En 'død' stille nat.... [Privat]

S: Jonlu-Hospitalet.
T: Kl. (Ting's ynglings tid) 23:58.
O: Mørkt overalt, både ude for og indefor.
V: Dejlig stille, månen er ikke engang halv, men næsten da.
D: En dejlig sensommer nat D. 30/7 2010.

Jonlu den mest kendte hospitalt i Di Morga. En tæt stilhed er omkring hospitalet. Ved et vindue lå der en lille bleg pige. Udefor vinduet var der et gren, som var tættest på. på grenen stod der en rød håret pige. Den fremmede stirret på pigen, man kunne ikke se om hun smilede et ondt smil eller et trist smil. Ved siden ad hende var der en langt sort le, månens strålede skindede ved leen skarpe kant. Det var Pigen med leen. Hun sprang mod vinduen og gik i gennem vinduet. Hun lande blødt på det hårde gulv. Hun gik hen til sengens kant og betragte pigen, før hun løftede leen og et lilla lys strålede på stedet.

Nifi stod i skyggen af skabet inde i værelset "opgaven fuldført" sagde Nifi uden føelse.
Nifi trådte frem "du er her for at hendte hende ikke ???" sagde Nifi roligt til pigen der stod ved siden af sengen. "jeg ved ikke hvorfor men hun fortjende at dø af en eller anden grund" sagde Nifi og man kunne svagt skimte hendes grønne skindene øjne.
Hun var iført en mørkebrun lang kjole på (som på billedet selvom man ikke så godt kan se den ) og et par sorte handsker med sølv nitter på knorene.

Hun løftede ikke engang blikket væk fra den lille pige mod den fremmede. Faktisk var hun ligeglad med den fremmede "Hør. Den pige.... Hvorfor kunne de læger og sygeplejsker ikke hjælpe hende. Hun havde sådan en lys fremtid, og nu dette" Sagde hun og mærkeligt nok var hendes stemme venligt "Du.. Du fortjener et bedre sted min kære ven" sagde hun og løftede leen som pludselig fik en lilla aura. Hun lavede en kors på pigens bryst uden at røre hende. En hvid lysende støv agtig kom op fra pigen. "Tilgiv mig, men du er stærk og eventyrligt, jeg tror godt du kan selv finde stedet uden mig. Jeg lover dig, du ryger ikke i vandet, du er stærk min pige. Sov i fred" sagde hun blidt og den lysende støv forsvandt. "Hvem er så du" spurgte hun venligt og drejde om og så på den fremmede.

"fordi jeg forgiftede hende ... og denne gift har mennesker ingen kur imod" sagde Nifi en smugle trist men dog roligt.
"jeg er pigens afskaffer og den der giver dig arbejde" sagde Nifi roligt. "rattere sagt er jeg Nifi og en dødsengel der sørge for at andre får plads til at leve på trods af at nogle ikke har haft livet længe... Og at dem der skal ha hendes liv ikke bliver lige så uskyldige som hende ... rattere sagt bliver de 2 tvillinger som skal ha hendes liv voltægts mænd og mordere ..." forklarede Nifi roligt "pussit ikke ... at en pige så uskyldig kan blive aftaget af 2 så ... hmm kan man tillade sig at kalde det onde drenge ... men med en stor karijere" sagde Nifi uden nogle form for føelse

Hun nikkede lidt "Men tænk dig om. Den pige ville være noget stort. En omsorgfuld person og nu kommer der to djævelske børn. Jubi.." sagde hun stadigt venligt og så på den liget "Forresten jeg er Ting chan, en demon med en le, eller rettere sagt Pigen med leen" sagde hun og satte sig på sengen kanten "Dødsengler og engler. Demoner og djævler. De fire race har næsten samme mening. Engler mod dødsengler. Djævler mod demoner. Typisk ik.. Jeg er nok en dårlig demon. Alt for engle agtig" sagde hun muntre og kunne nærmest sige 'Halleluja'

"jeg ved hvem du er ..." sagde hun roligt men bestemt ikke venligt ... "du adlyder ikke ordre " sagde hun kort "ja de to drenge måtte til da de vil give mere kaos og derfor vil behage min herre bedre og være bedre arbejdere for hende" sagde nifi roligt og satte sig i stolen ved siden af snegen ... "hvor mange minutter går der enden sygeplaisken kommer ?" sagde Nifi kort efter for at skifte emne. "jeg kunne ha skånet hende da hun havde en familie der holdte af hende og hun ville underligt nok ha endt her ... som kirug klar til at hjælpe folk " sagde Nifi of fnøs efter som det var en underlig skæbne pigen ville ha fået "men så ville jeg ha forrådt den eneste der holder af mig " hendes øjne lyste nu kraftigere men uden føelse hun lignede en der allerrede var død.

