Rolig aften - Belafont

Belafont pejer hen imod døren hvor han havde hentet håndklædet tidligere, med sin lange pegefinger negl.
"Der inde.. Der er ekstra håndklæder i øverste skuffe, hvis det skulle være nødvendigt." Belafont smiler, og fortsætter med at klø katten bag øret.
Badeværelset er af samme stil som resten af huset. Fint decoreret som Renessansens tid.

"Tak,"
Hun gik hen og gik derefter ind af døren. Hun smilte og lukkede døren. Derinde tog hun, først trøjen af og derefter, bukserne. Så trak hun kjolen på og kiggede sig omkring derinde. Så smilte hun og vaskede hænderne. Det var noget hun plejede at gøre, når hun skulle skifte tøj. Hun kiggede sig i spejlet med et smil, og gik hen til døren, åbnede den og gik ud.

Belafont havde sidtet og kigget ned på katten, og kiggede op da Sjane kom ud. Han smilede halvt og kiggede på kjolen. Men han kiggede hurtigt væk igen, og fik endnu en kuldegysning, sp lidt trist ud i et øje blik, og kiggede så tilbage med et halvt smil.
"Hang du tøjet op så det kan tører der inde?" Belafont fortsatte med at kæle med katten, som stadigt lystigt spinede. Balthazar havde lagt sig til at sove, stadig foran Belafonts føder.

Sjane nikkede, gik hen mod ham og satte sig så ned.
"Noget galt?" sprugte hun, da hun syntes at det så lidt ud som om at der var et eller andet galt. Hun lagde hovedet let på skrå, og smilte samt, hun havde et lidt spørgende blik.
Hun kiggede lidt på katten. *Mon der er noget galt?* tænte hun for sig selv og undrede sig lidt over, hvis der var noget glat, hvad der så var galt.

Belafont kiggede lidt ned på katten i et øjeblik, før han kiggede på Sjane igen.
"Fik bare et. Gammelt minde.. Et af dem min art har en hel del af.. De fleste kan ignorere deres, men kan jeg ikke.. Og du mindede mig bare om en.." Han smilede en smule, og kørte en flad hånd venligt over Sjanes hård. Han grinede lidt, og lagde hans arme på sofaens ryg.

Hun nikkede og undrede sig lidt over hvem hun mindede om før hun fik mod til at spørge om det: "Hvem minder jeg dig da om?" Hun kiggede spørgende på ham igen, men et strålende smil brød frem på hendes læber.
Sjane satte sig lidt bedre til rette og kiggede på ham.

Belafont smilede og grinte en enkelt gang, da Sjane blev ved med at minde ham om personen.
"Min søster.. Fra for længe, længe siden.. Før jeg blev bidt.. Hun var omkring den samme alder som dig da.. Ja da hun døde.. Og da jeg døde.. Kan man vel sige.. Belafonts smile blev mere og mere haltende, i det han langsomt kigger væk igen.

"Jamen..." mumlede hun for sig selv og kom i tanke om at hun også selv havde haft en bror eller søster, før hun blev dræbt. Men da hun var løbet væk, som menneske, var hun blevet dræbt af sin egen mor. Hun var ved at græde, bare ved at tænke på det.
Dog blinkede hun lige tårene væk.

Belafont kigger ned på Sjane med sit eget halvtridste ansigtsudtryk. Han vækte et lille smil, da han ved et uheld hørte hendes tanker. Han hadede når han overhørte folks tanker, så han sagde det ikke.
"Er ked af at jeg bragte det op.. Minder fra fortiden er dem der gør mest ondt.. For det meste." Belafont lagde en venlig hånd på Sjanes hoved, og strøh ned af hendes hår, og lod hånden vile på hendes skulder. Han tænkte inderligt på noget at sige, men sukkede bare.

"Det gør ikke noget," sagde hun og kiggede lidt ned.
Lidt efter løftede hun hovedet igen og kiggede på ham. *Hader hende* tænkte hun. Hun vidste selvfølgelig ikke at han kunne høre tanker. Hun tænkte på sin mor. Hun hadede sin mor. Selvom hun nu var død, hadede hun, hende alligevel.
Sjane smilte skævt til ham.

Belafont smilte en smule tilbage, og lod hovedet hænge lidt.
"Hvis du føler for at sige npget skal du ikke holde tilbage. Stomrvejr som det, det har lagt op til tage rimeligt lang tid. Hvis du har lyst til at snakke om noget, skal du bare sige det.. Vilkensomhelst snak er bedre en tavshed." Belafont smiler en smule igen, og lægger sine hænder på sit baghovede. Hans kat hopper op på hans skulder, og svinger dens hale rundt om hans hals, og sider der og spinder.

