Sv: Et enkelt spørgsmål - Gabe

af Gæst Tors 8 Jul 2010 - 18:45

//....//

af Gæst Tors 8 Jul 2010 - 21:11

"Godt... For ellers ville jeg sikkert fryse som pokker i løbet af natten" sagde han og smilte lidt til hende.
"Jeg tager mig snart en god natssøvn, men jeg vil gerne snakke lidt først" sagde han med den typiske Nysgerrighed han altid havde haft.
Han satte sig igen i sofaen og slog tæppet om sig. Bjørnen havde åbenbart været hvid, for det var et flot Hvidt bjørneskindstæppe.

af Gæst Tors 8 Jul 2010 - 21:15

"Hvad vil du så snakke om?" spurgte hun og satte fødderne op i sofaen og kiggede på ham. Hun sad hun med ryggen op af armlænet og benene bøjet op så de stod ikke helt ind til hendes krop, men lidt ude.
Hun smilte og ventede på hvad det var han vilel snakke om, hvis han havde noget han ville snakke om.
Kitja kiggede lidt rundt igen. Det var en ret flot leglighed.

af Gæst Tors 8 Jul 2010 - 21:29

"Hvor længe har du så været en Vampyr?" spurgte han interesseret og satte sig også op af armlænet så han kunne kigge på hende mens han stillede alle spørgsmålene og fik alle svarene. "Og hvor blev du bidt? Hvordan føles det også at være vampyr... Og at blive bidt?" han kunne ikke rigtig stoppe alle spørgsmålene, men efter de fire spørgsmål, mente han at han havde stilt nok.

af Gæst Tors 8 Jul 2010 - 21:34

"Jeg har været vampyr i 123 år," sagde hun med et smil.
"Jeg blev bidt i en gyde, hvor jeg var blevet jagtet af mine fætre og de slog mig ned med deres våben. Så kom der en vampyr og bed mig." Hun holdte en pause for at huske det sidste. "Det er ret mærkeligt at være vampyr nogle gange. Andre gange er de irriternde, men ellers er det dejligt," sagde hun med et smil.
"Det gjorde ret ondt at blive bidt og man 'vibrerede' ret meget, for smerte,"
Kitja vidste ikke rigtig om der var mere at sige om det, men hvis han ville vide mere, så skulle han bare spørge.

af Gæst Tors 8 Jul 2010 - 21:58

"Hcad mener du med våben?" Spurgte han som det første og lagde hovedet lidt på skrå. "Og hvorfor jagtede de dig..." spurgte han ganske kort efter.
Han kunne ikke selv finde nogle gode grunde til det.
"OG er... ER det ikke underligt at leve længere end alle andre man kender?" spurgte han hende lidt forvirret...

//Har ikke så meget at skrive til det...//

af Gæst Fre 9 Jul 2010 - 14:11

"De havde spyd, og sådan noget, og jeg levede i en meget fattig by...." sagde Kitja nu uden at smil. "De jagtede mig fordi, min far havde slået deres forældre ihjel. Og fordi min far så var død, skulle jeg bøde for det...." Hun tav og så på ham. Hun blev lidt mere rolig da han spurgte om det sidste, for det vedrørede ikke sin familie.
"Jaeh, det kan føles mærkeligt og sådan, men det er også sjovt! For så får man viden om, nogle tider, som man så kan tage med til andre tider, og så kan amn finde ud af hvad det er der har ændret sig... Det er det jeg kan li' ved det!"

af Gæst Fre 9 Jul 2010 - 15:59

"OKay... Det lyder ret slemt... Nej... Direkte ondt" sagde han bare stille og kiggede ned på sine fingre for at finde på noget at sige... Det lød som om hendes liv ikke ligefrem havde var godt...
"SÅ... De slog dig ihjel pågrund af noget din far havde lavet" sagde han og kigede bare op på hende ganske stille.
Det gav ikke rigtig mening... Hvorfor pokker havde de dog tænkt sådan?

af Gæst Fre 9 Jul 2010 - 17:52

"Ja, og jeg fatter det stadig ikke," sukkede hun og kiggede lidt på ham, og dernæst ned på benene som hun nu havde trukket helt op til sit kroppen.
"Hvordan har dit liv været?" spurgte hun, bare for ikke kun at tale om hende, så skulle de da også tale om hans, eller også var det bare noget hun havde lyst til?
Kitja havde ikke lyst til at snakke om sit liv længere, så det avr derfor hun spurgte efter hans livs historie...

af Gæst Fre 9 Jul 2010 - 20:13

Han smilte trist... "jo... Det gir vel mening at du også vil vide om mig" sagde han lettere langsomt og tænkte efter.
"jow... Jeg blev født i Frankrig... Min mor var fransk og min far var Amerikaner... Da jeg blev 5, døde min søster som også var fem... Hun var blevet flået ihjel af et eller andet vildt dyr... Hun er begravet her i byen... Men så tog min far mig med til Amerika hvor han optrænede mig hårdt til at være special marinener... Men jeg flygter på min 18. års fødselsdag" Han fik et underligt tilbagebliks agtigt glimt i øjne, som om han så det hele for sig selv inde i hovedet... Som han faktisk gjorde.
"Og her er jeg så" sagde han og smilte venligt til hende og rystede den lidt triste stemmning af sig.

af Sponsoreret inhold