Hun havde hoved på skrå. Hun forblev tavs men noget af hvad Nifi sagde, vækkede hendes opmærksomheden "Hvem holder af dig. Din herre eller frue" sagde hun lumsk og rakte en hånd og rykkede i en snor, tæt på sengen. Det var alarmen. Ting chan rejste sig op og gik mod vinduet og så på Nifi før hun sprang igennem vinduet igen og hoppede ned ad grenen mod nogle andre træer. Hun fandt en behageligt Ahorntræ og satte sig end.

//skkal logge -.- sorry sees i morgen//

//yep ses xD //
"min herre" sagde hun roligt og hoppede ligeså ud af vinduet og lod nogle vinger gro ud af ryggen op hende og fløj hen til pigen. Hun betraktede vinduet hun var hoppe ud af og der blev tændt lys kort tid efter stod der en masse mennesker og forsøgte at genoplive pigen men uden hæld.
"de dumme mennesker de ved det ikke nytter og så gør de det aligehvel " sagde Nifi koldt og afskyede dem ...

På lyn hurtig beværgelse svang hun sin sorte le mod Nifi og stoppede, leens skarpe kant var få cm fra Nifi's hals "Hvorfor siger du sådan noget om menesker. De gøre alt hvad de kan. Det er jo min skyld jo. Hvis de bare vidste lidt om dødesn magi" sagde hun i en stille tone og svang leen væk fra Nifi og så på hende "Hader du de arme sjæle. Hvis du spørge mig, fortjener de noget bedre end os" forsatte hun.

"jeg siger sådan noget fordi vi er dem langt overlegen og du budte vide det … mennesker kender ikke til denne magi fordi de ikke bør … kredsløbet er fint som det er” Nifi fnøs af leen da hun ikke havde den mindste smugle frygt eller respekt for den. Hun så roligt på pigen ”og du ved du aldrig må lære menneskerne magi ikke???” sagde hun hårdt for at være sikker på at de usle mennesker ikke skulle komme til at kende til den såkaldte ’magiske verden’ eller hvad man nu ville kalde den…

Hun rystede lidt "Jeg respekterre menesker. De burde lære denne magi og den magiske verden. om Vampyr og varulve hvis det skal være. Men hør. Hader du virkelig menesker" spurgt ehun og betragte pigen lidt. Hun så ind til vinduet hvor nogle sygeplejsker så forfejret ud over at de ikke kunne redde pigen. "Sådan er livet, men man burde lave en balance på den magiske verden og meneskes verden. De ville havde gavn af lidt magi" forklarede hun

"NEJ DE VILLE EJ DE VILLE MISBRUGE DEN OG SKABE EN OVERBALANCE SOM`KUN FØRE TIL VÆRE DØD OG PINELSE OG INDESPÆRRING ER DET HVAD DU ØNSKER ?!?" råbte ´Nifi ... hendes øjne lyste stærkt i grøn og hendes ansigt blev indelukket og sorgmodigt at se på da hun sagde indespærring... "mennesker er ikke åbne over for ting de ikke kender og de vil kun skaffe os af vejen hvis de vidste vi eksisterede !!!"

Hun nikkede "Men tænk. Menesker er jo også os. VI væsner er en familie. Jeg forstår ikke hvorfor alle menesker skal dø. Når vi andre kan leve" mumlede hun og så på Nifi og så på hende "Men, du lyder som Liger.. Hun syntes også menesker er ubrugeligt" mumlede hun

”det er fordi de er ubrulige de kan ingen ting de gør ingen forskel i verdenen de er nytteløse” sagde hun
”og mennesker fortjener at dø fordi de kun er skabt til at leve i et begrænset tidsrum … ikke ligesom os … vi lever længe fordi der er færre af os og mere brug for os” sagde Nifi koldt og så med afsky op mod vinduet. ”nej mennesker er ikke os vi har intet tilfælles med hinanden … måske vores bygning … men den har vi kun fordi vi skal kunne gå iblandt dem og stadig kunne udføre vores job ” hun så længe og koldt på pigen inden hun hurtigt så ned *ikke se hende i øjnendene dit fæ* tænkte hun surt til sig selv



