Danger, Well... i´m not afraid.. (Belafont)

Belafont lukkede skydedøren, og smilede efter Kajika.
"Sov godt Brave!" Han tog sin mp3 frem, og satte dem i ørende, satte sig i sofaen, og tændte for musiken. Så lukkede han øjnende, og forsvandt ind i musikken, som kun han kunne hører.
Belafont var væk i en halv times tid i den tid Kajika sov, resten af tiden sad han i sofaen, skrev noget i en lille mappe, og ventede, og kæmpede med sig selv.

kajika vågnede tidligt om morgen og så rundt i det hun tog lånetøjet på og gik neden under og så rundt lettere undrede.... "Danger er du her???" hun kiggede mod sofaen og gik der hen af hvor hundene lagde og sagde"så hvad laver danger??" hun kiggede på ham i sofaen og grinte sødt i det hun satte sig til rette ved hans side og sagde"ååårh det var en dejlig lur jeg fik jeg tror ikke jeg har sovet så godt siden jeg var hjemme ved mig selv"

Belafont åbnede øjnende da hun satte sig ved hans side, og virkede som om han fald ud af en trance, men han havde bare været langt væk i mussiken. Han smilede, og tog høretelefonerne ud af ørende. Han gjorde det lige inden hun snakkede, så hørte hende.
"Er glad for at du fik dig en god lur. Havde du da også fortjent. Efter at have klottet ned i den grotte, og næsten blevet kvalt.. Og lod en vampyr meske sig i dit blod..." Han grinede en smule lumskt, og kløede hans side, hvor hans dragt var gået let i stykker siden hun faldt i søvn.

kajika kiggede i siden på ham og sagde"Hvad er der dog sket der har du været i kamp eller blot kradset hul siden du kløede dig der lidt lige nu???" hun kiggede undrende på ham og bed sig let i underlæben i mens hun betragtede hans læder dragt og sagde"skal jeg ordne de huller eller vil du gerne hha dem til at være der for at se lidt mere barsk ud end du egenlig er??? hih"

Belafont griner en smule, og ryster hovedet.
"Du behøver ikke ordne dragten, den har set være dage. Og hver gang den går i stykker, laver jeg bare en ny. Og hyldet lavede en Jord Demon.. Som midsforstod en af mine.. Sceanser.." Han grinte lidt, og holdt op med at klø, og lændte sig tilbage igen.
"Du vil vel ikke reparere min dragt, kun for at se mig uden vel?" Belafont vinkede drilsk med sit ene øjnbryn, inden han grinte.

Kajika tog en pude og bøffede ham lidt med den mod hans arm og grinte i det hun rakte drilsk tunge af ham og sagde"hahah hvor er du sjov danger det tror du hva??? eller blot ville du ønske at jeg ville se din lækre stunning krop haha!" hun grinte og roede sig lidt i håret og så fortsat på dragten og sagde"hmm var der virkelig en der misforstod det???"

Belafont grinede, og blev sidene imens han blev slået med puden. han kløede sig på siden af hovedet og nikkede.
"Ja det var der.. Men jeg fik ikke holdt kvinden for munden, inden jeg tegnede min søvn rune, for at få hende til at sove, så hun skreg, hvilket han hørte.. Så kom han lige i tid, til at se mig suge blod fra det sår jeg havde skåret på hendes håndled. Han reagerede som en hvilket som helst ville have gjordt, hvis de så mig sådan." Belafont grinede en smule, og kløede sig på siden af hovedet.

hun grinte og sagde"årh din lille stakkel" hun roede sig lidt i håret og anede ikke hvad hun kunne snakke med ham om men hun fandt en ting"så har du nogen sinde mødt en vampire slayer ??? eller er der ikke mange af dem" hun rødmede og kigggede ned af sig selv og sagde"der må ha været mange i den tid siden jhaaaaa... der er vampyr og sådan" hun bed sig i underlæben og sagde"men du har måske aldrig set en"

