Fuldmånens magt.

Hun smilede stadig men rettede blikket kort op mod månen. *var den blevet mørkkere?* tænkte hun med et undrende blik og kunne ikke tage blikket fra den. Da han begyndte at snakke igen så hun tilbage op på ham med et roligt udtryk og betragtede ham gå frem og tilbage. Hun mærkede ham bag sig igen og så ned i jorden. "Prøv at forklar mig, min søde Matt.." sagde hun, med en lille nysgerrighed i stemmen. hun lyttede videre men da han pludselig tav vente hun sig forsigtig om mod ham og betragtede ham let bagfra, da han begyndte at gå væk fra hende og lod derefter blikket falde op mod Månen igen. *så smuk* tænkte hun roligt. Hun smilede skævt da han skiftede emne til sidst. hun så stadig op på månen og lod en lille latter gemme sig bag hendes håndryg. "Okay?" sagde hun undrende, stadig nysgerrig over det han ikke havde afsluttet, hun så kort på ham igen og gengældte hans smil. *De var egentlig yderst fantastiske sådan nogle tænder* tænkte hun muntert. "Mit navn er Rea, jeg rejste fra mit hjem og min storebror da jeg var 11 år.. for at rejse rundt og lære om forskællige væsner. Min far døde længe før jeg blev født og min mor døde da jeg var spæd.." hun rettede lidt på sin hat mens hendes blik igen satte sig på månen. Hun sukkede roligt og bed sig i læben og hun blev tavs i et stykke tid. "Prøv at forklar mig.." sagde hun efter en lille pause og lod sig falde ned i græsset med en lydløs bevægelse mens hendes kjole lavede en slags omkreds omkring hende, imens hun så undrende op på ham med et stille smil og hendes øjne lyste af en undskyldene nysgerrighed..

//Damn.. logger men svare i morgen :D//

//Haha dammit, det tog vidst også lidt for lang tid at skrive mit indlæg? >.< men ja vi ses i morgen ^^//

//Holder oppe!! Ikk' fald ud! xD//

//Oppp!//

Matt hørte stille efter hende, men så ikke på hende. Han lod hendes første bemærkning falde, da han tænkte sig om. Han hørte som sagt efter hende, hendes forklaringer om hendes liv. Han rettede på sine briller, mens ordet ´død´ kom ud af hendes læber. Egentlig betød det ikke noget, men dog følte han med Rea. Hendes liv havde vidst ikke været et lys? En ting var han a sikker på.. Rea var ældre ind ham. Det kom ikke bag ham, men så igen.. hvad kunne egentlig overraske ham? Han mærkede hende sætte sig ned, så han fulgte stile med. Han lod sine lange ben hvile på jorden, mens hans øjne så på pigen. ”Jamen sikke en historie De lige kom med der” sagde han og, så ned på sine hvide hænder. Han rettede på brillerne, mens hendes sidste bemærkning faldt på ham. ”Lad mig se.. okay jeg kan da prøve” han smilte hurtigt, og lod sin mund forme sig som en tynd streg. Han mumlede lidt og så på månen. Bare for at få en lille måleskive. Han rettede igen på brillerne og lænede sig halvt tilbage.. imod intetheden. ”Fuldmånes magt er i generationer i min klan været noget ubeskriveligt. Denne måne, som ser ud til at skrifte været minut man betragter det..” han holdte en kort pause og trak vejret dybt ind. ”Jeg mener at denne måne her.. er et øje på en bestemt engel. Ser De, øjet her betragter os.. fra top til tå, og giver kræfter til alle” han så på Rea, bare for at se om hun var med. Han nikkede stille, og så på månen igen. ”Om morgen er det.. det vi kalder solen. Men om aften er det en måne. I vores klan eller retter sagt, vores familie betyder nelos, engel. Og hvis man lytter godt efter, så er det solen, som er stavet bagfra. Altså nelos, solen. Hvis man derefter siger nelos måne.. så er det englens måne. Eller som vi også siger.. englens øje” han sukkede stille og rettede på brillerne. ”Den dag månen ikke viser sig mere.. den dag dør min klan. Den dag nelos måne er væk.. ” han så på Rea igen og nikkede enig med sig selv. ”Forstår du nu. Denne her dag er speciel for mig. Det er fuldmånens magt, og det vil sige. At englen er på sit højeste niveau. Og så er det også den dag jeg blev” de sidste ord fløj bare ud af hans mund. ”Man kalder mig engle barnet. Ret underligt, da hele min familie er fuldbolds, altså vampyr”