//underligt at jeg lyder som hende når hun er min mester og herre xP …//

Hun nikkede "Hamoni, kender du ikke det. Men det er ok du siger din mening Frøken Nifi, men jeg vil altid elsker menesker og hjælpe dem over til paradiset eller til helved" sagde hun og betragte Nifi og sukkede "Kender du ham der Satan det, Lucefor eller hvad han hed" sagde hun pludselig

Nifi’s blik blev straks meget nervøst ”ham taler vi ikke om!” sagde hun hurtigt og så sig lidt om. Med et varslendene blik. *bare hun ikke hørte det* tænkte Nifi og så stadig rundt.
”hvorfor nævnte du ham ?!? … han kommer ikke nogle af os ved !!!” Nifi var ikke bange men meget nervøs. Hun ville helst ikke vise det men det var svært i hendes tilstand. Hun prøvede at slappe lidt af ved at stille et andet spørgsmål ”hvordan kan man elske et menneske?” sagde hun lidt mere roligt og satte sig ned

Hun så ned "ej, nu må du stoppede. Ham, djævlernes og demoners konge, men han er ikke konge over mig" sagde hun og fnøs på hende. "Men hvorfor bliver du bange..? Han er da en god mand ik..?" spurgte hun og så på Nifi, det var dog utroligt, det var som at sige 'Bø' "Fordi, der er liv i dem. Det er det som jeg elsker ved at være Pigen med leen" forklarede hun

”hvordan kunne han nogle sinde være en god mand ?!?” sagde hun koldt … ”jeg vil ikke snakke om ham … basta !!! …” *bare hun ikke lytter * tænkte Nifi uroligt *NIFI !?!? NU SNAKKER DU IKKE OM DEM DU IKKE MÅ SNAKKE OM VEL ???* lød en skinger stemme i hendes hoved ”SE NU !!! NU ER HUN VRED DUMME BARN!!” skreg Nifi af Tera (må jeg kalde dig det??? XD)

Hun tænkte sig om, ordet Barn gjorede hende glad. HUn vil nemlig ikke være voksen "Uh sikke dog en god ord, er det din herre som er vred på dig. Uhm Liger måske" spurgte hun glad og krammede Nifi "LIger, se her er jeg" sagde hun imens hun ulrede Nifa's hår (helt i orden, må jeg kalde dig det :P)

*ikke hende* Nifi kunne tydeligt høre at hendes herre havde mødt hende før *få hende til at give slip ellers bliver jeg dybt skuffet* ”GI SLIP GI SLIP GI SLIP” skreg Nifi og skubbede Tera væk fra sig … ”HUN MÅ IKKE BLIVE SKUFFET !!!” Nifi havde en smugle gråd i stemmen og gjorde sig stor umage for at få Tera væk.

Hun gav skam slip og så surt ud på Nifa "Hør her, jeg må da godt kramme dig" sagde hun og smilede "Slå mig, det er det hun vil havde. Kom Nifa, slå mig en ordenlig en, lige der" sagde hun og peget på sig selv på kinden. Hun var faktisk glad for at Liske var der, men at styre Nifi, det ville hun ikke. Nifi er jo en frit væsen ikke en slave. Eller er hun..?

"jeg er slave og min herre er den eneste der noglesinde har villet ha mig !!! hun tog sig af mig!!! og jeg vil ikke skuffe hende" Nifi sad krympet sammen på grenen med hendes ansigt skjult af hendes knæ. Hun virkede utrolig lille og som et barn der aldrig havde fået omsorg (hvilket hun næsten heller ikke havde)


//drama dam da da dammmmmm xP //

Hendes hoved var tæt på Nifi nu "Så slå mig for helgoland skyld. Tænk, din herre vil blive glad. Giv mig en ordenlig lusin eller bare en knytnæve. Jeg er ligeglad, bare slå mig. Jeg ved du er sur og ked. Men uhm jeg betragter dig noget anden end en slave" sagde hun mildt og så på hende "Jeg betragte dig om en rigtig god en, på den onde måde" sagde hun og havde hoved på skrå

”min herre bad mig ikke om at slå dig !!! så hvorfor tror du så hun vil blive glad !!” Nifi så med meget vrede øjne på Tera. ”jeg slår dig hvis hun beder om det ikke før !!!” sagde Nifi skarpt og skubbede Tera væk.
”Desuden så er hun allerede skuffet over mig … og hvad hjælper det at du synes jeg er en anden end den jeg er ??? jeg er en slave og jeg er god til det meget god !!” sagde hun bestemt