En stille dag ved søen - privat, cadence

Sted: nede ved søen.
Tid: 16:43.
Omgivelser: stille ikke så mange omkring.
Vejr: køligt, regnen har lige lagt sig.

det var hen af eftermiddagen of Constantine havde gået ned til søen for at tænke da han ikke havde nogen at spændere tiden med gik han der hen så han var der ofte han havde sågar sidet der i regn bare for at tænke eller være alene eller bare for at være væk fra byens larm og problemer, Constantine sukkede let for sig selv da han kikkede mod himlen i en kort tid før han kikkede ned på vandets overflade igen

Ved en af sine sædvanlige morgenture, som Cadence havde været ude på, var hun nu havnet ved den stille sø, hvis navn hun langtfra kunne udtale. Regnen, der førhen havde stået på, gjorde hende i usædvanligt godt humør og for en gangs skyld, havde hun passende tøj på til det kølige vejr, der igen viste sig, trods det var sommer. Hun gik tænksom for sig selv over græsset, og slog nu blikket fremfor sig. Det var først der, hun lagde mærke til drengen, der også opholdt sig der. Hun tøvede lidt, mens hun betragtede ham, da hun med det samme kunne gætte, at han ikke var menneskelig, langtfra, men vampyr.

han sad stille på breden og kastede en sten ud i vandet han lagde mærke til denne fremmede person nærmede sig og sagde med en venlig stemme "hej" han kikkede ikke på hende men han vidste hun var der hvad hun var havde han ingen idé om han kastede endu en sten udover søen og prøvede at slå smut hvilket var sværdt i en sidene position

Cadence gik dog fortsat bare tættere på, da hun ikke orkede at skulle leve i frygt for den race hele tiden. Hvad kunne der ske? Det var tydeligt, hendes hjerne havde valgt at slå fra, for ellers ville hun jo have vendt om, som så mange andre gange. "Davs", svarede hun en anelse undrende, efter at være stoppet op og drengen ikke engang værdigede hende et blik. "Må jeg sætte mig?", tilføjede hun, for lige at vide, om hun overhovedet var velkommen.

han kikkede over på hende med et smil "selvfølgelig... håbede faktisk du ville hører mig" da han så personen lagde han faktisk mærke til at det var en yndig ung pige og dem havde han endu mindre immods selskab "navnet er constantine" sagde han med en glad tone

Cadence smilede ved hans svar og det faktum at han lød åbensindet. "Tak tak", svarede hun for bare at være høflig, før hun fik slået sig ned at sidde på græsset. Hun kiggede kort udover den rolige sø, men vendte blikket på drengen, der præsenterede sig ved Constantine nu. "Jeg er Cadence", svarede hun ligeledes muntert og sendte ham et smil.

han smilte til hende og rakte hans hånd ud for at ryste hendes som man nu gjorde også selvom han havde handsker på han sagde "smukt navn cadence... hyggeligt at møde dem" han syntes hendes navn lød anderledes hvilke fik det til at lyde godt "søen er godt nok smuk idag ikke også?" spurge han med en glad tone mens han stadig kikkede på hende

Cadence rakte ligeledes hånden frem til præsentationen og trykkede hans, før hun lidt efter igen slap den. "Tak, dit navn lyder også specielt", svarede hun med et skævt smil. "Også hyggeligt at møde .. Dem", tilføjede hun og var en anelse overrasket over, hvor gode manerer de fyre hun her på det sidste mødte havde. Hun nikkede samstemmigt og kiggede atter kortvarigt ud over søen. "Jo, som enhver anden dag også egentlig". Det var et af hendes yndlingssteder.

han smilte og nikkede "ja har du vel ret i... men den er smukkere idag nu hvor man har fint selskab?" han smilte til hende og prøvede at få øjenkontakt med hende da han gerne ville se hendes øjne han havde ikke kikket på dem eller lagt mærke til dem endu og øjne var det smukkeste ved folk fortalte meget om dem

Cadence nikkede langsomt og vendte sin fulde opmærksomhed på Constantine istedet for søen. "Jo, dét har du så ret i", svarede hun muntert og sendte ham et stort smil, hvilket var sjældent at se på hendes læber. Hun betragtede studerende hans ansigt og var egentlig ret så glad for, at han ikke var en af 'de onde vampyrer'.

han kikkede på hende og tænkte i et øjeblik mens han så ud til en kort til at være et andet sted før han sagde "tror de måske jeg måtte have æren at tegne dem?" han tog og åbnede sin skulder taske og tog en sketch blok og et par blyanter ud mens han kiggede på hende med et smil, han havde ikke tegnet nogen længe og tænkte at han måske kunne nu

