.:Ever so salty:. //Cheshire//

Sted: På taget af en forladt butik i gyderne
Vejr: Månen er fuld, stjerneklart
Tid: sent på aftenen, lidt før midnat
Dato: den sjette juli
Omgivelser: Få personer på gaderne

Vejrt var klart og sommervinden var lun til trods for at det var et par timer siden at den brændende sol gik ned bag Terres horisont, som var uregelmæssiggjort på grund af alle bygningerne der havde fjernet udsynet til jordens næste drejning. Gyderne var stille for en gangs skyld og en vis mørkklædt engel havde taget brug af det. Ingen slåskampe og ingen politiudrykning havde gjort taget fra den gamle beautyparlor det perfekte sted at kigge lidt på himlen over Terre. Ravens lange sorte hår lod sig kort føres til siden af vinden idet hun satte sig til rette op ad halvvæggen fra et af afsatsende ved vinduerne. En ret stor platform havde udgjort hendes siddeplads hvor hun var kommet igennem fra vinduet. Hendes klare lysblå øjne var det eneste på hende der gav et indtryk af hendes væsen. Hun var ikke en normal engel. Langt fra. Hun var ikke fordrejet af noget som Gud og trang til hele tiden at gøre gode gerninger, blot for at tage vare på sin englestatus. Hun var mørkhåret. Ravnssort og hendes evner havde ligeså ingen relevans til hendes race. Hun var vel en mørk udgave af disse engle. Hendes blå øjne lagde ned imod gaden i en tid og betragtede de få personer dernede.

//Du behøver ikke skrive ligeså meget da det her jo egentlig bare er introen ^^//

Chez var kommet gående. Hans tænder voksede fordi han var sulten hvilke gjorder hele hans mund gjorder ondt. Han var ingen normal vampyr, han var hvad man kalde et mislykket forsøg på at lave en vampyr. Chez var imun over for solen og havde stadig alle hans menneskelige følser, hvilke er en god ting i andres øjne men han kan ikke heale hans egne sorg hvilke er et problem. Chez kiggede rundt og så den forladte bygning. *tja hvorfor ikke? * tænkte Chez og gik ind i den tomme butik og op af trapperne. Det første han så var en sorthåret pige. hendes duft fangede ham *en engel? * tænkte Chez overrasket.

Raven udstødte et kort suk idet han stille trak benene op og hvilede torsoet imod knæene med et tænkende blik. Et kort skær for hendes øjne samt en blodige farve gav et kort sæt imod hendes nethinde. Hun lagde stille blikket ud imod siden. Der var nogen nær hende. Hun vendte sig om og kiggede direkte på ham med de hjerteskærende blå øjne. Hvis man ikke vidste bedre ville man tro at hun var blind på grund af den lyse farve, men hendes øjne var fokuserede og i kontrol. Et tænkende blik kom fra hende idet hun lagde hovedet lidt på skrå.
"Godaften." sagde hun så.

"Godaften" sagde Chez og studerede hende. Chez havde blondt hår , marmor hvid hud og is blå tågede øjne. Med de øjne lignede han nok en af de personer der kunne lide at, være alene, men det var faktisk modsat. Han elskede selvskab og kunne ikke klare alt for meget stilhed. Det fik han til at føle han var alene. "er det ikke lidt sent at være ude?" spurte Chez og studerede hende

Raven lod endelig et smil lyse hendes virkelige ansigt op. Trods hendes mørke tilværelse i klæder og sit hår, så havde hun et ufatteligt klart smil. Ikke overdrævet men bare køligt og friskt at se på. Hun nikkede stille.
"Jo. Jo det er det vidst, men jeg ville ikke gå glip af at se Terre på denne tid. Ikke nu hvor vejret endelig er klart igen." sagde hun og nikkede inden hun vendte blikket imod himlen igen. Ganske rigtigt havde de forrige dage været meget regnfyldte og ikke særlig sommerlige overhovedet.
"Hvad med Dem?" sagde hun så. "Ude at nyde vejret?"

´"ja det har jo regnet de seneste par dage" sagde Chez og gik hen til hende. Han kiggede ud over kanten og ud over Terren. "Der er ro her" sagde han da man ikke kunne høre bilerne. "mig? ja kan man vel godt sige, jeg går tit turen og havde ikke været i denne del af Terren så jeg ville lige se mig omkring " sagde Chez og hostede. Han mund gjorder ondt igen. Han hadet det *pokkers* tænkte han bare og kiggede op i himlen på stjernerne.

Raven lagde hovedet lidt på skrå idet han hostede. Hendes hår bevægede sig stille fra hendes ryg og hals og imod den ene skulder i en elegant bevægelse. Hendes hår var glat og uden for noget uregelmæssigt, som om det ikke var i stand til at filtre overhovedet.
"Er alt i orden?" sagde hun så og lod sine øjne skimme en bekymret mine over hendes naturligt kønne ansigt. Dog var der stadig denne mørke over hende og hendes duft. Ikke noget af en hellig engel. Noget mere dystert, men hendes lyse blå øjne gjorde tanken svær at sluge. Øjne der ikke lod til at have det mindste gram ondskab i sig, selvom noget af hende mindede om noget mørkt.