Gå tur i skoven. //Manda-Privat//

Sted: Skoven
Tid: Sen aften.
Dato: ?
Vejr: Varmt med kølige briser.
Omgivelser: Skov omgivelser?
Påklædning: Det hun har på billedet.

Tanja kom gående inde i skoven. Hun var en smule ulykkelig og tænkte MEGET over tingene.
*Hvorfor? Hvorfor mig?* tænkte hun og træskede videre.
Hun nød de kølige briser der kom og så sig omkring. Det eneste hun kunne se var skoven. Den dejlige skov der lugtede af træer og vand. *Skønt.* tænkte hun.

Manda gik rundt i skoven, han sukkede let og kiggede rundt. "Ingen..." smilede han roligt. Han kunne godt lugte en pige, en vand dæmon. Men han tog sig ikk af det, hun var alligevel langt væk. Han fik en kasse frem og åbnede den blidt. Der var en violin i den, den var hvid. Han smilede let og kiggede på den, "Jeg forstår ikk hvordan du kan berolige mig..." smilede han roligt og begyndte at spille en rolig melodi. Det var ikk en han kendte, han spillede bare. Han stod med lukkede øjne og spillede en rolig, men glad melodi.

Tanja hørte melodien og gik mod lyden.
*Woow! den der spiller er vildt god!* tænkte hun.
Da hun havde gået lidt så hun en dreng der stod og spillede.
"Heej." hviskede hun

Han stoppede op og kiggede imod hende, han kiggede imod hende. Hun var til siden for ham. Hans gule øje(venstre) gav et skær fra sig. "Du skulle absolut følge melodien..." sukkede han og fik violinen tilbage i sin kasse. Han tog den på ryggen og kiggede på hende. Hans højre øje var sort. "Jeg kan ikk lade andre vide jeg spiller på violin..." sukkede han og kiggede på hende.

Tanja så på ham med et skræmt ansigt.
*Han vil dræbe mig* tænkte hun panisk.
"Jeg siger det ikke til nogle... det lover jeg... også selvom det lød helt vidunderligt!" Hun talte meget hurtigt og nervøst.

Han grinede let og gik hen til hende. Han aede hendes hoved og smilede let, "are fordi jeg har et gult øje, betyder det ikk jeg vil dræbe dig..." sagde han opgivende og rystede på hovedet. Han smilede let og nikkede, "Det ved jeg i hvertfald at du ikk vil." sagde han bare. "Jeg ville blive slået ihjel af andre varulve hvis de fandt ud af at jeg spillede på violin..." sukked ehan. "Eller endnu værre, de ville ødelægge den..." han kiggede på sin ryg.

Tanja smilede til ham. "Tak... fordi du ikke vil mig noget."
Hun så på violinen. "Spil for mig!" sagde hun bestemt. "Det lød så godt!"
Hun så spændt på ham.

Han kiggede undrende og satte hovedet på skrå, "Øhm... Det var... Så lidt?" han forstod det ikk helt. Men rystede så på hovedet, "Nej jeg vil ikk!" sagde han bestemt. Jeg vil ikk spille, det er ikk mig!" sagde han opgivende og kiggede på hende. Han sukkede let, "Jeg er ikk den til det her..." mumlede han let og aede hendes hoved. "Eller vil du kende til ordsproget, noget for noget?"

Tanja så lidt skræmt ud.
"Ja jeg gør. Hvad vil du ha?" spurgte hun bestemt og ville ikke give sig.
*Jeg er parat til at gøre næsten alt for at hører det igen* tænkte hun stille.
Hendes hænder rystede og hun nød på en mærkelig måde hans aeen mod hendes hoved.

Han grinede let og drejede hendes hoved til den ene side. "hvad tør du give mig?" spurgte han roligt og hans gule øje gav et skær fra sig. Han slikkede sig halvt om munden, "Hvis du da tør..." sagde han roligt og slikede hendes hals blidt. Han havde ændret personlighed igen og var en anden end Manda.

//Den hedder Black den anden personlighed!xD

Tanja var en smule bange.
"Det kommer an på hvad du vil have." hviskede hun med en skælvende lille pige stemme.
"Jeg vil gi næsten alt for at hører den melodi igen!" sagde hun en smule mere bestemt.
Hun skælvede stille og undrede sig over hvad han ville med hende.

Han lagde en hånd bag hendes hoved og slikkede fortsat hendes hals, "jeg tror nok du kan regne det ud... eller du har måske regnet den ud, men frygter at det er rigtigt?" smilede han lumsk og kiggede på hende. Han slikkede sig halvt om munden og tog sin anden arm rundt om hende. "Men måske du ikk vil gå så langt for at jeg skulle spille lidt igen?" smiled ehan. "Jeg kan jo spille det du helst vil høre."

