One, two, Freddy's coming for you...

Tid: Omkring midnat, en fredag aften
Sted: Legepladsen omkring gyngerne
Vejr: Skyfrit og himlen er fyldt med stjerner - månen er halv fuld.
Omgivelser: Ikke andre levende væsner end Penelope.

Penelope kom gående langs legepladsen i Di Morga og fik den pludselige indskydelse at hun ville gynge. De høje stilletter trådte ned fra kanten på sandkassen, hvor hun havde gået balancegang og gik gennem det knasende grus, mod den sorte gynge. En ligbleg hånd strøg hen over den ene af de to tykke metalkæder, som gyngen hang i. Neglene kørte hen over det kolde metal med en hvis fascination, inden Pen satte sig på det sorte sæde. Hælene på de høje stilletter borede sig langsomt ned mellem de små sten i det hun skubbede fra og nu begyndte at gynge frem og tilbage.
Det var fredag aften og de fleste ville befinde sig i centrum af Di Morga, selv de overnaturlige væsner ville være derinde. Som vampyr ville det være nemt at skaffe sig et let offer, da menneskerne gerne drak sådan en fredag.
Men af en eller anden grund var Pen ikke i humøret til det store selskab. Hun havde gennem den sidste uge været sammen med en del forskellige væsner, som hun havde mødt og nu ville hun godt have lidt tid for sig selv.
Til trods for at det var lidt køligt udenfor havde Pen kun en sort vest på, der kun gik til midt på maven. Til vesten havde hun et par mørkeblå jeans, et par tætsiddende jeans der var godt slidte.
Mens at hun gyngende frem og tilbage, kom Pen i tanke om et børnerim fra en film, hun en gang havde set. "One, two, Freddy's coming for you. Three, four, better lock your door. Five, six, grab your crucifix. Seven, eight, gotta stay up late. Nine, ten, never sleep again." sang hun lavmælt med et skævt smil.

Penelope lukkede øjnene og gyngede højere og højere, men pludselig satte hun hælene i småstenene, så gyngen stoppede brat. Blikket var med et vagtsomt og hun spidsede ører. Det havde været en lyd, som hun i første omgang havde troet var kæden fra gyngen som knirkede. Men det havde det ikke været. Hun var ikke alene på legepladsen. Det havde kun været en hvisken i vinden, men Pens sarte ører havde hørt det og nu kunne hun også lugte det. Lugten af djævel fyldte hendes næsebor og hun fnøs, djævle havde aldrig været hendes bedste venner.
Pen rejste sig fra gyngen og tog et par skridt fremad, men latteren fra før var væk og hun kunne derfor ikke bestemme lydens retning. Istedet lukkede hun kort øjnene og fulgte lugten af det andet væsen. Det ledte hende hen mod et gammelt legehus, på den anden side af et klatrestativ. Det forklarede hvorfor hun ikke havde kunne se ham.
Hun havde håbet på at kunne snige sig ind på ham, men de sorte hæle fik stenene til at larme, så det kunne hun godt glemme. Istedet trådte hun selvsikkert frem, mens hun fandt en pakke røde Che op af den ene lomme. Lidt til højre for legehuset var et andet sæt gynger og her satte hun sig, mens hun tændte cigaretten med en fornem lighter.
"Hvad laver sådan en som dig her?" spurgte hun, hverken imødekommende eller fjendtligt. De røde læber hvilede omkring filteret på cigaretten mens hun tog et hvæs. Den grålige røg sås tydeligt, da hun pustede ud og den varme luft blandede sig med den kolde, fugtige natteluft. Hun skævede op mod djævlen der lå på taget af det slidte minihus og undrede sig over, hvad han dog lavede der. Hun kunne ikke engang se ham ordenligt, som han lå der på ryggen og stirrede op i himlen.
Selv var Penny træt af den ensformige nattehimmel. At være forvist til kun at se månen og stjernerne var ikke ligefrem noget hun var særligt begejstret for. Da hun stadig var menneske havde hun elsket solen, skyerne og når det var sommer, løb hun fornøjet rundt mellem alle de farverige markblomster.

