Is it safe here //Ahngel - privat//

//Srry må logge. svarer i morgen//

Ahngel kiggede lidt opgivende på hende imens Noir fortsat spandt og gned sig op ad ham, fortsættende med ligeså at slå lidt med halen, så Ahngel fnøs irriteret til den. Han lagde armene om ryggen og tog Noir i dem og skulede kort til ham inden han satte ham ned på jorden.
"Find et træ." mumlede han kort, men Noir tog dog til takke med Ahngels sorte bukseben og gned sig spindende op ad det. Ahngel himlede opgivende med de dragende røde øjne.
Han så igen på Selene efter den lille tids stilhed. "Du ved godt hvad jeg mener, men lad det nu bare ligge." sagde han så og lagde hovedet lidt på skrå. Hans sorte hår rettede sig stille til i takt med hans elegante bevægelser.

Selene rødmede let og fugtede kort sine læber " Javel" sagde hun kort og grinte let. Hun kunne godt se ahngel var ved at være irriteret, men om det var på hende? vaar hun så irriterende? kiggede sig lidt omkring og var ved at være utålmodig, hun skulle jo helst finde en herre inden hendes gamle herre kom til byen, hvilket var snart, men hun ville ikke snalkke med ham om det, hun syntes han var for højt i rang og troede ikke han ville have noget med en slave tøs at gøre

Ahngel smilede let igen da Noir besluttede sig for at lunte lidt væk efter en fugl han havde opdaget. Ahngel kiggede igen på Selene. "Så.. hvad bringer dig egentligt til Terre? Noget finantielt?" sagde han og lagde hovedet på skrå. Han ville ikke kunne forstå hvis nogen bare flyttede herover uden en konkret grund. Enten fordi der var billige lejligheder eller noget med embedet. Sådan var det dog for Ahngel. Han var her kun af pligt. Han så afventende på Selene i en tid uden at tale dernæst.

Selene bed sig let i underlæben og vidste ikke hvordan hun skulle formulere at hun var her for at finde en ny herre " tja.. jeg øhm.. Er her af mit eget hjerte. jeg flygtede fra min gamle herre og leder efter en ny" hun rødmede totalt og kunne ikke se ham i øjnene længere, hvad mon han tænkte? Selene følte sig som en idiot! hun vidste ikke hvad han ville sige og om han afskøg hende nu hvor hun havde sagt sandheden. Hun kiggede efter katten der var på vej væk og derefter på ham igen

Ahngels blik forstummedes til en fuldkommen tavs mine. Hans mund forblev blot en streg over hans smukke ansigt og den eneste bevægelse der lå i det var hans øjnes farver der varierede mellem lys og mørke. Øjne der ville fange en og suge en til sig hvis man ikke var forsigtig nok. Endelig bevægede pupillerne sig ud til siden og lagde et meget spekulativt udtryk over hans ansigt.
"Sig mig. Hvilken region kommer du fra?" sagde han så og så lidt på hende. Det ville afgøre en del omkring hans næste skridt.

" jeg er ikke her fra Terre" sagde Selene stille og så på ham, hun skulle have holdt sin mund! så ville dette ikke være sket. Hun var sur på sig selv over hun havde sagt det til ham, nu turde hun jo næsten ikke noget længere, * din tosk!* tænkte hun, hun ville aldrig kunne tilgive sig selv for dette, men hun manglede jo en herre! så gvar det vel heller ikke værre

Ahngel lagde hovedet lidt på skrå med et køligt smil. "Jeg spurgte Dem ikke om hvor du ikke er fra.." sagde han stille. Ikke hårdt overhovedet, men han ville heller ikke pakke ind at hans spørgsmål ir for sig ikke var blevet besvaret. Han rettede sig lidt op og betragtede hende med stillestående farvespillende øjne. Dog blot i farverne fra rosen, blodet og aftagende rød himmel. Mange nyancer i et rødt blik.
"Så lad os prøve igen. Hvor kommer De fra, mademoiselle Seline..?"

Selene rødmede let " normalt frankrig" sagde hun stille og bed sig i únderlæben. hvorfor mon han ville vide det? men nu havde hun jo svaret så kunne der vel ikke ske noget, kunne der? Selene betragtede ham med rolige øjne, hun ville egentlig et sted hen der var lidt mere vamt ennd i skoven, men hun vidste ikke med ham

Et stille smil bredte sig på Ahngels smukke smalle mund. "Javel ja." sagde han så. Han gik ud fra hun ikke havde bolig der så. Hun havde nok ikke haft det siden skiftet kom.. ellers ville hans person nok været gennemskuet af hende. Han rettede de røde øjne imod hende igen med et tænkende blik. Hun havde vel ikke været der de sidste år.
Ahngel begyndte derefter stille at gå imod en sti. "Kom med." sagde han stille.

Selene kiggede forvirret på ham og gik efter ham " hvor skal vi hen?" spurgte hun stille, om de skulle ud af skoven eller bare finde et andet sted end der de varr, vidste hun ikke. Hun kunne ikke rigtigt lide denne ende af skoven, der var uhyggeligt syntes hun, men alligevel gik hun her ud fot at tjekke omder var noget der ikke plejede og det var der. Der plejede ikke at være andre personer!

"Du har ikke levet i frankrig under vampyrdomænerne har du velæ?" sagde han så og så tilbage på hende med et roligt udtryk. Hun var vel en af de uregistrerede som ikke havde ladet sig ligge indenfor imperiet i frankrig. Hans imperie. Det ville forklare en del hvis hun var. Hendes mester havde vel været ligeså.
"Sig mig, Mademoiselle Selene. Hvad var din forrige mesters navn?" sagde han så, ikke forventende der ville komme et navn han ville genkende. Ikke hvis de var som han troede.

