Havfrueblod... (Liger)

Sted: Havnen
Vejr: overskyet, tåget
Tid: aften
Dato: irl
På: se avatar mørkerødt tøj med en lang sort frakke.

Tågen lå over Terres havn som et tykt lag skum, som roligt fejede over gaderne, som var det udtrak fra en gammel engelsk skrækfilm. Alt der manglede var et soundtrak i format af.. tja.. et skrig?
Et højt skrig lød fra en af havnens pakhuse. En vagabond med gyldne finger over fiskernes friske fangst var blevet offer for Ahngel den nat. En Brookdestiin selvfølgelig. En uden skæbne eller mulighed for at udvikle en. Ahngel løftede sig langsomt fra offeret med et bredt uigenkendeligt smil fra de blodige tænder, som viste hans ekstase, som havde han taget noget. Hans øjne flammede imod hans hvide hud imens det lange sorte hår aftog sin kontakt med liget under ham. Blodet dryppede makabert fra hsn hvide kæbe idet hans lange sølvrøde tunge stak sig ud blandt tænderne og slikkede det af med en let bevægelse. Ahngel rettede sig op og begyndte at gå væk fra sit offer.

P: se ava
Lg stod lidt fra ham skjult bag nogle gamle fiskekasser, et roligt men dog ondt smil sad solidt planet på hendes læber *han blev som han frygtede* tænkte hun og trådte ud foran Ahn ”godaften” sagde Lg høfligt og så kort på manden igen ” bon appetit” sagde hun roligt og så lidt på blodet. ”smagte det godt?” spurgte hun en smugle drillendene, hun så stadig på ofret og slikkede sig diskret om munden

Ahngel stoppede op da han så pigen foran sig. Han lod ikke til at genkende hende ved første øjekast. Han hævede kort et øjenbryn inden han smilede bredt, men skummelt som bare pokker. "Oui.. tre bon.." sagde han og kastede sine røde øjne imod liget igen inden han så på hende. Et øjeblik lyste en smule undring op i hans øjne idet han lagde hovedet på skrå.

"du kan ikke genkende mig vel Ahn" smilte hun "måske hjælper det her lidt " et kortøjeblik efter havde hun sorte katteøre og hale "er der en klokke der ringer" smilte hun og rev blikket fra al blodet
”længe siden sidst” smilte hun, hun logrede diskret, hun hev også sit ’tørklæde’ med de sorte roser der græd blod frem ”har du knækket koden?” smilte hun koldt

Ahngels øjne insnævrede sig stramt, som et katteblik da han fik øje på ørene og tegnet. Et kort måbene øjeblik stødte hans hjørnetænder imod den marmorhvide underlæbe. Han stirrede lidt længe på hende, som om han ikke kunne få navnet ud fra sig.
"Liger?" sagde han så, nærmest hvæsede det ud med et truet udtryk. Hans røde øjne slog ned på tørklædet igen hvorefter han trådte et skridt tilbage.

Ja” sagde hun roligt og tænkte over hans reaktion ”noget galt?” spurgte hun kort efter ”det virker som om du har set et spøgelse eller er bange for mig vilket er meget underligt” sagde hun kort og så undersøgende på ham med sine røde øjne

Ahngel lod sine øjne forringes til det normale igen i det han kiggede på hende. Mere roligt denne gang. Endnu en fra hans fortid. Hvorfor dukkede de alle så pludseligt op.
"Det overrasker mig bare at se dig her." sagde han kortfattet, selvom det han egentlig ville sige til hende var: Har du ledt efter mig?! eller Hvordan fandt du mig?!.. men han lod vær. Hun havde ikke ledt efter ham.

Lg hævede det ene øjnbryn og så skeptisk på ham ”nå ok ” sagde hun kort og fjernede igen ørene og halen. Længe siden hvad har du lavet i al den tid” spurgte hun hurtigt og pakkede ’tørklædet’ væk
Hun sukkede kort og kastede igen et længselsfuldt blik på liget og blodet *ak ja længe siden sådan noget også… * tænkte hun og sukkede atter

Ahngel kiggede lidt længe på hende imens han bladrede sit liv igennem lige fra den dag han forlod skolen. Han smilte kort med et sarkastisk fnis. Ikke til hende, men mere imod sig selv.
Han trak på skuldrene og kiggede ud igennem havnen. "Jeg er blevet ét." sagde han så blot, efter at have gået igennem så mange ord for at forklare det, men han syntes dog at det dækkede.

”ja” smilte Lg kort og mørkt ”du er blevet det du frygtede pudsigt ikke” sagde hun roligt
Hun så lidt rundt og sukkede ”det samme kan man vel sige om mig forskellen er vel bare at jeg vidste det og gav slip på det gode med vilje” smilte hun mørkt og rakte Ahn et andet tørklæde bare kridhvidt ”du har blod på læben og lidt ned ved mundvigen” sagde hun kort og betragtede det en stund hvorefter hun fæstnede blikket til jorden

Ahngel kiggede lidt på hende. Denne gang med et mere tristalvorligt blik, men stadig med en rank holdning. "Jeg kan vel heller ikke prale af at jeg adrig gav op." sagde han og tog stille imod tørklædet, men brugte det ikke. Han betragtede det bare, hvorfra han i stedet lod sin lange tunge udskille sig og blikke blodet af. Han kiggede derefter på hende igen da den tvivl ramte ham. Den samme tvivl som Ailince gav ham.. og Yukii.. Var hun der?
Der gik få sekunder før han hejsede hånden og rørte forsigtigt hendes pande med to fingre, undladende at skære hende med sine kløer..