"Okay, det avr min mor der dræbte mig," sukkede hun. Hun kiggede op på ham med halvstore øjne og ventede på hans reagtion.
Det var ikke så tit at moderen gjorde andet, and at give barnet lussinger dengang. Og så endda en prinsesse! Belafont skulle nok høre hele historien, hvis han altså havde lyst.
Hun kiggede på katten og smilte, mens hun lagde hovedet på skrå og kiggede derefter på hunden der lå på gulvet.
Sjane tænkte på alt mugligt lige nu! Det hele om hendes død. Det hele om hendes liv! Det hele om hende selv!
Hun kiggede på ham med et sødt smil, og rettede hovedet lige op igen.

Belafont var et sykke tid om at svarer, da han faktisk fik helle historien igennem hendes tanker. Han virkede kun lettere overrasket, og kløede hans kat bag øret imens han snakkede.
"Din mor? Hvorfor dog det? Hvis altså ikke du har noget imod at jeg spørger." Belafont nikker en enkelt gang, opmundrende til at hun fortæller. Hans kat lagde sig ind under hans hage, og gled lidt ned af hans brystkasse, og lå så der og kiggede på Sjane, nærmest somom den også var interesseret i at hører hendes historie. Balthazar rejste sig, strækkede sine forben, vente sig om, og satte sig ved sofaen, og villede hovede på den, og kiggede også interreseret på Sjane, imens Belafont kørte en hånd over dens hovede.

Sjane smilte til Balthazar. "Fordi jeg ikke ville giftes. Så stak jeg af ud til en dame, men blev fundet. Dog fik jeg en chance til, men den gik igen. Og derfor, var det hende der dræbte mig." Hun kiggedepå ham og kløede let Balthazar. Hun havde selv haft en hund. Meden døde... Hun smilte stadig så godt hun kunne.
Hun satte sig lidt bedre til rette, og rettede lidt på kjolen. Den var løs, men stram for overn, og sad faktisk ret godt efter hendes egen mening.
Hun kiggede på ham og lagde hovedet på skrå. Det ar en vane hun havde, at lægge hovedet på skrå, når hun ventede på at der avr en der ville svare eller sige noget til hende.

Belafont nikkede af historien.
"Er jeg ked af at hører.. Og du behøver ikke at kæmpe for at holde et smile, en trist mine en gang imellem, er sund nok, når det kommer til dårlige minder." Belafont smilede en smule, og klappede blidt et par gange på Sjanes hovede.
"Og den sider fint på dig. Du har næsten den samme størelse som min søster havde den gang.. Faktisk skræmende tæt på." Han grinede lidt, og vilede armende på sofaens ryg igen.

Sjane smilte. "tak," mumlede hun og fugtede læberne.
"Hvordan døde din søster? Hvor gammel var hun da hun døde?" spurgte hun så lidt efter. Spørgsmålene fløj fra side til side, i hendes hoved.
Hun kom til at tænke på hendes søster eller bror. Hun var sikker på at det avr en bror hun havde haft, men så alligevel ikke.
Hun sukkede og kunne mærke, hvor meget hun brændte for at finde ud af de ting om Belafonts søster.
Hun havde flere spørgsmål klar, lige så snart han havde svaret på de to hun i forvejen havde stillet ham.

Belafont lavede et lille nyk med nakken, og smilet falmede et kort øjeblik, men kom så frem igen.
"Hun var 16.. Da en vred folkemængde stormede mit gamle hus.. Brændte det ned, og hængte alle som stadig var der inde.. Jeg var ikke til stede, da jeg var ude og 'jage'.. Da det var dengang jeg var en ung vampyr.. Og kun tænkte på at sætte min tørst.. De brændte stedet ned, da de troede helle min familie var vampyrer.. Som mig.. Hvad kan man sige.. Mennesker bliver Paranoide..." Sagde han med en stille stemme. Han havde kun smilt halvt igennem historien, men han så ikke så specielt berørt ud.. Da tårende for dette var blevet grædt.

//Tager på ferie nu her, kan nok ikke svarer før fredag. Så ved du det.. :) //

"Okay," Hun kunne pludselig mærke noget trykke i hendes hoved. Det ar som om alle spørgsmålene bare blev trykket ud af hendes hoved.
Sjane var så bare... Prinsesse... Ikke fordi hun var forkælet og sådan noget den gang! Niksen! Det var som om hele hendes familie den gang, havde været en brutest mod hende.
Og så da hun endelig flygtede, fandt hendes mor hende, og derfor blev hun så kvalt...
Sjane blinkede tårene væk, og bed sig ekestrem hårdt i underlæben.

//Det er okay... :)//

Belafont så de trist minde, og lagde en trøstende hånd på hendes skulder, og ruskede hende ganske blidt.
"Sjane hvis du har spørgsmål du gerne vil stille, skal du ikke holde tilbage søde.." Sagde han med et smil på læberne, og en opmuntrende stemme. "Vil gerne svare på dine spørgsmål." Han mente det tydeligvis.