Alone //Cheshire//

Chez var på vej hjem fra arbejde, da han støtte på kirkegården, vende vende retningen hen til den åbne kirkegårds port. Her var stille, det var rart for en gangs skyld at være fri for alle bilerne og menneskerne som snakkede i munden på hinanden. Så Chez gik ind på kirkegården, nok også for at vise de døde respekt , nogle af de grave var jo forusagede pga Chez. Støvregnen ignorerede Chez han brød sig ikke af regn da han altid kom til at tænke på hans usle menneske liv. Han var glad for at han ikke længere var menneske, Chez havde jo fået et valg hvilke de fleste mennesker ikke havde fået. Derfor brokkede Chez sig ikke over hans liv, selvom det med at dræbe ikke var han var stolt over.

Ikke længe efter nåede han til en af de høje grave han løftede hovedet en smule og så en ung kvinde. Hun var iført en hvid bluse og eller ingen bukser eller nederdel. Chez var i ført sorte bukser og en sort skjorte samt et rødt slips. Grunden til den mørke farve var lidt nemmere at få jobbet gjordt han var jo en legemorder. Han studerede pigen med hans bilde gyldne øjne som hans kulsorte hår næsten dækkede. Pigens duft strøj forbi ham, *En dæmon?* tænkte han og smilte venligt og gav et nik fra sig i en hilsen.

Gravstenen som hun sad på var dækket af is, det samme var noget af jorden under hende
hun så op mod himlen... op mod månen der skjulte sig nogle gange...
efter lidt tid da musikken stoppede tog hun sine høretelefoner af og kiggede rundt... der stod en dreng
Hun lagde hovedet på skrå og smilte til ham "helloes" sagde hun så og vinkede til ham

Chez smilte venligt/imødekommende, han var jo tros alt en af de personer som var venlige og ikke ville være den som startede en kamp. Han havde set nok blod for idag. "Ellow, Hvad laver en dæmon som Dem her ude? Nyder de også natten eller er De her for at vise de døde respekt?" spurte Chez nysgerrigt og satte hovede på skrå. Han smilte stadig dog uden at vise tænder. Han holde dog lidt afstand da han så al den is , hans egne evner var Hypnose og Skygger. Dog havde han ikke set is dæmoner i lang tid der var mange ild dæmoner i dette område.

Inu dannede en istrappe og gik ned ad den og så hen til ham... hver gang hun trådte sin fod mod jorden så blev det frossent og når hun trådte væk forsvandt isen igen
"mmh... hvad hedder de min gode herre" hun nejede fint for ham og rakte sin hånd ud til ham
Hendes krop, var ligeså iskold som isen omkring dem.... det ville føles som tusind knivstik hvis han rørte hende

Chez tog imod hånden og rystede den i en hilsen. Han mærkede de 1000 knivstik imod hans bløde håndflade, derfor trak han hurtig hånden til sig uden at virke uhøflig. "mit navn?....Cheshire, Cheshire Phantomhive" præsenterede han sig selv og forventede hun ville grine som alle andre gjorder. Cheshire var navnet på filur katten i alice i eventyrland. "hvad med Dit?" spurte han og var enlig ikke van til at folk nejede , det var kun hans ordsprog som kunne virke lidt fint men det var jo en vane.

Inu smilte lige så stille "undskyld jeg kan ikke slukke for min temperatur, så det der med kulden påvirker normalt folk..." hun kiggede lidt ned "mit navn er Inu, hr. Chez" sagde hun så og smilte venligt "men har du det ikke varmt med alt det tøj på??"

"Chez er fint , De behøver ikke kalde mig hr. Chez jeg er tros alt ikke mere end en tjener" sagde Chez og smile. Det var rigtig nok han var ikke mere end en tjener for personen som ende hans menneskeliv. "Inu? " gentog Chez overraset, det var japansk og betød hund. Well, det var vel ikke mærkeligt Chez var en kat og så måtte hun vel være en hund? xD "næææ, for mig er det ikke varmt, natten er kold og dagen er varm, men i menneskes øjne ville de tro du var skør da du kun var en bluse på. Fryser De ikke?" spurter Chez undrene.