Belafont grinede en smule igen, og rystede hovedet.
"Mere synd for hende.. Var hende som næsten døde.. Nåede kun lige på hospitalet inden hun havde mistet for meget blod.." Han smilede en smule, og kiggede på hende imens hun roede i hendes hår. Da hun spurgte ind til vampyr jagere, fik han en let kuldegysning. Han nikkede en smule, og kiggede så ned på Balthazar. Han kløede den lidt bag øret imens han svarede.
"Har mødt et par stykker.. Ja.. De brændte min families hjem, og hængte den del af min familie som ikke var blevet forvandlet sammen med mig.. De brændte det hus jeg havde bygget i England et par hundrede år senere, og dræbte min hustru.. De fik næsten dræbt mig, da jeg var påvej tilbage til Frankrig igen..." Det helle faldt bare næsten over hans læber. Han havde haft flere hundrede år til at blive indforstået med, og at acceptere det. Så for ham, var det bare som at fortæle en gamel glemt legende..

kajika nikkede og sagde"åååårh det synd for dig danger jeg er virkelig ked over at høre du har haft det sådan.... jeg tænkte på har du altid været så venlig sindet eller har du været en rigtig dræber en gang der dræbte ja næsten alt når han var tørstig??" hun kiggede nysgerrigt på ham og sagde"nåårh ja vis du vil kan du os spørge mig om alt muligt "

Belafont grinede en smule, og løftede et øjnbryn af spørgsmålet.
"Det er glemt i gamle skræg historier, skal du ikke være ked af.. Oh ja, jeg har været.. Fortabt.. I men forbandelse.. Kort tid efter, 'The Embrace', some man kaldte det den gang, dræbte jeg min mester. Og uden hans blod blev jeg helt væk i blod rus.. Der er skrevet skræg historier om dengang.. Ikke nogen du finder på et normalt bibilotek nutildags dog.. Men som et svar, så har jeg et stort andtal mennesker på min samvitighed.. Samt Aspara.. Specielt Aspara... Min næse kunne slet ikke ignorere deres duft dengang..." Han virkede meget mere om at han skammede sig over dette, end at han sørgede over det der var sket med ham..
"Men er meget længe siden.. Nutildags har jeg det under kontrol- Har ikke dræbt nogen i denne byg. Og regner jeg med at sørge for at jeg ikke gør.. Du er den eneste jeg har været tæt på at overveje at dræne... Men du dufter også ualmindeligt, og uretfærdigt godt..." Belafont griner en smule, of vifter drilsk med hans ene øjnbryn.
"Og ja fortæl om digselv.. Hvor længe siden er det du blev til en engel?" Belafont smiler intereseret, og hviler sin venstre fod på hans højre knæ.

Hun roede sig let i håret og sagde"Hmm det kan jeg egenlig ikke huske men jeg kan sige jeg var fuldt Aspara en gang en fuldt ud og født Aspara men så en dag kom jeg jo til Di morga og så sker der ting og sager det en meget dramatisk land og byen terra er endnu mere farlig end man blot regner med for normal" hun grinte og sagde"men så døde jeg desværre Zane dræbte mig og gjorde mig til engel han smed mig ned fra en kløft og jeg blev reddet af noget stærkere end magi og blev splittet fra min hel originale race og fik vinger" hun smilede kært og sagde"jeg er født med brun hår og nu mit hår permanent blonde hvidt fordi jeg døde og blev lavet til en skabning mellem de smukkeste væsner som du kan se, før havde jeg os sølv grå øjne ikke blå som de fleste men det hørte vel til looket og min krop blev helt anderledes og mine bryster haha og min røv og min dejlige mave og form over alt, og mit ansigt og ja som du kan se så blev det hårdt at være et smukt væsen pludselig og gå med så kostbar blod i sine åre"

Belafont griner en smule, og bliver ved med at kigge på Kajika.
"Ja at du er smuk, er der ingen tvivl om.. Og ja gør det farligt for dig med det blod, og uretfærdigt besværligt for mig..." Belafont griner en smule igen, og ryster hovedet.
"Hvad med Zane.. Er du ikke vred over hvad han gjorde? Eller nyder du din forvandling?"

