Et enkelt spørgsmål - Gabe

Oppe på tagene hoppede den utroligt adrætte figur rundt. Ingen havde set den eller hørt den, men Lydløs som et spøgelse, hurtigt som mørket og listig som en skygge, var personen landede lige ved siden af den besvimede krop.
Den havde en let rygsæk på, en Rygsæg der så ud til at være fyldt, men larmede ikke, en stor og lang overfrakke og Ravgule øjne lyste op inde fra skyggen mens skabningen langsomt nærmede sig.
Han snuste til hende et par gange for at tjekke om hun stadig var i live. Hvilket hun jo ikke rigtig var, eftersom hun var en vampyr.
Ganske langsomt, forsvandt skabningen inde i skyggen.
Gabe stod og tænkte om han skulle hjælpe hende so han var nu eller om han skulle forvandle sig og bede om hjælp... Det var nok ikke det smarteste at bede om Hjælp.
Menneskene derude lod til at have travlt me den fulde mand, derudover skulle han forklare hvordan han havde opdaget hende... Og til sidst ville de måske bare stemple hende som en død eftersom hendes hjerte hverken slog eller nogle andre livsvigtige ting lod til at være igang.
Så han besluttede sig selvfølgelig for at hjælpe hende som han var nu.
Ganske forsigtigt samlede han hende op så han holdte hende som et barn der skulle beskyttes og så hoppede han op. Allerførst op på skuret, så på vindeskarmene og så var han oppe på taget.
Politifolkene der havde set det korte mørke, ville sikkert bare bilde sig selv ind at de bare havde drømt.
Som vinden over tagene fløj han afsted indtil han nåede sit... Hjem.

Han landede på taget af sin form for lejlighedskompleks, med et så dæmpet bump at det knap nok kunne ha været der. Stille som en kat kravlede han ned at brandtrappen fra taget og ind til den eneste lejlighed i hele komplekset. Det var en simpel 1 værelseslejlighed.
En dobbeltseng stod henne mod nordvæggen sammen med en kommode og et skab. Der hvor de var kravlet ind(vest), var et skrivebord ved siden af dem og ved syd væggen var en dør der så ud til at være rådden, et halvt køkken og en dagliestue, mens ved Østvæggen var der massevis af reoler og en enkel dør der stod lidt åben og afslørede toilettet.
Forsigtigt som om hun var vase der ville gå i stykke lagde han hende ned på sengen og hentede en førstehjælpskasse hvorpå han effektivt forbandt hendes skader. Han forvandlede sig tilbage til sit rigtige jeg, skyndte sig i sit tøj, lukkede vinduet og trak gardiner for begge to og forsvandt så ud den gamle dør uden at sige noget som helst der kunne forklare det mindste.

Gabe trådte ind igen lidt efter hun havde stillet det sidste spørgsmål. Han var klædt i simple trænings bukser og ingen t-shirt som viste hans overkrop som var blevet langt større og muskoløs efter han var begyndt at forvandle sig regelmæssigt.
"Ååh... Jeg troede ikke du ville være oppe før... Ihvertfald i et stykke tid" sagde han lettere forvirret over hendes pludselig opvågen... Hun havde virkede lettere forslået da han fandt hende...
Den underlige rygsæk var hverken til at se inde i den 1-værelses store lejlighed, eller på Gabe... Altså havde han smidt den et eller andet sted efter han var gået ud af den gamle dør.

"Navnet er Gabe" sagde han mens han tøffede hen i køkkenafdellingen og lod vandet løbe ned i vasken, mens han vaskede sine hænder og sig ansigt.
Mens han tørte sit ansigt i et lidt nusset håndklæde, tænkte han over hvad han ellers skulle spørge om udeover hendes navn og hvorfor hun lå gennembanket i den gyde... Ingen andre spørgsmål faldt ham ind... Ikke i det minut ihvertfald...
Da han lod håndklædet falde kunne han heller ikke ligefrem trække øjne væk fra hende. Hun var smuk... Mere end bare normalt smuk som menneskeligepiger kunne blive, men det var vel også fordi hun var Vampyr...
"Og dit navn er?" spurgte han så stille og prøvede sit yedrste på at lyde rolig.

"Vil du have noget?" spurgte han hende stille. Han havde taget hendes mumlende Hmm som et tegn på at hun ville have et eller andet. Hvad vidste han jo ikke, men det vidste hun jo sikkert selv.
"Men hvad lavede du gennembanket inde i den gyde?" spurgte han hende så lidt forvirret og kunne ikke undgå at lyde lidt for nysgerrig... Han troede ikke at Vampyre kunne blive så banket af normale mennesker...

