Danger, Well... i´m not afraid.. (Belafont)

Belafont smiler og lyfter sit ene øjen bryn da Kajika complimere hans jakkesæt. Da hun sprøg om årstal, ser han en smule ned. Han ryster skuldrende et par gange, og begynder at gå ud imod skoven, nærmest per reflex virker det somom.
"Jeg ved det ikke helt Brave.. Holder ikke rigtig trit med det mere.. Har i hvert fald set mit.. Af gode og dårlige stunder.. Ikke noget jeg for det medste snakker om." Belafont, ligger pludselig mærke til at han bare josker afsted og stopper.
"Ja? Skoven? Jeg josker bare afsted her.." Han griner lidt, samtidigt med at hansnæse rynker en enkelt gang, og han hurtigt kigger væk fra Kajika et øjeblik.

Kajika nikkede stille og sagde"ååårh okay" hun kiggede rundt og smilede i det hun sagde"uuuh ! kan du høre det" hun kunne høre vandfald og de plejede aldrig at være kolde nær graderne var 28 . Hun grinte og gik der hen af i det hun så det smukke vand og sagde"Wauw!" hun følgede den dejlige smukke strøm i det hun pludselig skrig og endte igennem et hul mellem sten og landet nærmest nede i en grotte nær vandet der lå tæt på skoven. hun kiggede rundt og tænkte*What!? hvor er jeg* hun kiggede og den eneste vej var grottens varme lunke vand hul foran hende, det var så smukt der og der var dog få planter der var vokset der. Hun rørte blidt ved vandet"mmmh dejlig lunken gad vide hvad der er på den anden side" på den anden side var der et vandfald og smuk lang dejlig sø og åbent skov område... hun kiggede lidt rundt og tænkte*hvordan kommer jeg ud*

Belafont hoppede hen der hvor Kajika faldt ned. han løfter æjnbrynet, og kiggede ned i hulet.
"Brave!? Er du okay?" Belafont kigger på det tynde hul som Kajika faldt igennem, forundrende om hvordan der overhovedet var plads til at nogen kunde falde igennem..

Kajika så rundt og sagde"ja!? men jeg tror jeg nød til at svømme ud her fra kan du se noget bagved stene et vandfald eller noget??? fordi jeg tror det føre ud ved et vandfald der har lavet huller og gledet op og ned af stenes kant inden vendig" hun prøvede at dykke under vand og kunne se der var meget strøm lige ved hullet men det forsvandt igen , hun kom op dog stadig inde i grotten og sagde"det faktisk dejligt varmt og der er virkelig dejligt her inde dog noget trangt..." hun så på sin hud i det hun sagde"auv!.... jeg tror jeg skar mig da jeg dykkede lige før" hendes skuldre havde rørt en af stenes kanter dem der var over den lille åbning og blodet løb smukt fra det 5 cm lange rift

Belafont træder en smule tilbage fra huldet, da hun nævner det. Han synker højlydt inden han presser sine øjne sammen, og ryster hovedet, og går tilbage til huldet.
"Hvordan er vandet? Hvor koldt er det?!" Råber Belafont ned til hende.

kajika sagde"det ikke koldt overhovedet det faktisk meget varmt som dem der varme dejlige gejser og så alligevel ikke for varmt" hun rørte stille ved vandet i det hun sagde"men jeg bløder meget men jeg har brug for bandage bare lidt for ikke at bløde for meget så jeg mister for mange kræfter og jeg ikke så god i nu til at dykke jeg kan knap nok holde vejret lang tid nok til at komme ud på den anden side til den store dam med vandfaldet og den dejlige sø...." hun kiggede panisk rundt og sukkede

Belafont knurer en smule, og klikker hans pejefinger negl imod en sten.
"M.. Men.. Der er knapt.. Nok plads til at jeg kan k... Arh for.." Belafont tager sin jakke af, og det samme med bukserne, hvor han så havde sin lederdragt på. Han ligger sit jakkesæt pænt på et træ, inden han vender sig. Han stopper, og kigger ned af sigselv. Han knurer igen, går tilbage til sin jakke og river et af ærmernde af. Han løber så hend til hulet, forvandler sig til sin dyre form, og flyver igennem hulet som sin ravneform. han skriger en enkelt gang, og flyver så ned ved siden af Kajika, og forvandler sig tilbage. Han ryster sine skuldre, og kigger op ad Kajika. Da hans øjne når til hendes skulder og såret. Han lukker øjnende, og går tættere på Kajika, og tilbyder hende ærmet som bandage, og kigger væk fra såret.