Tanja rystede meget af nervøsitet.
"Fortæl mig hvad du vil have. Ellers kan jeg ikke give dig det." sagde hun for at få at vide hvad hun skulle gør for at høre den skønne lyd igen. Hun syntes den lyd var det mest vidunderlige, fantastiske, mest harmoniske lyd hun nogen sinde havde hørt og hun ville hører den igen.

Han kiggede på hende og grinede let, "Du ved det jo godt..." sagde han roligt og tog lidt på hende. "SÅ hvorfor spørger du?" sagde han roligt og slikkede hendes hals igen. "Måske du ikk vil tænke på det fordi du kun vil høre den melodi?" spurgte han bare og grinede let. Han gav slip på hende, "Men det må du jo om..." sagde han roligt og havde helt gule øjne.

Tanja spærrede øjne op da hun, var hun næsten sikker på, havde regnet den ud.
"Du vil have mig?" mumlede hun.
*Aldrig,* tænkte hun. *Men den melodi... jeg må... hører den igen... og... Han må vel gøre hvad han vil. bare jeg kan hører den melodi igen* tænkte hun.
Hun kigger på ham og vidste han havde hørt hendes tanker

Han grined elet og kiggede på hende, "Jeg skal nok spille så meget du vil høre, og det du vil høre." sagde han roligt og smilede let. "Men du skal altid huske ordsproget noget for noget, især når det er mig. Det kaldes ligeværdig udveksling. Jeg har noget du vil ha, du har noget jeg vil..." smiled ehan let.

Tanja smilte nervøst og vippede med ørende.
"Fortæl mig hvad det præcis er du vil have." sagde hun bestemt.
"Jeg vil hører din musik og du vil have noget fra mig. så sig hvad du vil have." sagde hun med lille pige stemme og hendes lille hale virvelede rundt i nervøse mønstre imens hun så på ham.

Han lagde en hånd ved hendes underliv og kigged epå hende, "jeg vil bare have din krop, ikk andet..." sagde han roligt og smilede lumskt. Han nussede hendes underliv blidt og grinede let, 2Medmindre du ikk vil give mig det?" spurgte han roligt og kiggede på hende.

Tanja's hale stivnede og hendes øre vente mod ham.
Hendes øjne stirrede på ham. *Melodien.* tænkte hun og rystede en smule.
"Hvor meget af den?" spurgte hun og håbede han forstod hvad hun mente.

han kiggede på hende og fortsatte med at nusse hendes underliv, "Så meget jeg må få..." sagde han roligt og kiggede på hende. "Du vælger selv om du vil mere, jeg vil bare det her lidt og tage på dig." sagde han roligt. "Hvis du nyder det, kan vi godt fortsætte."

//Skal smutte...-.- Svare i morgen! :D

Tanja sukkede dybt. Hun klemte øjne sammen og var lige ved at græde.
Hun fjernede hans hånd og lagde armne om hans hals og kyssede hans hals, da hun regnede med at det kunne han li da han havde gjort det på hende, og håbede det ville hjælpe på at han ikke rørte så meget ved hende.

Han kiggede roligt på hende og aede hendes hoved. Han fik hende lagt ned og var over hende. Han kiggede på hende og smilede let. Han tog på hende med den ene hånd og tog ved hendes underliv med den anden. Han slikkede hendes hals imens. "Du siger bare hvis du vil mere."

Tanja's ører lagde sig ydmygt ned og hun lukkede øjne.
*Melodi eller ej... det her er for meget.* tænkte hun og skubede blidt til ham for at få ham væk.
"Please..." hviskede hun. "Lad være...." hendes stemme var så lav at hun ikke var sikker på at han kunne hører hende.

Han kiggede roligt på hende og grinede let. Han holdte sig lidt for munden og kiggede på hende, "Jeg vidste du ikk kunne." sagde han roligt og smilede let til hende. 2Det er til at regne ud når du har den alder du har..." smilede han roligt og aede hendes hoved blidt. "Du er da ogs nem at regne ud."

Tanja kigger forvirret på ham. "Men hvorfor.... hvorfor så..... Hvorfor så prøve?" hun talte nervøst og hurtigt så det lød mere som vulapyk end dansk.
"Og hvad mener på med jeg er nem at regne ud?" spurgte hun pludselig.
Hendes ører var rettet mod ham og nogle gange lå de ydmygt ned. Hendes hale var livlig igen og svingede rundt. Hendes øjne så på ham med et forvirret udtryk.