endu en dag - mika

T: omkring 22:31
S:i midten af kirken
V:vind og hård regn
O:de fleste folk er gået og præsten andet steds tomts på nær Julius

det var lige efter en nat messe som præsterne nu holdt Julius havde atter igen bare stået og hørt som han altid gjorde mest af alt fordi han ikke var præst men mere en jager af alskens overnaturlige væsener som han havde udryddet, efter hans sidste kamp havde gjordt at hans arm var endt i en slynge da det havde fået en del slag men han så helt fint ud udover det hans var igang med at gå imellem sæde rækkerne og ligge salme bøgerne på plads efter den lange dag hvor der havde været flere folk pågrund af regnen men det var helt fint gjorde da at folk kom ind istedet for at blive ud pågrund af godt vejr

Mika havde nu siddet i domkirken i et stykketid, hun havde lært at være helt lydløs, og betragtede nu stilheden i den næsten tomme domkirke, fra bagerste række, hendes sølvhvide pandehår dækkede for hendes tågede grå'violette øjne. Hendes marmorhvide hænder var foldet pænt foran hende(me = avatar), hun nynnede blidt den sidste salme, med hovedet sat på skrå som altid. Et småt smil kunne skimtes på det snehvide ansigt. Hun kunne ligne en menneskelig størrelse porcelændukke, som hun bare sad der.

han lage endu en bog på plads på hylden foran han så den unge pige på cirka hans alder og gik stille hen til hende og gik hen og satte sig på bænken ved siden af hende "vær hilset mit barn... er de okay?" spurgte han venligt han brød sig egentligt ikke om ordene 'mit barn' men som præst i kirken var han foretrukket at sige det så han gjorde det for ikke at komme i for store problemer efter han allerade havde lavet stor skade

Hun så ned mod sit skød hvor hendes hænder var foldet. "ja fader" Hun rettede sine tågede grå'violette øjne, der nærmest så blanke ud nu. "Jeg har vel bare savnet følelsen af at være i en kirke, ser du, det er første gang i årtier jeg er her". Hun smilte blidt men svagt og håbede han forstod joken i det, hun ville ikke stirre så hun så ned mod sine hænder igen, hun var ny og havde ikke vænnet sig til tingene, dog ville hun ikke virke svag så hun endte med at rette lidt på ryggen, hun kunne ikke skjule et smil da det slog hende hvor ung en præst han var, eller bedrog skinnet hende?

han nikkede "tja det er ofte man søger visdomen af vores fader og hans ord" sagde han også selvom han ikke troede på det vås han var ikke udsending af gud efter alt men ikke destro mindre gjorde han et godt job for ham... vis ellers han var virkelig men det ville han først finde ud af når han døde men det regnede han ikke med at gøre foreløbigt han så på den unge pige som smilede "det er ikke ofte man ser det unge af vores kultur intreserre sig for kirken... men du er ikke en helt normal ung pige vel?" sagde han uskyldigt mens han kikkede mod det store kors

Hun nikkkede oprigtigt lyttende selv om hun havde en smule svært ved at forholde sig til noget af det. "Er du selv en gudfrygtende mand?". Hun bed sig i underlæben af at havde glemt at sige fader. Hun smilte en anelse og sukkede så let. "Den unge kultur fader, har nogle helt andre prioriteter, end at tænke over at de enddag vil ende et sted uden deres venner" Hun så op med en lettere overrasket mine "Hvad afslørede mig?", hendes milde latter kunne høres. "Med al respekt". Hun rettede sit lettere hypnotiserende blik imod ham, uden nogle bagtanker. "Men du virker heller ikke som en helt normal præst?" Hun valgte at se ned for ikke at virke anklagende.

han kikkede hen på hende og smilte "mig og gud har en... speciel aftale" sagde han som svar på hendes spørgsmål han lænte sig tilbage på bænken "ja ungdommen nu til dages... nogle underlige nogle ved ikke hvad der er lige for øjnene af dem" han sukkede stille og kikkede ned på hans arm som far i slynge før han kikkede op igen "det er mit job at kende andre racer... og deres slags er ikke svær at kende" han prøvede ikke at lyde andklagene men bare som en forklaring "og mig tja jeg er ikke en normal præst nej... jeg er en jager... jager i en gammel orden kaldet 'sanctus ordo' så du er helt korrekt" han snakkede om det meget åbent og det lød sandfærdigt nok

Hun satte hovedet på skrå da han sagde det med aftalen, men lændte sig bare tilbage med et suk. "Jeg ved godt hvad jeg er, men hvis jeg skal være ærlig". Hun så op imod ham. "Ved jeg ikke hvorfor jeg er det". Hun trak på skuldrende, det var derfor hun altid tog i kirke, få at få en smule vejledning inden i, selv om hun også gjorde det for tilgivelsens skyld, hun var ikke så iskold som de andre. "Jæger?". Hun smilte skævt. "Du har vel ikke tænkt dig at stile mig op som et trofæ i din stue vel?". Hun smilte så hendes smilhuler kunne tydes på den marmorhvide hud. " dog du virker du ikke umidlbart som den type". Hun nikkede, let.

