Lader Tiden Gå.. (Freddy)

Tiden er?; 20.54
Stedet er?; De Jeux - Legepladsen
Omgivelserne er?; Hvad der nu er på en tom legeplads
Vejret?; Tusmørke, kølig vind men ellers er der ny måne

Tiden var gået og den store legeplads i Di Morga var blevet tømt lidt efter lidt. Der var ingen larm fra små børne der legede i sankassen eller forædre der plaprede løs om alverdens ting og sager som andre ikk altid ville kunne forstå. Men nu var der så småt begyndte at blive mørkt..og koldt og de gode serier var vist i tv'et nu. Men det havde en enkel pige ikk tænkt over. Hun havde valgt at blive på legepladsen. Eller hun var næsten lige kommet..for to timers tid siden. Hun havde overtaget en af vipperne hvor hun roligt sad på midten for sig selv og vippede meget svagt fra side til side. Hun havde halvlangt skinnende hasselnød brunt hår der flagrede i den kølige vind og hendes dådyr agtige øjne var krystalklare og havde en utrolig smuk hasselnød brun farve der stod godt til hendes latinobrune hud. Hun lignede lidt en pige på de 15 år og hendes navn var Amelia.

Amelia drog et kort suk og lod sig med en blid og smidig bevægelse lægge sig om på maven og hendes ben vippede lystigt frem og tilbage. Hendes løse røde nederdel var lige lang nok til at kunne dække hendes røv og hendes løse hvide skjorte havde krøllet sig lidt op så man kunne se en smule af hendes fine tynde og stramme mave. Dog kunne man ikk se det særligt godt da hun jo lå på maven og skjule den derfor. Hun satte sig lidt op og lod sin hånd glide ned ved sit lår hvor et bånd sat og holdt en kniv. Bare en lommekniv. Så lagde hun sig igen og så lidt på kniven før at hun så satte den ned mod træet og med rolige bevægelser ridsede hun et eller andet ned i vippen. Et lille smil voksede så frem på hendes bløde og let lyserøde læber. Et lille varmt og roligt smil.

Amelia stoppede den svage nynnen hun nu havde fået startet for mindre end to minuter siden. Hun var derfor ikk kommet særlig langt med den sang. Men det kunne da også være lige meget. Hun stoppede med at ridse det ned hun nu var igang med og så op. Hun slog knivbladet ned i den lille trædims som man nu gjorde med en normal lommekniv. Dog var denne lidt større og det faktisk ikk altid lovlig at gå rundt med.
Hun satte sig stille og roligt op og så fra højre til venstre før at hun så fik øje på denne kat som virkelig var en fryd for øjet. Den var virkelig smuk og utrolig nuttet med den pjuskede og store pels. Og hver og en farve skinnede på hver din farve. Det var virkelig en præmier kat efter hendes mening men da den så ud til at være et slags gadekryds hvde den desværre ingen chance for det. Hun lod et sukke drage fra hende og hun satte så sin lommekniv tilbage på sin plads i elastik bånden der så fint sad om hendes lår lige under hendes nederdel. Så så hun igen hen mod katte og smilede til den. Det varme smil igen. Hun rakte forsigtigt sin hånd frem mod den. Hun kendte da i det mindste så godt til katte at man skulle vente med at ae den indtil at den havde gjort et OK-tegn. Hvilket katte gjorde på forskellige måder. Hun kendte kun den med at de snussede til end hånd og gned sig så op af den.
Hun kunne heller ikk kende forskel på en animagus og en rigtig kat. Ikk en gang på øjnene. Hun så ikk denne kat's øjne som en der var fuldkommen anderldes. Det gjorde den egentligt bare endnu mere nuttet og smuk at se på. "Hey med dig, lille ven.." sagde hun med sin overraskende blide og rolige stemme mens at hun lagde sit hoved en lille smule på skrå.