Kajika tog i mod det, noget fra blodet på hendes hånd noget hans finger men hun opdagede det ikke, hun smilede kært og tog det om sit sår og sagde"arhhhh det svier helt vildt" hun kiggede på sin hånd og sagde"årh nu jeg fyldt med blod" hendes kjole var der lækre blodpletter og duften af hendes blod var spredt over alt nu... hun kørte hånden gennem vandet for at vaske den og sagde"tak danger du virkelig en stor hjælp det gjorde virkelig ondt men har ikke nok luft til at dykke under jeg ikke hurtig nok"

Belafont ryster en smule, og han ligger hans baghånd under næsen, men i at han gør det, ser han Kajikas blod på den. Han står næsten som fråset fast, og glor på blodet på hans finger. Hans læber ryster en smule, i og med at de spredes fra hindanen, og hans hugtænder kan ses mere tydeligt. Han bevæger sin forholdsvis lange og spidse tunge hen imod blodet, men lige inden at han slikker det af, kigger han op på Kajika. Hans mørke øjne begynder at flakre, som om en storm blev antændt.
Belafont lukker hurtigt sine øjne, smæker sine tænder ned over hans tunge forholdsvist hårdt, og fjerne sin hånd. Han putter hurtigt sin hånd ind under vandet, hvor hun også vaskede sin hånd, og begynder at trække vejret dybt og højlydt..

Kajika gik hurtigt hen til ham og sagde"Er du okay Danger!!???" hun kiggede på ham og rystede ham lidt i det han virkede helt ude af den og prøvede at få ham til at fokusere og sagde"tag det helt roligt bare tænk på at det er ubetydeligt blod og hvornår fik du sidst blod" hun så rundt efter noget hun kunne bruge for at kvæle stanken af blod inde i den lille hule, hun vendte ryggen til Danger i det hun ledte ved de små vand planter nede i vandet og lænte sig lidt over kanten og hendes hår faldt til den ene side og blottet den skadet side, men hun var ligeglad fordi han havde da kunne holde det tilbage?? hans trang så det var vel intet problem desuden ville hun vel sagtens kunne få ham af?-.

Belafont stak sit hovede ind under vandet, for at få boget vand på hovedet, håbede at det ville køle hans tanker af. I det at han tager det ud igen, kigger han over på Kajika, og ser såret igen, i det at hun bugger sig.
"Ja.. Ubetydeligt blod... Men også det bedste.." Belafont går langsomt hen imod Kajika. Hans hård glider ned over hans ansigt, i det at han sliker sig over læben. Han sprder sine finger lidt, som at han havde dem klar til at angribe.
"Som da man var et menneske, et strøg sukker over tungen.. Som den fineste vin... Som den bedst anrettede, royale kvæg kød..." Belafonts øjne flakker et par gange, og han hoster højt, og bakker væk fra Kajika igen. I det at han gør det, snubler han over en sten, og hamrer hovedet ned i en sten, hvilket lave et forholdsvist stort sår.

kajika skrig i det hun sagde"årh!!! Nej Danger er du okay hallo kan du høre mig danger sig hvad jeg skal gør ??? healer det ikke selv er du helt okay" hun tog ham stille op i armene og så på hans hoved og tog det fra hendes sår af og lagde det mod hans hoved med vand på og hendes sår blødte igen men hun kiggede blot på danger og sagde"forfærdelig måde at slå hovedet på hva???" hun kiggede undrende på ham og sagde"ja det bedste blod men kan os gøre en afhængig"

Belafotn stopper Kajika i at stoppe hans blødning. Han for noget af sit eget blod på fingeren, og taget op foran næsen, og lyget til det. Det for ham til at ryste let, og lave en grimase somom han havde lugtet til noget ganske forfærdeligt. Han sætter sig så op, uden at skuppe for meget til Kajika, imens hans vejrtrækning begynder at slappe af. han kigger så på Kajika, og smiler halvt.
"Gør ikke så ondt som man skulle tro.. Men var meget pratisk.. Der er ikke noget mere udelecat end ens eget blod. I hvert fald ikke for mig.. Hader lugten af det.. Fik mig til at slappe af igen.. Men tak for omsorgen Brave.." Belafont smiler venligt af Kajika, og køre venligt en af hans negle over hendes kind. Så kigger han på hendes sår, og nikker imod det.
"Se du nu at få lukket for det der, så vi kan komme ud her fra.. Og så jeg ikke begynder at blive trængende igen..." Balafont griner lidt, og stryger hands hånd over hans baghovede, og over såret.