Penelope betragtede hans fascination af stjernerne med interesse - hun havde altid været glad for stjerner, men aldrig sat sig ind i de forskellige tegn. Hun kunne ikke holde styr på navnene og til sidst havde hun givet op.
Et kort blik mod de store, mægtige stjerner fik hende pludseligt til at føle sig så lille og ubetydelig. Hendes respekt for stjernerne og det store himmelrum gik pludselig op for hende, og hun bed sig svagt i underlæben. De forbandede stjerner hun var dømt til at stirre på resten af sit liv, dag ud og dag ind. Respekten og foragten var for meget for hende.
Hun løsrev sig dog hurtigt for de mange stjerner og så hen mod hen mod ham igen. Djævlen på det lille legehus. Det virkede egentlig lidt bizart at han lå dér.
"Ja, sådan en som du.. Du ved, djævel?" mumlede hun og tog endnu et hvæs af sin cigaret, inden hun smed den fra sig på de små sten. Hun gik hen mod gyngestativet der lå til venstre for legehuset og satte sig på et af de slidte plastiksæder.
"Det er fredag aften, de fleste ville befinde sig inde ved byen og forføre et eller andet let offer?" sagde hun og skubbede fra mod underlaget, så hun begyndte at gynge let frem og tilbage.
"Især en fyr som du.." tilføjede hun lavmælt og skævede op mod ham. Hun var på en måde nysgerrig og på den anden side virkede han.. Arrogant? Bare en anelse. Men uden det var tydeligt på nogen måde. Måske var det bare hende, der ikke kunne slippe ideen om at han var arrogant.

Penelope fulgte djævlen da han rejste sig, hun skulle lige til at sige noget til ham da han stillede sig oppe på den spidse tagryg, men tog sig i det. Han havde jo styr på det, til trods for at hans sko ikke lige frem så ud til at være egnet til den leg, han havde gang i.
Det charmerende smil han sendte hende, kunne hun ikke lade være med at gengælde. Hun følte sig lidt om en lille pige, som hun sad dér på gyngen og smilet fik hende blot til at se sød og artig ud - to ting hun sjældent var.
Hendes påklædning ville heller ikke rigtig passe til det image. Vesten var halterneck og sad kun sammen med et smalt stykke stof bagpå hendes ryg. Indenunder havde hun noget, der lignede en bikini top besat med små rhinsten.
Hans formelle tiltale af hende, fik hende til at sende ham et undrende blik. Frøken lige frem?
"Nej, jeg regner ikke med at alle djævle er ment til at forføre.." begyndte hun, men lod sætningen hænge i luften mens hun rejste sig. Han havde bevæget sig tættere på hende nu og hun så ham nu i fuld højde.
"Men en så smuk som De burde sidde på en eller anden.. Overklasse bar, med piger på alle sider.." fortsatte hun og sendte ham et drilsk smil. Han lignede typen, der sagtens kunne tænkes at finde sig til rette i sådan en sammenhæng.
Da han landede på gyngen, overvejede hun at gå tilbage til sin egen, men lod være. Hun blev stående hvor hun stod, ikke så langt fra gyngestativet, kun 1-2 meter fra hvor han var lige nu.
"Det er lidt af en chance at tage.. Hvem ved? Måske mødte du ingen?" smilede hun og satte en hånd i siden, mens hun betragtede ham. Han var smuk. Djævelsk smuk, kunne man vidst godt sige. Hun bed sig eftertænksomt i læben, mens hun kort faldt i staver over hans skønne ydre. Var han mon indehaver af en lige så smuk personlighed?
Dog satte hendes egne tanker en stopklods for hendes mentale fravær og de grønne øjne søgte hans.
"Jeg hedder forresten Penelope.." præsenterede hun sig selv med et smil og nejede let. Det virkede næsten naturligt, selvom det var år siden hun sidst havde nejet for nogen.