Hun sukkede lidt og bed sig let i underlæben og sagde"hmm det ved jeg egenlig ikke rigtig fordi han gjorde mig stærkere og smukkere men jeg er da sur over jeg skulle dø og skulle midste min rigtig original race og sådan men jeg dog også taknemmelig for du ved at jeg er blevet så smuk og os alle kræfterne så jeg lidt i et dilemma jeg ved både og taknemmelig og utaknemmelig" hun grinte lidt af det hun sagde og rødmede temmelig meget.

Belafont griner en smule.
"Ens død er aldrig et behageligt skridt at tage. Men er et vi alle skal tage før eller siden.. Nogen ser det som en gave at få lov at leve til uendelig tid. Men det kommer tit med sine ubehageligheder... Min trang og lyst til blod.. Og ja du.. Er nærmest blevet skydeskive for deværse rovdyr i nattelivet." Belafont klær Balthazar blidt bag øret imens hand snakker, og smiler op på Kajika da han er færdig med det han ville sige.

hun nikkede og sagde"ja det er jeg jo egenlig med dette blod altså for dem der tørster efter blod og det gør du jo men du gør det jo ikke lige nu og det var vel ikke så slemt og jeg har egenlig altid tænkt på at vampyr kun bed når de os var ophidset du ved sensuelt men der tog jeg virkelig fejl der godt nok meget jeg ikke ved om jer vampyr" hun grinte sødt og så på hunden og så danger

Belafont griner en smule.
"Tydeligvis.. Du skal ikke regne med at finde mange vampyrer som mig. Jeg har en meget stor selvkontrol i forhold til de fleste.. Og.. Det kan godt være du skal være mere forsigtig omkring vampyrer... Og lade være med at falde ned i huller... Og skære dig..." Belafont griner en smule drilskt.
"Men vampyrer bider når de har behov for blod. Er faktiskt ikke alle som gør det når de er sensueltophisset. Tror faktisk det er de færeste.. Bare fordi vi er vampyrer, betyder det ikke at vi kan lide at bide, og eller blive bidt.. Jeg elsker det, men er jo ikke den eneste ting der gør mig til forskel for andre vampyrer.." Belafont griner en smule. han læner tilbage i sofaen, or hviler hans arme på rygen, til hver deres side.

kajika nikkede anerkendende og sagde"ja det har du dog ret i" hun sukkede let og kiggede rundt i det hun rejste sig og sagde"jeg må nok hellere gå hjem af snart sååå det var dejligt at overnatte ved dig danger men jeg må se at komme hjem af ellers går det blot helt i kaos der hjemme med alt min oprydning og sådan" hun grinte og uglede blidt hans hår og satte sit hår op så halsen var blottet igen dog ikke for at friste

Belafont havde fået slukket sin tørst for den dag, både den ndvendige, og den for den søde tand, så det berørte ham ikke det mindste dennergang. Han rejste sig og smilede venligt til Kajika.
"Det var så lidt Brave, skulle det være en anden gang, så ved du hvor jeg bor." Han griner en smule.

Hun smilede og sagde"ja Danger så vi ses igen en gang ses ha det nu godt og pas på dig selv og blot pas på din trang husk rigtige Aspara dør vis du bider dem og dræner dem for blod...." hun smilede sødt og bed sig let i underlæben i det hun stille gik ud af døren og gik der fra med et smil og mærkede varmen og lyset

Belafont var fuldt efter og stod i døren ud til. han kom ikke ud, da lyset ikke rigtig var noget han var interesseret i.
"Tak for tippet.. Og sippet.. Haha. Og pas du på med at være overmodig og med at stole for meget på vampyrer..." Han grinede en smule og gik tilbage indenfor. Balthazar gøede stille, og løb hen til døren. Da den stak snuden ud og blev ramt af sollyset, kom der en hvislende lyd, og det røg ledt fra han snude. Han pivede og knurrede en smule, inden han gik indenfor efter Belafont.

Kajika strøg den over snuden blidt og nussede den i det hun krammede danger og sagde"ses i to pas nu på hinanden og husk din vampyr hund skal os ha noget men ses og i kan altid tag fra hospitalets blodposer" hun smilede sødt og vinkede i det hun gik der fra gad og lykkelig..

//Out :D//