Amelia's smil voksede lidt da hun kunne mærke denne smukke kat's pels blive gnedet op af hende. Hun lod så sin ene måske lidt lille men bløde hånd stryge den over pelsen. Startede ved hovedet og så ned af den ryg og videre hen til den hale som hun forsigtigt nulrede en smule. Dette elskede hun især men hun levede ikk som kat så der var ikk så mange der kælede med hende. Det gav hende en lille tankegang. Det ville faktsk være ret sjov at også forvandle sig til en kat og så lege en smule men det forsvandt hurtigt igen. Hun var ikk så vil med den følelse af at kunne lugte en mus eller fulg på lang afstand og så ahve lyst til at angribe og derfter fortærre dyret i sig. Det gav hende mureskryb. Hun tog hun roigt fat om kattens mave og løftede den op. Hun så den en smule i øjnene for at kunne fornemme et godt navn til den. Og så også lige tjekke efter øremærkning. Så lagde hun den ned i sit skød og begyndte igen at ae den og stryge sin hånd gennem dens bløde pels. "Hehe..Jeg ved ikk helt hvorfor men du ligner virkelig en der godt kunne hede Frederik. sådan lidt vildfaren, kæk og munter men også sød og nuttet" sagde hun roligt til den uden overhoved at ahve nærmet sig dens tankespind der kunne findet i den hoved. Hun gad ikk bruge sine kræfter på den slags ting mere. Hun kløede den så blidt ved det ene øre og derefter under hagen. Den spinnende krop gav ehnde faktisk en form for afslappende vibrationer som en slags masage.

//Det går nok ^^ Jeg har skam også lidt problemer med at skrive super lang :3//

Amelia føltes helt roligt lige indtil at denne kat sprang ned fra hendes skød og så pludselig sad en eller anden fremmed dreng lige foran hende. Hun udbrød et forskrækket og overraskey skrig og var som sædvandligt så uhedlig og vælte ned fra vippen..nagud. Hun hamrede sin ryg og baghoved ned i jorden. Men den var dog ikk hård men mere blødt som sand. Det var doh utroligt. Hun havde kræftnedme gjort det igen. Kunne hun da ikk snart finde ud af at kende forskel på de racer der nu fandtes. Hun lå lidt uden at røre op sig før at hun så begyndte at rejse sig op. Startede med at sidde lidt og derefter rejse sig ved at støtte sig til vippen. Hun så lidt over vippen over mod drengen med et flovt blik men det fik ehnde til at se en smule nuttet ud. Så rettede hun sig helt op og lænede sig lidt bagud så hun svægede i ryggen med et lille knæ og gned sig ømmende i bag hovedet. Så rakte hun forsigtigt en rystende hånd hen mod hans hvor at hun så tog blidt i mod.
"Øhm..Amelia Sia Lukumi men bare kald mig Amelia. Det går alle andre" præsenterede hun sig så med sin stadig overraskende rolige og blide stemme. "Oh det går nok. Men du må ikk gøre det igen selvom at jeg nok ikk tror du kan gøre det..ikk på smame måde" En lille latter kom så frem hende mens at hun trak sin hånd til sig igen. Det var en hjertevarm og sød latter som man ikk hørte tit. Og det blev siddende på hendes bløde og let lyserøde læber.

Amelia blev stående oprejst emns at hun så på ham. Studerede ham. Betragede ham. Ja nærmest åd ham med øjnene. Men hun stirrede ikk. Ikk det mindste. Han var da lige som katten. En fryd for øjet men det vidste hun ikk at hun tænkte ud gennem hendes kropsprog eller blik. Hun stod nu bare med albuerne ned i vippen og støttede sit hoved i sine hænder. "Øhm..Jeg vil da mene at jeg har det fint.. Måske bare lidt ondt i baghovedet eller ingenting.." Hun rettede så sit blik ligefrem for sig. Det var ikk fordi at hun ikk ville se på ham eller noget men lige dette øjeblik følte hun en vidunderlig fred. Hendes blik var fjernt og nogle ville give en del for at vide hvad hun tænkte på og andre ville ikk. Faktisk så tænkte hun ikk rigtigt på noget som helst. Hendes hoved var tomt.
Så drog hun et lavmælt suk og tankerne kom igen og så hun så op på ham med et varmt smil. "Jeg..Øhm..Slapper lidt af. Der er alligevel kedeligt derhjemme. Der er ikk en sjæl så hvorfor ikk hygge sig på legepladsen hvor ingen andre er" Dette var ingen hentydning til at han skulle gå men bare en forklaring på hvad hun lavede her. Hun tog en dyb indånding og så så mod himlen igen med et rolige og igen fjernt blik. Hendes nededel, skjorte og hår flagrede en smule da en brise kom og ramte ind i hende som en pose fjer og en vindtilator.