Ine begyndte at grine da ha spurgte om hun frøs "mmh... jeg lever af is, så hvordan skal jeg kunne fryse" hun gik helt hen til ham og bukkede sig lidt forover og smilte så "mmh... du har faktisk ret så pæne øjne Hr" sagde hun stille og smilte sødt

Chez blev overrasket over hendes kommentar. Han lukkede langsomt hans gyldne øjne i "du burde ikke kigge for langtid ind i dem" sagde Chez med en blid og stadig venlig stemme. Han kunne ikke altid kontrolere hans hypnose evne , derfor havde han ladet sit pandehår vokse så det halvt dækkede hans øjne. Det sidste mennneske som så ham for langtid ind i øjnene begik selvmord fordi hun så tid som ikke var der. Smilet forsvandt dog aldrig fra hans læber.



//er pige irl , så skal vende mig til ikke at skrive så meget feminint sååå vis jeg skriver lidt feminit så ved du hvorfor xD //

"årh.. jeg er ligeglad... jeg kan bare godt lide dine øjne...de er specielle..." selv lyste hendes øjne lyserødt op af nysgerrighed "hmm... mig se dine øjne" hun tog fat om hans hænder og begyndte at fjerne hans hænder fra hans øjne, for så at kigge ind i hans øjne igen "smukke gyldne øjne"

"du har lyserøde øjne ? dine er jo mere speciele end mine " sagde Chez og grinte. Han tog en dyb indåning og kiggede Inu direkte ind i øjnene, Jo længere tid man kiggede ind i hans øjne jo mere ville ens syn blive slørret dog ville hans øjne stadig være klare som før. Eller var det bare noget man forstillede sig? Der var en form for tåge bagved Chez øjne som bevægede sig, det var en gylden tåge ligesom hans øjenfarve. Det var nok den som havde bestemt hvilken øjenfarve Chez skulle have for han var jo ikke blevet født med den farve, han havde normalt en brunlig øjenfarve som var meget normalt iblandt menneker. Men efter han var blevet til en vampyr blev meget ændret ved ham.

Efter noget tid tog Inu sig til hovedet "ngh.... jeg har ondt i hovedet" hun lukkede stille sine egne øjne og besvimede...Hun faldt hen i mod ham, i mod hans arme... hun virkede helt varm nu... som om hans hypnose ting forvandlede hende til en indre flamme... der bare smeltede hendes knogler og brændte hendes hjerte op

Chez tog imod hende da hun faldt. "jeg sagde det jo" mumlede han Med lidt besværd fik Chez, Inu op på hans ryg. Chez begyndte langsomt at gå for at finde ly, regnen var begyndt at blive tungere. Chez fandt til sidst en meget lille stenbygning hvor der var en grav inden i (grav bygning?). Her var tørt men ikke specielt varmt, Chez lage Inu forsigtig ned på det kolde sten gulv. Skyggerne bevægede sig tættere Chez som vis de rakte ud efter ham. Chez så dog ikke ud til at være truet af dem så han lod dem komme tæt på indtil han selv kunne røre dem, han rakte hånden ind i det kulsorte skygge som om det var en dør/portal og da han trak hånden til sig igen havde han et tæppe i hånden som han lag over Inu.

Der gik noget tid før hun vågnede op igen og så mod Cheshire "mmh... her er varmt" hun så tæppet der lå over hende "hmmm... hvorfor er der et tæppe" hun flyttede tæppet og frøs gulvet omkring hende "mmh... meget bedre" hun kyssede nærmest jorden af glæde for at det var koldt igen

"jeg vidste ikke om du ville ha tæppe eller ej jeg kender ikke så meget til is dæmoner , de har det jo lidt anderledes end ild dæmoner" sagde Chez i et undskyldende tonefald. "og undskyld , det med at jeg fik dig til at besvime jeg burde ha sagt nej " sagde Chez imens han var begyndt at læse noget der stod på væggende. Det gav ham store øjne da han havde kendt personen som lå ned i denne grav (kisten var ikke gravet ned da vi er i et lighus? ) "jeg kende den her dreng han var 6½ da han døde " sagde Chez og mumlede noget utydligt derefter til graven igen kun for at vise respekt for de døde. Vi ender jo også her endag.

hun smilte til ham "det gør ikke noget hr. jeg klarer mig nok,, men hvorfor er vi herinde i en... ehm" hun kiggede rundt og hørte så hvad han sagde "hmm... stakkel vel?" hun rejste sig så op, "kunne vi ikke gå hjem til dig eller noget i stedet for, PLEASE" hun smilte stort og gik ud derfra før han fik lov at svare

