." sagde han og efterlod hende, hvor hun stod, mens han skyndte sig over for at bestille billetter til filmen, han havde valgt den, der var en blandning af romantik og død og ødelæggelse. Det gav mest mening for ham. Fordi for meget af det ene kunne blive kedeligt i længden.
Han kom tilbage til hende med to billetter, han var igen holdt op med at smile over sine ord til hende, men indvendig grinte han stadig over det. Han kunne ikke helt forklare sin munterhed over det.

"Selvfølgelig har vi fået nogle gode pladser." sagde Stéph og blinkede med det ene øje mod hende. Han kunne godt mærke, at han var ved at blive lidt for glad. Hvis han ikke passede på, så ville han være kørt død, når de var nået halvvejs gennem aftenen, hvilket ikke ville være så fedt. Og han havde jo ikke lyst til at falde i søvn midt under filmen eller falde i søvn med hovedet i maden, selvom det sikkert ville se meget sjovt ud. Stéph klukkede over sine egne tanker. Det var blevet for underligt.
Stéph kiggede på sit ur, hvorefter han tog fat i Amelia. "Filmen starter snart." sagde han og trak hende med hen til indgangen.

Stéph nikkede til hende, da hun var ved at forsvinde hen til kiosken. Det tog lidt tid, før han fik taget sig sammen, fordi han skulle lige komme sig over, at hun havde taget hendes billet. Han begyndte at gå ind i salen. Han skulle først til at diskutere med nogen, fordi de sad på deres pladser, som de havde bestilt. Langt om længe begyndte de at gå. Stéph satte sig ned på sin plads, hvorefter han kiggede rundt i salen, som var ved at blive fyldt godt op. Det måtte være en populær film. Lidt efter rejste Stéph sig op for at tage sin jakke af, fordi der var lidt varmt i salen. Han satte sig igen og kiggede nu efter Amelia. Han håbede, at hun ville skynde sig.

Stéph var blevet bekymret for Amelia, da hun ikke var dukket op, før den første reklame, men han måtte vel vente tålmodigt på hende. Han regnede jo med hende, og han ville vise, at han stolede på hende. Da hun endelig dukkede op, blev han igen mere afslappet. Han mumlede noget med tak, da hun gav ham sodavanden.
Da nogen midt under filmen havde drukket næsten all sin sodavand og lavede irriterende slurbe lyde, kastede Stéph popcorn i nakken på ham, hvorefter han lod som ingenting. Det havde virkelig været irriterende. Manden var selvfølgelig blevet sur, men nogen andre tyssede på ham. Stéph smilte tilfreds.

//efter filmen?//
Stéph strakte sig, da de endelig var kommet ud af biografen. Han var blevet lidt irriteret på de folk, som havde rejst sig op i slutningen, fordi de mente, at de ikke længere ville se mere af filmen. Han stod ventede på Amelia, så de kunne komme videre, men de skulle jo ikke skynde sig.

"Har du besluttet dig for, hvor vi skal spise henne?" spurgte Stéph nysgerrigt. Han håbede, at det lå et stykke væk, han trængte til at bevæge sig lidt ovenpå den 1½ time i biografen. Han plejede ikke sidde så længe og se film, han så ikke engang så ti film, fordi han mente, at de ikke altid var det værd, som folk påstod.
Deres omgivelser var blevet mindre travle, og så var der ikke så mange mennesker igen. Der var nogle få mennesker ved de forskellige spisesteder. Det var sikkert folk, som var på dates. Stéph grinte lidt over denne tanke, folk ville jo tænke, at han og Amelia er på date, men de var jo bare i byen, så de slap for afslutningsballet.

Stéph nikkede og svarede, "Jo, det lyder meeget interessant. Og jeg har intet imod, at vi skal gå lidt. Jeg trænger alligevel til at røre mig lidt efter at have siddet stille så længe." Han blev ikke overrasket, han havde jo bare regnet med, at hun et sted havde fået hans tanker med. Han kiggede nu på hende og ventede på, at hun ville begynde at gå mod stedet. Han kunne også mærke, at han var ved at blive sulten. Det var længe siden, at han havde fået mad.
Stéph lagde også mærke til, at det var holdt op med at regne udenfor.

//kreativiteten døde lidt. -.-//

"Super så vil jeg fører an" Amelia sendte ham kort et smil og begyndte aå stille og roligt at gå hen mod udgangen af centret. "Ja undskyld men som du nok kan gætte så er det ikk herinde" Hun åbnede døren og holdt den for ham med det varme og søde men nu også afslappede smil. Så begyndte hun igen at gå hen af en lille hyggelig gade med ham ved sin side. Hun havde taget sig selv i at lægge et kort blik ned på hans hånd og tanken om at tage blidt fat i den havde strejfet hende men hun ahdve ladet været da hun ikk helt vidste hvordan han ville tage det. Hun tog en dyb indånding og så op på hans ansigts med det smil. "Tager du sådan tit ud på hyggeaftner med isne venner og veninder og sådan?" spurgte hun ham så roligt.

