Time(Cheshire)

Sted: Udenfor Di Morga - Forêt - Skoven
Tid: IRL
Dato: IRL
Vejr: Regnvejr
Omgivelser: Skov?

Ai var kravlet op i et træ, hvilket var unormalt for hende da hun jo led af højdeskræk, men det var nok mere for at kunne se hvordan skoven så ud i dag. Det var så hyggeligt at kigge ud oppe fra et træ, men nogle gange glemte hun bare hvor højt hun klatrede. og i dag var en af de dage.
Da hun endelig stoppede og så ned kramte hun sig tæt ind til træet "ok.. hvorfor var det lige...?"

Chez var gået en tur i skoven, han boede jo tæt op skoven så hvorfor ikke gå en tur? Da han var kommet dybt nok ind i skoven hørte han en stemme, ok..hvorfor var det lige...? Sagde stemmen eller noget lignene. Chez kiggede op i træet foran ham og så en pige, hun klamrede sig til træet, hvilke fik ham til at tænke på katte, når de sad fast i et træ. "Har du brug for hjælp?" spurte han. Chez havde blondt pjusket hår, marmor hvid hud og gyldne øjne.

Ai så ned mod jorden og så en smuk dreng med blodt pjusket hår. "ehm...ja tak" en svag rødmen ramte hendes kinder. men ja hvorfor ikke hun havde jo selv været dum nok til at klatre derop, selvom hun vidste hun havde højdeskræk... så ja for hende var det jo ret pinligt. hun så på drengen og smilte så lidt men meget nervøst

Chez smilte venligt/ varmt tilbage til hende "okay to sekundter så skal jeg nok være der" sagde Chez og klatrede op i træet helt op indtil han var ved siden af hende. "Har du højdeskræk? for jeg kan godt se du er ret højt oppe" spurte Chez og kiggede ned på jorden imens han svingede men benene da han sad på grenen. Han smilte stadig vende hovedet imod den fremmede pigen, han studerede hende han havde allerede kodet hendes ansigt ind i hans hukomelse.

Ai grinte kort men sødt til ham "ja..har lidt højdeskræk.. " den svage rødmen trådte mere frem og blev tydeligere da drengen sad ved siden af hende "heh... og en ting er i hvert fald sikkert.... jeg hopper ikk" hun smilte venligt og tog mere fast i træet da hun var bange for ata falde ned nu da de var to. "forresten så hedder jeg Ai"

"Ai?" gentog chez for at kunne huske det "i stedet for at springe , skal jeg nok sige hvad du skal træde på og vis du er utryk så bare hold fast i mig og umm mit navn er.. Cheshire" præsenterede han sig selv, Chez forventede hun ville grine af ham, Cheshire var navnet på filur katten i Alice i Eventyrland. "men alle kalder mig Chez" forklarede han.

Ai smilte sødt "Det er da et nuttet navn..." hun kom til at tænke på sit fulde navn som var ret latterligt egentligt... Loveless Ai... Ai betød jo love på japansk så fuldt oversat blev det til kærlighedsløs kærlighed eller noget... det var ret komisk. Ai smilte venligt til drengen "det skal jeg nok" sagde hun så

Han fangede hendes duft *et menneske ? * "Nuttet? tak det er rart at der er nogen der ikke griner indtil de er ved at græde *suk* " sagde Chez han havde levet i 200 år og i nogle tilfælde var det som her, at personen ikke grinte af ham. "træd først ned på den der gren" sagde Chez og pejede på en gren som var meget tæt på og sådan gik det indtil Ai var kommet sikkert ned på jorden igen. bagefter sprang Chez ned og lande på hans ben. "hvad lavede du her ude?" spurte han.

Ai kravlede langsom ned og fulgte hans råd det gjorde hende glad at der var nogen der gad hjælpe. Da hun var kommet ned landede hans bare på benene "wow..." hun smilte og sys det var ret sejt gjort... måske virkede hun lide dum lígenu i nogensøjne. "ehm jeg bor ikke så langt herfra... " hun smilte venligt og så på drengen

"eh? virkelig jeg bor heller ikke så langt væk, jeg bor i phantomhive palæet du ved, det store hvide hus alle siger er hjemsøgt" sagde Chez og rigtig nok der var et rygte om at stedet var hjemsøgt , det var dog kun et rygte og det var ikke sandt. Chez havde boet der hele hans liv og havde aldrig set et spøgelse i det palæ. "hvor gammel er du?" spurte Chez for at bryde tavsheden.

Ai smilte stort.. hun elskede at gå forbi det sted, nok mest for at se om det var sandt det med at det var hjemsøgt, og dog var hun bange for at gå forbi..men nu var det som om det ikke var så spændende mere "så du er den der spørger" hun så på ham og smilte venlgit "og jeg er 17..."