Cadence kiggede lettere forbløffet på ham, ved hans pludselige spørgsmål, efter at han havde set ud til at være faldet i staver. Hvad var det med folk her på det sidste? Hun havde så vidt hun vidste ikke ændret sig udseendemæssigt, og lignede ikke en skønhed, i hvert fald ikke efter hendes mening. Hun nikkede dog noget nysgerrig, da hun ikke havde prøvet at blive tegnet før. "Jo, det må De godt", svarede hun smilende, og prøvede at huske også at bruge gode manerer, før hun kort rynkede brynene. "Men, jeg har lidt svært ved at sidde stille alt for længe af gangen", tilføjede hun, hvis nu det var det han havde tænkt sig hun skulle.

han smilte til hende "de behøves ikke at snakke som jeg gør vis det er et problem for dig" han grinte let over at hun også var begyndt på at sige 'de' "men de behøves ikke at side stille skal bare have en base om hvordan du sidder og ser ud så ordner resten sig" han åbnede på en blank side og gik igang med at tegne hende mens han smilte venligt

Cadence rystede let på hovedet. "Nej, jeg har brug for at kende til de manerer", svarede hun blot med et smil, hvilket var sandt nok. Hun fik på en god dag at vide, at hun bandede alt for meget og opførte sig som en dreng og alt sådan noget. "Okay then", tilføjede hun fortsat med et lille smil og gav sig egentlig bare til at betragte hans bevægelser med hånden, mens han tegnede.

han smilte mens han tegnede og han tegnede faktisk ret hurtigt hvilket var mest pågrund af mange års øvelse han smilte til hende og sagde "hm... ja bliver måske lidt svrt af afspejle deres skønhed men vil gøre mit bedste" han sad stadig og tegnede mens han snakkede da han holdt koncentrationen på det ogsp selvom han sagtens kunne snakke mens han tegnede uden problemer hvilket også hvar det han gjorde

Cadence smilede stort, ved det han sagde, da hun altid holdt af komplimenter, men aldrig kunne de få hende til at rødme. "Tak", sagde hun smilende og prøvede at forholde sig så stille, som det var muligt for hende. "Hvor lang tid har du tegnet?", spurgte hun for, at der ikke skulle opstå en alt for lang stilhed imellem dem.

han tænkte et kort stykke tid og valgt at svarer på en måde så han sikkert ikke behøves at fortælle hans alder "det meste af mit live... tegner for det meste landskaber men ingang imellem også folk.... og da de kom forbi tænkte jeg det ville være rart at tegne dem" han smilte til hende og forsatte med tegningen som var begyndt at tage form af noget "hvad med dem? hvad laver de i deres fritid?"

Hun nikkede let, egentlig for bare at bekendtgøre, at hun lyttede til det han sagde. "Så må det jo forekomme let for dig", sagde hun med skævt smil. Hun glædede sig til at se, hvordan tegningen ville se ud, når det var fuldt ud færdigt, og overvejede lidt om hun skulle prøve at ti stille, så det måske ville gå hurtigere for ham og han derved bedre kunne koncentrer sig. Men, det så ikke ud til at forholde sig sådan, hvilket egentlig bare var rart. "Mig? Ikke sådan noget specielt, dans, fotografering og bare normale hverdagsting", svarede hun omsider, efter at have tænkt sig om.

han nikkede "fotografering? så de fanger også gode billider?" han kikkede kort op på hende og gav hende et venligt smil "burde ikke være så længe før tegningen er færdig" han tegnede meget hurtigt sikkert hurtigere end normalle folk vis man havde forstand på sådan noget men gjorde jo bare det hele lettere ihvertfald i hans øjne

Cadence trak en anelse svagt på skuldrene. "Eller, det skulle jeg da mene", svarede hun med et ligeledes åbensindet smil. Hun nikkede blot til det næste, han opmærksomgjorde hende på, og opdagede først nu, at det egentlig da havde gået hurtigt. Men, det var vel klart, eftersom han var vampyr. De var noget kendt for deres hastighed til at gøre alt.

han kikkede kort op på solen før han lavede de sidste tegn på tegningen som var blevet frdig på det stykke tid de nu havde siddet og snakket han tog og rakte tegningen til hende så hun kunne se den, det var et fint billed af hende der sad der det var godt tegnet helt op til professionelle standard han smilte til hende og spurgte "hvad syntes de?" spurgte han venligt