Amelia så stadig på ham da han så igen besvægede sig end at sidde på sin røv nede i det støvede jord ved vippen. Denne dreng var da ret facinerende. Der var noget over han som ikk helt stemmede. Hun kunne fornemme noget andet end animagus. Hun rystede så let på hovedet og tænkte ikk mere over det. Hun ahvde haft en lill lyst til at høre hvad han tænkte go lod sig kigge lidt ind til hans hukomlelse. Blot et kort øjeblik. Skulle hun gøre noget evd dette hun nu kendte til. Det var hun ikk særlig sikker på. For så ville hun jo ogaå have afslærret sig selv.
Hu nikkede roligt og lyttede til havd han han havde at sige. Hørte på hvad han lavede her nede. Så han ville også abre slappe af lige som ehnde men morede sig fik hende til at tænkte lidt. "Hmm..Så du kunne godt tænke dig at more sig her nede ved legepladsen.. Altså der er jo ikk rigtigt så meget at more sig med her ud over vippen og gyngerne med mindre du så er til sandkasser og legehuse" sagde hun med sin overraskende blide og rolige stemme mens at et grin også gemte sig i hendes stemme. SAå så hun spørgende på ham og lagde sit hoved let på skrå så hendes hår faldt mere ned over den ene ad hendes skulder en den anden men det fik ehnde egentligt lidt at se lidt mere nuttet ud. "Du ser faktisk ret træt ud. Hvad har du lavet siden det?" Det var en lille form for manøvre så hun kunne høre om det i stedet for at sige det direkte. Så hun ikk ahvde behøvet at sige "JEg kan høre sine tanker og så hørte jeg at du var ret træt og så ingen steder havde og bo så hvorfor kommer du ikk med hjem til mig, for lidt at spise og så kan du låne men seng eller måske sofaen til at få den en ordenligt lang lur". Det ville lyde at meget sådan lige på og hårdt og det var ikk sådan hun var. Eller jo af og til men ikk lige der.

Amelia så lidt overrasket på ham da han så fortalte ehnde dette om at han ikk kun var animagus. Det sparede hende for en del spørgsmål. Men aliegvel var det præsist som om at han ahde hørt hendes tanker. Mærkeligt. Men hun tanker ikk emre over det. Hun trak bare på skulderen og ehndes smil voksede da han fortalte hvad han var. Nice. En blanding af en animagus og en dæmon. "Virkelig? Hvor vildt egentligt.. Og bare roligt.. Jeg har intet imod hverken dæmoner, animaguser eller blandinger for den sags skyld. Altså jeg ville nok ikk snakke sådan til dig hvis du var en aspara lige som mig som du allerede så fint har fundet ud af" Hun størg lidt af sit hår om bag sit ene øre men det faldt bare ned igen da det var så tund, glat og blødt som helt nyvasket hår uden en uldtot. Så hoppede hun fint ned af vippen og satte sig på hug foran ham. Hun løftede sin en ehånd og lagde den på hans hovede hvor efter at hun igen begyndte at ae ham. Dog kunne sådan som hvis han var i katte form. Hun kunne mærke hans hår gennem sine fingre og hende fik hendes msil til at vokse.
Hun stopepde så og så overrasket på ham da han vendte hendes sidste tanker. Hun spærrede sine øjne op og sad som stivnet. Der var ingen tvivl om at han kunne høre hendes tanker..og at han ikk avr særlig god til at kende forskel på dem. Så slappede hun lidt efter af igen og så trak sin hånd til sig igen. Hun så lidt væk da hun kunne mærke en varme stige i ehdnes kinder og efter lød en sød og rødlig glød. Hun rødmede ikk særligt tit og det tog ret meget at få hende til det. Men selvom at hun så væk kunne det stadig skimmes. Det havde ikk været meningen at han skulle have hørt det. Så var det hendes tur til at tage en dyb indånding og så så over på ham igen. "Nej da.. Det er slet ikk for meget for mig. Og jeg elsker besøg da jeg ikk får særlig meget af den slags der hvor jeg bor så det vil glæde mig meget" sagde hun så roligt og smilende mens hoved let på skrå. "Og hvsi du altså vil kan du blive et par dage til du finder et ordenligt sted at bo ikk" Hun aede ham så igen et kort øjeblik og trak så sin hånd til sig igen. Hun støttede begge sine arme på sine lår og det kunne godt se ud om om at hun holdt som om maven.

