Det hele er så nyt - Cia privat

,,Regne?" hun så op, som om det straks ville få det til at rejse, men intet skete jo.
,, Det ved jeg ikke.. JEg kan noget som er endnu bedre.." svarede hun,
kort sagt vidste Cia heller ikke hvad hun skulle med regn..men ja, hvorfor ikke?
hun lod legende noget vand sno sig i spiraler om hendes ene udstrakte arm, mens hun så en smule undrende på ham..
,,Fortælle mig? hvad dog?" hun blev en smule urolig..

Han kiggede på hende, han synes hunvar utrolig smuk når hun gjorde hvad hun gjorde med vandet
"Tja ser du, jeg sagde jo at jeg ikk havde set en med vand magi, faktisk har jeg ikke rigtig været i kontakt med mennesker fordi jeg har levet så langt inde i skoven. Jeg er måske en smule.. Nervøs, jeg er god til at skjule det men.. Nu ved du det"
Han blev lidt rød i hovedet og man kunne nu se han så lidt nervøs ud, han var jo ikke vant til mennesker.
"Jeg vidste jo ikke rigtig hvem der har været flink og hvem der ikke var så jeg har gemt mig og betragtet forskellige racer herude i skoven."
Han kiggede på hende.

Cia betragtede ham og hendes uro forsvandt omgående..
hun kvalte et 'nuuurh' og så istedet venligt på ham..
,, Du skal ikke være nervøs" smilede hun ,, jeg synes du klare det rigtigt flot" Xia tvivlede på at hun ville have gjort det samme.
,, har det ikke været ensomt? uden nogle at snakke med?" hun betragtede han, og lod vandet samle sig til en kugle, svævende i hendes hånd.
når Cia stod i vandet blev hun anderledes, hvad angik udseende; smukkere.
håret bølgede, og lyste let, som om evige solstråler sad i det. øjnene blev så dybe som vandet og så klart.

Cricker betragtede hende, efter et par minutter rystede han på hovedet og tog sig sammen til at svare.
"Jo lidt, det er derfor jeg har en dum vane med at snakke med mig selv når der ikke er andre til stede"
Han smilede lidt ved tanken, men det er jo dumt at snakke med sig selv, kunne det ikke betyde at man var ved at blive syndssyg? han ville helst ikke tænke mere over det, men det var rigtig nok hvad hun sagde, han klarede det jo egentlig meget godt. Han blev næsten helt stolt af sig selv, han gik tættere på hende og fortsatte med at betragte hende, han ville prøve noget nyt nu.
"Hmm, gad vide om det her virker."
Han gav sig selv bark hud igen og lod en finger komme under vandet, ligesom når et træ suger vand op fra rødderne kunne han mærke at han blev stærkere.
"Jeg tænkte det nok, vandet gør mig stærkere."

Cia lod blikket falde på det klare vand, og lukkede kort sine dybe øjne..
vand, en ting ingen, foruden vampyrer, kunne leve uden. vand var skaberen, ligesom den var ødelæggeren.. Vand var... Vand.
,, Gør du?" Cia åbnede sine dybe øjne og sendte ham et smil. ,, Du er ikke ved at blive sindssyg vel?" spurgte hun drillende, som om hun havde læst hans tanker.
Hun kunne se, at hendes år gjorde ham stolt, og det fik hende til at grine kort, en klar lys latter.
hun rørte sig ikke, med lod ham nærme sig, betragtede bare hvordan han 'forvandlede' sig, og smilte let, da han rørte vandet.
,,Gør det virkelig?" endnu en grund til at holde af jord dæmoner, de havde mere tilfældes!
De var jo skabt til at være gode venner?

Cricker følte at han var blevet stærkere, ikke meget mere men nok til at det kunne mærkes. Han kiggede på Cia og besluttede sig for at drille hende lidt på grund af den kommentar, så han fik en rod til at komme op a jorden, den greb fat om hende, ikke for hårdt, hun kunne sagtens trækker vejret, den gav slip på hende for at få hende til at falde ned i vandet.