han smilte til hende og forklarede "hvor engle normale engle med vide vinger og altid glade der elsker alt og alle og er en rigtig kristen menes at være guds værk menes dødsengle at være djævlens værk... og efter min mening den mest praktiske af de to da de godt kan kæmpe racer og se ting i det støre billed" han snakkede med en venlig tone og grinte stille af hendes kommentar "nej jager bare vampyrer og i en sjældengang bliver jeg bedt om at lave en exorsisme som de kan se med min arm havde jeg en slem kamp med en vampyr" han stoppede med at smile da han snakkede om den kamp

Hun nikkede og lyttede interesseret med. "Du må være meget ældre end du ser ud", hun smilte mens hun betragtede ham venligt. "Din måde at tale på og dit udseende, går ikke hånd i hånd". Hun undlod et blidt nik, det overraskede hende hvor tiltalende han virkede på hende, hun havde en sjov fornemmelse af at hun sikkert kunne lære meget af ham. Hun satte hovedet på skrå og tænkte. "Hvornår blev din orden skabt? har du altid arbejdet for dem?". Det undrede hende også at han måske ikke havde lagt mærke til at hun var ny i byen, måske lignte hun en lokal, hun smlite ved tanken.

han nikkede da hun sagde han sikkert var ældre da hun havde ret i det han spurgte "kan ikke altid kæmpe nogle gange blier jeg nød til at slappe af og detter er tøjet min orden går i" sagde han venligt "er ikke sikker på hvornår ordenen blev skabt men har arbejdet altid i den...dog er jeg en af få fra ordenen her... hvorfor alle spørgsmålene?" spurgte han med en spørgende tone det var ikke ofte at nogle gad at vide noget om den eller ham generalt det var heller ikke ofte han lod andre komme så tæt på

Hun smilte venligt og rystede let på hovedet, "bare rolig jeg er ikke spion, eller noget i den retning". Hun nikkede og rode så som hun havde for vane op i det allerede pjuskede hår, "Du facinere mig bare, altså mere din historie tror jeg". Hun satte hovedet drillende på skrå. Hun sukkede undskyldne. "Jeg er bare ikke helt vant til at snakke med andre, min nysgerrighed har det med at overtage, så jeg undskylder udspørgningen". Hun bukkede let sit hoved.

han grinte stille igen fordi de var i en kirke "det er helt fint tror heller ikke du er spion eller noget og man får jo kun viden ved at være nysgerrig og da de jo er en fin kvinde kan det ikke gøre skade at svarer specielt ikke til min egen slags" sagde haan mens han smilte til hende før han igen kikkede rundt i kirken mens regnen piskede på ruderne som næsten gav ekko i kirken pågrund af den gamle slags bygning og at der ikke var mange folk

"Så du er en dødsengel", hun hvilte sin pegefinger mod sin underlæbe, med det altid tænkende blik når tingene slog klik, "Ser du jeg har ikke helt sans for min slags, så jeg var ikke helt sikker". Hun smilte, glad for at han ikke virkede kedet eller tynget af hendes selskab. Hun valgte at se rundt, hun kunne virkelig godt lide indretningen, selvom den ville se iskold ud for mange andre, så det varmt og næsten velkomne ud i hendes øjne, hun var glad for at havde flyttet så tæt på det, hun smilte for sig selv. Hun ville helst ikke stile ham for mange spørgsmål, men der var et der brændte stærkt på hendes tunge, hun vendte sig imod ham. "Hvad hedder de egentlig?". Hun smilte oprigtigt undrende over at havde snakket så godt med ham uden at vide hvad han hed.

han nikkede "ja" sagde han bare han syntes ikke der var en grund til at forklare noget om hans race da hun selv hvar det han kikkede over på hende og lagde mærke til at hun så glad nok ud for hans selskab da hun spurgte hvad han hed svarede han med et smil "navnet er Julius"han rakte hånden ud som ikke var i slynge

Hun nikkede med et smil og tog imod hånden, "Rart at møde dem Julius, mit navn er Mika", hun nikkede let, "Mika Amané" Hun lændte sig tilbage på bænken og så rundt i kiirken, "Stedet har virkelig en beroligende effekt synes du ikk?", hun blev ved med at mod podiet, hun havde været i mange andre kirker, men noget sagde hende ved denne.

han nikkede "jo er det vel vis det er i din stil en af få ting der ikke har ændret sig meget... kirkerne altid samme udsende og altid samme slags præster og en masse andre ting "han smile venligt til hende og sagde "hyggeligt at møde dem mika amané"

Hun smilte med et småt nik, og så rundt, "Er du altid her om aftenen?" hun tog sig let til munden, da det jo var et andet spørgsmål. Hun rystede på hovedet af sig selv med et mindre smil, hvorfor var hun så nysgerrig? han virkede ikke så nysgerrig som hendes selv, men det slog hende ikke så slemt.