kajika nikkede og sagde"okay" hun tog noget om det og så mpd vandet i det hun sprang i det og dykkede neden under og ventede på at Danger skulle komme neden under vandet og håbede han kunne svømme hurtigere fordi hun var ved at miste luft hurtigere end hun regnede med...: kajika var igen gang halvt igennem hulen i det hun mærkede hendes trang til at trække vejret, vampyr kunne jo blot svømme og dykke så meget de ville... hun begyndte at bruge stene over hovedet til at skubbe sig frem med i det hun blev svimmel og tog sig til halsen og så bagud og tænkte*Danger!! Hjælp*

Belafont sad og rystede hovedet en smulle efter at Kajika var hoppet i. Han rejste sig så, og blinkede et par gange, stadig en smule berørt af slaget. Han strækkede så nakken, og hoppede i. Hans meget hurtige bevægelser, hjalp ham ikke kun over vandet, og han susede igennem vandet med høj fart. Han passerede Kajika, og kiggede tilbage på hende. Han løftede øjnbrynende da han så at hun havde problemmer med at trække vejret, og tapte fart. Han skyndte sig at sparke sig selv hend til hende. Han lagde en arm omkring hendes talje. Han sparkede så igen, og sendte dem i høj fart imod enden. Hans hånd gled let op af Kajika, og nogede op til hendes underarme, men han gjorde sit bedste for at holde fast. Han var alt for fokuseret på at skynde sig, til at tænke. Da de nåede vand overfladen sprang Belafonts hoved næsten ud a vandet, og han fik hurtigt trukker Kajikas hovede op også.
"Brave! Hvorfor ventede du ikke, Brave er du okay?" Han drejer hende, og ser hende i ansigtet, og prøver at få en respons.

kajika var der ingen respons fra, hun lå blot der med hovedet til siden læberne adskildt og rørte ikke på sig men hun havde ikke slugt vand dog havde hun mistede luften få sekunder før de var kommet op så hun var gået i chok eller hendes krop... hun åbnede øjnene lidt tid efter og så på ham og sagde"Danger??..... årh tak danger" hun smilede og tog sig til halsen og trak vejret dybt og helt ned til maven og sagde"jeg troede lige få sekunder at det var ude for mig" hun mærkede hvordan hendes egen krop rystede og hvordan hun stadig trak vejret lidt unormalt, hendes sår blødte men var dog renset og hendes øjne lukkede blidt i. hun var så udmattet til at holde dem åbne.

Belafont sukkede, forholdsvis lettet, og rystede hovedet en smule. Han lagde blidt sin arm omkring Kajikas talje, og svømede hende hen til vandkanten. Han løftede hende op på stenene så hun sad der. Han holede hendes balance for hende, imens han selv kravlede op med den anden hånd. Han satte sig så ved siden af hende, og lod hende hvile tilbage op imod ham. han kiggede ned på hende, og så op på hendes ansigt. Han stryger nogen våde hårdlokker væk fra hendes pande, hvilket viser ham hendes sår igen. Han lukker hurtigt øjnende, og kigger væk. han kigger meget langsomt tilbage på Kajikas sår. Hans overløbe rystede en smule, da hans læber skildtes ad igen. Hans øjne tordnede næsten af tørst, imens han flyttede lidt flerer hård fra hendes nakke.

Kajika smilede og sagde nærmest helt beruset"årh jeg så udmattet at jeg slet ikke kan holde mig selv vågen Danger" hun grinte lidt og kiggede stille mod vandfaldet i det hendes øjne lukkes igen og hun mærkede godt nok han fjernede hendes hår fra nakken og det men regnede ikke med det havde den store betydning mens hun mumlede et eller andet uforstående og de hvide lokker var lidt fyldt med blod fordi hendes sår jo havde blødt.... hun gabte stille og sagde"skal vi gå ind til byen igen lidt???"

Belafont rystede en smule, i det at hans hugtænder groede ud til en lidt længere længde, som han brugt når han skulle drikke fra noget. Blod fra såret gled lætere ned af hendes skulder, og det var dråben som fik bæret til at flyde over. Belafont hugede hurtigt ned efter Kajikas hals. Men han stoppede sigselv meget tæt ved hendes hals, stadig med hans tænder faretruende tæt på Kajikas hals. Han kigger så på hendes øjne, næstentiggende om at hun skal gøre et eller andet, da hans tørst og lyst efter hendes blod, snart ikke vil lade sig blive holdt tilbage, og han kun lige nu kan kæmpe sig selv fra at tage de sidste milimete ned til hendes hals.

kajika gik helt i stå i det hun så på danger der havde udset hende som hans næste måltid i det hun stille kraglede væk fra ham og sagde"danger??? hvorfor hvad.... altså ?? hvad gør du" hun kiggede undrende og overrasket på ham i det hun rødmede let og tog sig lidt til kinderne og så på sit sår og lod fingerne stryge hen af halsen, *tænk han ville bide mig??....* hun sukkede let og sagde"vil du gerne bide mig Danger ....."