//Det er helt okay ^^//

Stéph fulgte bare efter Amelia, det undrede ham faktisk ikke, at det ikke var i centeret. De skulle jo gå en del, havde hun sagt. Og centeret var jo ikke større, end at det tog 15 min at nå den anden ende, end den man stod i. Hvis man da havde et jævnt tempo. Han havde engang bare for sjov taget tid på, hvor lang tid han ville bruge på at nå den anden ende.
Hendes spørgsmål kom lidt bag på Stéph, men han tænkte lidt over det. "Nej, det gør jeg faktisk ikke. Og du er den første pige, jeg gør det med." sagde Stéph og måtte grine lidt over det. Han havde faktisk aldrig rigtig tænkt på det.

Stéph stoppede overrasket op, han åbnede munden, men lukkede den igen. Mens hans tænkte over sine ord, lavede han nogle underlige fakter med fingerne. "Jeg.. Hvad?.. Hvorfra..?.. Du.. Hvem?.." han opgav forsøget, fordi han kunne ikke få sagt mere. Det havde virkelig taget pusten fra ham, han vidste virkelig ikke, hvad han skulle sige. men han opgav at diskutere med hende, fordi hun kunne jo bare søge rundt i hans hjerne efter svaret, hvis hun ønskede det. Det tog noget tid for ham, før han igen fik taget sig sammen til at fortsætte.
"Jeg må sige, at det faktisk er min første gang med ven, at jeg er biografen. Det er mere hyggeligt at se film sammen med nogen, end at sidde foran skærmen alene derhjemme." sagde Stéph lidt efter, det var hvertfald hans mening. Det var måske derfor, at han ikke så tit så film.

Amelia blev selv lige så overrasket over hvad han prøve at sige men det gjorde hun ikk mere ved end at hurtigt slappe af igen. Hun sagde ikk noget. Hun var pludselig blevet helt mundlam som om at en eller anden havde lagt et stykke tapé om hendes mund. Hun så lidt ned i jorden og samlede sine hænder på ryggen. Men hun var ikk trist eller noget. Hun var skam glad for at han havde ville komme og alt det andet. Men hun havde vel bare haft brug for en lille..pause for at få sine tanker på plads igen. Så så hun op igen og fik øje på restauren og hendes smil kom frem igen. "Kom det er her over" sagde hun pludselig og pegede. Hun tog blidt fat i hans hånd og gik hen mod stedet.

Stéph vidste ikke, om han skulle fortælle hende, at han faktisk var biseksuel, men det kunne vel være ligemeget. Det havde ikke den største betydning. Han vidste bare, at han ikke skulle fortælle sin far det, fordi så ville han blive meget skuffet og måske også lidt sur. Han vidste ikke, hvordan det ville ende.
Stéph lod hende tage hans hånd og trække af sted med ham. Han kunne ikke helt se, hvor de var på vej hen. det var først lidt efter, at han faktisk fik øje på restauranten. "Er det der?" spurgte han og pegede frem for dem.

"Ja..Den ser måske ikk så stor ud udenpå men vent til vi kommer indenfor" sagde hun roligt og stoppede lidt udenfor hvor efter at hun åbnede døren og en fantastisk duft af krydderet mad kom dem blidt i møde. Og Amelia havde haft ret. Der var stort men ikk kæmpe. Den var hyggelig og den var indrettet i en flot blanding af lyse og mørke farver som gav en enormt hyggelig stemning. En tjerne kom hen for at høre om de havde bestilling. "Hmm..Nej men vi kan da godt få et bord til to" Hun smilede roligt og tjernen nikkede hvor efter at han fulgte dem hen til et bord.

Stéph blev vildt overrasket over, hvor stort det var, da de var kommet indenfor. "Wow..." mumlede han begejstret og blev en smule mundlam. Han havde aldrig været sådan et imponerende sted. Han kunne godt huske, dengang hvor han skulle til et møde med sin far, hvor de skulle møde med nogle af de store sportskanoner. Stéph havde ikke været interesseret. Han ville helst spille trompet.
Stéph betragtede lidt af det hele, mens han prøvede at følge med. Hvilket kunne virke svært, når han prøvede at se det hele. Han gad vide, hvad det var for et sted, fordi han havde aldrig hørt om det før. Han var nær gået ind i bordet, da de ankom til det. Men han nåede lige at reagere. Stéph fik et smil på læben, han gik hen og trak en stol ud til Amelia, han ville lige lege gentlemand.