"vi er ægte Ahn hvorfor den tvivl?" sagde hun kort og stod stille "du gjorde det du kunne eller hvad?" sagde Lg roligt "nyder du din position som alfahan ?” spurgte Lg roligt og så på tørklædet ”behold det” sagde hun roligt . i alle tørklædes 4 hjørner var der broderet en sort rose der græd blod

Ahngel fjernede hånden igen og nikkede inden han puttede lommetørklædet ned i lommen på hans sorte frakke. "Jeg tvivler fordi det ikke vil være den første gang jeg så jer." sagde han så køligt og kiggede lidt på hende. Om han nød det? Hvem nyder sit arbejde i den forstand. Han kiggede kort væk. "Jeg klarer mig." sagde han og nikkede,

”ikke første gang du har set os hvad mener du ? har du set os i drømme eller hvad ?” spurgte hun meget intraseret ”klare dig ? du har magt er det ikke godt ?” spurgte hun mørkt og rettede sit blik mod ham. Hendes øjne glødede en smugle mere nu men ikke meget

"Drømme. heh. Gid det var så vel." sagde han med et kort sarkastisk suk. Han hævede et øjenbryn da hun nævnte det med magt. Han smilte dystert. "Du tror jeg er fuldkommen fortabt i Lucifer, tror du ikke?" sagde han. "Ialfald. Lucifer fik det ikke lige precis som han ville have det.. eller.. jo. Min krop, men desværre døde hans bevidsthed da min ikke var til at slukke. Sindsyge har alligevel sine fordele." sagde han tænkende.

”Nææ jeg taler om at magt er godt og du har det” sagde hun mørkt ”så du fik noget ud af det ud over magten” smilte hun tilfreds *nu ved vi i det mindste at det ikke er den samme* tænkte hun ”kan du ikke drømme?” spurgte hun kort efter

"Respekt.. status.. sanitet." sagde han og nævnte det sidste med et hævet blik. "Det gjorde mig en del klarere i hovedet end jeg var lige før jeg blev.. hvad kan man sige? omvendt?" sagde han og vendte fronten imod hende igen og betragtede hende. "Nok om mig.. hvad har du bedrævet." sagde han med et skummelt smil.

"blevet som min herre ønskede det" smilte hun ”det gav godt at blive sådan” sagde hun kort "og jeg har fået magt" smilte hun mørkt "det er en fantastisk til at med et eneste vink kunne få væsner til at gøre som det en behager" smilte hun

Ahngel kiggede roligt på hende. Han var blevet højere ligeså. Han var også høj som dreng, men havde alligevel vokset. Samt hans hår.. meget langt. "Javel ja." sagde han og betragetde hende stille og kunne nærmest ikke lade være med at antage at hun var blevet magtgal. Han havde ikke meget brug af andre. Han foretrækkede at gøre tingene selv, trods hans hav af tjenere og soldater omkring ham. Magten kedede ham næsten.. det var derfor han kom herud.

Lg så ham kort i øjnendene ”du tror jeg er gal ikke ?” sagde hun roligt ”ligesom mange andre ” hun smilte roligt ”hvor var du på vej hen ?” spurgte hun kort da hun langsomt begyndte at fryse *der er meget koldere hjemme* tænkte hun


//sorry tiden//

"Ikke gal direkte, men glad for at ha fået lidt magt ved hånden. Jeg bebrejder dig ikke. Det sker tit." sagde han og trak på skuldrene. "Jeg var ikke på vej nogen steder." sagde han og lagde mærke til hende fryse. Han tav kort og kiggede hende i ansigtet igen.
"Hvor bor du?" sagde han så.

"sker tit men ikke i en så høj grad" smitle hun "jeg bor hos min herre og der er meget varmere end i menneskeverdnen " mumlede hun og satte ild til sin hånd ikke bevist det var bare en refleks når det var koldt


//skal logge hyggeligt emne //

Ahngel kiggede kort til siden da hans hår blevet taget fat i af vinden. Koldt. Han havde ikke mærket kulde i meget lang tid, så nu var det blot som et ikkeeksisterende individ for ham.. som et eventyr. Urørligt.. som varme..

hun lagde ikke mærke til hendes hånd men så rundt efter ly "har du fået anderledes kræfter siden sidst ?" spurgte hun da hun ikke lige kunne se noget at komme meget i læ af
har du et hus i nærheden ?" hun plajede ikke at spørge om det da hun normalt bare fandt et hus hun kunne li og derefter tog det

Ahngel nikkede kort til hende og kiggede op imod skyskraberne ikke langt derfra. En evne ønskede hun at se? Meget vel. Den kunne vel bruges til selv samme formål. En flængende hæslig lyd udstødtes hans ryg, hvor et par store sorte vinger brød ud med blod og fjer omgivende fra såret i hans ryg. Han rettede sig op. "Jeg formoder at du kan holde trir?" sagde han med et roligt blik på hende, inden han satte af og slog et slag med vingerne. Som en sort engel.. eller.. rettere det stik modsatte end en engel.