Cia fik et midlertidigt chok over det han gjorde,
og kunne ikke lade være med at grine let, da hun udbrød
,, Hey hey! ikke drille.. Jeg vælter jo!" dog mistede hun ikke helt balancen og sente ham et, for sjov, dræber blik.. ,,nu skal du se her.." hun sendte ham et drillende smil,
så lod hun vandet i hendes hånd hæve sig over ham, og lod det derefter ryge ned, som hvis man væltede en spand vand ud over en. her var der bare ingen spand.
Cia fniste over sit lille påfund

Cricker blev ramt af vandet og grinede, han havde jo aldrig prøvet sådan noget her før, han kiggede over på hende og overvejede noget. Hmm jo hvorfor ikke? Han gik stille og roligt hen til vandkanten og derefter foldede han sine vinger ud, og fløj meget akavet ud og hev Cia med ned i vandet.
"Ups, det var et uheld"
Han kiggede drilsk på hende, han fik sin bark hud til at forsvinde igen og kiggede på hende.

Cia kunne ikke lade være med at grine af ham. Der var intet som når nogle for vand i hovedet. Cia elskede det. Hun betragtede ham,og prøvede at finde ud af, hvad det dog var han ville..
desværre fandt hun først ud af det, da det var for sent.
,, Neej.." hun kunne ikke lade være med at fnise ,, Ikke dine vinger! det er jo snyd!" hun fniste dog, og vidste at det ikke nyttede noget. Cia røg i vandet.
,, Din .. det var ikke et uheld!" hun smilede stort, og trådte op på kanten igen. Hendes tøj og hår var vådt, men det generede hende ikke..
Cia kunne jo, når det kom til stykket, få det fjernet.

Cricker lagde sig på ryggen nede i vandet og sprøjtede vand ud af munden direkte op i luften som var det et springvand, han blev liggende lidt og kom så op af vandet igen.
"Nu blev du vel ikke alt for våd?"
Han kiggede på hendes tøj, det var gennemblødt, desværre kunne han ikke tørre det med hans evner, men han kunne da spørge hende om hun skulle hav hjælp.
"Der er nogle varme kilder længere inde i skoven"
Cricker pegede længere ind, men fandt ud af at man ikke kunne se noget, han tænkte lidt og besluttede sig for at tage en chance. Uden at tænke sig om grab han med sin ene hånd fast omkring taljen på hende, spredte sine vinger ud og fløj op til træ toppene, der pegede han så igen, og den her gang kunne man se hele skoven oppefra, der var meget smukt, og et sted i skoven kunne man se et bjerg.
"Der er varme kilder oppe ved det bjerg, vi kan tage derop og så kan du tørre dit tøj der?"
Han kiggede på hende med et smil.

Cia holdt øje med ham, som han lå der og pustede vand op i luften.
det så sjovt ud.
,, Ehm kun gennemblødt," svarede hun med et drillende smil. ,, Men det gør ikke noget" svarede hun kort derefter. ,, jeg kan bare -" mere nåede hun ikke at sige, da han greb hende om livet og fløj med hende, op til et højt træ. Det kilede synes hun, og hun prøvede at skjule et lille grin. Udsigten som ramte hende var storslået, aldrig havde hun set skoven så højt oppe fra, og det forbløffede Cia en del, at den mindst var ligeså smuk herfra som nede på jorden.. Hun kunne ikke lade være med at sukke lidt ved synet. Dette her var jo drømmende!
,,Gud..Hvor er det smukt.." hendes stemme lød helt betaget af det smukke syn. Hun glemte helt at hun bare kunne få vandet til at forsvinde, hvis hun ville være tør. Nu tænkte hun kun på de varme kilder, som han ville vise hende..
,, uuh.. ja gerne.." Cia følte sig tryg, og havde intet i mod at an fløj med hende.. Hun stolede kort sagt på ham.

Cricker smilede.
"Men jeg ved jo ikke om jeg kan flyve derover, som sagt så er det nyt for mig og jeg har kun fløjet et par gange, men nu må vi se hvad der sker. Jeg er næsten sikker på at jeg har styr på det."
Han lettede lidt, man kunne se Di Morga fra den højde de var i, Cricker kiggede derover imod, men kiggede hurtigt væk igen, det var ikke noget for ham at være i byen, han ville hellere være herude. Han satte i gang med et hårdt vingeslag, han havde godt fat om hende så han ikke tabte hende. De kom langsomt nærmere og Cia kunne tydeligt mærke at han var nervøs, han var ved at falde et par gange, men han var nu meget god til at rette op igen bagefter, så der skete dem ikke noget.

