En nat i skoven //Koishite=privat//

Sted: Skoven
Tid: 22.30
Dato: Irl?
Vejr: Mørkt, fuld måne, stjerne klar nat. Kold vind
Omgivelser: Træer. Skov?



Mørket havde overtaget skoven i snart 4-5 timer. En skikkelse, en lille feminim en, rendte rundt i skoven helt lydløst. Man skulle have meget gode sanser for at opdage at denne skikkelse var i nærheden. Skikkelsen tilhørte vampyren Zelia som var ude på en dejlig aften tur. Hun var alene indtil videre men man vidste aldrig hvad der kunne ske på en aften, næsten nat, som denne. *Mon der vil ske noget interesant i nat?* tænkte hun og så sig omkring. Hun stoppede op og satte sig op af et stort grantræ. Hvis man hørte godt efter ville man kunnet have hørt hende sukke.

Alr var stille men ligepludleig hørtes en raslen og en ung mand stod i træet overfor "daws"sagde han stille da han kiggede på hende og mærkede hendes vampyr aura og satte sig så overfor hende og ventede på at hun kiggede op

Zelia vendte hovedet mod drengen/manden. Hun studerede ham nøje. *Aftens mad?* tænkte hun men opdagede at han desværre var halvt vampyr. *Hmm... gad vide hvordan han vil reagere på mine evner? det ville da være sjovt at prøve* tænkte hun og smilte halvt. "Davs selv." sagde hun. "Hvad laver du her?" spurgte hun en smule mistænktsomt.

"hm savnede salvskab og hørte en sukke"sagde han stille og lagde hovedet på skrå han kiggede på hende og smilede ondt til hende. Hva laver du her ude"spurgte han så hende.

Zelia fnøs af ham. "Jeg gik tur. Og du kan godt droppe det der onde smil, du skræmmer mig ikke" sagde hun hårdt og så på ham. Hun overvejede at bruge sine evner men hun vidste ikke om det bare var hans facade eller om han var ond. Men når hun fandt ud af det ville hun ligge planer efter det.
Hun skiftede ansigts udtryk og så sødt og uskyldigt på ham og lagde hovedet på skrå. "Hvad hedder du?" spurgte hun stille med en charmerende men lille pige stemme.

"koishite"sagde han og smilede stille og ventede næsten på at hun ville bruge sine evner. Han kiggede bare stille på hende "hva med dig hva hedder du"sagde han stille til hende.
Hans aura blev koldre og koldre uden han bemærkede det.

Zelis prøvede at rykke længere væk fra ham. "Zelia" svarede hun og nær studerede ham. Hun mente at den måde han opførte sig på kun betød problemer. Hun rystede på hovedet og så indtrænende på ham. "Hør her Koishite. Jeg vil ikke komme ud i nogle problemer, så hvis du kun vil mig ondt går du eller også før jeg dig til at gå, forstået?" sagde hun og håbede han ville gå af sig selv, eller at han tøede op og ikke virkede så mistænkelig.

"jeg har ikke i tanke at andgribe men jeg er kun i forsvar"sagde han stille til hende. Han kiggede på hende "og vid jeg ville andgribe så ville mine øjne være røb brune"sasgde han stille til hende.

Zelia sukkede og klappede på jorden ved siden af hende. "sæt dig." sagde hun. Ikke som en ordre mere som et valg. Hun smilte halvt til ham. "Hvis du ikke gør mig ondt, gør jeg ikke dig ondt. Aftale?" sagde hun og prøvede at virke åben og give ham en varm velkomst. Zelia var i det hele taget en meget venlig og kærlig person, hun skulle bare lige igang igen hvis man ga signaler om at gøre hende ondt.

Han forsvandt fra sin plads i træet og kom frem nede på jorden ved hende "aftale"sagde han og satte sig. Han var også veldig rar de rigtige dage som heldigvis var i aften. Han kiggede på hende og smilede blidt.

Zelia smilede til ham. "Godt..." sagde hun og tænkte lidt over det hun ville sige nu så hun tøvede. "Nu hvor du kun er halv vampyr... hvor tit jager du så?" Sagde hun. Hendes mørke brune øjne (Som blev røde når hun drak blod og sorte når hun manglede blod) så nysgerrigt på ham.

"hm det er forskelligt"sagde han og kiggede på hende. Han tønkte vidre over spørgsmålet "måske 2 gange om ugen ca"sagde han og kiggede på hende. Han vidste ikke helt hva de skulle snakke om.

Zelia nikkede. Hun var meget intereseret i blandings racer i det hele taget. "Hvad drikker du så? menneske eller dyr?" spurgte hun. Ivrigt efter at få mange oplysninger om denne del af blandings racen. Hun tøvede let. Åbnede munden men lukkede den igen da hun ikke vidste hvad hun skulle sige.

"mennesker"sagde hen så stille og kiggede på hende med et smil. Han lagde stille en arm om hende og smiledehan kiggede på hende "dyr eller menneske"sagde han så til hende.

//logge//.

Zelia havde ikke forventet at han ville lægge armen om hende. Hun stivnede et kort øjeblik men tøede hurtigt op igen og rykkede helt hen til ham. "Forskelligt. Det kommer lidt anpå hvad jeg har lyst til. men for det meste mennesker. Havde en vegetar periode men den er ovre." sagde hun og smilede. "Fortæl mig lidt om dig selv. Hvor gammel er du? hvor bor du? din livshistorie? Hvad arbejder du med?" sagde hun og så stadig på ham med et smil.