"ja jeg spøger ej okay , jeg tror det er nogle der har set mig om natten, som du kan se er jeg meget bleg og folk med meget fantasi ville let misforstå mig for et spøgelse " sagde chez sukkene. Han lyttede til hvad hun sagde "17 år? " gentog han tænkene "cheshire" råbte en stemme som tilhørte en mand, Chez gemte sig hurtig bag et træ "jeg er her ikke" mumlede han til Ai vis manden nu skulle komme denne vej dog gik manden den modsatte vej og lidt efter forsvandt han og Chez dukkede frem igen fra hans gemmested bag træet.


//arhh mit krea er lavt og mine fingre er døde -_-//

Ai så på ham "men så er du i hvert fald et nuttet spøgelse" Ai kunne lige pludselig ikke se ham og blev helt forvirret over han hviskede det der...for hun noget ikke engang at se manden

//også her...men det er stadig hyggeligt? ikk?//

//jep hyggeligt xD//



Chez begyndte at grine da hun sagde han var et nuttet spøgelse vis det var, "1000 tak" sagde han og følte sig dog lidt flov. Da Chez kom frem igen så han sig forsigtigt omkring "undskyld jeg forsvandt vis for øjenen af dig, men han må ikke se mig.." sagde Chez med et alvorligt blik. Det var Cloud, vampyren der havde gjordt Chez til en vampyr. Han havde en bestilling til Chez og det var han ikke så glad for. Chez arbejde jo som en lejemorder selvom han ikke var glad for det.

Ai smilte venligt til drengen "så lidt vel" hun tænkte på at han lige var forsvundet for hende "hvem var det.... og hvad ville han dig?" hun så på ham og lod sig falde ned på numsen for at sidde...

"men du er nu også meget nuttet " sagde han kort og så tilbage der hvor manden havde gået "min storebror, vi har ikke beslægtet af blod, men han tog sig af mig efter mine forældre..forsvandt , han havde et job til mig hvilke jeg ikke vil tag når det involvere børn" sagde han og kiggede så på Ai med et smil "men nok om det, " sagde han og satte sig så ned foran hende.

Ai rødmede meget, af de ord han sagde *Er jeg nuttet??* hun begyndte og tænke, og af en grund kom hun i tanke om sin storebror... mærkelig fyr egentlig...
"Ehm.. er du morder eller sådan noget... for ellers ville man nok ikke prøve at undgå det med børn...medmindre man voldtog folk.." hun grinte stille og så på ham "men tror jeg ikke du kunne finde på"

Chez så ud som om han fik noget galt i halsen da hun spurte om han var en morder. *hvordan kunne hun vide det?* tænkte Chez "Nej jeg voldtaget ikke flok men ja jeg er en morder , en lejemorder for at være ærlig" sagde Chez imens han sprang op på et vældet træ. "men jeg nyder det ikke, jeg gør bare hvad han siger, og ja jeg kan godt høre det lyder dumt at dræbe andre fordi en anden siger det," sagde Chez men det var sandheden.

Ai så lidt forskrækket ud.. hun mente det jo bare for sjov...men hun kunne se han talte sandt at han ikke ville gøre det så hun rejste sig og gik hen til det væltede træ.
Hun smilte sødt op til ham "Du har dine grunde til det... "

"ja men som jeg sagde jeg nyder det ikke " sagde Chez og ungik at kiggede Ai direkte ind i øjnene han kiggede faktisk slet ikke på hende "og en ting mere , jeg er ikke et menneske" nu hvor hun vidste om lejemorder jobbet kunne hun ligeså godt få hele pakke "jeg er en vampyr" sagde Chez og smilte så hun kunne se hans unormale hugtænder, det forklarede nok også hans blege farve.

Ai smilte stort "Jeg vidste du ikke var helt normal" hun klatrede op på det væltede træ, selvom det ikke så særlig yndigt ud... faktisk så lignede det mere en kat der undgik vand.
"Hihi... jeg har ikke noget i mod du slår nogen ihjel, om du så kan lide det eller ej" Hun lagde sin hånd på hans skulder og smilte så sødt til ham

Chez kiggede på hende da hu klatrede op på det vældede træ, han var ret så overrasket over det hun sagde "tak, men jeg er nu et mislykket forsøg på at lave en vampyr " sagde Chez og smilte igen, denne gang et rigtigt smil. "jeg har dog ikke altid været en vampyr jeg blev en vampyr i 1826 " forklarede Chez

Ai grinte "sejt... det må jeg altså indrømme..." hun smilte sødt og fjernede hånden "det er ret kedeligt at være menneske... ikke at kunne noget... det eneste jeg laver er nok mere at efterabe de der høje smukke spidsørerde væsner....ehmm..." tænker over hvad de nu hed. "Alver, elver? noget"

//skal logge svare når jeg kommer på igen xDD /

//hmm...ok... men lov det//