Cia betragtede det hele, som om det var en hel ny verden hun var kommet ind i.Det var det på en måde også, alt var anderledes herfra.. alt var så fantastisk flot, selv Di Morga, som ellers ikke var noget kønt syn, i følge Cia selv.. men ja, selv det var smukt..
hun sukkede af fryd, og mærkede den eventyrlige følelse af frihed ramme hende, og besætter sig i hendes aspara krop.
selv da han var ved at falde et par gange og hun kunne mærke hans nervøsitet, slog det hende ikke ud, men fik hende derimod kun til at komme med opmuntrende bemærkninger til ham..
,, Jeg synes du er god til at flyve Cricker.. og se.. Se hvor smukt det hele dog er!"
hun smilede drømmende til sig selv, og udsigten..
de varme kilder nærmede sig hurtigt.
Hvor måtte det være skønt at flyve!

Cricker smilede hver gang at hun kom med de opmuntrende bemærkninger, han fik lidt mere selvtillid og blev bedre til at flyve, de var der næsten nu. Han var meget glad lige nu, mest fordi at han kunne mærke hvor meget Cia nød flyveturen,han overvejede lidt at flyve en omgang rundt om det lille bjerg for at vise hende det og fro at forlænge turen lidt, jo hvorfor ikke? tænkte han til sig selv. Han fløj forbi de varme kilder og en omgang rundt om bjerget før at han landede.
"Så er vi her, jeg håber ikke at du blev alt for skræmt af flyveturen"
Først nu lagde Cricker egentlig mærke til at han havde taget om livet på hende, nok vidste han ikke meget om andre racer, men han vidste at det måske ikke var det bedste sted at holde om en pige da de kan føle det er lidt for tæt på, så han fjernede hurtigt sin arm om hende.
"Undskyld, det var ikke meningen."

Cia lagde mærke til hans voksende selvtillid og smilede lidt ved tanken.
selv var hun tryg, rolig og overvældet af al den skønhed han viste hende, i dette øjeblik.
tænk at en verden der rummede så meget kaos og had, kunne være så smuk? så helt i gennem fantastisk smuk?
Cia forstod det ikke.. Det var som krig i et paradis, tænkte hun stille..
Tilsidst fik hun fast grund under fødderne, og en lille lettelse rørte sig i hende.. Jorden var, når det kom til stykket, det bedste.. Selvom Cia nu alligevel gerne ville have sådan et par vinger som han selv havde..
,,Skræmt? der skal mere til det" hun lo lidt ,, Cricker.. det var en skøn tur!" hun havde slet ikke bemærket at han holdt om hende, fordi hun stadig var så opslugt af alt det kønne, som fangede hendes øjne.
Cia rødmede svagt.. ,, Det gør ikke noget.. Jeg..." hun så lidt ned, som var hun genert ,,Jeg bemærkede det faktisk ikke" indrømmede hun så med et lille smil.

Han smilede til hende.
"Nå, jamen så er der vel ingen skade sket"
Han kiggede over på de varme kilder og sukkede.
"Ja, jeg er jo jord demon, så jeg kan ikke holde til den varme som der kommer fra de kilder, men jeg kan sætte mig ved siden af hvis du gerne vil derned i"
Han kiggede på hende, han var lidt ked af at han ikke kunne komme derned og slappe af, når han ser på andre der er der så ser det meget ud som om at de virkelig hygger sig, han ville ønske det var ham.
"Og ja, jeg kan godt kigge den anden vej imens du skifter"
Han sagde det lidt drilsk, han tænkte ikke på sådan noget så han havde ikke noget problem med at kigge væk, selvom han synes at hun var rigtig smuk, men det sagde han selvfølgelig ikke til hende, det var for pinligt.