"alsår du er her inde fordi der er begyndt at regne slemt udenfor, kan du ikke høre det?" spurte Chez og rigtig nok man kunne høre regnen strømme ned og torden langt væk fra dem. "enlig ikke, jeg har altid haden den dreng men jeg har aldrig ønsket ham døden" forklarede han og tøvede da hun spurte om de kunne tag hjem til ham "Jeg tror nu ikke det er en god ide" sagde Chez stille. Han havde flere grunde til hvorfor han syndes de ikke var en god ide. Siden hans familie var død for længst boede han sammen med Cloud og Clouds lillesøster Diva. Cloud var en var en vampyr på 21 (krops alder) eller han var den vampyr som ende Chez menneskeliv. Og Diva? ja hun var vel bare en forkælet møgunge på alder med Chez. Men det var nu ikke derfor, Cloud var bare ikke så venlig og tænkte for det meste folk som enden mad, fjender eller familie. Chez var familie, og Inu ville nok blive en fjende eller mad i Clouds øjne.

Inu undveg sådan set hans svar og det han sagde om regnen og smilte så hurtigt tilbage til ham "mmh... jeg er ikke bange for folk der kan bide, eller slås ok?, jeg er ikke en tøsedrenge når det kommer til sådan noget" hun gik ud i regnen og så så på ham "og jeg elsker regn så det ville jeg ikke have noget i mod.. men vil du med, eller bliver du her" sagde hun og lavede en is paraply til ham "du kan låne den her"

Chez grinte " okay så vis du er sikker " sagde chez og rejste sig op. Da Chez tog imod is parplyen kunne man se at han havde et blå sort mærke på armen , det var på størelse med et strusse æg. Men det så ikke ud til at gøre ondt, i hver fald ikke længere. "men ingen smarte komentare imens vi er i mit hus forstået?" sagde Chez med et smil men undertonen viste at han mente det om hun var modig nok havde intet med det her at gøre.

INu nikkede og smilte sødt til ham, hun så godt nok også det blå mærke men hun lod det være ved det... "hmm... så skal vi gå" hun ventede lidt på at han begyndte at gå og fulgte så efter ham hele vejen hjem til hans villa... her stod hun stille i et stykke tid og kiggede på det, ventende på at han ville invitere hende ind

Det var et helt hvidt palæ med blå roser i haven. Chez åbnede den knirkene have port og gik ind i forhaven på vej imod hovededøren som også var hvid. Det første han gjorder da han kom ind i huset og til den første åbne dør, var at dukke sig for ikke at få en vase i hovedet. Det var Diva, men det overrasede ham ikke så han gik videre uden at sige noget. En ung mand i de 21 år stod og læste i en mappe. Noget vigtigt så det ud til at være så han lag ikke engang mærke til at Chez gik forbi ham. Selvføllig havde Chez ventet på Inu. ¨




//urg mit krea er forsvundet -_-/

//du har en ok krea, prøv at se mit... xD//

Inu fulgte efter ham hele vejen gennem forvejen og ind i huset og samme gjorde hun at dukke sig for vasen... og fulgte så med ham forbi Cloud for så at kigge på ham hurtigt og smilte sødt, Cloud ville kunne mærke en bidende kulde komme forbi ham men dog også som om man ville have fat i personen der var så kold... under hende dannede der sig et islag, som frøs gulvet

// Det er ikke så slemt xD //


Kulden var nok den eneste grund til at Cloud løftede hovedet fra papiret og vende sig om "Cheshire" sagde han og Chez stoppede stift op og nakkehårene rejste sig på ham, som når en kat blev bange (halehårene rejser sig xD) Chez vende sig langsomt og stift om "ja? " spurte Chez. Cloud lag mappens kant imod Chez pande, "her " sagde Cloud og gav slip på mappen så Chez lige nåede at gribe den. Han studerede mappen og var ikke i tvivl et nyt job, men det kunne han gøre på et andet tidspunkt da han havde besøg Cloud var i godt humør så det var ingen grund til at slå. I hver fald ikke endnu.

Inu nejede fint for Cloud og smilte så venligt "Rart at møde dem hr... og tak fordi de lader mig komme med ind, og ikke smider mig ud igen eller noget" hun havde lillae øjne af glæde, nærmeste lykkelige tanker, før hun fjernede blikket fra cloud og så mod mappen chez nu havde, hendes øjne blev så til lyserøde igen