Han smilte lidt over det. "Jo klart..." sagde han og kiggede hende ganske kort øjne før han bevægede sig hen til Dagligstueområdet og tændte det simple Tv.
der var en eller anden kedelig genudsendelse af en af de typiske actionfilm... Han slog derhen lige til det altid store Ka.... BOOOOOOM.
"Ååårh... Har jeg set" mumlede han så.
"Men sig til hvis der er noget" sagde han og smilte venligt til hende

Gabe kiggede ligeså meget på hende som hun kiggede på ham, selvom han gjorde det uden selv at lægge mærke til hvordan hun kiggede på ham.
"Har du noget imod jeg slår hen på Nyhederne?" spurgte han hende så stille. Der var noget han bare skulle se... Han skulle nemlig tjekke om de havde opdagede at han havde stjålet fra musset for kunstskulpturer... Det var det han havde haft i tasken... Det og lidt andre genstande...

"Hvorfor løb du hjemmefra?" spurgte han forvirret og kiggede på hende mens han slog hen til Nyhederne uden at kigge.
Nej... Intet om Museum tyveriet... Så måtte det blive sendt næste dag... Hvilket ville sige han blev nød til at sove på det først. Kunne han overhovedet sove? Altså med Kitja i samme rum... Kunne han stole på hende? Det vidste han ikke...

"Du er velkommen til at bo her lidt... Og så kan jeg skaffe dig en ny familie hvis det blir nødvendigt" sagde han til hende og kiggede lidt på forvirret på hende. Forvirret over hvorfor hun ikke bare... Gjorde noget istedet for at sidde og vente. Nu var Gabe lidt af en handlingensmand... så det var klart at han syntes det var underligt bare at sidde og vente på at tingene skete... Men han vidste også hvornår han skulle stoppe og vente.
"Men helt ærligt... Du mpå gerne Crashe her" sagde han og smilte lidt over hans brug af det Amerikanske udtryk for overnatning.

//Logger... Skrives i morgen?//

Kitja smilte, og nikkede. "Tak," sagde hun og så på Tv'et igen. Hun havde lyst til at smadre enten Tv'et eller dem der havde de billeder af hende med de bare næver, men turde ikke vise sin vrede for meget, for det endte, endten med at en blev slået ihjel eller et hus brændte.
Og det var det Kitja ikke var så glad for ved sig selv.
Hun kiggede på ham.
"Det vil jeg gerne," fik hun lidt usikkert sagt frem.
Hun var meget glad for at han havde tilbudt hende det, og han skulle da ihvertfald ikke være bange. Hvis hun kunne være bedtse venner med en engel kunne hun da også overnatte hos... Sådan en som han nu var...?

//Ja!^^//

"Du skal bare lige vide at jeg ikke ligefrem er den perfekte Bofælle" sagde han så ligeud efter 1 minuts stilhed eller noget lignende.
Han tænkte lidt over det han lige havde sagt. Han sad for det meste bare indendørs og ventede på aftnen, enten det eller han gik ud af praktiske anliggende, så som at købe ind eller noget... Eller for at skaffe et alibi... Mest et alibi.
Han kløede sig lidt på armen og gik så hurtigt hen til skabet.

"Og bare det var nemmere at være mig" mumlede han så selv, da han hørte hendes lille udtalelse. Han havde også mumlet det til sig selv og meget lavt for at hun ikke skulle høre det.
Selvom han var Halv animagus, kunne det ikke lugtes på ham, medmindre han var i sin animagus form. Så derfor var han allerde blevet angrebet af få vampyrer som han så var løbet væk fra...
"Men... Så du er slet ikke tørstig... Altså efter blod eller noget?" spurgte han hende henne fra skabet mens han rodede efter et tæppe nede i det.
Han havde allerede bestemt sig for at hun skulle sove på sengen, og ham på sofaen...

Okay... Det er jo godt nok så!" sagde han højt for at hun skulle høre det. Han havde stadig hovedet nede i skabet for at finde det tæppe. Han havde ikke brugt det tæppe... I lang tid...
Han rettede sig op med et bjørnepels tæppe. "Jeg fandt det sagde han med et stort smil på læberne.
"Og hvis du er en af de der typer der er imod pels ting... Så skal du vide at det ikke var mig der købte det" sagde han bare lige hurtigt.