hun så rundt, mens hun nikkede. Nej, der var ikke sket en eneste skade..
langt fra. Nu stod hun et nyt sted, et nyt smuk, fantastisk, ja overvældende, præcis som det forrige. de varme kilder dampede, og skabte derfor noget tågelignende damp, der flygtigt lå hen af jorden..
,,Kan du ikke?" hun hævede et øjenbryn.. Stakkels ham, de varme kilder skulle være noget af det bedste, havde hun hørt. ,, Ja, så må du hellere sætte dig ved siden af i stedet." svarede hun rødmede igen kort af det han sagde. ,,Ja, jeg skal nok sige til" svarede hun med en drillende klang i sin fine stemme.. og da hun havde sikret sig at han så væk, skiftede hun, og trådte ned i en varm kilde.. Hendes kobberbrune hår lagde sig om hende, som den hvidgrå damp, fra kilderne..
,,MMh.." sukkede hun og mærkede det varme vand mod sig.. Hendes element!
,,Du må godt kigge nu" huskede hun at sige, og tilføjede,,En skam du ikke kan, det er virkelig rart.."

Ikke en eneste gang havde Cricker prøvet at kigge tilbage, og da hun sagde at han kunne kigge vendte han sig om og satte sig ned ved siden af hende.
"Hjalp det lidt?"
Han smilede til hende, han kunne ike få øjnene fra hende men han var jo nødt til at prøve. Han kiggede sig lidt omkring for at nyde udsigten. De var ikke så langt fra en kant, så der var en smuk udsigt, man kunne se hele skoven og i baggrunden kunne man se byen. Cricker holdte blikket på skoven da det var der han hørte hjemme.
"Er der noget specielt du kunne tænke dig at lave?"
Han kiggede på hende igen og smilede, det så ikke ud som om det gjorde ham særlig meget at han ikke kunne komme med derned. Og han tog sig ikke af at hun havde skiftet, han var en meget rolig person.

Dampen dansede i luften, og hun betragtede det med et drømmende blik..
så brød hun sin drømmeverden, og så på ham. ,,Åh? jaa.. det var rart.." og det var det virkelig.. Det varme vand fik hende til at føle sig helt ny, helt og aldeles nyskabt.. det var en rar følelse.
Cia så på ham, mens han så mod skoven..
,, Tjah.. " hun vidste det egentlig ikke.. så lod hun sig lydløst glide op, med den lette damp om sig, og tog uden en lyd tøjet på. det var tørt.
mon han ville blive overrasket over det?
hun smilede lidt og satte sig ved hans side, iført sin hvide kjole.
,,Noget du vil lave da?" spurgte hun drillende, og så på ham med sine grønblå dybe øjne

Cricker fik lidt et chok.
"Wow.. Det var du hurtig til, har du lige skiftet?"
Han kiggede op og ned af hende og begyndte at smile igen. Han tog et mere kig ud over skoven.
"Jeg ved det ikke helt, vi kunne tage ud på en mere flyvetur hvis du hat lyst?"
Han kiggede på hende, han håbede lidt på at hun sagde ja, han kunne godt lide da han holdte om hende, han ville gerne gøre det igen, men han vidste ikke hvordan hun havde det med det.
"Jeg kunne jo vise dig lidt mere af skoven, og tage dig med til et specielt sted som jeg ikke har vist nogen før"
Han lød måske lidt desperat? Tanken strejfede ham, men han vidste ikke helt hvordan han skulle spørge hende.

Cia sendte ham bare et drillende smil og lagde hovedet på skrå.
det lød som en god ide, syntes hun.. Han var god til at flyve, og ja.. så var det behageligt..
;,mhh.. Det kan vi godt.." hun vidste ikke hvordan hun skulle gå hen til ham, og i et øjeblik fandt hun hele denne situation en smule akavet. Dog valgte hun at se bort fra det, da hun hørte hvad han mere sagde; se et sted.. det lød spændende..
,,Ih. Ja, det vil jeg gerne svarede hun glad..

Han smilede til hende og gik over imod hende. Han lagde sin arm om hende, i et kort øjeblik kiggede han på hende for at sikre sig at det var i orden, men hun havde jo sagt ja og hna tænkte ikke mere over det. Han satte fra jorden og fløj op så de kunne se skoven, han startede med at dykke lidt så hun kunne røre ved træernes toppe hvis hun havde lyst. Imens han fløj kiggede han sig omkring for at være sikker på at han nu også fløj det rigtige sted hen.
"Det er ikke så langt herfra"
Han kiggede hende i øjnene men kiggede hurtigt væk igen.