Amelia's smil voksede lidt da hun kunne se hans rødmen. Det klædte ham. Eller sådan havde hun det vel ved alle. Men det passede jo også. Alle så altid godt ud med en smule mere farve i kinderne ligemeget hvad så kunne hun nemlig finde ud af det. Hun kunne også godt lide hans pludselige generthed. Hun havde det dog ikk rigtigt selv sådan særlig tit men hun kunne da selvfølgelig godt blive flov og genert. "Hey ved du hvad? De eneste tjeneste du kan gøre for mig er altså at have det godt eller måske kan du hjælpe mig med lektier" Endnu en hjertevarm og sød latter kom fra hende. Helt inde fra og ægte. "Ej vi for nu se om jeg kan bruge en tjeneste en gang men du skal ikk have dårlig samvigtighed" Hun uglede så hans hår en smule og det kom faktisk tilo at sidde lidt bedre efter hendes mening. "Men jeg skal lige have gjort noget før at jge tager hjem.. Så du kan enten vente her eller tage hen til min hytte mens jeg er væk" Hun fóe lidt sammen da han prikkede hende i maven. Hun var overraskende kilden. Så rejste hun sig lidt op og gav ham et kort og hurtigt kys i panden før at hun så rejste sig helt op og begyndte at gå hen mod lågen der førte ud af legepladsen. Hun så sig lidt over skulderen og sendte ham igen et smil før at hun så forsatte.
Så stoppede hun så op igen og endte sig halv om. "Øhm.. Med mindre jo vil med..?"

"Øhm.. Jeg skal bare lige hen til supermarkedet og få køb lidt ind før jeg kommer hjem. Man skal jo kunne leve af noget ikk" Amelia stod roligt og ventede på ham med et smil. Hun kunne godt lide hans smil. Det var nuttet. Og det passede til ham men hvis han stadig rødmede ville det bare være bedre. Hun grinte lidt og stod også lidt og betragede ham lidt da han så var kommet op til hende.
"Nåeh skal vi gå?" sagde hun spørgende og begyndte selv at gå ud af lågen og hen af den af fortorvet hen mod byen. Hun samlede sine hænder på ryggen så hun automatisk skød hendes brystkasse frem. Så stoppede hun igen op og vendte sig om mod Freddy for igen at vente på at han kom op til hende. Hendes smil havde vokset en smule og månenn ahvde kommet lidt mere frem og lod sit blege lys kommer over hende så hendes hår genspejlede lyset en smule. "Og ja jeg ved godt at det måske er meget sendt at gøre det men jeg kender et sted som har åbent længe eller skal man sige åbent i de mørke timer.. Du er ikk bange for vampyre er du?" Hun lagde sit hoved let på skrå og så spørgende på ham. Hun ahdve sagt det som om at det var det mest naturlige at sige.

//Out.. sry, bare glem Freddy, han gider ikke at bo hjemme ved Amelia alligevel.....//