Belafonts hovede rystede en smule, da han fik en kuldegysning, og kiggede væk. Hans hugtænder blev mindre igen, og hans øjne og vejrtrækning begyndte at slappe af.
"Rargh! Nej jeg vil ikke... Men.. Gerh.. Ved ikke om du på nogen måde kunne forestille dig det... Men.. Forestil dig noget du rigtig godt kan lide at spise eller drikke.. Noget.. Rigtig.. Rigtig.. Godt.. Og så forestil dig, at det står foran dig.. Men noget vil holde dig fra at tage det med hård hånd.. Noget som holder dig fra at gribe fat i det, og du har viiirkelig behov for det.... Sådan har jeg det.. Vil ikke skade dig på sådan en måde, da jeg ved hvis jeg sætter tændene i dig, stopper jeg ikke..." Belafont trasker fra side til side, og knurer og væser af sigselv.
"Men jeg nægter at skade dig, da du er for sød, smuk og elegant til at jeg ville ødelægge det..." Belafont sukker dybt, og lukker øjnende.

kajika sagde"jeg vil lade dig bide mig men mit blod er blanding af det mest afhængigheds krævende og mest dyrebareste blod til vampyr det de mest drømme og ønsker om at smage blandet uden noget dårligt i sig kun det gode i det, og det skal du vide at når du smager dråberne kan du fra med i dag blive afhængig af halv aspara og halv engel blod så vel som mit og konstant føle trang til at drikke det, jeg kan sagtens stoppe dig men ikke når jeg har stoppet dig en gang vis du senere føler trang til dig det skal både mætte dig men kan også gør så du føler trang til det hver gang du er sulten og din krop vi kaste alt andet blod væk.... er du villig til at ofre det??" hun kiggede på ham og gik ned i knæ i det hun satte sig hår i en hestehale så hendes hals var helt blottet undtagen nakken og sagde"fordi så må du gerne bide men kun bide intet andet end at bide og suge okay Danger husk det og brug din styrke til selv os at .... at stoppe det"

Belafont kigger langsomt ned på Kajika. han går med langsomme skridt hen imod hende, og går ned i knæ foran hende. Han stryger sin højre hånds pejefingernegl, nærmest kærligt over Kajikas kind.
"Jeg har smagt jeres blod før Brave.. Sidste gang overlevede begge parter.. Stol på mig.. Jeg tager kun lige.. Kun lige nok til at tilfredsstille den søde tand.." Belafont smiler bredt nok til at Kajika kan se hendes hugtænder, og se dem vokse en smule igen.
"Stoler du på mig?" Belafont bevarer det brede smil, imens han kigger på Kajikas øjne, og prøver at få øjnkontakt, imens han stryge sin hånd blidt ned over Kajikas hals, over hends skulder, og hviler den på hendes overarm, og holder den anden let på hendes hals, med hans tommeltot omkring hendes hals, som venligt stryger over den.

kajika nikkede stille og sagde"ja Danger blot..... blot bid hurtigt okay jeg vil ikke mærke den lille smerte vis jeg skal ha smerte skal det komme bagefter og ikke i lange drag" hun rødmede let og gjorde klar til at blive bidt i halsen og tænkte*århh godt han ikke bliver afhængig!! det var jeg bare så bange for, fordi jeg jo blanding af det bedste han har smagt og har han mødt andre som mig fordi det jo en ualmindelig blanding jeg er af???*

Belafont hugger hurtigt sine to hugtænder ned i Kajikas hals. Han gør det hurtigt nok, til at det ikke gør specielt ondt til at starte med. Belafont begynder at suge blod fra Kajika, meget blidt til at starte med. Han ligger sin venstre hånd på Kajikas kind som er væk fra ham, og hans greb omkring hendes overarm blev mere fast, og hans negle pressede nærmest dominerende imod hendes arm, som en advarsel imod at gøre modstand, men dette kom ud fra instinct. Belafonts øjne flacker helt vildt, da den søde smag glider ned igennem hans hals. han begynder at suge en smule hårde, hvilket vil føles ubehageligt.