//Undskyld, skulle nok havde sagt at jeg var på ferie xD//

Hun nikkede kort og samlede sine ben under sig mens hun roligt strøg kjolen ud. Hun havde ikke fået det spørgsmål om hendes familie før og hvordan hun var vokset op, men det var ikke hårdt at tale om alligevel. Hun havde det ikke som om det var en hemmelighed.. men det virkede nu lidt underligt for hende at se hans reaktion.. Hun gav sig lidt efter til at lytte til hans historie da han begyndte at forklare hende. Hun blev endnu mere nysgerrig jo mere han fortalte og lyttede mere opmærksomt. Det lød som en spændende teori de havde og hun så op på den store måne mens han fortalte. "Men hvad sker der så om dagen?" spurgte hun lidt lavt og lyttede efterfølgende efter igen. Hun nikkede og så alvorligt op på månen mens han fortalte. *Det lyder ret så interessant* tænkte hun og nikkede engang imellem for at vise hun lyttede. til sidst nikkede hun forstående hun smilede venlidt med et roligt glimt i hendes lyseblå øjne og lod sit blik falde tilbage over ham. "Jeg forstår.." sagde hun og skulle lige tykke lidt på det hele. "Men hvad vil det så sige du er Engle barnet?.. er du en slags frelser?" Spurgte hun lidt spørgende med en nysgerrigt stemme. Hun rettede lidt på sin hat og så igen på hans briller.. *Hvad er der mon med dem?* tænkte hun endnu mere nysgerrigt og havde stadig sit rolige men også nysgerrige smil..

// Det kunne nok have været en god idé xD Men fedt du er tilbage ^^'//

Matt øjne var halve. Det vil sige, at han ikke så den store nysgerrighed i hans egen lille historie. Egentlig gennem gik han bare alt det han havde oplevet, fra fødselen også nu. Han hørte på Reas spørgsmål, fra et punkt til et andet. Han rettede på brillerne igen, mens hans øjne gled over pigen. Egentlig en smuk skabning. Dæmoner havde vel deres egne problemer at slås med..? Han satte hovedet på skrå, mens han fortalte videre: ”Jo om dagen er jeg vel Matt og resten af min familie sover vel. Men så tænker man, at hvis min klan ikke kan leve uden månen, hvad så om dagen. Sådan tænker du sikker” Matt rettede på brillerne og holdte en kort pause. Egentlig havde han aldrig betroet et væsen så meget som Rea, men hun var vel en god lytter. ”Jo ser du søde Rea, månen er solen, og solen er ligeledes månen. Der er egentlig ikke forskel mellem solen og månen. Jo udover at i in familie siger, at solen er det venstre øje på engel, og månen er det højre” Matt så kort på himlen, og sukkede lavt. Men så igen. Månen var jo ikke altid på himlen, og solen skinnede ikke altid? Hvad gjord det så? Matt lo stille, mens han så på Rea. ”Lad mig fortælle dig noget dæmonen Rea. Ser du, du kender de dage, hvor solen ikke skinner, og månen ikke er oppe. De dage, jager min familie rundt omkring. Så det er vel ikke en gåde” han stoppede med at sige noget, mens han langsom fandt en hals kæde frem. Hendes sidste bemærkning havde vækket ham en smule. Han gik imod hende, mens han bøjede sig ned i knæ. Han fjernede noget af hendes hår, mens han lukkede halskæden om hendes hals. På halsen havde Rea fået en kæde med en engel som bare en måne. Selvfølgelig var det fuldmånen. Matt lag hendes hår til rette, mens han ikke fjernede sig fra hendes ryg. ¨

”Jeg er ingen frelser. Jeg er vampyren Matt Dunst.” sluttede han, mens han lod sin pande hvile imod hendes hovednakke. Egentlig var Matt, Matt. Ingen frelser eller noget. Eller jo måske..

Rea lyttede opmærksomt mens hun havde et roligt smil på læben. Hun så op på himlen med lukkede øjne mens han fortalte og fortsatte med at lytte. Hun nikkede et par gange igen og så igen på ham efter lidt, da han skulle til at forklare hende noget andet. Hun fulgte ham med blikket. *Solen og månen er den samme.. englens øje.. jager når skyrene dækker himlen..* hun tænkte mens hun lyttede og nikkede forstående. hun kom lidt ud af sine tanker da han begyndte at fortælle hende om noget andet. Det sidste spørgsmål hun havde stillet ham. Hun mærkede ham pludselig bag sig. *Så hurtig* tænke hun og åbnede munden halvt mens hun stadig lyttede. Hun mærkede hans fingre ved hendes nakke lægge noget rundt om hendes hals Hun tog forsigtigt fat i halskeden da han havde låst den og så på den med et smil. Den var nu rigtig flot, og hun kunne specielt godt lide månen som selvfølgelig var fuld. Hun nikkede forsigtigt da han lagde hovedet mod hendes nakke og smilede for sig selv. "Min venlige Vampyr, Matt Dunst.. ingen frelser.. Bare Matt" sagde hun med en varm stille stemme. "Ingen frelser..." mumlede hun stille for sig selv. Hun virkede en smule lettet, han var vel bare en 'normal' person ligsom hende selv.. Eller.. Hun havde fået en smule røde kinder imellemtiden og smilede muntert."Din historie er yderst spændende.. og jeg er vældig glad for du fortalte mig om den.." sagde hun med en smule taknemlighed i stemmen Hun pillede lidt ved halskede mens hun stadig mærkede ham bag sig.
"Og hvad betyder halskeden så, Matt Dunst?" spurgte hun stille med en rolig stemme og holde den i hendes hænder..

//Matt Dunst! Hvor er du henne? xD//