" nej jeg var en af de omflakkende vampyrer" sagde Selene og kiggede på ham med et kkort smil, hun var jo trods alt en af de børn der blev banned af hendes forældre fordi hun var anderledes end de andre søskende hun havde.

" min gamle herre hed Samuel Night" sagde hun og kiggede kort væk * hvorfor vil han vide det?* tænkte hun og kiggede atter på ham

"Aha.." kom der kun fra Ahngel idet han stille lod sig passere forbi de vilde blade og grene der hev i hans hår, men ikke ødelagde hans elegante gang. Smerten fra hårrødder og grene imod ansigtet samt torne generede ham ikke det mindste.
"Det forklarer sagen." sagde han så og etr skævt smil kom frem over hans smukke hvide ansigt.

"kender du ham?" spurgte hun stille og kiggede på ham med et uskyldigt blik. HUn vidste ikke hvad hun skulle gøre hvis han kende ham og fortalte ham hvor hun var! så ville der være problemer... STore problemer!! Hun ville helst ikke findes af hendes gamle herre igen så vidste hun at hun ikke ville leve meget længere " hvis du kender ham, er du så sød ikke at fortælle hvor jeg er?" spurgte hun lidt halv nervøst og så på ham

"Jeg kender ham ikke." sagde Ahngel kortfattet og lod nogle grene passere inden de igen var i byterren. Han gik stille hen over den mørke gade. Hun havde forhåbentligt stadig hastigheden til at følge ham.
"Jeg ville bare lige tjekke dig." sagde han så og strøg kort sin hånd foran sin pande og fjernede noget af håret der havde sat sig foran de glødende røde øjne.

Selene var lige i hælene på ham og fuldte efter ham til punkt og prikke, han sagde jo hun skulle følge med, så det gjorde hun. Hun vidste ikke hvad hun skulle sige * jeg tjekkede dig bare?* hvad mente han med det? Hun syntes han var meget hårdfør og ville bare fremad, men måske var det forståeligt i dette møg kvarter! Hun ville egentlig gerne væk herfra, men vidste ikke hvordan hun kom ud af byen

Ahngel fortsatte stille hen ad gaden og vendte kort blikket imod en gyde. Han skævede til hende med et tænkende blik. "Ønsker du at æde, så foreslår jeg at du får det gjort nu. Der er for mange mennesker i Terres centrum." sagde han så idet han ikke ønskede politiet på nakken her. Han ville ikke til at forklare sig og om ikke andet få fat i jean og få dem alle lagt i glemmebogen. Denne bys hukommelse skulle gerne forblive intakt imens han var der.

rystede på hovedet " spiste inden jeg mødte dig" sagde hun og kiggede på ham med et skævt smil på læberne, hun stolede ikke helt på ham, selv om han snakkede ordentligt til hende, men han løød også meget hård nogle gange, men det kunne bare være hende der misforstod hans tonefald.

// Sry min krea er død //

"Meget vel." sagde han og gik videre og skænkede ikke sin egen sult en tanke endnu. Natten var ung og han kunne ordne det senere hvis sulten ville bryde ind, hvilket den nok højst sandsyneligt ville på et eller andet tidspunkt. Nattelivet i Terre begyndte at kunne ses og banken fra natklubber og pulsen fra de moderne discoteker var ret merkante i Terres centrum.
Han skævede stille til hende og vendte sig endelig derom for at se på hende. "Så du leder efter en ny herre?"

//Fint nok. Bare hold en pause ^^//

Selene kiggede på skiltet i hendes halsbånd hvor der var kommet til at stå et navn " Constantine" stod der, det var altså hendes nye herre, Hun vidste ikke hvad Ahngel ville sige eller om han blev sur, men det var der jo ikke rigtigt noget at gøre ved, hun havde fået en ny herre og håbede bare på Ahngel ikke blev sur over det

Ahngel så stille på det med et tænkende blik. Han smilede blot let dystert og drejede igen om. "Så er det problem vidst ude af verden." sagde han og nikkede til hende med et køligt overblik. Han vendte sig imod gaden igen og fortsatte nedad med rolige lange skridt. Han havde endnu den samme stille gang. Han var åbentbart mere eller mindre ligeglad med det. Slaver havde aldrig været noget han ir for sig havde brug for. Med hans status havde han alle de tjenestefolk han nogensinde ville kunne få brug for, selvom han foretrak at gøre tingene selv. Sådan var livet som en alfahan vel.

Selene nikkede let " tja" sagde hun og fuldte fortsat efter ham. " Hvor skal vi hen?" spurgte hun nysgerring og kiggede på ham, hun ville egentlig gerne vide det så hun ikke kom for langt væk fra skoven hvor hun holdte til. Hun fik øje på et eller andet og kiggede or meget på det " hvad er det?" spurgte hun og gik over mod det

Ahngel skævede stille til hende og lod sine øjne hvile derpå. Dragende røde øjne der tillod en at falde i en kort trance og lade sig glemme omgivelserne i et varmt kærligt favntag. Hans lokkende øjne ville virke på ethvert væsen og ethvertkøn. Et af de bedste tricks hos Purebloods som han selv.
"Jeg ville skyde på at tage til min residens." sagde han så og fortsatte igen med at gå og rev blikket fra hende og lod den drømmende tilgang afbrydes.

Selene smilte kort og kiggede sig over skulderen og fik øjenkontaktmed ham, hun kunne ikke fjerne blikket igen, det var som om, han havde låst hende fast med hans blik. Selene vendte sig i front mod ham, det føltes som om han trækkede hende tættere og tætttere på ham og det lykkedes ham, for Selene gik tættere på uden at vide hvad det egentlig var der skete